Chen og Thong i Laos - i bjergbyen med floder af frugt

LÆRERVEJ LEDN I NG Chen og Thong i Laos - i bjergbyen med floder af frugt Af Kis Bonde d

Indhold 4 BESKRIVELSE AF MATERIALERNE 4 BØRNENES U-LANDSKALENDER FAKTA OG BAGGRUND 7 GENERELT OM LÆRERVEJLEDNINGEN Til hvert af følgende 11 afsnit hører en generel beskrivelse af emnet, dernæst "fælles samtale", "aktivitetsforslag", "materialeliste" og "kopiark" med vejledning. 8 LAOS 14 LANDSBYEN BAN HOYDEA 18 SKOLE 20 MAD 24 ARBEJDE 32 LIVSSTIL 37 LEG 39 SUNDHED 47 BOMBER 49 TRO 3 FREMTIDEN 6 DANSK RØDE KORS 6 DANIDA 7 ADRESSER 8 LITTERATURLISTE Chen og Thong i Laos - i bjergbyen med floder af frugt. Lærervejledning. Udgivet af Dansk Røde Kors 2001 med støtte fra Danida. Redaktion: Maria Hørby Tekst: Kis Bonde Faglig bistand: Torben Lindberg Forsidebilleder: Heine Pedersen Illustrationer: Rina Dahlerup Layout: Paramedia Tryk: Kailow ISBN: 87-8026-47-6

Chen og Thong i Laos - i bjergbyen med floder af frugt. Lærervejledning. Beskrivelse af materialerne Undervisningsmaterialet Chen og Thong i Laos - i bjergbyen med floder af frugt består af denne lærervejledning, en elevbog, hjemmesiden www.redcross.dk/laos og en udstilling, som kan lånes på de fleste af Amtscentrene for Undervisning. Materialet er velegnet til undervisning i 4.-. klasse, evt. også 6. klasse. Elevbogen er på 36 sider og er opbygget af reportager med billeder til illustration og uddybning af teksten. Reportagerne koncentrerer sig om 2 børn: Drengen Thong på 11 år og pigen Chen på 13 år samt deres familier. Elevhæftet (36 s.) er opbygget af reportager med billeder til illustration og uddybning af teksten. Reportagerne koncentrer sig om 2 børn: Drengen Thong på 11 år og pigen Chen på 13 år samt deres familier. Hæftet er tematisk opdelt, hvilket giver mulighed for at koncentrere sig om udvalgte delemner, for eksempel sundhed, skole, vaner & livsstil, leg eller arbejde. Lærervejledningen (64 s.) giver baggrundsviden samt forslag til forskellige aktiviteter og opgaver. Hjemmesiden www.redcross.dk/laos indeholder en interaktiv landsby, hvor det er muligt at se billedgallerier og video samt høre lyde fra Laos. Hjemmesiden har også lærerige quizzer og udbygger baggrundsinformation om blandt andet Laos historie, geografi og natur. Og siden har en omfattende samling af links til danske og engelske hjemmesider om Laos samt en oversigt over de vigtigste bøger om landet. Udstillingen består af 39 genstande fra Laos og kan lånes på de fleste amtscentre for undervisning. Udstillingen indeholder blandt andet religiøse effekter, køkkenudstyr, myggenet, skoleuniform og en rattan-bold. Bolden bruger børnene til at spille fodtennis - reglerne findes i undervisningsmaterialet! Til hver genstand er en forklaring om, hvordan laoterne bruger den. Børnenes U-landskalender Børnenes U-landskalender er et samarbejde mellem Danmarks Radio, Danida og danske børn om at skaffe penge til projekter for børn i udviklingslandene. Læs mere om Danida på side 7. Ved køb af Børnenes U-landskalender har danske børn i mere end 30 år støttet jævnaldrende børn i u-landene med -6 mio. kr. årligt. (Danida lægger et beløb oveni, hvis budgettet for projektet overstiger overskuddet fra salget af kalenderen). På den måde medvirker danske børn til, at deres jævnaldrende i u-landene for eksempel kan komme i skole, få rent drikkevand og få lægebehandling. Overskuddet fra Børnenes U-landskalender 2001 går til Røde Kors arbejde med at forbedre undervisning og sundhed for børn i Laos. Fakta og baggrund Laos Laos er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Laos rangerer i 2001 som land nummer 140 af 176 lande i UNDP s Human Development Report. Gennemsnitslevealderen er 3 år, den laveste i Asien. 47 pct. af laoterne er kronisk fejlernærede og kan ikke spise sig mætte hver dag. Særligt i de nordlige områder, hvor ernæringen hovedsageligt består af klisterris, ses mangelsygdomme. Kun omkring halvdelen af befolkningen har adgang til rent drikkevand, og mange smitsomme sygdomme spredes gennem forurenet vand. Officielt er 37 pct. af mændene og 68 pct. af kvinderne analfabeter. En fjerdedel af alle børn kommer ikke i skole. Halvdelen af de børn, der begynder i skole, falder fra i løbet af de første fem år - ofte fordi familierne har brug for børnenes arbejdskraft. Desuden har børnene en lang og vanskelig vej til skole og undervisningen foregår på det officielle laotiske sprog i stedet for på børnenes etniske sprog. Røde Kors skoleprojekt Overskuddet fra Børnenes U-landskalender 2001 vil sikre 4000 laotiske børn bedre undervisning og sundhed. Pengene går til Dansk Røde Kors og Laotisk Røde Kors, som samarbejder om et skoleprojekt i de tre nordlige provinser Xiengkhouang, Houaphan og Phongsali i Laos. Skoleprojektet støtter renoveringen af 9 klasseværelser i 6 landsbyer. Røde Kors udarbejder tegninger og leverer materialer som tagplader, beslag, cement, døre, vinduer osv. Landsbyernes indbyggere udfører selv arbejdet og fremskaffer lokale materialer som for eksempel træ og sand. Røde Kors forsyner også skolerne med borde og bænke, tavler, bøger, pædagogiske spil og andre undervisningsmaterialer. Og Røde Kors efteruddanner og videreuddanner lærere, som skal undervise i de nye lokaler. I projektperioden vil der i de enkelt landsbyer blive opbygget systemer, så landsbyerne ved projektets afslutning vil være i stand til at vedligeholde skolebygninger og inventar, supplere undervisningsmaterialerne samt fastholde skolelærerne. Sideløbende med skoleaktiviteterne i de enkelte landsbyer vil projektet fokusere på opbyggelse af blandt andet, planlægningsmæssig kapacitet hos de lokale uddannelsesmyndigheder. Bedre uddannelse for børnene giver dem bedre muligheder for at klare sig i fremtiden. Uddannelse er også med til at forbedre børns sundhed. Flere undersøgelser på verdensplan viser blandt andet at spædbørnsdødeligheden reduceres, hvis mødrene kan læse og skrive. Røde Kors skoleprojekt varer indtil 200. Ved projektets afslutning skal laoterne selv med den kapacitetsopbygning, der er inkluderet i projektet, fortsætte arbejdet med at forbedre det laotiske skolesystem. Røde Kors sundhedsprogram i Laos Skoleprojektet er en del af Røde Kors sundhedsprogram i Laos. Dansk Røde Kors har siden 1998 støttet Laotisk Røde Kors arbejde med at forbedre sundheden i fjerntliggende landsbyer. Målet er at sikre indbyggerne et længere og sundere liv. Sammen med indbyggerne finder Røde Kors ud af, hvilke sygdomme og problemer, der er i landsbyerne og prioritere, hvilke problemer der kan og skal løses samt, hvordan de bedst kan løses. Typisk er problemerne høj børnedødelighed og sygdomme som malaria, diarré, fejl- og underernæring, lungebetændelse og andre infektioner i lunger og hals. 4

Genereltom lærervejledningen Røde Kors uddanner sundhedsfrivillige og landbrugs- og veterinærfrivillige fra landsbyerne, så de får mere viden om sundhed, landbrug og pasning af husdyr. Røde Kors og de frivillige rådgiver blandt andet indbyggerne om hygiejne og sundhed, sygdomsforbyggelse, ernæring, rent vand, prævention og famileplanlægning, brug og impregnering af myggenet, brug af toiletter osv. Røde Kors prøver også at hjælpe indbyggerne med at tjene flere penge gennem blandt andet etablering af spare og låne systemer, der for eksempel kan gøre landsbyernes indbyggerne i stand til at dyrke flere forskellige afgrøder, end de plejer. De kan vaccinere deres kyllinger, så flere overlever. Og de kan begynde at holde bier, så de kan sælge honning. Sideløbende med spare og låne systemerne gennemføres kurser i for eksempel biavl og forbedring af væveteknikker, der vil kunne skabe grundlag for afsætning af produkter på de lokale markeder. Sundhedsprogrammet er betalt af Danida og Dansk Røde Kors lokale afdelinger. Chen og Thong i Laos Chen og Thong bor i en bjergby, Ban Hoydea, langt ude på landet. Chen har kun gået i skole i fire måneder, men nu drømmer hun om at blive lærer. Thong går i tredje klasse, og han vil være pilot. Begge arbejder hårdt med at hjælpe deres familier. Chen får dog tid til gå på markedet og beundre de mange varer. Og Thong skyder græshopper, som han griller og spiser som slik. Børnenes hverdag og liv er meget forskelligt fra danske børns liv, fordi Laos er et u-land endog et af de fattigste. Naturgrundlaget er også helt forskelligt fra vores. Laos ligger i den subtropiske og tropiske zone med regntid fra maj til oktober og tørtid fra november til april. Dyrelivet og plantevæksten er meget fremmedartet; men netop derfor er det interessant at lære pigen Chen og drengen Thong samt deres landsby nærmere at kende. Alle børn, uanset hvor de bor, har nogle fælles behov, og de har alle drømme og ønsker om fremtiden og et godt liv Derfor er det muligt for danske børn at identificere sig med Chen og Thong og lære meget deraf på en spændende måde. Lærerens forberedelse I denne lærervejledning kan du hente baggrundsstof og udvælge de aktiviteter, som du vil lave med klassen. Der kan hentes mere baggrundsstof på nettet, og i lærervejledningen findes en materialeliste til aktivitetsforslagene. Elevbogen er delt op i delemner, som i lærervejledningen gennemgås hver for sig, således at man kan udvælge de delemner, der har størst interesse, hvis tiden er knap. Der findes ikke mange nyere bøger om Laos på dansk; men på biblioteket findes Turen går til Laos, Politiken 2000 under DC-nr. 48.244. 6 7

Laos Laos hedder egentlig Den demokratiske Folkerepublik LAO. Laos har mindst 47 forskellige etniske befolkningsgrupper, som er opdelt i 3 hovedgrupper: - Lao loum i lavlandet udgør 7% - Lao theung i de lavere bjergegne udgør 34% (hertil hører Chen og Thong) - Lao sung i de højere bjergegne udgør 9% Der tales flere forskellige sprog i Laos, hvilket gør det meget vanskeligt at kommunikere. Nutidens Laos blev som nation skabt under den franske kolonitid 1893-194; men de forskellige befolkningsgruppers historie går selvsagt længere tilbage. Mere viden om Laos kan søges på nettet og med hensyn til geografien også skaffes ved brug af et atlas og en globus. Klima Subtropisk klima - gennemsnitstemperaturen for den koldeste måned skal være mere end 3 grader. Tropisk klima - gennemsnitstemperaturen i den koldeste måned er mere end 1 grader. Tempereret kystklima som i Danmark - Forskellen mellem koldeste og varmeste måned er mindre end 18 grader, dvs. milde vintre og kølige somre. Religion Buddhismen er en religion, grundlagt af Buddha, der blev født i Nepal ca. 00 år før vor tidsregning. Buddhismen er udbredt i store dele af Asien. Flere oplysninger under afsnittet Tro. Animisme er forestillingen om ånder, der er knyttet til ting og dyr. Ånderne kan forlade disse i kortere eller længere tid. Chen og Thong er animister. Fælles samtale Hvilke vanskeligheder tror du, der kan opstå, når alle i Laos ikke taler det samme sprog? Hvad er en analfabet? Forklar forskellen på tempereret kystklima og tropisk klima. Hvad mener vi, når vi siger, at et dyr er truet? Hvem er Buddha? Hvad tror en animist på? I kristendommen tror vi på Faderen, Sønnen og Helligånden. Hvad eller hvem er Helligånden? Aktiviteter Se på en globus. Find Danmark og Laos. Flyv med pegefingeren fra København til Vientiane. Brug dit atlas og find et kort over Eurasien. Rejs igen fra København til Vientiane i Laos. Skal du flyve mod øst eller vest? Skal du flyve mod syd eller nord? Hvilke lande har grænse fælles med Laos? Find hovedstaden Vientiane og landsbyen Ban Hoydea på kortet i elevhæftet. Følg Mekongflodens løb og find det højeste bjerg Phu Bia, der er 2820m højt. Lav dit eget Laos-kort. (Kopiark 4) Mål temperaturen og nedbøren i mindst en uge, dèr hvor du bor. (Kopiark 1 og 2) Lav et befolkningsdiagram over Danmarks befolkning. (Kopiark 3) Gå på biblioteket eller på nettet og find fakta om laotiske dyr, for eksempel: Den indiske elefant (truet) - tigeren (truet) - leoparden og træleoparden (truet) - sambarhjorten - malaybjørnen (truet) - kostumeaben (truet) - ferskvandsdelfinen (truet) - pragtfinken - skrædderfuglen - hærfuglen - kongekobraen - tigerphytonen - gekkoen - karpen med mere. Find fakta om regnskovens træer, for eksempel: Teaktræ - rosentræ (palisander) - jerntræ, som alle er hårde træarter og derfor meget efterspurgte. Materialeliste Globus, atlas, termometre, regnmåler, litteratur om dyr og planter i Sydøstasien. 8 9

KOPIARK 1 Laos KOPIARK 2 Laos Mål temperaturer Mål nedbør pr. dag 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 30 30 30 30 30 30 30 2 2 2 2 2 2 2 30 30 30 30 30 30 30 20 20 20 20 20 20 20 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 20 20 20 20 20 20 20 0 0 0 0 0 0 0 - - - - - - - 1 1 1 1 1 1 1 - - - - - - - -1-1 -1-1 -1-1 -1-20 -20-20 -20-20 -20-20 0 0 0 0 0 0 0 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Opgave: Lav skolens temperatur kurve 1. Hæng et termo meter op i et træ med græs neden under. 2. Mål temperaturen ude i skyggen hver dag på samme tidspunkt i mindst en uge. 3. Tegn resultatet ind på termo metrene efter hver måling. Opgave: Lav skolens nedbørs kurve 1. Sæt en regn måler udenfor klassen. 2. Aflæs hver dag på samme tidspunkt (i mindst en uge), hvor mange mm regn eller sne, der er faldet. 3. Tegn resultatet ind i skemaet efter hver måling. Husk herefter at tømme regn måleren.

KOPIARK 3 Laos Befolknings pyramider 900 80 800 70 700 Alder Laos Danmark Fra 0 til 4 år 879.000 341.000 Fra til 9 år 748.000 342.000 Fra til 14 år 688.000 299.000 Fra 1 til 19 år 92.000 281.000 Fra 20 til 24 år 478.000 340.000 Fra 2 til 29 år 39.000 383.000 Fra 30 til 34 år 32.000 414.000 Fra 3 til 39 år 274.000 403.000 Fra 40 til 44 år 20.000 374.000 Fra 4 til 49 år 169.000 367.000 Fra 0 til 4 år 146.000 401.000 Fra til 9 år 119.000 33.000 Fra 60 til 64 år 96.000 260.000 Fra 6 til 69 år 76.000 219.000 Fra 70 til 74 år 1.000 19.000 Fra 7 til 79 år 2.000 168.000 Fra 80 og derover 2.000 209.000 60 600 0 00 40 400 30 300 20 200 0 0 0 0 1 20 2 30 3 40 4 0 60 6 70 7 80 > Opgave: Tegn den danske befolknings pyramide færdig og sammenlign med den laotiske. Kilder: Den laotiske befolkningspyramide efter International Data Base (1999) og den danske efter Statistisk Årbog (2000)

KOPIARK 4 Laos Sydøst asien, blindkort Landsbyen 8% af befolkningen i Laos bor på landet. Da vejene er få og ofte dårlige, er mange landsbyer ret isolerede fra omverdenen. Nogle landsbyer har slet ingen køreveje hen til dem. Man må gå i flere timer for at komme til den nærmeste vej. Det gælder derfor om at være selvforsynende. Bjergbønderne i Ban Hoydea hører til en etnisk gruppe, der hedder khmuèr. De hører under hovedgruppen Lao Theung, som er den oprindelige befolkning i Laos. De bor halvhøjt oppe i bjergene. Vien tiane Vien tiane Svedjebrug Størstedelen af bjergene er dannet af kalksten eller lignende bjergarter. Et sådant karstlandskab er spændende på grund af de overraskende bjergformer, huller, drypstenshuler og underjordiske kildevæld. Kildevand eller flodvand udgør bjergbøndernes vandforsyning. Bjergbønderne anvender for det meste svedjebrug, dvs. de brænder et stykke regnskov af og anlægger marker med hovedsageligt ris og majs. Når næringen fra regnskovens aske er brugt op, må bønderne flytte til et nyt sted og brænde skoven af. Regeringen ønsker mere moderne dyrkningsmetoder, hvor samme stykke jord kan dyrkes i årevis for at spare regnskoven. Skovbruget, som regeringen også er involveret i, er den største årsag til, at regnskoven ryddes. Uautoriseret hugst finder også sted. Træ er den næststørste bidragsyder til eksporten fra Laos. Træarterne er de meget efterspurgte hårde træarter som teak - rosentræ og jerntræ m.v. For 2 år siden var 70% af Laos dækket med skov - nu er der kun ca. 43% tilbage. Derfor er mange plantearter og dyrearter stærkt truede, og mange arter vil uddø, endnu før vi har fået indsamlet viden om dem. Opgave: Lav ditegetlaos kort. Husk at: 1. Grænser er røde 2. Byer er røde 3. Floder er blå 4. Lav land er grønt. Høj land er brunt 6. Skriv også navne på grænse landene De dyrkede planter er: Bjergris(højlandsris) der botanisk set er en græsart som de andre kornsorter. Det er kun muligt at høste en gang om året i de laotiske bjergområder. Mange familier i området i og omkring Ban Hoydea er ikke i stand til at dyrke nok ris til at ernære sig selv året rundt. Bjergrisens betydning på verdensplan er meget ringe i forhold til den almindelige sumpris, men i bjergegnene udgør den basisføden. I lavlandet og på sletterne dyrkes primært vådris, og her høstes typisk to gange om året. Majs er også en græsart, som oprindeligt stammer fra Mellem- og Sydamerika. Mangotræet er Sydasiens æbletræ. Det er en ældgammel kulturplante, hvor den modne frugt kan være rød, gul eller grøn. Den læderagtige skal spises ikke. Frugtkødet indeholder 20% sukker, A-B og C-vitamin. Mangotræerne vokser hovedsaglig i det laotiske lavland. I områderne omkring Ban Hoydea dyrkes blandt andet lidt foråsløg, hvidløg, koreander og chili som anvendes i den daglige madlavning. Bambus Bambus er en græsart, hvor visse arter har spiselige bambusskud. De skal altid koges for at komme af med den giftige blåsyre. Bambussen gror vildt rundt om Ban Hoydea, og befolkningen bruger den til et utal af ting: Flettede husvægge, møbler, vandrør, sugerør, stilladser, madbeholdere m.m. 1

KOPIARK Landsbyen Thong som påklædningsdukke Fælles samtale Se på befolkningssammensætningen i Ban Hoydea. Hvorfor er der så mange under 1 år? Hvordan ser det ud i Danmark? (Se på kopiarket fra forrige afsnit med befolkningspyramiderne). Hvorfor får kvinderne så mange børn? (Børn er arbejdskraft og pensionsopsparing. Børnedødeligheden er ret stor, 9%, hvilket kun overgås af Afghanistan. Kvinder og mænd ved ofte ikke, hvorledes man undgår at få børn). Hvorfor er det ingen fordel at have mange børn, hvis man bor i en større by? (Børnene kan ikke tjene ret meget ved at arbejde - boligerne er dyre, hvis de skal være store og rummelige - familien skal købe maden). Hvor mange % af den danske befolkning har landbrug som erhverv? Hvorfor kan vi brødføde os selv og endda eksportere landbrugsvarer? Aktiviteter Find ud af, hvad dit navn betyder. Hvad betyder navnet på den by/landsby, hvor du bor? Forskellige grupper kan lave plancher over ris - majs - bambus og mangotræet. Regn ud, hvor mange måder Thong kan klæde sig på med det tøj, han har. Tegn evt. et tælletræ. Prøv også med påklædningsdukken fra kopiark. Samme opgave for Chen. Se kopiark 6. Hvor mange bluser, bukser og nederdele har du? Hvor mange måder kan du klæde dig på? Hvor mange bor der i gennemsnit i hvert hus? (17 beboere til 23 huse). Regn ud, hvor mange, der i gennemsnit bor sammen i hus/ lejlighed i din klasse. Materialeliste Sakse og karton samt litteratur om navnes betydning, om ris, majs, mangotræet og bambus. 16 Opgave: 1. Dukken klæbes på karton og klippes ud. 2. Tøjet farves og klippes ud.

KOPIARK 6 Landsbyen Chen som påklædningsdukke Skole Laos har i århundrede været et splittet og ustabilt område med mange sprog og dialekter. Der har ikke været tradition for skolegang, bortset fra at den til enhver tid herskende elite, kongefamilierne og det gamle aristokrati, fik uddannelse i Frankrig under kolonitiden. 43% af befolkningen er analfabeter, deraf flere kvinder end mænd. Der er tale om et gennemsnitstal, i visse dele af landet er der en analfabetisme blandt kvinder på helt op til 93%. Før de franske erobringer fandtes der ikke trykt litteratur i Laos. Litteraturen blev overleveret ved mund til øre-metoden. Enkelte religiøse skrifter er dog opbevaret i templerne, disse er nedskrevet på palmeblade. Alle burde gå i skole i mindst år. Men især pigerne holdes hjemme som arbejdskraft i markerne og til børnepasning. Der mangler i øvrigt både skoler og lærere mange steder. Mange børn har lært nogle håndværk af forældrene: træskæring, kurvefletning, vævning samt plantefarvning af stoffer som silke, hør og hamp. Fælles samtale Findes der børn i vore skoler, som har svært ved at forstå dansk, fordi de ikke taler det hjemme? (De to-sprogede og andre!) Hvilke fordele og hvilke problemer giver det, at børnene lærer mere end forældrene? Hvad betyder det for pigerne, at de skal hjælpe mere til hjemme end drengene? Find ud af hvor mange minutter pr. dag I skal hjælpe til hjemme. Hvad er gennemsnittet for drengene og for pigerne? (Socialforskningsinstituttets undersøgelser fra blandt andet rapporten Ansvar og værdier viser, at piger hjælper til 4 gange så lang tid som drengene hjemme). Hvorfor slipper drengene lettere fra de daglige pligter i både Laos og Danmark? Aktiviteter Prøv om du kan skrive de laotiske bogstaver og tal. Lav evt. små regnestykker med tallene, og lad sidekammeraten regne dem. (Kopiark 7). Fra mund til øre metoden: Hvisk en meget kort historie til sidemanden, som hvisker den videre til den næste og så fremdeles. Sidste mand fortæller højt. Forestil dig, at du ikke kan læse, hvilke problemer vil det give dig nu og som voksen? Lav en liste. Samme opgave med hensyn til ikke at kunne skrive og stave. Samme opgave med hensyn til ikke at kunne regne. Opgave: 1. Dukken klæbes på karton og klippes ud. 2. Tøjet farves og klippes ud. 19

KOPIARK 7 Skole Laotiske bogstaver og tal Mad 1 2 3 4 6 7 8 9 0 Opgave: 1. Prøv om du kan skrive de laotiske bog staver og tal. 2. Lav evt. små regne stykker med tallene, og lad side kamme raten regne dem. Ris Ris er basis føden for Chen og Thong. Ris morgen, middag og aften hver eneste dag. Hvis de er heldige, kan de få lidt grøntsager og meget sjældent kød. De kan evt. fange nogle små ferskvandsfisk og stege nogle græshopper eller biller. I Laos bruger man en ris, som kaldes klisterris. Klisterris fås i Danmark i etniske butikker eller i specialforretninger. I København fås den for eksempel i Istedgade hos en thailandsk købmand. kg koster 7 kr. Tilberedningen af klisterris Risen skylles mindst 2 gange, og avner og småsten renses væk. Risen står i blød i mindst 1 time, gerne 2 timer. 1l vand bringes i kog i en gryde, og risen dampes over vandet i en flettet kurv, som dækkes med et metallåg i ca. 40 min. Ryst risen, så det øverste kommer nederst, og damp videre i ca, 1 min. Hæld risen ud på en stor bakke til afkøling, mens man rører rundt. Hver person får en portion i en lille flettet kurv. Risen spises med fingrene; den æltes lidt, før man dypper den i chilisaucen. Risen kan også lægges på et banan- eller spinatblad. Fejlernæring Hvis børnene kun får ris, er kosten for ensidig, og de bliver fejlernærede. En stor del af monsun-asiens, dvs. også Laos befolkning får for få proteiner. Hvis de ikke får kød, mælk, ost etc., skal risen suppleres med bælgplanter som ærter, bønner, sojabønner, jordnødder m.m., som alle er proteinrige. Det gælder også herboende vegetarer. I øvrigt er chancen for jernmangel også stor, når man ikke får kød eller fisk. Polerede hvide ris er ikke næringsrige. Når risskallerne og frøets yderste lag er fjernet, er der næsten intet protein og B1-vitamin tilbage. Får man kun hvide ris, opstår sygdommen Beri-Beri, der er en mangelsygdom, som angriber nerver og muskler til sidst med dødelig udgang. Mange danskere spiser parboiled ris, som har bevaret ca. 80% af vitaminerne. Hvis man lever af majs alene, får man også en mangelsygdom, som skyldes mangel på B2-vitamin. Fejlernæring er årsag til nedsat modstandskraft overfor en lang række sygdomme for eksempel malaria. Pigerne er de mest fejlernærede, fordi mændene og drengene ofte spiser først. Pigerne er ikke så værdsatte. Et Østasiatisk ordsprog siger således: Piger er som fugle - man fodrer dem op - og så flyver de fra reden. I skolen er det vigtigt at lære om sund ernæring for at undgå sygdomme. Det gælder både i Laos og i Danmark. Krydderier I supper anvendes ofte det tredje krydderi, som man kan få mange steder, for eksempel i Brugsen. Hvis man bruger det, skal man passe på, at eleverne kun bruger en knivspidsfuld; max. 3 gram krydderi til 1 kg færdigret. Krydderiet er en smagsforstærker: Mono-natrium-glutaminat. 21

KOPIARK 8 Mad Etluksus måltid: Røde karry rejer Fiskesauce (Nam Pla) fås på flaske for eksempel i Brugsen eller Irma. Det er ansjos-ekstrakt, salt og sukker. Rød karry pasta, som gør maden stærk og kaffir lime-blade fås i etniske butikker; men også i Irma og andre specialbutikker. Frugter Mange frugter og grøntsager stammer fra Sydøstasien, for eksempel: Appelsin - citron - lime - mandarin - kokos - litchi (kærlighedsfrugt) - mango - abrikos - fersken - bambusskud - kinakål - bønnespirer - hvidløg etc. Hvidløg indeholder ret meget protein, B- og C-vitamin. Fælles samtale Hvordan sikrer man sig mod fejlernæring? (Madpyramiden). Laoterne spiser stegte græshopper. Spiser vi mad i Danmark, som andre væmmes ved? (Nogle islamere spiser ikke svinekød, da det er urent - ikke ål, da den minder om en slange. Nogle danskere synes, at blodpølse er ulækkert). Hvorfor spiser kvinder og piger sidst, når mænd og drenge har taget det bedste? (Drenge værdsættes mere end piger, da disse flytter hjemmefra ved ægteskab). Hvis der er mange børn og ikke mad nok, hvilken konsekvens har det så for pigerne? Hvorfor skal pigerne altid huske at sætte låg på den ris, der er blevet tilovers? (Ellers bliver den tør). Til 2 personer skal bruges: 200 g rejer, friske eller dyb frosne 2 V kop kokos mælk 1 strøget spiseskefuld rød karry pasta (Red curry paste - Brug evt. kun V spsk.) 3 kaffir limeblade V kop ananas i tern V kop unge bambus skud V tsk. salt 1 V spsk. Fiske sauce (Nam Pla) 1 spsk. rørsukker cherry tomater 2 friske chili, skåret i halve. (Hvis man tager kernerne ud af chilien bliver den mindre stærk eller brug evt. kun 1). 1 basilikum blade Frem gangs måde: Aktiviteter Hvis I kan købe klisterris, kan I prøve den omfattende tillavning. Chilisauce, som risene skal dyppes i, kan købes mere eller mindre hot. I kan også prøve at lave nudelsuppe med lidt grøntsager i. (Brug en suppeterning af hønsekød eller en grøntsagssuppeterning). Kog nudlerne efter opskriften på pakken. Prøv en simpel kødsovs lavet af hakket svinekød blandet med mynte, salt og peber. Prøv at spise mangofrugter til dessert. Husk skallen skal ikke spises. Hvis I er skrappe til madlavning og kan lide noget stærkt, så kan I lave en opskrift, som er et luksus måltid: Røde karry rejer. (Kopiark 8). Hvis I kan skaffe en wok eller sautè-stegepande, så kan I lave et måltid, som kun de mere velhavende laoter har råd til: Kyllingeret. (Kopiark 9). 1. Opvarm først 1 kop kokos mælk med den røde karry pasta. Rør indtil blandingen koger (ca. 1 minut). 2. Tilsæt den sidste 1V kop kokos mælk, ananas tern, kaffir lime blade, bambus skud, salt, fiske sauce og sukker. 3. Skru ned for varmen, og lad retten simre til saucen bliver stivere. (Kan evt. stives med maizena mel). Materialeliste Se listen over ingredienser på kopiark 8 og 9. Desuden klisterris, chilisauce, nudler, suppeterninger, hakket svinekød, mangofrugter, mynte, salt og peber. 4. Tilsæt rejer, tomater, frisk chili og basilikum-blade.. Varm retten igennem til rejerne er kogte og server straks. 6. Pynt med basilikum blade og server jasmin ris til. 22

KOPIARK 9 Mad Kyllingeret Til 4 personer skal bruges: 00 g kyllinge bryst i tynde skiver (evt. kalkun) 1 spsk olie 2 skalotte løg i skiver 3 fed hvid løg, hakket 4 kaffir lime blade V tsk salt 1 spsk soy sauce 1 spsk brun rør sukker 4 tørrede chili (brug evt. kun 2!) 1 spsk fiske sauce (Nam Pla) Lidt peber Evt. salat blade eller spinat blade Frem gangs måde: Arbejde Svedjebrug Svedjebrug er omtalt under afsnittet Landsbyen Børnearbejde Børnearbejde er en selvfølge på landet i Laos. Det er en af hovedårsagerne til, at mange børn slet ikke kommer i skole. Det går værst ud over pigerne, der her som i andre lande (gælder også Danmark) skal arbejde mere end drengene. Der er derfor flere piger, der er analfabeter end drenge. Børnene på landet hjælper med til, at familien kan være selvforsynende, og blandt andet derfor har det værdi at have mange børn. Børn i byerne kan normalt ikke tjene til føden selv. I mange u-lande forekommer der dog børnearbejde, som vi vil betegne som slaveri. Børneprostitution er desværre også et udbredt fænomen i Sydøstasien. Nogle fattige bønder sælger især deres piger til prostitution i byerne. Vand Når man skal lave ris, skal man have vand. Desuden skal mennesker og dyr have vand at drikke. I bjergegne gælder det om at finde en kilde. Det er et stort arbejde at skaffe rent drikkevand - måske skal det hentes flere km borte. Det er pigerne/kvinderne, der må gå den lange vej efter vandet. Nogle steder ledes vandet til landsbyen gennem bambusrør. I sådanne rør kan der gro mange bakterier. Et menneske har ca. 63% vand i kroppen, mest i blodet og musklerne. 1. Varm 1 spsk olie og sautèr løg og hvid løg deri. 2. Tilsæt kyllinge skiverne og brun under om røring i ca. 3 min. 3. Tilsæt salt, soy sauce, sukker, chili, kaffir lime blade, fiskesauce og peber. Rør rundt. Vand i kroppen Vand er et godt opløsningsmiddel, der kan transportere næringsstoffer rundt i kroppen og fjerne affaldsstoffer fra kroppen igen. Vandet får vi ind i kroppen gennem det vand, vi drikker og den mad, vi spiser. Vi udskiller vand og salte gennem urin, sved, spyt, tårer og evt. blod. Kroppen kan regulere optagelsen og udskillelsen af vand, hvis vi har adgang til rigeligt rent vand. Et menneske bukker under og dør ved et vandtab på ca. % af kropsvægten. Derfor dør især børn af vandtabet ved diarrè. En kamel kan klare et vandtab på ca. 3% af sin vægt, hvilket er rekord blandt pattedyr. 4. Skru ned for varmen og lad kyllingen simre færdig (ca. - 1 min).. Server retten med ris og grønne salat blade eller spinat blade. Ferskvandsressourcer Luften omkring os indeholder vanddamp, som ikke kan ses. Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Afkøles luften, så dannes der skyer, som er små vanddråber. De kan blive så tunge, at de falder ned som regn, hagl eller sne, (nedbør). Det meste vand på Jorden findes i havene, men det er for salt til at kunne drikkes. Kun 1-2% af alt vand er ferskvand, der findes i jorden som grundvand, i kilder, søer, årer og floder. Nedbør er også ferskvand, som man kan opsamle. Alle lande må arbejde med at sikre sig en stabil, ren drikkevandsforsyning. I Danmark er 99% af alt drikkevand grundvand, der pumpes op af jorden. Et stykke nede i jorden ligger grundvandszonen, hvor alle hulrum er fyldt med vand. Toppen af grundvandszonen kaldes grundvandsspejlet. 24 2

Hvis man skal bore efter vand eller grave en brønd, gælder det om at finde et sted, hvor grundvandsspejlet ligger højt, så man ikke skal grave så langt ned. Derefter pumpes vandet op med elektriske pumper. I U-landene må man ofte hejse vandet op fra en brønd v.hj.a. en spand og et simpelt hejseværk. Nogle steder har man fået mekaniske pumper. I Ban Hoydea fås vandet fra kilder i bjergene. Der er tre vandposter i landsbyen. Vandrensning I Danmark er den årlige nedbør ca. 700 mm regn, og det er vores kilde til grundvandet. Det oppumpede vand ledes hen til et vandværk, hvor det renses: Man lader vandet risle ned over en trappeformet opbygning, så jern og mangan iltes, og stinkende luftarter fjernes. Vandet filtreres gennem et sandfilter. I bedste fald kan vandet nu pumpes op i et vandtårn og fordeles til forbrugerne. Nogle gange må vandværket foretage en mere kompliceret vandrensning. Vi har ca. 3000 vandværker i Danmark, som leverer vand til 92% af alle husstande. De sidste 8 % på landet har egen brønd eller boring. Vandforbrug Vandforbrug pr. person pr. døgn AKTIVITET LITER Personlig hygiejne 0 Toiletskyl 37 Tøjvask 19 Opvask/rengøring 14 Drikke/mad Øvrigt I Danmark bruger hver husholdning i gennemsnit 140 l vand pr. person i døgnet: Fælles samtale Tal om, hvorfor svedjebrug er så arbejdskrævende. Har vi dyrket svedjebrug i Danmark? Diskuter konsekvenserne for regnskovens planter og dyr. Har børn også hjulpet til i landbruget i Danmark? (I skole hver anden dag - efterårsferien = kartoffelferie, hvor børnene skulle hjælpe til). Arbejder børn i Danmark i dag? (Hjemme arbejder pigerne i 137 min. om ugen, drengene 28 min. om ugen ifølge Socialforskningsinstituttet. Ude må børn ikke arbejde for penge, før de er 13 år). I Laos findes der rismøller, hvor skallerne tages fra, i mange landsbyer foregår denne proces dog forsat med håndkraft eller rettere fodkraft: Risene stampes med en stor hammer, der betjenes med fødderne. Hvad brugte vi vore møller til? Hvorfor er den måde, vi dyrker korn på med til at true grundvandet? Hvad er økologisk landbrug? Hvad må man gøre for at sikre rent drikkevand i Laos - og i Danmark? Aktiviteter Vand er et godt opløsningsmiddel. Undersøg det selv. (Kopiark ). Find ud af, om opløste stoffer eller sand, der er blandet i vand, kan adskilles fra vandet. (Kopiark 11). Lav dit eget vandkredsløb. (Kopiark 12). Træk vand ud af maden. (Kopiark 13). 26 Derudover bruges meget vand til markvanding og i industrien. Forureningsproblemer Vores grundvand trues af miljøfremmede stoffer fra overgødning af landbrugsjorden (nitratforurening) og sprøjtemidler (pesticider) mod insekter, svampe og ukrudt. Landbrug og gartneri er årsag til hovedparten af pesticiderne i grundvandet. På 2 år har vi lukket over 00 vandforsyningsboringer. I 198 vedtog Folketinget den første vandmiljøplan, som ikke er blevet overholdt. Derfor kom der en stramning i 1998 i håb om bedring. Vi bliver i fremtiden nødt til at beskytte særligt sårbare områder med strenge bestemmelser mod nedsivning af miljøfremmede stoffer, ellers er drikkevandsforsyningen i alvorlig fare. I mange U-lande har man slet ikke styr på forureningsproblemerne, så drikkevandsforsyningerne er i stor fare. Materialeliste Til kopiark skal der pr. værksted, dvs. 4-6 elever bruges: 12 plastskåle, 12 plastskeer, madolie, eddike, salt, peber, sukker, smør, mel, flormelis, frugtfarve, opvaskemiddel. Til kopiark 11 skal der pr. værksted, dvs. 4-6 elever bruges: 8-12 glas, 4-6 kaffetragter, 4-6 kaffefiltre, 4-6 flade tallerkner, 4-6 dl krus, 4-6 plastskeer. Sand, sukker, salt og madolie. Til kopiark 12 skal der pr. værksted, dvs. 4-6 elever bruges: 1 stort gennemsigtigt plastkar (evt. fra biologi), 2 mursten/flade sten, 1 bakke karse, plastfolie, tape, mindst en arkitektlampe med 7 watt pære, isterningeposer, salt, vandkande. Til kopiark 13 skal der pr. værksted, dvs. 4-6 elever bruges: 2 skiver ost, 2 skiver kød, 2 skiver fisk, 2 skiver agurk, 2 skiver æbler, salt og sukker. 27

KOPIARK Arbejde Opløsninger MAD OLIE EDDIKE SALT 28 Vejledning til Kopiark : Opløsninger Vi bruger dagligt vand til at koge noget i eller opløse stoffer i. Eleverne skal forstå, at nogle stoffer let opløses i vand, mens andre ikke gør det. Dette udnyttes blandt andet i madlavningen. På det etiske plan er det vigtigt at forstå, at gødnings- og ukrudtsbekæmpelsessamt insektbekæmpelsesmidler opløses i vand, og at disse stoffer truer grundvandet. Olie udledt fra skibe truer havvandet sammen med de utallige stoffer, som landene har dumped i havet. Husk: Eleverne må kun arbejde med ufarlige stoffer, der ikke danner ætsende forbindelser med vand. Det gælder blandt andet opløsningsmidler, som eleverne ikke må arbejde med. Hver elev skal have en skål og en ske til at røre med. Stil de stoffer, eleverne skal prøve at opløse med en ren ske i hvert stof på et let tilgængeligt sted. Stofferne må ikke forurenes med brugte skeer. Stoffer som eddike og frugtfarve deler læreren ud. Vejledning til kopiark 11: Adskil stofferne Eleverne skal prøve at adskille sand, salt, sukker(evt. brunt sukker) og madolie fra vand. Brug 1 spsk af hvert stof i 1 dl vand. Filtrer gennem et kaffefilter. (Sandet skilles fra og olien skilles fra). Det filtrerede vand hældes ud på en stor flad tallerken. Vent nogle dage til vandet er fordampet og se, hvad der sker. Resultat: Sukker og saltet kommer frem igen - saltet som fine krystaller. At saltet bliver på tallerkenen, når vandet fordamper, kan bruges til at forstå vandets kredsløb. Saltet bliver tilbage i havet, når vandet fordamper. Skyerne regner derfor med ferskvand. Olie kan også skilles fra vand ved at skumme det af med en ske, da det flyder ovenpå. Vejledning til kopiark 12: Vandets kredsløb Lån de store plastkar fra biologisamlingen. Find nogle store flade sten eller brug mursten som land. Karsen (skoven) købes i bakker, eller eleverne sår selv karse i god tid inden forsøget. Plastfolien skal strammes helt ud og slutte fuldstændig tæt. Brug bred tape. Arkitektlampen skal helst kunne tåle 7 watt ; med 60 watt tager det længere tid at få vandet til at fordampe. Sæt lampen helt ind til plastkarret. Brug evt. flere lamper, hvis fordampningen skal gå hurtigere. Lav is i isterningeposer. En hel ispose kan lægges ovenpå folien, når noget af vandet har fået tid til at fordampe. Når vanddampen afkøles, så dannes der skyer, som er små vanddråber, og endelig falder der regn, så karsen vandes. Havvandet er kun 3V% salt, så der skal kun blandes lidt salt i vandet. Samtal med eleverne om vandets kredsløb. Vejledning til kopiark 13: Vand i mad To skiver kød, fisk, ost, agurk, æble m.m. lægges på madpapir på bordet. Den ene skive af hvert stykke drysses med sukker - den anden med salt. Vent et stykke tid og lad herefter eleverne notere, hvad der sker. De skal sætte kryds der, hvor der er sket en forandring. Diskuter med eleverne, hvordan man kunne lave æblesaft af friske æbler. Eleverne skal selv tænke over, hvordan de vil få saften presset ud - evt. ved at presse igennem en fin si eller presse ved at bruge et gammelt viskestykke, som vrides hårdt. PEBER MEL OPVASKE- MIDDEL SUKKER FLOR MELIS SMØR Opgave: Find ud af, hvilke stoffer, der opløses i vand! 1. Giv de 12 skåle hver sit nummer fra 1 til 12 og stil dem i nummer orden. 2. Kom vand i skålene 3. Put herefter følgende stoffer i hver skål, i den nævnte række følge: 1. mad olie, 2. eddike, 3. salt, 4. peber,. sukker, 6. smør, 7. mel, 8. flor melis, 9. frugt farve,. opvaske middel. 11 og 12: Find selv på! 4. Rør rundt og se, hvad der sker!. Sæt + i firkanten, hvis stoffet opløses, ellers - Advarsel: Brug ikke opløsnings midler, da der kan dannes ætsende for bindelser. FRUGT FARVE

KOPIARK 11 Arbejde KOPIARK 12 Arbejde Adskil stofferne Vandets kredsløb SAND SUKKER SALT MAD OLIE Is terninge pose Plast folie Stort plast kar Akitekt lampe Karse Mursten Salt vand Klods Opgave: Prøve atad skille sand, salt, sukker og mad olie fra vand. 1. Hæld 1 dl vand op i hvert glas. 2. Tilsæt 1 spsk - sand i det første glas - sukker i det andet glas - salt i det tredje glas - mad olie i det fjerde glas Rør rundt og bland godt. 3. Filtrer hver blanding gennem hver deres kaffe filter. Noter, hvad du ser: Ligger der noget tilbage i kaffe filteret eller ej? 4. Det filtrerede vand hældes ud på en stor flad tallerken. Vent nogle dage til vandet er for dampet og se, hvad der sker. Opgave: 1) Prøv at efter ligne vandets kredsløb ved at bygge den viste model. Det er vigtigt, at plast folien slutter helt tæt. Brug tape hele vejen rundt om plast karret. 2) Prøv at forklare, hvad de forskellige ting skal ligne i virkeligheden: -Hvad er saltvandet? -Hvad er stenen det samme som? -Hvad tror du, karsen skal forestille? -Hvilken rolle spiller lampen? -Hvad gør is terninge posen?

KOPIARK 13 Arbejde Vand i mad Livsstil Opgave: 1) 1. Læg to skiver kød, fisk, ost, agurk og æble på madpapir på bordet. 2. Den ene skive af hvert stykke drysses med sukker - den anden med salt. 3. Vent et stykke tid og se, hvad der sker! Sæt kryds der, hvor der er sket en foran dring og hold styr på, om der skal sættes kryds i tre kanten (salt) eller i fir kanten (sukker). Opgave: 2) 1. Hvordan tror du, man kunne lave æble saft af friske æbler? 2. Har du gode idéer til, hvordan saften presses ud? Giftealder Da gennemsnitsalderen for kvinder er år og mænd 3 år i Laos, og da levealderen har været lavere, er det tradition især på landet, at gifte pigerne væk tidligt - sommetider så snart de er kønsmodne i 13-1 års alderen. Det er vigtigt, at de stadigvæk kan arbejde og endnu ikke er udslidte. Førhen var der altid tale om tvangsægteskaber, og det er også normalt i dag. Lidt er der dog sket, idet pigerne på landet godt kan blive 17-18 år før ægteskab, og i byerne bliver de 20-22 år før ægteskab indgås. Laotiske kvinder føder i gennemsnit -6 børn, så der er tale om store familier og mange munde at mætte. Det er ikke ualmindeligt at møde familier med op til 12 børn. Pigerne ved normalt ikke, hvordan man kan undgå at få børn, og de mange fødsler efterlader de unge piger/kvinder med mange skavanker og en nedslidt krop. Opium Den etniske gruppe hmong er en undergruppe af Lao sung. De stammer oprindeligt fra Kina, hvorfra de blev fordrevet. Som en del af deres kultur har hmongerne dyrket opium primært til eget forbrug og primært blandt de ældre. Under det franske kolonistyre og senere under Vietnamkrigen har først franskmændene og senere amerikanerne efterspurgt og støttet dyrkningen af opium. Mange dyrker stadigvæk opium, det er imidlertid forbudt til kommercielt brug (til eget brug er det fortsat tilladt). Opium er en vare, der er let at bringe til markedet og let at afsætte, men det giver ikke de store penge til producenten. I Laos foregår flere projekter med hensyn til at introducere alternative afgrøder. For at sikre succes for disse projekter, lettes adgangen til markederne, hvor produkterne kan afsættes, ved at udbygge vejnettet. Opium stammer fra opiumsvalmuen, der er rød, hvid eller purpurfarvet. Vore mark- og havevalmuer duer ikke til opiumfremstilling. Den gyldne trekant, som er det bjergrige grænseområde mellem Thailand, Burma (Myanmar) og Laos, er et af verdens opiumscentre. Opiumvalmuens frø sås højt oppe i bjergene i oktober måned. I november og december arbejder kvinderne i markerne med at rense ukrudt væk; mens mændene holder vagt. Blomstringen sker i januar og falder sammen med det kinesiske nytår, som fejres med mange giftermål. I hmonggruppen finder både bruderov og flerkoneri sted. Kvindernes arbejdskraft er vigtig i markerne, og de tvinges til at arbejde meget mere end mændene. Høsten begynder med, at valmuens frøkapsel snittes med 6 ridser, så saften kan sive ud. Efter 24 timer i solen er saften stivnet til en brun, harpikslignende substans, der skrabes ned i en beholder. Det er rå-opium. Før opium kan bruges til medicin eller ryges, skal den koges. Rå-opium oparbejdes til morfin, idet man får 1 kg morfin af kg rå-opium. Heroin oparbejdes fra morfin i laboratorier. Heroin er et farligt giftstof, der kan lamme centralnervesystemet og medføre en tilstand af dyb koma, der måske ender med døden. Heroin har ingen medicinsk værdi. 33

KOPIARK 14 Livsstil Gifte alder for kvinder og mænd Opiumsbønderne lever et hårdt liv, og de bliver aldrig rigtig rige. Det er opkøberne og mafia-banderne, der tjener de mange penge. Bønderne brænder opiumsmarkerne af i marts/april, hvorefter de dyrker majs og bjergris, for selv at have noget at spise. Efter disse afgrøders høst i august, starter forberedelserne til næste gang opium-valmuer. Til trods for at opiumsdyrkning til kommercielt brug er illegalt, er Laos stadigvæk opiumleverandør; om end Burma (Myanmar) er hovedleverandøren i den gyldne trekant. I Ban Hoydea dyrkes der ikke opium. Fælles samtale Hvorfor tvinges børnene og de unge til ægteskab? Diskuter fordele og ulemper. (Holde stammens værdier samlede - forældrenes pensions- og ulykkesforsikring, arbejdskraft i landbruget). Har vi tvangsægteskaber i Danmark? (Tosprogede, især fra islamiske lande). I Danmark har vi tidligere haft arrangerede ægteskaber, især blandt adelen og de Kongelige. Hvorfor? (Holde værdierne og værdigheden samlet.) Hvad er opium, og hvor stammer den fra? Kunne dine forældre forbyde dig at gifte dig med en narkoman eller med en narkomans barn? Hvorfor er heroin så farligt? (Afhængighed og kriminalitet). Aktiviteter Undersøg, hvor gamle klassens forældre var, da de blev gift første gang. Lav et blokdiagram for mødrene og et for fædrene. (Kopiark 14) Beregn gennemsnitsalderen. Lav et diagram over antal børn i hver familie i klassen. (Kopiark 1). Beregn gennemsnittet. Find ud af, hvordan en dansk valmue ser ud, og hvordan den formerer sig. (Kopiark 16). (Mange biologisamlinger har en planche med valmuen). Antal kvinder 9 8 7 6 4 3 2 1 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 Antal mænd 9 8 7 6 4 3 År Materialeliste Planche med valmue, evt. rigtige valmuer. 2 1 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 År Opgave: Beregn gennem snittet og sammenlign med Laos. 34

KOPIARK 1 Arbejde KOPIARK 16 Arbejde Antal børn i klassens familier Valmuen Antal børn 9 8 7 6 4 3 2 1 1. 2. 3. 4.. 6. 7. 8. 9.. 11. 12. 13. 14. 1. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 2. 26. 27. 28.29. 30. Antal familier 1 rubrik til hver familie. Opgave: 1. Find ud af, hvor mange børn der er i jeres familie og afsæt antallet som en søjle i diagram met. 2. Beregn herefter det gennem snitlige antal børn pr. familie. Opgave: Farv valmuen og skriv navn på de enkelte dele. Valmuen består af bæger blade, kron blade, støv bærere, støv vej, frø kapsel, tak ket, flig ede blade og rod.

Leg Børnene i landsbyen har ikke andet legetøj, end det de selv kan lave. De har i øvrigt ikke megen tid til leg, da de skal arbejde i markerne, passe søskende og hjælpe med husholdningen. At fange spiselige insekter er en nyttig leg Insekterne er den talrigeste nulevende dyregruppe. Græshoppen er et insekt, hvor forvingerne er udviklede til hårde dækvinger, og bagbenene er udviklede til kraftige springben. Hangræshoppen kan spille. Spilleapparatet findes i dækvingerne nær vingeroden. Græshopper lægger æg, og larverne ligner de voksne; men de er vingeløse indtil sidste hudskifte. Græshopper kan gøre stor skade på markafgrøder; men de kan også steges og spises som slik. Både græshopper og biller, som spises i flere lande er ret proteinrige. Andre lege At sjippe er en leg, der kendes fra de fleste lande, idet et sjippetov kan laves af mange ting: plantefibre, lange blade, alm. reb, elastikker m.m. Bolde kan fremstilles af utrolig mange materialer, her rattan, som er bambus, gamle klude, gummi etc. Vore drenge fremstiller også geværer, men forhåbentligt ikke så farlige som et harpungevær. Fodtennis Der skal være 3 spillere på hvert hold. Et net skal spændes ud over midten af banen. Man må ikke røre bolden med armene og hænderne, men ellers med alle andre legemsdele. Hvert hold må røre bolden 3 gange, så skal den over nettet. Man server fra baglinien, kasteren - en medspiller kaster bolden til serveren som sparker den over nettet. Ellers regler som i volleyball. Fælles samtale Hvor lang tid bruger du på leg om dagen? Hvor lang tid bruger du på arbejde? (Hjælpe til - lektier etc.) Kan du tælle, hvor mange stykker legetøj, du har - eller er det uoverkommeligt? Vi spiser ikke stegte insekter som slik. Hvad består dit slik af? (Sukker, vand, smagsstoffer). Har vi slik, der knaser, og som er lavet af noget fra et dyr? (Flæskesvær, som er stegt grisehud). Kender I nogle lege, som ikke kræver noget legetøj? (Mange udendørslege). Aktiviteter 1. At fange insekter uden at de dør: Billevæddeløb Man kan lege billevæddeløb med nogle løbebiller og et stykke bølgepap som løbebaner: Fang billerne i et syltetøjsglas ved at sætte det ned over dem, eller grav et syltetøjsglas ned i jorden og se, hvor mange dyr, der falder i fælden. Lav en startstreg på bølgepappet og flad dalene lidt ud. Sæt billerne ved start og prik forsigtigt til dem. Hvis bille kommer først i mål? Sæt billerne ud, hvor de blev fanget. 2. At fange edderkopper med en stemmegaffel og et syltetøjsglas med låg. List ud i et levende hegn med mange edderkoppespind. Arbejd sammen 2 og 2. Første person slår stemmegaflen an mod et stykke træ og holder den forsigtigt ind mod midten af edderkoppespindet uden at ødelægge det. De fine rystelser narrer edderkoppen til at tro, at et insekt er fløjet i spindet. Anden person fanger edderkoppen, når den kommer frem fra sit skjul ved at klappe glasset og låget sammen om den. Hvis man vil iagttage edderkoppen kortvarigt i fangenskab, skal den stå i skygge i et glas med små lufthuller i låget og lidt vand i en kapsel i glasset til fordampning. Sæt den ud, hvor den blev fanget. 3. Find ud af, hvordan elastikker eller brede gummibånd kan sættes sammen til et sjippetov. Prøv at sjippe! Tæl hop. 4. Gå i gymnastiksalen og prøv et spil Fodtennis. (Regler under Fodtennis s. 38).. Leg Baroun = Vinder: - En elev fanger de andre, når de løber tværs over gårdspladsen. - De, der bliver fanget, hjælper med at fange de andre. - Den sidste, der fanges, er Baroun, dvs. Vinder. Materialeliste Syltetøjsglas med låg, bølgepap, stemmegaffel 440 Hz, mange elastikker, volleybalnet og gummifodbold. 38 39