Sundhedspolitik
Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet for år 2021 danner baggrund for sundhedspolitikken. Med sundhedspolitikken ønsker vi at sætte fokus på sundhed og trivsel for alle borgere i Randers Kommune. Især er det vigtigt, at der er opmærksomhed på en tidlig indsats i forhold til børn og unge. Vi ønsker desuden at øge ligheden i såvel den fysiske som den mentale sundhed. Fysisk aktivitet anser vi for grundlæggende for et sundt liv, og bevægelse indtager derfor en fremtrædende plads i politikken. Vores mål er, at sundhedspolitikken og sundhedsindsatsen i Randers Kommune medvirker til at øge borgernes kompetencer i retning af at kunne mestre en sund tilværelse. Claus Omann Jensen Borgmester 2
Randers i sund bevægelse! Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. Sundhed er ikke fordelt ligeligt i alle grupper af samfundet, og med denne politik sigter vi mod, at alle borgere får mulighed for at leve et sundt liv, også de, der behøver ekstra hjælp og støtte til at styrke eget ansvar for et sundt liv og tilegne sig sunde vaner. Vi ser sundhed som mere end fraværet af sygdom, og vi vægter både den fysiske og mentale sundhed. Det handler ikke kun om at leve længere, men også om at have det godt, mens vi lever. Denne sundhedspolitik vil på baggrund af byrådets visioner for 2021 og de udfordringer, vi ser i sundhedsprofilen, fokusere indsatsen imod følgende områder: Randers i sund bevægelse Borgere i trivsel Lige muligheder for et sundt liv Flere gode leveår Teknologi og digitalisering Sundhedspolitikken er med revisionen i 2014 justeret i henhold til nye anbefalinger og fokusområder, herunder Sundhedsstyrelsens 11 Forebyggelsespakker samt de nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år, Sundere liv for alle. Randers Kommune har desuden via et 6-by-samarbejde med andre større kommuner et særligt fokus på tobaksforebyggelse og røgfrihed: Røgfri Randers 2025. Læs mere om Røgfri Randers 2025 under afsnittet Flere gode leveår. 3
Randers i (sund) bevægelse Udfordring I en tid, hvor stillesiddende aktiviteter fylder mere og mere, og bevægelse i stadig mindre grad er en naturlig del af hverdagen, finder vi det særligt vigtigt at prioritere indsatsen i forhold til bevægelse og fysisk aktivitet for alle aldersgrupper. Randers Kommune udgør en ramme for borgernes hverdag dels i form af de fysiske omgivelser og dels i form af de kommunale tilbud som daginstitutioner, skoler, ældrecentre osv., hvor en stor del af kommunens borgere har deres daglige gang som brugere eller medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at kommunen indrettes, så det sunde valg gøres til det lette valg. Vi skal sikre, at det offentlige rum motiverer til bevægelse. Fysisk aktivitet har positive effekter i forhold til borgernes samlede sundhed. Fysisk aktive personer lever længere og har større chancer for at undgå en lang række livsstilssygdomme. Fysisk aktivitet og bevægelse forbedrer desuden den mentale sundhed ved at øge livsglæden, overskuddet, selvtilliden og den sociale trivsel. Mål Det er vores mål, at vi som kommune tænker sundhed ind i alle de sammenhænge, hvor vi møder borgerne. Randers Kommune vil skabe gode rammer for bevægelse. For at gøre det sunde valg til det lette valg skal kommunens institutioner fastlægge lokale politikker for sundheden. Borgerne i Randers Kommune 17 % er fysisk inaktive (laver fysisk aktivitet mindst 30 minutter højst én dag om ugen) 48 % dyrker ikke idræt eller motion i fritiden 75 % transporterer sig passivt til arbejde eller uddannelse (bil eller knallert). 58 % cykler sjældent. Kilde: Hvordan har du det? 2013. Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 1. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2014 4
Rammer for bevægelse Børn i kommunens skoler, institutioner og dagplejetilbud skal have mulighed for udendørs bevægelse og aktivitet hver dag. Det stiller krav til både personale og faciliteter. Det samme fokus skal vi også have på fritidslivet og foreningerne i kommunen. Det er derfor en målsætning, at alle rammer omkring vores børn, i såvel institutioner som i fritiden, giver gode muligheder for bevægelse. Erfaringer viser, at jo tidligere man starter en aktiv tilværelse desto lettere bliver det som voksen at fortsætte et aktivt liv. Målsætning for 2017: Højst 12 % af de voksne er fysisk inaktive 58 % dyrker idræt eller motion i fritiden, heraf er 37 % moderat til hårdt fysisk aktive Højst 8 % er stillesiddende i fritiden Andelen af borgere, der sjældent cykler, nedbringes til 50 % Det moderne arbejdsliv bliver generelt mere og mere stillesiddende. Derfor skal flere arbejdspladser have fokus på bevægelse i forbindelse med arbejdet. Randers Kommune har som en af byens største arbejdspladser en vigtig rolle i at gå forrest. Bevægelse skal være en naturlig del af hverdagen. Borgerne skal have lettere ved at transportere sig rundt i kommunen ved f.eks. at cykle, gå eller løbe. Det gælder transport til og fra daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner, arbejde, indkøb, fritidsaktiviteter, naturoplevelser osv. Det skal være nemmere at bruge en aktiv transportform, ligesom den offentlige transport skal opprioriteres. Der skal derfor være let adgang til rekreative områder i by og på land, hvor borgerne kan nyde naturen, eller hvor der er legepladser, aktivitetsbaner, faciliteter til uorganiseret idræt og andet, der indbyder til bevægelse. Det er målet for Randers Kommune, at andelen af borgere, der er fysisk aktive i fritiden, øges svarende til den nationale målsætning på området. Der skal sættes særligt ind i forhold til udvalgte boligområder og til områder, hvor der er langt til rekreative områder. 5
Borgere i trivsel Udfordring For både børn, unge, voksne og ældre handler sundhed om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt om at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Den mentale sundhed kan påvirke den fysiske tilstand, ligesom den fysiske tilstand kan have indflydelse på den psykiske sundhed og oplevelsen af livskvalitet. Den fysiske sundhed påvirkes udover fysisk aktivitet - i høj grad af, hvad og hvor meget vi spiser, om vi ryger, og om vi drikker for meget alkohol. Mål Velvære og trivsel skal være et grundlag for alle børn og unge i Randers Kommune og skal prioriteres højt. Vi skal være med til at skabe robuste børn og unge, som kan håndtere deres eget liv. Gennem øget fokus på trivsel på arbejdspladserne vil vi reducere andelen af borgere, som lider af stress. Blandt ældre vil vi arbejde på at modvirke ensomhed. Borgerne i Randers Kommune 27 % af borgerne i Randers Kommune har et højt stressniveau 27 % af borgerne i Randers Kommune har nogenlunde/dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet Kilde: Hvordan har du det? 2013. Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 1. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2014 Målsætning for 2017: Andelen af borgere i Randers Kommune med højt stressniveau falder i forhold til det nuværende niveau Andelen af borgere i Randers Kommune med nogenlunde/dårlig selvvurderet livskvalitet reduceres til 23 % 6
7
Lige muligheder for et sundt liv Udfordring Udfordringen omkring lighed i sundhed er meget kompleks og kan ikke alene løses i sundhedspolitikken, men kræver at der samarbejdes på tværs af de kommunale forvaltningsområder og politikker. En indsats på tværs af skole-, uddannelses-, arbejdsmarkeds-, kultur- og fritids-, ældre- og sundhedsområdet vil resultere i samlet større sundhed og livskvalitet. Der er behov for en differentieret indsats med særlige tilbud rettet mod udsatte grupper, herunder borgere med sindslidelser, borgere uden uddannelse og arbejde, borgere med anden etnisk oprindelse end dansk samt flygtninge. I arbejdet med at bryde den sociale arv, bør arbejdsmarkedsindsatsen og et øget fokus på uddannelse tænkes ind, da det er med til at underbygge de sundhedsfremmende mål. Mål Det er særligt vigtigt at have fokus på de børn, der rammes af uligheden i sundhed dels fordi de sunde vaner grundlægges i barndommen, og dels fordi sundhedstilstanden har indflydelse på børnenes mulighed for at lære. Sundhedstiltag i daginstitutioner og skoler vil i særlig grad komme de børn til gode, hvis forældre har behov for støtte til at sikre sundhedstilstanden. I forhold til de voksne borgere skal vi sikre at den fysiske og/eller mentale sundhedstilstand ikke er en barriere for at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at sundhed er en del af beskæftigelsesindsatsen, så flere bliver i stand til at varetage uddannelse og arbejde. Målsætning for 2017: For de områder af kommunen, der har de højeste andele af borgere, der har kort uddannelse, er uden for arbejdsmarkedet og har lav bruttoindkomst er målet at: At andelen af borgere med stress, dårligt selvvurderet helbred og dårlig selvvurderet livskvalitet falder At andelen af dagligrygere falder At andelen af borgere, der ikke dyrker motion eller idræt i fritiden falder 8
Flere gode leveår Udfordring Vi skal leve længere og vi skal have flere gode leveår. Det gælder både raske borgere og dem, der allerede lever med kronisk sygdom. I Randers Kommune er der 9.400 personer, der vurderer, at de har et dårligt helbred 6.800 borgere, der lider af flere end 4 kroniske sygdomme 8.400 personer, der har tegn på alkoholproblemer. Blandt borgere med et lavt uddannelsesniveau er der 27 %, der ryger dagligt Blandt borgere med et højt uddannelsesniveau er der 10 %, der er dagligrygere Kilde: Hvordan har du det? 2013. Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 1. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2014 Mål Alle borgere skal have mulighed for rådgivning og støtte til at leve et sundt og godt liv. Vi skal sikre, at flest muligt har et liv med høj livskvalitet, også på trods af sygdom. Vi vil fortsætte med at målrette og udvikle vores tilbud til dem, der er i risiko for at blive syge, er syge, eller kommer til skade. Borgere med kroniske sygdomme, som f.eks. hjertesygdom, kræft, sukkersyge, alkoholmisbrug eller KOL, skal opleve, at der er sammenhæng og koordinering mellem praksislæge, hospital, den kommunale sundhedsindsats og arbejdsmarkedsindsatsen, og at de får hjælp til at kunne håndtere deres sygdom. Der skal således være fokus på for borgerne at sikre smidige og fagligt velfungerende overgange mellem de regionale og kommunale opgaveområder. Der skal fortsat være fokus på forebyggelse af indlæggelser blandt ældre. Vi vil have særligt fokus på børns sundhed, og på at børn i udsatte familier tilbydes støtte og behandling. 9
Borgere, der ryger, drikker for meget alkohol, er overvægtige eller som på anden måde er i risiko for at udvikle sygdom, skal have mulighed for at få rådgivning og støtte til sundere levevis. Der skal via tværfagligt samarbejde sættes fokus på tidlig opsporing af alkoholproblemer, således at borgere med et misbrug kan blive tilbudt behandling. Randers Kommunes målsætning er at reducere andelen af borgere, der drikker for meget alkohol, svarende til de nationale mål på området. Målsætning for 2017: Andelen af voksne med tegn på alkoholproblemer er faldet til 12 % Andelen af borgere, der drikker over højrisikogrænsen (14/21) er reduceret til 5 % Andelen, der drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed én gang om ugen eller oftere, er faldet til 7 % I forhold til rygning er der i Randers Kommune formuleret en vision om røgfrihed i 2025. Vision for Røgfri Randers 2025 Alle har ret til at ånde ren luft, hvor de bor, arbejder og leger. Børn og unge skal sikres lige muligheder for at kunne vælge et liv uden tobak. Alle rygere fortjener støtte og hjælp til at blive røgfri. Randers Kommune har derfor tilsluttet sig 6-by samarbejdet om røgfrihed på nationalt og internationalt plan (Røgfri Randers 2025). 6- by samarbejdet skal gavne menneskers hverdagsliv og har som mål at skabe flere gode leveår. Andelen af borgere med dårligt selvvurderet helbred er faldet til 14 % Randers Kommune er placeret blandt den tredjedel af kommunerne i Region Midt, der har den laveste sygdomsbelastning i forhold til 15 kroniske sygdomme Udfordring I Randers Kommune er der 19 % af de voksne, der ryger dagligt (2013). Rygere har større risiko for at få en lang række kroniske sygdomme, et kortere liv og færre år uden sygdom. Rygning hører i høj grad sammen med den sociale ulighed i sundhed. 10
En intensiveret indsats På nuværende tidspunkt er der flere indsatser på tobaksområdet i Randers Kommune, herunder rygestopkurser til forskellige målgrupper af unge og voksne, satspuljeprojekt: Ung uden røg (2012-15), forebyggende undervisning i folkeskolen, samt kampagne- og informationsaktiviteter. En intensivering af indsatsen vil have gode betingelser, da Sundhedsfremmeenheden i Randers Sundhedscenter har opbygget viden i forhold til tobaksindsatser. Elementer i en intensiveret indsats Visionen om Røgfri Randers 2025 skal promoveres og udbredes med start 2014. Fokus vil være på, at Randers Kommune indgår partnerskaber, der igangsætter aktiviteter og handlinger i tråd med visionen, og at kommunen som organisation går forrest i indsatsen. Elementer i indsatsen: Mål Indgåelse af partnerskaber med virksomheder, uddannelsessteder, organisationer, foreninger og detailhandlen mm. Systematisk indsats med henblik på opfyldelse af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke på tobaksområdet Målet med Røgfri Randers er, at højst 5 % af den voksne befolkning i kommunen er dagligrygere i 2025 Randers Kommunes delmål for 2017 er at reducere andelen af rygere svarende til de nationale mål på området. Målsætning for 2017: Højst 12 % af de voksne er dagligrygere Randers Kommune som rollemodel - røgfri arbejdstid for alle kommunalt ansatte Flere røgfri matrikler, hvor børn og unge færdes, herunder røgfri skoletid 11
Teknologi og digitalisering Udfordring Udviklingen af digitale medier og teknologiske sundhedsløsninger går hurtigt i disse år. Vi ser det som en vigtig opgave, at udnytte denne udvikling mest muligt såvel i kommunikation med borgeren som i forbindelse med konkrete aktiviteter. Dette stiller krav til kommunens IT-løsninger herunder også til udviklingen af ny software, som kan understøtte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Randers Sundhedscenter vil skabe et tydeligt fokus på mulighederne inden for sundhedsområdet for at etablere og øge samarbejdet mellem kommunen og virksomheder omkring innovation. Formålet hermed er at bidrage til på den ene side en bedre sundhedsfaglig service og på den anden side udnytte kommunens sundhedsdrift som en bevidst driver for at skabe vækst i erhvervslivet. Mål Randers Kommune vil udvikle brugen af digitale medier i kommunikation med borgerne. De digitale medier skal sikre borgerne optimal kommunikation i forhold til kommunens sundhedstilbud. Det er målet, at Randers Kommune med ny teknologi vil kunne udvikle og tilrettelægge nye og bedre tilbud samt variere allerede eksisterende tilbud. Målsætning for 2017: Der er løbende foretaget afprøvning af nye, teknologiske sundhedsløsninger i samarbejde mellem virksomheder og Randers Sundhedscenter/Randers Kommune Der er udviklet nye, teknologiske løsninger til fremme af borgernes sundhed, f.eks. i form af en sundhedshøjskole 12
Sundhed i Randers Kommune Udfordring Mål 2017 17 % er fysisk inaktive (laver fysisk aktivitet mindst 30 minutter højst én dag om ugen) 48 % dyrker ikke idræt eller motion i fritiden 75 % transporterer sig passivt til arbejde eller uddannelse (bil eller knallert). 58 % cykler sjældent 27 % af borgerne i Randers Kommune har et højt stressniveau 27 % af borgerne i Randers Kommune har nogenlunde/dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet 19 % af de voksne er dagligrygere Højst 12 % af de voksne er dagligrygere Højst 12 % af de voksne er fysisk inaktive 58 % dyrker idræt eller motion i fritiden, heraf er 37 % moderat til hårdt fysisk aktive Højst 8 % er stillesiddende i fritiden Andelen af borgere, der sjældent cykler, nedbringes til 50 % Andelen af borgere i Randers Kommune med højt stressniveau falder i forhold til det nuværende niveau Andelen af borgere i Randers Kommune med nogenlunde/dårlig selvvurderet livskvalitet reduceres til 23 % 8.400 personer (14 %) har tegn på alkoholproblemer 7 % drikker over højrisikogrænsen (14/21 genstande) I de områder af kommunen, der har de højeste andele af borgere, der har kort uddannelse, er uden for arbejdsmarkedet og har lav bruttoindkomst, er andelen af borgere med stress, dårligt selvvurderet helbred og dårlig selvvurderet livskvalitet markant højere end i de andre områder. Det samme gælder andelen af dagligrygere og andelen af borgere, der ikke dyrker motion i fritiden 9.400 personer (16 %) vurderer, at de har et dårligt helbred 6.800 borgere lider af flere end 4 kroniske sygdomme * Andelen af voksne med tegn på alkoholproblemer er faldet til 12 % Andelen af borgere, der drikker over højrisikogrænsen (14/21) er reduceret til 5 % For de områder af kommunen, der har de højeste andele af borgere, der har kort uddannelse, er uden for arbejdsmarkedet og har lav bruttoindkomst, er målet at: At andelen af borgere med stress, dårligt selvvurderet helbred og dårlig selvvurderet livskvalitet falder At andelen af dagligrygere falder At andelen af borgere, der ikke dyrker motion eller idræt i fritiden falder Andelen af borgere med dårligt selvvurderet helbred er faldet til 14 % Randers Kommune er placeret blandt den tredjedel af kommunerne i Region Midt, der har den laveste sygdomsbelastning i forhold til 15 kroniske sygdomme *Kilde: Hvordan har du det? 2013. Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 1. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2014 13
Fra politik til handling Det overordnede ansvar for den samlede koordinering af sundhedsindsatserne i Randers Kommune forankres i sundhedsafdelingen, der sikrer, at der arbejdes systematisk med sundhedspolitikkens implementering og løbende udvikling i alle forvaltninger. En forudsætning for, at sundhedspolitikken kan implementeres, er samtidig, at der i de kommunale forvaltninger tænkes på tværs i forhold til sundhed, og at det tværfaglige samarbejde omkring sundhed prioriteres både blandt ledere og medarbejdere, med henblik på at frembringe helhedsorienterede indsatser for borgerne. Implementeringsplan For at sikre at de fastlagte politikker og strategier bliver gennemført, er det vedtaget, at der nedsættes en række implementeringsgrupper i de enkelte forvaltninger, som har til opgave at føre politikken ud i livet. For hver gruppe vil det fremgå, hvilken fagchef, der er ansvarlig for implementeringen. Det vil også fremgå, hvilke relevante fagchefer, der indgår i samarbejdet om implementeringen. Sundhedsfremmeenheden i Sundhedscentret vil være repræsenteret i grupperne. Implementeringsgrupperne udarbejder handleplaner for konkrete indsatser, og der følges op på implementeringen årligt. En sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal bygge på dokumenteret viden og skal i sig selv dokumenteres. Randers Sundhedscenter December 2014 14