FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet



Relaterede dokumenter
FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Store og lille kredsløb

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fiskevelfærd - Smerte/stress

[ ] =10 7,4 = 40nM )

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Patientinformation. Nyrernes funktion

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Ernæring, fordøjelse og kroppen

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.

Hjertet og kredsløbet

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Erfaring med RAS og Modeldambrug

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Vandkvalitet og kontrol

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Værd at vide om væskeoptagelse

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Thomas Feld Biologi

Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

IntromaterIale til mobil lab

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Fit living en vejledning til træning og kost

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Hvor kommer energien fra?

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Cellen og dens funktioner

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Folkeskolens afgangsprøve December Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Hjertedissektion Xciters

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.

Mad, motion og blodsukker

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

9. Mandag Celle og vævslære del 3

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Naturvidenskabeligt grundforløb

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Mad, motion og blodsukker

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1

17. Mandag Kredsløbet del 2

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)

Chr. Graver cand. scient. biologi

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Revideret facitliste

Studiespørgsmål til celler og væv

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Transkript:

Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI 2 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

CIRKULATIONSSYSTEMET Et drivende organ HJERTET tvinger blodet rundt i kroppen Et ARTERIELT system - distribution af ilt og næringsstoffer Et KAPILLÆRT netværk - udveksling mellem blod og væv Et VENØST system - opsamlingssystem (CO 2 og affaldsstoffer) 3 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

HJERTET hos BENFISK Tyndvægget kammer, elastisk, kontraktil muskulatur Støddæmper til at tage toppen af blodtryk før det når ventrale aorta Tyndvægget stiv sæk, glat muskulatur, opsamler/opbevarer Meget muskuløs (pumpen) - op til 10-fold forskel mellem arter 4 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

VENTILATION Pumpe 1 : Mundhulen foran gællerne Pumpe 2 : Gællelåget bagved gællerne Aktiv ventilering ~ 10% af fiskens totale energiforbrug 5 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Blodkredsløb - Fisk 6 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Åndedræt Gællernes funktion - Optagelse af ilt (O 2 ) fra vandet - Afgivelse af kuldioxid (CO 2 ) til vandet Vand- og saltbalance - Optagelse/udskillelse af salte (Cl - ) Syre base regulering Udskillelse af affaldsstoffer (NH 3, NH 4+ ) 7 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Ilt-optagelse/CO 2 -udskillelse over gællerne DIFFUSION - passiv proces hvor molekyler (for eksempel gasser) diffunderer ( driver ) fra en højere koncentration (det sted hvor de er mange) til en lavere koncentration (det sted hvor de er få) Tid koncentrationsgradient ingen koncentrationsgradient 8 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Gællens opbygning Tekst 4 par gællebuer 9 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Gællens opbygning Tekst 10 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Gællens opbygning 11 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Gællens opbygning 12 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Gællens opbygning Sekundær lameller: Søjleceller: Støtteceller for blodkarrene og overfladecellerne: Epitelceller (Ilt/CO 2 - udveksling) Slimceller (Slimudskillelse) Kloridceller:Saltopt./udskil.) Hovedfunktion: Opnå tættest mulig kontakt mellem blod og vand (0,0005-0,004 mm) samt stor overflade 13 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Iltoptagelse Modstrømsprincippet ( varmeveksler ) Passiv diffusion over gælleoverfladen Ilten transporteres i blodet bundet til hæmoglobin Modstrømsprincippet 14 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Strategi ved øget iltbehov Øge vand gennemstrømningen gennem gællerne (gælleventilering) Øge mængden af blod gennem gællerne (hjerterytme) 15 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Vand-/salt balance Ferskvand Saltvand Tekst 16 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Vand-/salt balance Ferskvand Tekst 9 salte inde i fisken 0 i vandet => Vand strømmer ind via gællerne Salte tabes via gællerne Overskud af vand udskilles via nyrerne Yderligere salt tab via urin => Kompensere salt tabet gennem aktiv optagelse af salte via gæller (kloridceller) samt fra føden 17 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Gællens opbygning Sekundær lameller: Søjleceller: Støtteceller for blodkarrene og overfladecellerne: Epitelceller (Ilt/CO 2 - udveksling) Slimceller (Slimudskillelse) Kloridceller:Saltopt./udskil.) Hovedfunktion: Opnå tættest mulig kontakt mellem blod og vand (0,0005-0,004 mm) samt stor overflade 18 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Vand-/salt balance Saltvand 9 salte inde i fisken 10-33 i vandet => Vand strømmer ud især via gællerne Kompenseres ved at drikke (salt)vand Eliminere salt overskudet gennem aktiv udskillelse af salte (Na +, Cl - ) via gællernes kloridceller samt Mg ++ og SO = 4 i urin 19 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Vand-/salt balance Ferskvand Saltvand Tekst 20 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Kloridceller Kloridceller = sorte pletter 21 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Syre- base regulering CO 2 /HCO 3- udskilles via gæller 22 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Udskillelse af affaldsstoffer Restprodukter fra proteinomsætningen udskilles bl.a. via gællerne i form af NH 3 / NH + 4 23 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Ydre påvirkning af gæller Støv fra foder Organisk materiale Ætsende stoffer (f. eks. blåsten) Dårlig vandkvalitet Lav vandudskiftning Parasitter, bakterier => Gællernes forsvar: Øget afstand mellem vand og blod 24 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Gællernes reaktion på ydre påvirkning Hypertrofi (cellerne bliver tykkere) Hyperplasi (der dannes flere celler oven på hinanden) Slimudskillelse (ødem/ væskeansamling) 25 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN