ERFA 2014
Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor mange % af solbær og ribs er mulige at høste i 2015. Det regner vi også på.
Sort Tonage Genne msnits udbytt e Sort med dårligst udbytt e Ha i 2014 Ha høstet i 2014 Ha i 2015 Solbær 3-7 4 14 7 8 6 ribs 10 10 7 7 7 7 Ha til høst i 2015 Solbær 1-7 3,8 32 32? 0 el 32 Ribs 8,4 8,4 3 2 3 3 Solbær 5,5 5,5 19 11 19 19 Solbær 2,8-5,7 4,5 26 26 26 26 ribs 9-18 11,5 10,7 10,7 10,7 10,7 Solbær 3-6 4,7 40 28,3 51 40 Solbær 0 0 23 0 30 19
Sort Tonage i snit Sort med bedst udbytt e Sort med dårligst udbytt e Ha i 2014 Ha høstet i 2014 Ha i 2015 Ha til høst i 2015
Pris i andre lande? (40) 60 øre 0,75 kr i Polen (30.000 t ikke høstet.) 1,86 2,5 kr i Tyskland Langt mere i UK og Norge. Pris Ørskov 60 øre, 2,10 Pris Gasa ca 70 øre, 2,05 kr Ribs Pris Danfrugt 70 øre solbær, 2,2 kr. Ribs
sprøjtemidler Reduceret kemi. Billig sprøjtning i 2015? Kommer som et emne på Temadagen. Håber at få mere overblik gennem vinteren, om det bliver muligt at få billigere midler til 2015.
Ellers klip tilbage, eller fravælg at tænke på at høste og så kør billige midler som Tilt og Folicur.
Ukrudt efterår / vinter. Valget mellem Boxer og DFF skal afgøres af den aktuelle ukrudtsbestand. På mange områder er DFF bedre end Boxer: DFF dækker flere ukrudtsarter, den holder længere og den er billigere. Boxer har især sin berettigelse, hvor man er meget plaget af frøformeret græsukrudt (det er nok især enårig rapgræs), burresnerre og vortemælk. Overfor disse arter (og antageligvis et par stykker til) er Boxer nok et bedre valg end DFF. Man kan selvfølgelig også kombinere de to midler, men det koster så selvfølgelig.
Anvend DFF og eller Boxer om efteråret eller vinter. Evt. MaisTer om foråret Forudsætning for god virkning af DFF og Boxer er en god jordfugtighed, og at der ikke er en pels af ukrudt. Ellers kommer midlet ikke hen hvor det skal virke (jordoverfladen). Hverken DFF eller Boxer virker på etableret ukrudt, og derfor er en oprydning med glyphosat også en forudsætning. I forsøg i år er der set, at Reglone faktisk er rigtig god overfor storkenæb og måske endda også bedre end glyphosat.
Varsling af svampesygdomme og skadedyr. Viklerlarver Skivesvamp Knopgalmider Barkgalmyg UK Bladhvepse og bladgalmyg
Ribsbredvingemøl
DFF
Pletvingefrugtflue fundet på Fyn. Suzukii GartneriRådgivningen har for 1. gang konstateret, at Pletvingefrugtfluen Drosophila suzukii findes i Danmark. Den bananflue lignende flue lægger æg i friske frugter. Skaden giver både maddiker og pupper i bærrene og forårsager at frugterne rådner hurtigt. Pletvingefrugtfluen kan kendes på at hannen har et mørkt mærke på kanten af vingerne. Dette findes ikke på andre frugtfluer. Fluen angriber mest de bløde bær som jordbær, hindbær, brombær, blåbær og kirsebær. Vilde brombær og hyldebær er alvorlige smittekilder. Frugtfluen blev indslæbt fra Asien til Europa i 2011 og har siden spredt sig i Europa. I år er den for 1. gang fundet i Skåne og Danmark. I England er angreb blevet alvorlige i 2014. I GartneriRådgivningen har vi opsat fælder i år for at være på forkant med at overvåge, hvornår skadevolderen nåede til Danmark. Fundet er sket på brombær på Forskningscenter Årslev. Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. I fremtiden vil vi forsætte med at overvåge pletvingefluen, samt komme med retningslinjer til at forebygge og bekæmpe angreb.
Sorter Ton/ha sum 2011+2012+2013+2014 25 20 15 10 5 0 Ton/ha sum 2011+2012+2013+2014 Udbytter Skærbæk 2011, 2012, 2013 og 2014 30 25 20 15 10 5 0 Sorter Sorter Anders Sørensen 2014 Anders Sørensen 2013 Anders Sørensen 2012 Anders Sørensen 2011 Udbytter Samsø 2011, 2012, 2013 og 2014 Knud Pedersen 2014 Knud Pedersen 2013 Knud Pedersen 2012 Knud Pedersen 2011 Ton/ha sum 2011+2012+2013+2014 Ton/ha sum 2012+2013+2014 30 25 20 15 10 30 25 20 15 10 5 0 5 0 Udbytter Fyn, 2011, 2012, 2013 og 2014 Sorter Zusha/D3 Tines/P1 Gofert/P2 Ben Lomond/D2 Ores/P3 Ruben/P4 PC-173/P5 Ben Finley/S5 Ben Starav/S1 Ben Vane/S2 PC-425/P6 7/13/P7 Ben Klibreck/S3 Ben Hope/D1 Ben Avon/S4 Ben Alder/D4 Sorter Møller- Andersen 2014 Møller- Andersen 2013 Møller- Andersen 2012 Møller- Andersen 2011 Udbytter Lolland 2012, 2013 og 2014 Lars Hansen 2014 Lars Hansen 2013 Lars Hansen 2012 Lars Hansen 2011
Polske avlere er mere interesseret I at plante mere Aronia, Blåbær, Stikkelsbær og lidt Saskatoon Kommerciel produktion af Saskatoon bær er stærkt begrænset til Canada, hvor den nuværende efterspørgslen overstiger udbuddet. Den første Saskatoon Orchard nogensinde plantet var færre end 20 år siden. Saskatoon Berry industrien er vokset til at være den næststørste kommercielle frugt afgrøde på den canadiske Prairies, kun overgået af jordbær. Undersøgelser viser, at potentialet til at producere, forarbejde og eksportere Saskatoon Berry produkter er verdensomspændende, hvilket giver en spændende branche.
Tilskud Kilde: Dansk Gartneri Den første pulje på 125 mio. til krisestyring indenfor frugt og grønt blev hurtigt opbrugt. Kommissionen suspenderede derfor ordningen medio september da puljen var væsentligt oversøgt allerede den 4. september. Det var bemærkelsesværdigt at Polen stod for 87 % af de samlede anmeldte beløb. Der er dog en forventning både fra Polen og Kommissionens side, at ikke alle polske indberetninger vil føre til en udbetaling. Kommissionen erkendte, at markedet forsat var påvirket af den russiske embargo, og den har derfor lanceret en ny pulje på 165 mio. med ikrafttræden pr. 29. september til ultimo 2014. Denne ordning er dog delt op på de enkelte lande i forhold til de seneste 3 års eksport til Rusland. Denne kvote er også gældende for de midler der allerede er anmeldt fra den første ordning. Polen har således brugt en stor del af deres kvote allerede. Med de produkter der er valgt, kommer Danmark ikke i betragtning til en kvote til krisestyring, idet vi ikke har selvstændig eksport af disse produkter til Rusland. Det drejer sig om æbler, pærer, blommer, tomater, gulerødder, peberfrugt, agurker og drueagurker som er relevante for Danmark. Kommissionen har imidlertid afsat en kvote på 3.000 tons til alle lande, som kan anvendes valgfrit indenfor de valgte produkter. Fødevareministeriet og erhvervet vurderer i øjeblikket, hvorvidt der skal gøres brug af denne kvote i Danmark.
Næste år?? Skal vi satse på en ERFA gruppe igen? Hvilke emner er vigtige? Skal den registreres som AMU?