HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

Relaterede dokumenter
Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Læreruddannelsen i Skive

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Læreruddannelsen i Skive

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

Billedkunst. Kompetenceområder

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Professionsbachelorprojektet

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Læreruddannelsen i Skive

Kristendomskundskab/religion

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

Indhold. Kristendomskundskab/religion

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

Tysk. Kompetenceområder

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

Håndværk og design KiU modul 2

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

BI 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge elevers undersøgende og praktiske arbejde

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: ENGELSK. EN 1: Sprog og sprogbrug

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: NATUR/TEKNOLOGI. NT 1: Natur/teknologi i indskolingen

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

Dansk, klassetrin

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Kompetencemål for Fysik/kemi

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Læreruddannelsen i Skive

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreruddannelsen i Skive

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Religion C. 1. Fagets rolle

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

astronomi og astrofysik

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Bilag 2B: Undervisningsfag

Med afsæt i ovenstående er det målet, at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere geografiundervisning, der er

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Kompetencemål for Geografi

Censormøde billedkunst

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen.

Læreruddannelsen i Skive

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

udvikle undervisning i biologi på et naturfagsdidaktisk grundlag naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk forskning

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

udviklingsmæssige niveau, og som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Transkript:

Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie... 4 HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien... 7 Prøven i undervisningsfaget historie... 9 Undervisningsfag: HISTORIE Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for at udbygge kronologisk overblik over og indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv. HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie. Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder følgende to studieforløb: 1. Et emne som er relevant og vedkommende i forbindelse med historiebrug og historiekultur 2. Danmarkshistorie i lange linjer Modulet sigter på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historiefaget i et dannelsesperspektiv. Heri ligger, at den studerende bliver i stand til at karakterisere faget fra forskellige fagdidaktiske positioner, samt begrundet at inddrage perspektiver på historie og historiebrug fra et elev- og samfundsmæssigt perspektiv i historieundervisningen. Modulet tager afsæt i emner/temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. Det historiefaglige indhold bearbejdes, så den studerende bliver i stand til at arbejde med samspillet mellem kollektive og individuelle identiteter, samt perspektivskifte i forhold til lokale, nationale og globale sammenhænge. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med teorier om og analyser af empiriske eksempler på historiebrug, historiekultur og historiebevidsthed i et individ- og samfundsmæssigt perspektiv. Modulsprog Side 1 af 10

Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningfaget historie Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er) Teori om og empiriske undersøgelser af historiebrug, historiekultur, historiebevidsthed, herunder viden om forskellige perioders historiebrug og historiekultur Viden om forskellige historiske formidlingsformer Modulets relation til praksis I modulet inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, biografer, foredrag, hvor der skabes og formidles fortællinger. I samarbejde med et museum gennemføres et formidlingsprojekt rettet mod skolebørn. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med afsæt i histories samfundsmæssige og identitetsskabende betydning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug inddrage eksempler og perspektiver på historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug fra fortid og nutid i historieundervisningen anvende varierede former for historieformidling i historieundervisningen tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidsthed og historiebrug historiekultur og historiebrug i forskellige former for erindringsfællesskaber forskellige former for mediering af historie i et historiebrugsperspektiv teorier om historiebevidsthed samspil mellem historie, identitet og kulturer Side 2 af 10

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra dansk historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb inddrage sociale kategoriers betydning i historiske begivenheder og forløb Arbejdsformer i modulet Aktiviteterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra dansk historie med relevans for historieundervisning i folkeskolen lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie sociale kategorier som klasse, køn, nationalitet, etnicitet og religiøsitet Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteter i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Udarbejdelse af et undervisningsforløb i samarbejde med et museum (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper i tilnytning til undervisningsforløbet et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Produktet skal indeholde refleksioner over konkret historiebrug og historiekultur. 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Deltagelse i forbindelse med fremlæggelse af studieforløb 2 Studieproduktet skal forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 3 af 10

HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Modultype Basismodul, nationalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt i europæisk og/eller verdenshistorie Kort beskrivelse af modulet Modulet består af to studieforløb: 1. TeachingLab-forløb 2. Verdenshistorie og/eller europæisk historie i lange linjer Modulet sigter på at udvikle de studerendes kompetencer til specifikt at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i historie. Moduelt tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskellige historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til historieundervisning. I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler historeforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende begrundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af læremidler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af elevers læring i historie. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget historie Modulets vidensgrundlag Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og rum Viden om varierede arbejds- og evalueringsformer med særlig relevans for historiefaget i folkeskolen Viden om læremidler og læremiddelanalyse i historiefaget Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Desuden inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, biografer, foredrag, hvor der skabes og formidles fortællinger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Side 4 af 10

Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 3: Historisk overblik og sammenhængsforståelse Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle historieundervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om begrunde historieundervisning med reference historiedidaktik og historie som livsverden og til historiedidaktiske og historiefaglige som fag begreber og positioner planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter planlægge og gennemføre handlingsrettede analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie anvende forskellige former for læremidler i historie anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige indholdsområder og eleveres forskellige læringsforudsætninger understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervisningsopgaver udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt indhold fra europæisk og verdens historie med henblik på historieundervisning i nationale og lokale styredokumenter vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetshistoriske perspektiver historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers læring i historie varierede didaktiserede og ikke-didaktiserede læremidler didaktiske metoder til undervisningsdifferentiering i historiefaget faglig læsning, billed- og filmanalyse og tosprogede elevers begrebsudvikling på andetsproget historiefaglige begivenheder, aktører, perioder og emner fra europæisk og verdens historie med relevans for historieundervisning i folkeskole historievidenskabelige perspektiver Arbejdsformer i modulet Aktiviterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteterne i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Side 5 af 10

Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Deltagelse i Teaching Lab (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Studieproduktet er et begrundet og reflekteret undervisningsforløb, der udarbejdes i tilknyttet til faglige og historiedidaktiske problemstillinger identificeret i Teaching Labforløbet 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Deltagelse i fremlæggelse af studieprodukt 2 (Verdenshistorie/Europas historie) Studieproduktet skal, uanset formen, forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Side 6 af 10

HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Modultype Basismodul, lokalt udarbejdet X Modulomfang 10 ECTS Modulbetegnelse HI 3: Den historiske fortælling og kulturmøder i historien Kort beskrivelse af modulet Modulet indeholder følgende studieforløb 1. Den historiske fortælling i og uden for historieundervisningen 2. Kulturmøder spredt i tid og rum 1. Modulet sigter på at udvikle de studerendes forståelse af den måde, den historiske fortælling er blevet brugt på gennem tiderne. Den studerende skal fagligt og didaktisk begrundet kunne anvende forskellige former for historiske fortællinger, samt tilegne sig viden om den måde de er blevet anvendt på, såvel i historiefaget som uden for skolen. Især arbejdes der med fortællingens betydning for identitetsdannelsen samt med hvordan fortællingen bruges i erindringspolitisk betydning. Den studerende skal over for eleverne være i stand til at kvalificere de historiske fortællinger, som de bringer med ind i undervisningsfaget historie. Arbejdet med lærer- og elevfortællinger skal være med til at understrege undervisningsfagets historieskabende aspekt. 2. Endvidere sigter modulet på at udvikle de studerendes forståelse af begreberne kultur og kulturmøde, samt af hvordan kulturmøder er forløbet gennem historien. Der arbejdes med begrebet kulturmøde samt med, hvordan disse er behandlet i forskellige former for undervisningsmaterialer. Der vil blive lagt vægt på eksempler fra dansk og europæisk historie, men den studerende skal også opnå tilegne sig viden om brug af historien uden for den vestlige verden. Den studerende skal være istand til at reflektere over, hvordan der i forbindelse med kulturmøder er blevet skabt og vedligeholdt gensidige fjendebilledfortællinger. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget historie Fagområder, som modulet knytter sig til Undervisningsfaget historie Modulets vidensgrundlag Teorier om erindringspolitik og erindringsfællesskaber Teorier om kultur og kulturmøder Forskningsbaseret viden om historiske fortællinger og om brug af disse i historieundervisning. Forskningsbaseret viden om historiske fortællinger og anvendelse af disse i tid og rum Forskningsbaseret viden om kultur, kulturmøder og fjendebilleder i tid og rum Forskningsbaseret viden om det det valgte historiefaglige indhold Side 7 af 10

Forskningsbaseret viden om formidling og om fortolkning af historie i undervisningssammenhænge Historiedidaktiske teorier om fortælling i og uden for historiefaget Modulets relation til praksis I modulet indgår Teaching Lab, jf. beskrivelsen i studieordningens almene del. Desuden inddrages lokaliteter og begivenheder, fx museer, udstillinger, film, foredrag og interaktive spil, hvor der skabes og formidles fortællinger. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Undervisning og læring i historie Kompetenceområde 2: Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed Kompetenceområde 4: Fortolkning og formidling Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: anvende fortællingen som et historie- og motivationsskabende element i historieundervisningen begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der sigter på kritisk at anvende fortællingen i undervisningen, som et identitetsskabende element begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der sigter på at styrke elevernes viden og forståelse af kultur og kulturmøder i tid og rum begrundet planlægge, gennemføre, udvikle og evaluere historieundervisning, der giver eleverne indsigt i historiebrug og historiekulturer i og uden for den vestlige verden Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende kan Den studerende har viden om planlægge og gennemføre forskellige former for historiske fortællinger og undervisningsforløb, der bygger på forskellige måder, de formidles på. former fortælling i tid og rum. kvalificere de historiske fortællinger, der produceres uden for undervisningen, og som eleverne bringer i klasserummet. inddrage eksempler på brug af brug af erindringspolitik og på dannnelse af erindringsfællesskaber i tid og rum planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der viser eksempler på historiebrug og historie kulturer i tid og rum. anvende eksempler på, hvordan magt har betydning for konstruktion af dominerende historiske fortællinger, samt eksemplar på hvordan modfortællinger skabes planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der bygger på kulturmøder i tid og rum. brug af historiske fortællinger i og uden for undervisningen samt kendskab til «steder», hvor der produceres historiske fortællinger erindringspolitik og etablering af erindringsfællesskaber historiebrug og historiekultur i forskellige kulturer Konsensusfortællinger, modfortællinger og fjendebilleder forskellige tolkninger af begreberne kultur- og kulturmøder samt kendskab til de kontekster begreberne anvendes i. Arbejdsformer i modulet Aktiviterne i kategori 1 vil omfatte: Læreroplæg Oplæg fra studiegrupper Diskussioner Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde Fælles faglige relevante aktiviteter, som f. eks. film, ekskursion, udstillinger m.m. Aktiviteter i studieaktivitetsmodellen er primært baseret på arbejde i studiegrupper. Side 8 af 10

Tidsrammen for de studerendes studieaktiviteter, jf. studieaktivitetsmodellen, fordeler sig som angivet nedenfor. Den konkrete, vejledende fordeling af tiden til studieaktiviteterne i modulet fremgår af underviserens studieplan for modulet. Kvadrat 1: 58-65 lektioner á 45 min., svarende til 44-48 timer á 60 min. Kvadrat 2: 81-101 timer Kvadrat 3: 71-91 timer Kvadrat 4: 30-40 lektioner á 45 min., svarende til 23-30 timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre Kriterierne for at gennemføre modulet er følgende: 1. Deltagelse i Teaching Lab (studieforløb 1) 2. De studerende udarbejder i grupper et skriftligt studieprodukt på 10 normalsider. Studieproduktet er et begrundet og reflekteret undervisningsforløb, der udarbejdes i tilknyttet til faglige og historiedidaktiske problemstillinger identificeret i Teaching Labforløbet 3. Fremlæggelse af studieproduktet på holdet. 4. Fremlæggelse på holdet af faglige og historiedidaktiske problematikker i relation til kulturmøder i tid og rum Studieproduktet skal, uanset formen, forholde sig til modulets videns- og færdighedsmål og i den sammenhæng til konkrete eksemplar på historieformidling og historiebrug i undervisningsmæssige sammenhænge. Evalueringen foretages af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som gennemført/ikke gennemført. Prøven i undervisningsfaget historie Prøven består af 2 delprøver. Der gives en samlet karakter for de to delprøver. 1. delprøve: Skriftlig prøve - projekt Den studerende udarbejder et projekt med udgangspunkt i en selvvalgt og for undervisningsfaget historie relevant lærerfaglig problemstilling i tilknytning til tilrettelæggelse af undervisningen i et emne/tema. Problemstillingen skal være rettet mod flere af fagets kompetencemål samt dokumentere såvel historiedidaktisk som historiefaglig indsigt. Problemstillingen skal være godkendt af en underviser. Problemstillingen analyseres, og den studerende demonstrerer gennem en lærerfaglig behandling, hvordan den kan anvendes i undervisningen i historie i folkeskolen. Side 9 af 10

Projektet er skriftligt og skal i overvejelserne om anvendelse i undervisningen rumme en kort præsentation af 4 læremidler, som er hensigtsmæssige at anvende i undervisningen i det valgte emne/tema, som projektet behandler. Der skal vælges forskellige typer af læremidler herunder multimodale. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i ét af den studerendes opgivne læremidler, hvilket afgøres ved lodtrækning umiddelbart før forberedelsestiden. Den studerende analyserer og vurderer læremidlet historiefagligt og fagdidaktisk. Heri indgår en drøftelse og vurdering af læremidlets relevans og anvendelses- og evt. redidaktiseringsmuligheder i forhold til undervisning i historie i folkeskolen. Aspekter fra produktet inddrages i samtalen. Forberedelsestid: 30 minutter. Eksaminationstid: 30 minutter. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Begge delprøver afvikles individuelt eller i grupper efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af et projekt i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 10 af 10