Prædiken til d. 19. oktober 2014 i Lemvig bykirke og Herning Bykirke v/brian Christensen Tekster: Sl. 121;1. Johs 4,12-16a.; Johs 15,1 11. Bøn: Dette hellige evangelium til 18.s.e.trinitatis skriver evangelisten Johannes v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. v2 Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. v3 I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. v4 Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. v5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. v6 Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. v7 Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. v8 Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.9 Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. v10 Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. v11 Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.
For nylig var vi på lejr med konfirmanderne og vi skulle køre et pænt stykke vej hen til lejren. For at få tiden til at gå, så legede vi en leg, som hed 20 spørgsmål til professoren, hvor vi skulle gætte noget som én af de andre tænkte på. Vi havde 20 spørgsmål, som der kun måtte svares nej eller ja til. Det blev til en rigtig hyggelig leg og af og til var det som vi skulle gætte, noget af det som vi kom forbi eller så på vejen. En sky, en bil eller en person som vi der var i bilen kendte. Og legen fungerede kun, hvis det som den ene af os havde tænkt på, var noget eller nogen som de andre kendte. Ellers kunne man jo ikke gætte, hvad der var tænkt på. Lidt på samme måde er det også, når man på bibelens tid brugte billeder eller lignelser, som skulle fortælle os noget om Guds verden og virkelighed. Når Jesus brugte billeder, så fungerede de kun, fordi det han talte om var noget som tilhørerne kendte til. Og Jesu disciple kendte udmærket til et vintræ og hvordan man som landmand sørgede for at det kunne bære frugt. De vidste, at grene på et vintræ skulle beskæres, at de kunne visne helt, men også, at når de bar frugt, så skyldes det al den saft og kraft, som de fik fra stammen. De kendte også til årets gang og vidste, at en gren må have tid til at vokse, til at sætte frugt og hen over sommeren blive større og langsomt modnes frugten indtil det er høsttid. Selvom vi i dagens Danmark ikke er et landbrugs-samfund sådan som man var på Jesu tid (for ikke så mange generationer siden var vi dog stadig et landbrugssamfund i Danmark), så kender vi godt til vintræer og frugttræer. Vi forstår umiddelbart Jesu lignelse om vintræet, der passes af vingårdsmanden og det siger noget helt afgørende om vores identitet som kristne. Vi er helt afhængige af at være i en levende relation til Jesus og leve i nær forbindelse med Ham. Det er denne relation vi skal udforske i dag. At vi som kristne bliver hos Jesus, bliver i Ham, så vi formes af Ham og bærer frugt til glæde og gavn for vores næste.
1. del - Bliv Hvor er du på vej hen? Vi kan sætte os gode mål for livet. Børn vil gerne være gode til at spille fodbold eller computerspil. De vil gerne blive bedre og dygtigere til de ting, som de beskæftiger sig med. Unge beslutter sig for, hvilken uddannelse de vil tage og for os i udkants Danmark betyder det desværre ofte at de flytter væk fra hjemegnen. Men det er ikke kun børn og unge, der sætter sig mål og er på vej det er blevet en væsentlig del af vores identitet som danskere i dag, at vi er på vej et nyt sted hen. Ikke kun når vi holder ferie erobrer vi nye lande og verdensdele, det gør vi også når det gælder arbejde og fritid. Vi må ikke gå i stå, men vi bliver ved med at lære noget, udvikle os og har blikket rettet fremad mod det som vi ikke har nået endnu, men som vi er på vej til. Men ved du, hvor du er på vej hen? Og hvis du ved det, er du så klar over at det mål, som du har sat dig, kun er et stykke af vejen? Når du har nået det og hvilet dig lidt, så opdager du et nyt mål lidt længere væk det må du også prøve at nå. Som Rødhætte, der plukker blomster i skoven. Der er jo ikke noget galt med blomster, det kan være rigtig smukke. Der er ikke noget galt med at sætte sig gode mål i livet og arbejde for at opnå dem. Gud har givet os en smuk og fantastisk verden og vi opfylder Guds befaling til Adam og Eva på skabelsens morgen om at herske over verden, når vi sætter os gode mål. Alligevel beder jeg dig i dag standse op og tænke efter. Hvor er du på vej hen og hvor er Jesus i forhold til den vej du går? Der er nemlig ét ord, som Jesus har at sige til os og især til den som har travlt med at vandre ud i verden og opnå noget, gøre noget. Bliv. Bliv i mig.
Som en venlig hånd på skulderen af os, når vi har travlt med at rejse os for at komme ud i verden. Bliv hos mig, siger Jesus. Hvorfor skal vi det? Jo, for han har noget at fortælle os og han har noget at lære os og det er vigtigt, at vi lytter efter. Jesus har noget at fortælle os, så læn dig godt tilbage og hør efter. Den almægtige og hellige Gud, som er fra evighed til evighed, kender dig og elsker dig. Han elsker dig og han har skabt dig til at leve og være i hans kærlighed. Som en fisk er skabt til at leve i vandet og en fugl til at flyve i luften, sådan er du skabt til at have fællesskab med Gud. Hvert øjeblik på dagen, når du står op og spiser morgenmad, kører på arbejde, får middagssøvn, køber ind eller tjekker mails når dagen går på hæld. Hvert øjeblik er Gud ved siden af dig. Han er som din skygge. Han forlader dig aldrig, uanset hvad du foretager dig eller hvor du er eller hvordan du har det. Han sover aldrig, men er hele tiden i gang med at bevare dig mod alt ondt. Men der er jo så mange mennesker. Kan Gud virkelig være hos mig, når der er så mange? Det er til at håndtere, at Gud er her nu, hvor vi holder gudstjeneste, Gud er til stede her. Men når vi så går hjem, så skal Gud følge med ret mange forskellige steder hen. Ja, det er ret utroligt. Men prøv at forestil jer: Der er lige nu omkring 7,268.000.000 mennesker på jorden. Et helt ufattelig stort tal. Hvis man søger på google efter world population, så kan man finde en statistik side, hvor man live kan se, hvor mennesker der bor i de forskellige lande og hvordan det ændrer sig hele tiden. Hver eneste sekund bliver vi flere mennesker på jorden alene i år er verdens befolkning steget med 64 millioner mennesker. Det er ikke til at forstå, men det er sandt: Gud kender hvert enkelt af jordens 7 milliarder mennesker og kan være ved hver enkelt, hvert øjeblik. Han har formet hver eneste af os og skabt os i Hans billede og han elsker hver enkelt med en lige så ufattelig stor kærlighed. Og han hører hver bøn der sendes til Ham.
Hvorfor blev Jesus født til denne verden? Hvorfor blev Gud menneske? Det gjorde han, fordi Gud elsker menneske. Det er det centrale og fuldstændig afgørende budskab i det kristne evangelium. Gud elsker dig. Det var hvad Jesus kom for at åbenbare for mennesker. Bliv i min kærlighed, siger Jesus. Du skal ikke have travlt med at gå ud i verden, men hør, hvor højt elsket du er af Gud. Fuldkommet. Ubetinget. Hvil i den. Svøm i den. Sol dig i den. Men er der alligevel ikke en betingelse? Der er jo et Hvis i Jesu lignelse om vintræet og grenene. Hvis I bliver i mig, Hvis I holder mine bud. Det er en tone vi også hører i brevet fra Johannes: Hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os. De gode løfter om bønhørelser og åndens frugter og glæde, gives med en betingelse. Det gælder alt sammen, hvis. Er Guds kærlighed så ubetinget? Ja, det er den. Jesus vil at vi skal høre, at vi er ubetinget, højt elsket af Gud. Det kan intet rokke ved. Men det er ikke en kærlighed som vi befales eller beordres til at tage imod eller give videre. Det er det som Jesus vil lære os og det er her han udfordrer os. Vi har frihed til at vende ryggen til Guds kærlighed, men der er en konsekvens ved ikke at blive hos Jesus. En konsekvens som Jesus beskriver med ord som kastes væk og visner og som ender med ild og tilintetgørelse. Det gør ikke Guds kærlighed mindre, ligeså lidt som vi kan gøre solens varme mindre ved at rejse til Nordpolen. Guds kærlighed er uforandret, ubetinget, fuldkommen. Den brænder klart og lyser op i mørket, men ingen tvinges til at vende sig imod lyset og tage imod hans kærlighed. Nej, evangeliet taler ikke om tvang og slaveri, men om frihed og frigørelse fra døden og djævelens magt. Derfor skal vi blive i Guds kærlighed og blive hos Jesus, lytte til ham og lære af ham.
2. del Vær Vov at være den som du i Kristus er, sådan lød en sang af Anders Frostenson fra 1963, som var i den ungdoms-sangbog, som blev udgivet i IMUs grønne ungdom. Før der var noget der hed Fællessang. Måske er der nogen af jer, der kender den, den kommer sikkert på repertoire et til Syng den igen om nogle år. Men når jeg kommer til at tænke på den sang, så er det fordi den så godt udtrykker den situation, som enhver kristen befinder sig i. Mit liv som kristen handler om at være den jeg er. Det lyder måske som en selvfølge. For det man er, det er man vel? Når jeg er en kristen, så er jeg en kristen. Ja, det er klart. Jeg er det som jeg er. En dansker, en mand, 47 år, gift, en far osv. Det er jeg. Men jeg kan godt leve ubevidst om det eller forsøge at være noget andet. En midaldrende mand kan forsøge at være 20 år igen og tro at man kan holde til det samme, en far kan forsømme at være sammen med sine børn osv. At være det som jeg er, handler altså om at virkeliggøre det som jeg er. Stå ved det. Leve det ud. Jesus siger: Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Jesus ønsker at hans glæde skal være i os, så vi ikke alene mærker den, men at den bliver fuldkommen. Paulus siger: Glæd jer altid i Herren.lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Derfor. Vov at være glad. Jeg ved godt at der er meget at sørge over i denne verden. Meget som kan bekymre og som smerter os. Og jeg ved at det kan føles som en hån overfor denne verdens ensomme, sultende og flygtninge, hvis vi som kristne bare går rundt og glæder os i vores trygge boble. Men vov det alligevel.
Se, den nye dag, som Gud giver os hver morgen. Se, hvordan den er fyldt med en perlerække af muligheder. Vov at glæde dig over den nye dag og over Guds skaberværk. Gud har skabt dig til at glæde dig over livet og alt, hvad det rummer. Og glæd dig over, hvad Jesus har gjort for at frelse dig. Se på korset. Her har Jesus fjernet al din synd og al din skyld. Der er intet der skiller os fra Guds kærlighed. Han har taget det væk ved at nagle det til korset. Jeg bærer et kors som et smykke, for det vidner om at døden har mistet sin magt over mig. Jeg skal leve altid. Alt det gode, som jeg ikke når at opleve på denne jord, det skal jeg opleve i evigheden. Tænk, hvor stort og fantastisk det er. Vær i Kristi glæde og lad dit liv forme af den glæde. Lad den piple ud, ja, strømme ud, så andre må se den og nysgerrigt spørge ind til, hvad det er du ejer. Paulus siger: I er lys i Herren; lev som lysets børn. Vær den du er. Du hører til i lyset. Du er ved dåben genfødt til et nyt liv i lyset. Født ved vand og Helligånd til at være barn af lyset. Så vov at være det i en verden, hvor mørket har magt. Lys i mørket med dine ord. Lys op med dine handlinger. Det kan godt være at det tiltrækker sig opmærksom-hed, sådan som lys altid gør, men vov det alligevel. At være den der går imod strømmen og siger det som de andre godt ved er sandt og rigtigt. Selvfølgelig vil du møde modstand. Sådan har det været siden syndefaldets dage. Men vov at tale sandhed, selv der hvor løgnen har fået magt. Vov at gøre godt, der hvor det vil få andre til at skamme sig, når du gengælder ondt med godt.
I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer, det sømmer sig ikke for hellige (Ef 5,1-3) 3. del - Bær Bliv. Det er en opmuntring. Bliv hos mig. Vær. Det er en formaning. Lev som lysets børn. Til sidst skal vi have et tredje ord med. Det er ordet Bær. Det er en følge. Når vi bliver hos Jesus, så følger der gode frugter. Når vi lever i fællesskab med ham, så følger det af det fællesskab at Ånden former os, så vi kommer til at ligne Jesus mere. En kristen bærer frugt, det kan ikke være anderledes. Det er frugter, der former vores identitet og vores væren. Frugter som fred, glæde, taknemmelighed. Det er også frugter, der former vores handlinger og den måde vi møder vores næste på. Frugter som gavmildhed, trofasthed, venlighed. Det er altså noget der vokser frem af livet med Kristus. Måske fik i det indtryk af mit indledende spørgsmål: Hvor går du hen?, at som kristen så skal vi blive siddende og ikke foretage os noget, fordi vi skal blive hos Jesus. Det var selvfølgelig ikke det jeg mente. En kristen er hele tiden i bevægelse. Vi er på vandring, men vi går med Jesus. Jesus går med os. Vi bliver hos Jesus, når han leder os hen til vores næste, som har brug for vores hænder eller ører. Og når vi lærer af Jesus, lader os forme af hans bud og vilje, så ser vi, hvad der er Guds vilje, det gode, det som behager ham i vores hverdag ( Rom 12,2). I denne tid demonstreres der i Hongkong mod styret i Beijing og uden at skulle gøre mig klog på den konflikt, så læste jeg en artikel om det, hvor der bla. Stod: "Der er en kristen ånd blandt demonstranterne," fortæller Joseph Cheng til National Public Radio. Josef Cheng underviser i
statskundskab i Hongkong og selv er aktivist for demokratiet. "Når man er kristen, er man villig til at lide mere. Og social retfærdighed betyder mere," siger han. Ord af en kristen fra den anden side af jorden, som godt kan inspirere os til, hvor Jesus vil lede os hen. Uanset hvor godt eller rigt et samfund vi lever i, så bliver social retfærdighed og omsorg for mennesker i nød aldrig taget af dagsordenen for en kristen. Afslutning Jeg ved ikke om I har lagt mærke til det, men bibelen er fyldt med træer. Det begynder med at alle slags træer og buske skyder frem på jorden på skabelsens 3. dag. Af de mange træer er der særligt to træer som vi hører om, nemlig livets træ og træet til kundskab om godt og ondt. De står midt i Edens have. Helt fra begyndelsen har mennesket to muligheder. De kan spise af Livets træ og dermed nyde alt det gode i den verden Gud havde skabt eller de kan spise af træet til kundskab om godt og ondt og opleve mørke og død. De to muligheder fortsatte op gennem menneskets historie. Vi kunne vælge at være som et træ der er plantet ved bækken (sl 1), der bærer frugt til rette tid eller være hovmodig og kun stole på os selv, som Kong Nebukanedzar, der i sin drøm så sig selv som et stort træ der blev hugget om. (Dan kap 4). Men centrum i bibelens fortælling er et andet træ. Korsets træ på Golgata, hvor Jesus døde for os. Han banede vejen for os tilbage til Livets træ, som nu står i Guds paradis. Der skal vores glæde blive fuldkommen. Amen.