Svendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen

Transkript

1 Svendborg, 19. maj 2010 Er Grøn Vækst bæredygtig? Leif Bach Jørgensen

2 Landbrug og Grøn Vækst - indhold Landbrug og vand Landbrug og klima Natur og biodiversitet Scenarier fra DØR og Dansk Landbrug Regeringens Grøn Vækst Landbrugspolitik i DK Europæisk landbrugspolitik

3 Landbrug og vandmiljøet EU s Vandrammedirektiv: God økologisk tilstand inden 2015 Fristen kan kun fraviges under særlige omstændigheder Ultimativ frist i : DK: Vandmiljøplan I til III

4

5

6 Næringsstoffer Tilførsel af kvælstof og fosfor til ferske vande fordelt på kilder Kvælstof N i t/år Fosfor P i t/år Naturbidrag Dyrkningsbidrag Dambrug Spildevand og industri i alt Ferskvandskilder i alt

7 Landbrug og klima tekst Landbruget har reduceret sin udledning af klimagasser med en tredjedel siden 1990 Nye mål: 20%? 30%? 50%? 90%?

8 Udslip af klimagasser Danmark og 2006 Overskrift Mio. T CO2-ækv. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 tekst 26,3 29,9 69,0 70,5 69,6 68,7 20,0 10,0 0,0 7,7 8,2 10,7 13,6 13,0 9,6 11,3 9,2 0,6-1,8-10,

9 Mio. T CO2-ækv tekst Klimagasemissioner Overskrift fra dansk landbrug 1990 og ,84 12, ,01 3,64 9,,03 5,96 3,38 0,96 2,42 2,13 0 Metan Lattergas CO2 - jordbrug CO2 - energiforbrug Drivhusgasser i alt

10 Husdyr fordøjelse tekst 20% Dansk landbrugs påvirkning af Overskrift klimaet 2006 fordelt på kilder Afgrøderester, N- fiksering mm. 6% Ammoniakfordam pning 3% Kulstoftab og - binding 7% N-relateret 55% Udvaskning af kvælstof 15% Handelsgødning, omsætning 9% Energiforbrug 17% Husdyrgødning, håndtering og omsætn. 23%

11 Natur og landbrug FN s Biodiversitetskonvention: Stop for tab af biodiversitet senest ny EU-aftale tekst EU s Habitat og Fuglebeskyttelsesdirektiver: Beskyttelse af truede arter og naturtyper Danmark har udpeget 8,3% af DK s areal i Natura 2000 Landbruget forvalter 62 % af Danmarks areal

12 Biodiversitet Europa tekst Udvikling i bestandene af fugle (til venstre) og sommerfugle (til højre) i Europa. Fugleindikatoren er baseret på data for 124 fuglearter i 20 europæiske lande. Sommerfugle-indikatoren er baseret på data for 17 engsommerfuglearter i ni lande. Kilde: Kommissionen 2008 (SEBI2010-projektet).

13 Biodiversitet i Danmark tekst Samlet vurdering af 58 naturtyper og 70 arter i Danmark, som er omfattet af Eu s Habitatdirektiv og derfor er særlig værdifulde for Europas natur. Kilde: Ejrnæs m.fl

14 Pesticidforbrug i Danmark: Behandlingshyppighed med målsætninger Overskrift for 2002 og 2009 samt virksomt stof pr. ha i årene Be ehandlingshyppighed - Rød kur rve: Virksomt stof pr. ha (kg) 3,6 tekst 3,2 2,8 2,4 2 1,6 1, Behandlingshyppighed Virksomt stof pr. ha (kg) Målsætning 2002 Målsætning 2009

15 Planer 2009

16 DØR: Et bæredygtigt landbrug i Hvad er det vi vil? tekst

17 DØR: Et bæredygtigt landbrug i Sådan gør vi det! tekst

18 Dansk Landbrug: Ægte Det vil Dansk Landbrug: Grøn Vækst Reduktion af N-udledningen med t Reduktion i klimapåvirkning på ca. 25% Stoppe tilbagegang i biodiversitet og sikre mere natur Udnytte synergieffekter Udtagning af ha lavbundsarealer heraf ha vådområder Sprøjtefri randzoner langs vandløb og søer Yderligere ha sprøjtefri eller økologiske arealer 50% af husdyrgødning til bioforgasning Flerårige energiafgrøder på ha

19 Regeringens Grøn Vækst Miljø og Naturplan Danmark 2020 Strategi for et mere vækstorienteret landbrugsog fødevareerhverv

20 Regeringens Grøn Vækst - vandmiljø Vandplaner: Reduktion af udledning af tons kvælstof og 210 tons fosfor til vandmiljøet fra Opfyldelse af Vandrammedirektivet kræver t ton ved generel regulering ha randzoner, tilladelse til energiafgrøder ha vådområder og ha ådale Efterafgrøder ha eller sænket N-norm ton ved omsættelige kvælstofkvoter: Der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at belyse en konkret model med udgangspunkt i et system med omsættelige kvælstofkvoter. Udredningsarbejdet vil herunder også belyse fordele og ulemper ved kvotemodellen i forhold til alternativer med henblik på at fastlægge resterende indsatsbehov og valg af de konkrete virkemidler. En ny mulig kvælstofregulering påtænkes at træde i kraft senest den 1. januar Indtægterne fra et evt. salg af kvælstofkvoter tilbageføres til erhvervet via jordskatterne

21 Regeringens Grøn Vækst - natur Mere og bedre tilgængelig natur Understøtte etablering af i alt op til ha ny natur frem til 2015, herunder: - Ca. 800 ha ny bynær skov. - Ca ha ny privat skov. - Ca ha vådområder og ådale. - Ca ha ny natur i Natura 2000-områder. -Ca ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner. Pleje af ha 3-områder + Natura 2000 Færre drivhusgasser Bedre N-udnyttelse halvdelen fra kvælstofkvoterne!

22 Regeringens Grøn Vækst - vækstdelen Strategi for et mere vækstorienteret landbrugs- og fødevareerhverv Fjernelse af begrænsninger i landbrugsloven for en fortsat strukturudvikling: Loft over DE, areal og antal ejendomme fjernes Krav om harmoniareal lempes Åbning for fremmed kapital Fremme af økologi: økologiske areal mere end fordobles Forskning og innovation Nyt vækstpotentiale landbruget som energileverandør Bioforgasning af gylle Dyrkning af energiafgrøder Tilskudsordning til tilplantning af flerårige afgrøder Støtte til udbygningen af biogasanlæg Økologiske biogasanlæg

23 Grøn Vækst eller Bæredygtigt landbrug 2020? Hvad sker der efter april 2009? Debat! 23 Vandplaner og 246 Naturplaner fremlægges januar Planer for alle vand- og naturområder - Måltal - - Mål opfylder ikke Vandrammedirektiv - Omsættelige N-kvoter

24 Lokale indsatsmål fastlagt 2/3 af reduktion i Limfjorden og Jyllands Lillebæltsopland Sydfynske øhav: 8,2 kg N/ha!!

25 Vandplanen for Det Sydfynske Øhav Reduktion i kvælstof 626 t N/år, svarer til 44% 459 ha vådområder 43 ha ådale oversvømmes efterafgrøder på cirka ha landbrugsareal Spildevandsrensning 525 ejendomme uden for byerne 227 km ud af områdets i alt ca. 530 km vandløb skal forbedres, passage ved 182 spærringer Markedsomsættelige N- kvoter: 397 t N - 63 %!!

26 Gode råd fra Det MiljøØkonomiske Råd Driftsafkastet i landbruget har været faldende siden 1990 Specielt svinebranchen har været tabsgivende Produktivitetsvæksten angives at have været negativ siden 2003 Samfundsmæssige goder, som landbruget bør medvirke til at tilvejebringe: Fødevarer - beskyttelse af grundvand og overfladevand - nedsættelse af klimabelastningen - dyrkning af biomasse og produktion af klimavenlig energi - opretholdelse af biodiversitet og skabelse af ny natur og rekreative områder Afskaffelse af EU s landbrugsstøtte kort eller langsigtet mål? EU s landbrugsstøtte har ikke virket som indtægtstøtte, men er blevet kapitaliseret i jordpriserne, således at gevinsten ligger hos de landmænd, som ejede jorden på de tidspunkter, hvor støtten er omlagt, senest i 2005 Derfor: Indfør ikke nye støtteformer!

27 Krise i landbruget! Business.dk Berlingske tidende Landbrugets gæld Eksploderer AF ANDERS HEERING Mandag den 19. januar 2009, 07:50 Mens indtjeningen rasler ned tordner gælden i de danske landbrug i vejret. Skræmmende udvikling, fastslår brancheformand. Landbrugets organisation Dansk Landbrug advarer om en truende lavine af økonomiske problemer og tvangsauktioner i erhvervet. Vores indtjening er skræmmende lav set i forhold til størrelsen af gælden, siger Peter Gemælke, formand for Dansk Landbrug, til Jyllands-Posten. Brancheorganisationen har kigget nærmere på branchens nøgletal, der viser et samlet driftsunderskud i 2008 på 800 mio. kr. Samtidig er erhvervets gæld vokset til 317 mia. kr. Priserne på mælk, korn og svinekød er styrtdykket, og det er gået hårdt ud over indtjeningen, som Dansk Landbrug dog forventer lige kravler over nulpunktet i Finanskrisen truer dog med at forværre situationen i dansk landbrug. Lige nu har vi brug for ekstra kredit, men mange landmænd oplever, at deres lånemuligheder bliver beskåret. Det kan ende i en lavine, hvis mange bliver klemt så hårdt, at de tvinges til at sætte deres ejendomme til salg. Det vil påføre den finansielle sektor og dit øvrige samfund store tab, siger Peter Gæmelke til Jyllands-Posten.

28 Landbrugets udvikling Udvikling i antal bedrifter Antal beskæftigede i landbruget Antal bedrifter Årstal Antal beskæftigede Landbrugssektorens indtjening og produktionsmængde Prisindeks for landbrugets salgsprodukter Indeks Produceret mængde Bruttofaktorindkomst, fast priser Indeks Årstal

29 Landbrugets krise Landbruget har levet af prisstigninger på jord og ejendomme. Ikke mere generel regulering - sæt ind der hvor virkningen er størst!

30 Grøn Vækst 2.0 Der igangsættes et analysearbejde om vandplanernes konsekvenser for beskæftigelsen og udviklingsmuligheder i visse egne af landet for at få skabt yderligere klarhed om konsekvenserne af den forudsatte indsats. Vandrammedirektivets endelige implementering skal ske under hensyntagen til en fortsat mulighed for at drive landbrug i hele Danmark. Analysen vil vurdere konsekvenserne for dansk landbrug i forhold til opfyldelse af Vandrammedirektivets mål i forhold til kvælstof, blandt andet set i forhold til andre landes faktiske implementering af Vandrammedirektivet, herunder deres reduktionsmål og tidsplan herfor. På baggrund af analysen vil regeringen og Dansk Folkeparti drøfte tidsplanen for de fremadrettede krav til kvælstofreduktionen, herunder muligheden for yderligere anvendelse af undtagelsesbestemmelserne i EU's Vandrammedirektiv, hvor det vurderes relevant med henblik på at opretholde beskæftigelsen og udviklingsmulighederne i hele landet. Jordskat: Skatten på produktionsjord nedsættes med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem. Formålet er at understøtte de enkelte bedrifter.

31 Reform af EU s landbrugspolitik 2013 Debatpunkter: Støtten bør gives for tilvejebringelse af offentlige goder omfordeling til søjle 2. Nedskæring af den samlede støtte taget af dagsordenen pga. krisen Jævn fordeling eller historisk model? Forhold til lande udenfor EU og 3. Verdenslande? - WTO

32 Landbrugspolitik i Svendborg?.. Debat

33 Mere information er tilgængelig på: Værsgo tag hæfter! Tak for opmærksomheden! Leif Bach Jørgensen