Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Relaterede dokumenter
Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Scenarier for fremtidens landbrug

Vand, miljø, klima, natur

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.

KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt

Det Økologiske Råds kommentarer til NaturErhvervstyrelsens høring om forslag til Landdistriktsprogram

Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Økologisk kredsløbslandbrug et virkemiddel i landdistriktspolitikken

Natur og landbrug en ny start!

Hvor er Økologien på vej hen?

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

FAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

Regeringens plan for Grøn vækst

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Svendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Spørgsmål som vil blive besvaret:

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

EU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Program Tak for i aften

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Bilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Transkript:

Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug?

Tværfaglig / holis+sk +lgang: Hvordan? ü Miljø vand, lue ü Klima ü Natur og biodiv. ü Jord, frugtbarhed ü Samfundsøkonomi, beskæeigelse ü DriEsøkonomi Afgrænsning: o Globale forhold ikke dækket fuldt ud o Dyrevelfærd o Mm

Mul+kriterie- analyse 0,9_High Nature Value (HNV) indeks Biodiversitet 0,1_Markstørrelse (omdriftsarealer) 0,15_Økologi 0,15_Dyretæthed (DE/ha) Vandmiljø 0,15_Retentionskapacitet 0,15_Omdriftsareal Score Jordfrugtbarhed Klima Driftsøkonomi og beskæftigelse 0,15_Tørv i omdrift 0,25_Reduktionskrav fra vandplan 0,25_Dyretæthed (DE/ha) 0,75_Dexterindeks 0,25_Drøvtyggere 0,25_Dyretæthed (DE/ha) 0,25_Omdriftsareal 0,25_Tørv i omdrift 0,75_Jordrente 0,25_Beskæftigelse

Biodiversitet: HNV-indeks Database

4 scenarier for et bæredygtigt landbrug Ø Grøn vækst: Ø Fokus på næringsstoffer, klimagasser og pes+cider. Højteknologisk og effek+vt Ø Biobaserede samfund: Ø Fokus på bioenergi og ressourceudnyrelse Ø Rig natur: Ø Fokus på natur og biodiversitet Ø By og land: Ø Fokus på økologi og transparens. Ekstensivt, bynært landbrug, højværdiprodukter. Ø Scenarier for 2030 og 2050

GRØN VÆKST Ø Lav forurening og lille klimabelastning Ø Vækstmuligheder fastholdes EffekGv håndtering af næringsstoffer RedukGon i udledning af drivhusgasser RedukGon i brugen af pesgcider

Ø Økologisk kredsløbslandbrug sikrer miljø og klima Ø Fokus på offentlige goder By og land Landdistriktsudvikling Lokal forarbejdning Lokal afsætning Transparens i fødevareprodukgon

Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Grøn vækst By og land Det biobaserede samfund En rig natur Virkemiddel 2030 2050 2030 2050 2030 2050 2030 2050 Udtagning af omdriftsareal - ha i alt 434.000 565.000 54.000 105.000 534.000 565.000 200.000 410.000 Heraf udtagning til: - skovrejsning MCA-udpeget 34.000 65.000 Bynær udtagning 34.000 65.000 MCA-udpeget 34.000 65.000 MCA-udpeget 75.000 160.000 - vedvarende græs til afgræsning 50.000 50.000 20.000 40.000 75.000 150.000 - vedvarende græs til slæt 150.000 150.000 50.000 100.000 - energiafgrøder 200.000 300.000 500.000 500.000 - vedvarende græs med gødskning 100.000 100.000 300.000 300.000 - pil - poppel 100.000 200.000 200.000 200.000 Omlægning til økologi, ha i alt 350.000 700.000 525.000 1.050.000 175.000 350.000 Heraf : 3-dobling 5-dobling 4-dobling 7-dobling 2-dobling 3-dobling - Traditionel økologi 350.000 700.000 75.000 400.000 175.000 350.000 - Økologisk kredsløbslandbrug 450.000 650.000 - bynær 50.000 100.000 - i sårbare områder 300.000 400.000 - spredte mindre bedrifter 100.000 150.000 Efte r afgr øde r 300.000 600.000 81.000 81.000 Bioenergi Udnyttelse af halm, tons tørvægt 375.000 750.000 1.650.000 1.900.000 Behandling af gylle i biogasanlæg, tons tørvægt 2,44 mio. 2,44 mio. 2,44 mio. 2,44 mio.?? Energibesparelser, reduceret fossilt forbrug 30% 100% Teknologiudvikling i stalde Ny teknologi i stalde, reduktion NH3 30% 60% 40% 80% Ny teknologi i stalde, reduktion drivhusgas 50% 70% Naturpleje, ha i alt 70.000 70.000 150.000 150.000 70.000 70.000 150.000 150.000 Afgræsning, antal ha 120.000 120.000 120.000 120.000 Slæt til energiformål, antal ha 70.000 70.000 30.000 30.000 70.000 70.000 30.000 30.000 - Primært formål Øvrige virkemidler biomasse til energi arbejdspladser biomasse til raffinering natur Reduceret brug af pesticider i konv. landbrug 50% 80% Støtteordninger til innovation, teknologiudvikling og fremme af: Teknologiudvikling til foderproduktion fra halm og græs ved bioraffinering højværdiprodukter, forarbejdning, forretningsområder jobskabelse lokal nye og 1,1 mio. tons foder

Virkemiddel 2030 2050 2030 2050 2030 2050 2030 2050 Udtagning af omdriftsareal - ha i alt 434.000 565.000 54.000 105.000 534.000 565.000 200.000 410.000 Heraf udtagning til: - skovrejsning 34.000 65.000 34.000 65.000 34.000 65.000 75.000 160.000 - vedvarende græs til afgræsning 50.000 50.000 20.000 40.000 75.000 150.000 - vedvarende græs til slæt 150.000 150.000 50.000 100.000 - energiafgrøder 200.000 300.000 500.000 500.000 - vedvarende græs med gødskning 100.000 100.000 300.000 300.000 - pil - poppel 100.000 200.000 200.000 200.000 Omlægning til økologi, ha i alt 350.000 700.000 525.000 1.050.000 175.000 350.000 Heraf : 3-dobling 5-dobling 4-dobling 7-dobling 2-dobling 3-dobling - Traditionel økologi 350.000 700.000 75.000 400.000 175.000 350.000 - Økologisk kredsløbslandbrug 450.000 650.000 - bynær 50.000 100.000 - i sårbare områder 300.000 400.000 - spredte mindre bedrifter 100.000 150.000 Efte r afgr øde r 300.000 600.000 81.000 81.000 Bioenergi Udnyttelse af halm, tons tørvægt 375.000 750.000 1.650.000 1.900.000 Behandling af gylle i biogasanlæg, tons tørvægt 2,44 mio. 2,44 mio. 2,44 mio. 2,44 mio.?? Energibesparelser, reduceret fossilt forbrug 30% 100% Teknologiudvikling i stalde Ny teknologi i stalde, reduktion NH3 30% 60% 40% 80% Ny teknologi i stalde, reduktion drivhusgas 50% 70% Naturpleje, ha i alt 70.000 70.000 150.000 150.000 70.000 70.000 150.000 150.000 Afgræsning, antal ha 120.000 120.000 120.000 120.000 Slæt til energiformål, antal ha 70.000 70.000 30.000 30.000 70.000 70.000 30.000 30.000 - Primært formål Øvrige virkemidler Reduceret brug af pesticider i konv. landbrug 50% 80% Støtteordninger til innovation, teknologiudvikling og fremme af: Teknologiudvikling til foderproduktion fra halm og græs ved bioraffinering Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Grøn vækst By og land Det biobaserede samfund En rig natur Fokus på arealbaserede virkemidler MCA-udpeget Bynær udtagning MCA-udpeget MCA-udpeget Skovrejsning Udtagning af jord til vedv. græs og energiafgrøder Økologi og økologi+ Efterafgrøder Teknologiske virkemidler Emissioner fra stalde Pesticidreduktion Bioraffinering biomasse til energi arbejdspladser biomasse til raffinering natur Naturpleje Innovation højværdiprodukter, lokal forarbejdning, nye forretningsområder og Lokal forarbejdning og afsætning jobskabelse 1,1 mio. tons foder

Analyser: Effektvurderinger / konsekvensanalyser Politiske virkemidler Finansiering af virkemidler

Samlet effekt- vurdering

Konklusioner: Ø Bæredygtigt landbrug skal udvikles i flere spor Ø Økologisk jordbrug kan udvikles som miljøpolitisk virkemiddel o DN-scenariet med 100 % økologi Ø Faldende beskæftigelse i BAU Ø Omstilling relativt billig Ø Finansiering via Landdistriktspolitikken Ø Fald i landbrugsproduktionen?

Konklusioner: Ø Finansiering: Målrettede virkemidler => fuld kompensation EU s landbrugsstøttemidler Kombineret med Naturfonden m.v. Forudsætninger: Permanent udtagning af landbrugsjord til natur og skov Frikøb af jord frem for årlige støtteordninger Naturpleje og økologisk drift står for 60-70% af støttebehovet i de 3 scenarier

v Finansiering kan rummes inden for den eksisterende EU landbrugsstøtte v Den samlede støtte reduceres => udfasning kort efter 2050 v Fokus på miljøteknologi og frikøb af jord v Øgede midler til økologi og naturpleje v 55-70% stigning i landdistriktsmidler ift. i dag (for 3 scenarier). Lavere i Biobaserede samfund

Besøg hjemmesiden www.fremtidenslandbrug.dk