Forbedret produktkvalitet i konventionelle og økologiske solbær
|
|
- Holger Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbedret produktkvalitet i konventionelle og økologiske solbær Projektperioden: Januar 2009 til december Finansiering: Finansieres af Produktionsafgiftfonden. Det samlede budget: kr. Heraf 51 % finansieret af dette projekt. Projektleder: Gartnerirådgivningen ved Jan Jensen Hass. Projektdeltagere: Hanne Lindhard, Seniorforsker Hanne.Lindhard@agrsci.dk, Århus Universitet. Årslev. Formål At få et forbedret høstprodukt af danske solbær. Dette opnås ved hjælp af undersøgelse af de sorter, som er bedst egnet til maskinel dyrkning i Danmark, som har en god høstkvalitet, samt et højt udbytte. Der undersøges både konventionelt og økologisk dyrkede sorter. Baggrund Solbær er en af de vigtigste frugt- og bærkulturer inden for Frugt og Bær sektoren i Danmark, med ca.1900 ha. på 2000 bedrifter. Produktionen maskinhøstes og går hovedsagelig til saft. Udbyttet ligger i gennemsnit omkring 6 tons per ha og dækningsbidraget varierer fra 5000 Dkr Dkr. alt efter udbytte og den internationale prissætning. Der forædles ikke solbærsorter i Danmark, men i landene omkring os. De største forædlingsprogrammer findes i Skotland og Polen, men der sker også forædling i Norge, Sverige, Holland, Frankrig og New Zealand. Ved hjælp af nært kendskab til og godt samarbejde med solbærforædlere skaffes løbende relevante nye relevante sorter til Danmark. Disse forhold betyder, at projektet får en hurtig start, idet alt det indledende forarbejde er udført. Projektet bygger oven på allerede eksisterende forsøg, derved lukrerer projektet på tidligere projekter og behøver ikke vente på, at de flerårige solbærsortsplantninger skal starte at producere høstbare bær, før de egentlige undersøgelser kan foretages. Det er vigtigt, at sorterne er egnede til en moderne produktion, hvor der høstes med maskine. Buskene skal have et udbytte, som i gennemsnit over år ligger på ca. 8 tons per ha før de er rentable at anbefale til dykning. Buskene skal have en form, som er egnet til maskinhøst og buskene skal fysisk kunne klare den ret voldsomme behandling maskinen giver buskene. Desuden kræves en ensartet modning af bærrene og at bærrene rent fysisk skal kunne rystes af grenene. Ensartet modning er også vigtigt for at kunne producere et ensartet veludviklet produkt af modne ensfarvede mørke bær. Dette er afgørende for produktion af et optimalt produkt. I en økologisk produktion eller en produktion med reduceret pesticidforbrug er det vigtigt at kende de sorter, som er mest modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyr. Derved forbedres buskenes potentielle udbytte og risikoen for urenheder f.eks. i form af sygdomsinficerede blade I det salgsklare produkt formindskes. Det er vigtigt at sorter anbefalet til dyrkning har fået identificeret alle disse egenskaber, idet disse sortsegenskaber er de vigtigste resurser til at skabe et optimalt produkt, Indhold I øjeblikket har Århus Universitet, Institut for havebrugsproduktion, 38 solbærsorter i afprøvningen. Disse sorter er plantet i årligt etablerede sortsforsøg fra 2001 til Der er for hver sort udplantet 3-4 gentagelser af 6-busksparceller, som maskinhøstes. Ben Lomond, samt evt. Titania og Ben 1
2 Alder er referencesorter. Buskene behandles efter god almindelig praksis med gødskning, beskæring, ukrudts-, samt sygdoms- og skadedyrskontrol. Desuden er 13 sorter plantet i et usprøjtet økologisk system, med sammenligning til konventionel sprøjtning. Disse sorter passes med maskinel renholdelse og økologisk gødskning, samt beskæring. Systemet kan udvælge de sorter, som er mest modstandsdygtige over for sygdomme og skadedyr og derfor mest egnede til et økologisk produktionssystem eller til dyrkning med reduceret pesticidbehandlinger. Følgende data er indsamlet. Blomstringstidspunkt, som er vigtig viden for dyrkningssikkerheden, idet en tidlig blomstring øger risikoen for frostskader i blomstringen med heraf reduceret udbytte. Høstdatoen er vigtig for at kunne tilrettelægge en længere produktion. Desuden vurderes buskenes egnethed til maskinhøst, buskform og tendenser til bærdrys før høst og om bærrene rystes fint af ved mekanisk høstning. Produktkvaliteten vurderes ved hvor ensartet bærrene er modnet, vurdering af kvaliteten af det høstede produkt, samt udbytte. Der foretages sukkermåling ved høst. Udstyr til almindelig solbærdyrkning og en solbærhøster er til rådighed så høstdata direkte kan sammenlignes med praksis. Målopfyldelse Alle de data, som er beskrevet i ansøgningen og ovenover er indsamlet i de beskrevne sortsplantninger. Derved har projektet opfyldt de opstillede mål. Data er vurderet og bearbejdet. Offentliggørelse : Åbent Hus/maskinudstilling ved DJF Årslev (Hanne Lindhard Pedersen). Ved samme lejlighed indlæg for deltagere i den 15. Internationale solbærkonference, hvor Danmark var vært i : Nye aktiviteter på Årslev. Foredrag ved Temadag 2010 for Bærdyrkerne. Hvidkærvej 29, Odense. Desuden er aftalt publicering af 2 artikler om resultater fra forsøgene i fagbladet Frugt og Grønt. Planlagt artikel til april nr. er redigeret, klar til trykning og vedlagt som bilag1 Resultater til planlagt artikel til maj nr. er vedlagt som bilag 2. Resumé Solbær er en af de vigtigste frugt- og bærkulturer inden for Frugt- og Bærsektoren i Danmark. Produktionen maskinhøstes og går hovedsagelig til saft. Der forædles ikke solbærsorter i Danmark, men i landene omkring os. Ved hjælp af nært kendskab til og godt samarbejde med solbærforædlere skaffes nye relevante sorter til Danmark. Det er vigtigt, at sorter som udvælges til en moderne produktion både konventionelt og økologisk er egnet til maskinel dyrkning i Danmark, har en god høstkvalitet og et højt udbytte. Ud fra de indsamlede data i 2009 anbefales følgende solbærsorter til økologisk produktion: Ben Hope og Narve Viking. Sorterne som står på listen over solbærsorter som pt. anbefales til konventionel planting klarer sig stadig godt i sortsforsøgene. Udover disse sorter, er der følgende nye sorter, som er potentielle for konventionel dyrkning: Ben Avon fra Skotland, Almiai fra Lithaun og nummersorten PC 17 fra Polen. 2
3 Bilag 1: SORTSAFPRØVNING De gamle solbærsorter er stadig gode Undersøgelser af 42 solbærsorter viser, at nyere sorter fra Skotland, Litauen og Polen giver høje udbytter, men at de alligevel har svært ved at konkurrere med gamle kendinge som Ben Lomond, Ben Alder og Ben Connan. TEKST: HANNE LINDHARD PEDERSEN INSTITUT FOR HAVEBRUGSPROUKTION, ÅRSLEV Det er et ønske at finde nye sorter af solbær til industriel produktion. Sorterne skal kunne høstes mekanisk, og de skal give et højt udbytte. I Skotland og Polen er der store forædlingsprogrammer for solbær, i Norge og Sverige mindre programmer. I Årslev har vi afprøvet en lang række sorter og indsamlet resultater i 2008 og Forsøget Totalt 42 solbærsorter blev plantet i konventionelt sortsforsøg over en periode på fem år. Ben Lomond er brugt som målesort og plantet hvert år. Planteafstanden er på 3,5 gange 0,9 meter svarende til buske per hektar. Dog er plantingen fra 2004 ændret til 3,5 gange 0,5 meter svarende til buske per hektar for at matche planteafstanden i praksis. Buskene er plantet i parceller af seks buske og gentaget minimum tre gange. Der er sået svagtvoksende græs i kørebanen. Arealet i rækkerne holdes rent med herbicider, og buskenes sprøjtes og gødes efter standard praksis. Ben Hope, Ben Avon, Almiai og PC 17 Udbytterne i de to år er meget forskellige. I 2008 var de lidt lavere end almindeligt og 2009 højere. For alle sorterne var udbyttet i procent højere end i De sorter, som havde et højt udbytte i begge år, var Ben Lomond, Ben Alder, Ben Tron, Ben Connan, Ben Avon, Ben Hope, Baldwin, Almiai og den polske nummer sort PC 17. Af de nyere skotske sorter ligger Ben Hope, der er modstandsdygtig mod knopgalmider, og Ben Avon med høje udbytter. Ben Gairn, der er resistent mod ribbesvind, skuffer derimod med lave udbytter, og desuden er bærrene svære at ryste af, tabel 1. Almiai fra Litauen og PC 17 er sorter, vi må holde nøje øje med i fremtiden. PC 17 er kasseret i afprøvningen i Polen, fordi den ikke var noget specielt for dem. Baldwin er en ældre britisk sort, som er meget modtagelig for meldug og skivesvamp og er udgået af produktion. Ellers må vi konstatere, at det er svært for de nye sorter at komme på højde med de gode, klassiske sorter Ben Lomond og Ben Alder. Disse to sorter har sammen med Ben Tron og Ben Connan deres berettigelse på listen over sorter, som anbefales til plantning i Danmark, tabel 1. Tisel og Titania skuffer De nye spændende polske sorter Ruben, Ores, Gorfert og de lidt ældre Tiben og Tisel kommer ikke udbyttemæssigt på højde med Ben Lomond. Specielt Tisel og Gofert skuffer i Titania er taget ud af det anbefalede sortiment. Den skuffer i de fleste år og specielt i 2009, hvor der var et kraftigt bærdrys. Vi har fået sortsmateriale igen direkte fra forædleren for at se, om ændringen i udbytteniveauet eventuelt skyldes forkert opformeringsmateriale. Men planterne direkte fra forældrene havde lavere eller et lige så lavt udbytte, tabel 1. 3
4 Forsøg fortsætter Sortsforsøgene fortsætter i hvert fald i de næste fire år. Vi vil udvide sortimentet, og vi vil også analysere bærrenes indre kvalitet. Foto: Tabel sorter af solbær. Sortsnavn, sortsoprindelse, planteår, dato for fuld blomst og høst i 2009, bærstørrelse i 2008, udbytte i 2008 og 2009 samt vurdering af bærdrys og høstbarhed i Sortsnavn Oprindelse Planteår Fuld blomst Dato Høst Bærstørrelse 1 Udbytte 1 Udbytte 1 Høstbarhed 3 gram per 100 ton per ton per dato styk hektar hektar Drys 2 Bemærkninger Planteafstand 0,9 x 3,5 meter Ben Lomond Skotland maj 10. aug 78 b 8,8 a 16,3 a /124 England apr 3. aug 54 d 4,5 cd 11,3 bc /215 England maj 3. aug 64 c 7,5 a 10,0 c 3 4 Skivesvamp 1706/91 England maj 3. aug 66 c 7,0 ab 7,7 cd 3 7 Lange klaser, skivesvamp Ben Tron Skotland maj 28. jul 84 b 9,0 a 14,7 ab 5 5 Haakon Norge maj 27. jul 68 c 7,5 a 6,6 cd 5 7 Kristin Norge apr 29. jul 62 cd 4,1 d 7.0 cd 5 7 Ometa Schweiz maj 28. jul 54 d 4,7 bcd 8,2 cd 5 5 Storklas Norge maj 29. jul 85 b 6,8 abc 8,2 cd 5 7 Titania Sverige apr 21. jul 96 a 8,7 a 3,7 d 5 7 Ben Lomond Skotland maj 10. aug 72 bc 8,0 d 17,5 ab 5 6 Almiai Lithuan maj 28. jul 112 a 13,7 a 18,8 ab 5 5 Ben Alder Skotland maj 14. aug 55 d 10,4 bc 18,5 ab 5 6 Skivesvamp Ben Avon Skotland maj 30. jul 72 bc 11,0 b 19,5 a 5 5 Ben Dorian Skotland maj 3. aug 53 d 2,2 cd 16,0 b 5 5 Skivesvamp Ben Gairn Skotland apr 21. jul 77 bc 7,6 d 5,0 e 5 3 Ben Hope Skotland maj 14. aug 78 bc 11,1 b 17,1 ab 5 5 Ben Nare Skotland apr 23. jul 103 a 7,2 d 12,9 c 5 7 Cacanska Serbien apr 28. jul 65 cd 3,0 e 2,9 e 5 7 Meldug, skivesvamp Gagatai Lithuan apr 24. jul 85 b 9,2 bcd 12,4 cd 5 7 Joniniai Lithuan apr 24. jul 103 a 7,4 d 10,7 cd 5 7 Laimiai Lithuan apr 24. jul 73 bc 3,2 e 5,3 e 5 7 Vakariai Lithuan maj 06. aug 57 d 8,1 d 9,6 d 5 5 Septoria Ben Lomond Skotland maj 10. aug 71 e 9,3 bc 18,2 a /B/1 Polen maj 29. jul 67 e 6,9 cde 9,8 d 5 5 Gofert Polen apr 21. jul 70 e 10,3 ab 4,9 e 5 5 Ores Polen maj 29. jul 67 e 8,4 bcd 13,0 bcd 5 5 PC 17 Polen apr 3. aug 87 bc 12,4 a 16,8 ab 5 7 Pc 425 Polen maj 30. jul 119 a 8,5 bcd 12,8 cd 5 5 Ruben Polen maj 29. jul 85 cd 6,5 de 14,8 abc 5 5 Titania Sverige apr 21. jul 93 b 7,8 bcd 5,4 e 7 7 Titania, forædler Sverige apr 21. jul 78 d 5,0 e 2,2 e 7 7 Ben Lomond Skotland maj 10. aug 72 ab 9,0 a 16,5 a 5 6 N16 Norge maj 30. jul 78 a 4,8 cd 7,6 c 5 5 Narve Viking Norge maj 30. jul 66 b 7,0 b 12,1 b 3 3 Tiben Polen apr 30. jul 79 a 9,3 a 11,7 b 5 5 4
5 Tisel Polen apr 21. jul 64 b 9,7 a 4,1 e 5 7 Høstet lidt for tidligt Varde Viking Norge apr 30. jul 72 ab 6,5 bc 4,9 de 5 7 Victor Viking Norge apr 29. jul 74 ab 4,2 d 6,7 cd 5 5 Meldug Planteafstand 0,5 x 3,5 meter Ben Lomond Skotland maj 3. aug 77 b 7,5 a 20,4 a Skotland apr 23. jul 51 de 3,3 b 14,7 bc Skotland maj 23. jul 45 e 3,1 b 9,0 d 5 7 Baldwin Skotland maj 14. aug 60 cd 5,1 ab 17,4 ab 5 5 Skivesvamp Ben Connan Skotland apr 3. aug 93 a 7,8 ab 19,2 ab 5 4 Ben Tirran Skotland maj 3. aug 65 c 7,5 a 15,3 bc 5 5 Noir de Bourgoune Frankrig maj 28. jul 51 de 5,8 ab 11,9 cd Tal efterfulgt af det samme bogstav i kolonner for samme planteår er ikke signifikant forskellige for P Drys: 3 = intet, 5 = lidt, 7 = meget 3. Høstbarhed: 3 = svær, 5 = medium, 7 = let Bilag 2: 2009 usprøjtet Dato for nr sort fuld blomst Høstdato kgbusk Bærton/ha størrelse urenhed modenhed 1 Baldwin 02-maj 03-aug 1,02 def 5,8 49 e 5,3 a 1.0 a Ben 12 Lomond 30-apr 31-jul 1,84 ab 10,5 76 b 5,0 a 1.0 a 21 Titania 28-apr 21-jul 0,28 g 1,6 71 bcd 4,0 ab 1.0 a 56 Ben Alder 03-maj 31-jul 1,33 abcd 7,6 64 cd 4,3 ab 1.0 a 57 Ben Tirran 03-maj 31-jul 1,50 abcd 8,6 87 a 4,3 ab 1.0 a Narve 122 Viking 03-maj 31-jul 1,97 a 11,3 68 bcd 4,0 ab 1.0 a 136 Tiben 30-apr 27-jul 0,90 defg 5,1 65 bcd 5,0 a 1.0 a 141 Ben Dorain 01-maj 27-jul 0,47 fg 2,7 63 d 3,0 b 1.0 a 142 Ben Hope 03-maj 31-jul 1,70 abc 9,7 74 bcd 4,3 ab 1.0 a 143 Ben Gairn 28-apr 16-jul 0,64 efg 3,7 63 d 4,3 ab 1.0 a 175 Ben Avon 02-maj 24-jul 1,27 bcde 7,3 74 bcd 5,0 a 1.0 a apr 22-jul 0,30 g 1,7 44 e 4,3 ab 1.0 a apr 22-jul 1.09 cdef 6,2 49 e 5,0 a 1.0 a 5
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2010 til december 2010. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 194.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereForbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse
Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Januar 2011 til december 2011. Finansiering: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Det samlede budget: 203.000 kr. Heraf 50 % finansieret
Læs mereVed Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.
Projektopdatering, kommer erhvervets midler avleren til gavn? Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen
Læs mereSorter af solbær, hvad kan. anbefales?
Sorter af solbær, hvad kan Projektet er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne og Produktionsafgiftsfonden for frugt
Læs mereViden opnået via projekter
Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Læs mereDyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet
Dyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet Special konsulent Hanne Lindhard GartneriRådgivningen Og Institut for fødevarer, Århus universitet, Årslev. Dyrket areal (ha) Status
Læs mereAfrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær.
Afrapportering Promilleafgiftsfonden December 2015.12.11 Flere lokalt producerede bær. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse. Der er mangeårig tradition for, og god erfaring med, produktion af bær
Læs mereEtablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereGennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.
ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor
Læs mereErfagruppe-møde 26. juli 2016 Årselv, Institut for fødevarer.
Erfagruppe-møde 26. juli 2016 Årselv, Institut for fødevarer. Emner for dagen Bordet rundt Grøngødning ved Jørn Nygaard. 12.45 i marken Aktuelt i marken. Dyrkning af solbær på det økologiske værkstedsareal
Læs mereERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK
ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark
Læs mereBilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær
Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 3-2-204 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Formål.. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed.
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereProjektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereBedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion
Bedre Økonomi I Økologisk Frugtproduktion Konsulent Hanne Lindhard Pedersen, og Virksomhedskonsulent Jens Jørgensen, Gatnerirådgivningen og Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereBestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet
Læs mereØkonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Læs mereØkologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereEtablering Jordbund og klima
Side 1 af 6 Solbær Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereSprøjt med calcium og få faste surkirsebær
Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereTætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Læs merePlanlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes
Læs mereOrientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning. Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen.
Orientering om Projektet: Robuste sorter af æbler og pærer til Økologisk dyrkning Specialkonsulent Hanne Lindhard Pedersen GartneriRådgivningen. Projektets formål er at: 1. Afprøve potentielle nye sorter
Læs mereGrøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010
Grøn Viden Frugtkvalitet af æblesorter DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige Vi skal spise mere frugt og grønt af hensyn til vores generelle folkesundhed. Det har været budskabet
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereHvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?
Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:
Læs mereTal om gartneriet 2013
Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2017
TOMATSORTSFORSØG 1 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereKøbenhavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereFormål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.
Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereForskningsplan for økologiske bær
Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker
Læs mereØkologisk jordbærproduktion
Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der
Læs mereTal om gartneriet 2011
Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2015
TOMATSORTSFORSØG 215 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrugets Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereErfagruppe-møde 12. maj 2016 Andres Lassen
Erfagruppe-møde 12. maj 2016 Andres Lassen Emner for dagen Bordet rundt Tur i buskfrugt, aktuelt i plantagen Pletvingefrugtfluen ved Gitte Hallengreen Diverse aktuelt fra Hanne Gødskning, godkendte bekæmpelsesmidler
Læs mereVintersæd 2017/18. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S N & S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
N & S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vintersæd 2017/18 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereTal om gartneriet 2010
Tal om gartneriet 2010 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION...8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereGrøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard
Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereGode råd om grafisk præsentation
Gode råd om grafisk præsentation Birgit Sørensen Oktober 1997 Generelt Vi bruger visuelle hjælpemidler for at forstå at huske Når ord alene ikke kan forklare, kan illustrationer. Erindringen om en illustration
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereIPM og økonomi. Hvordan kan en IPM strategi beregnes?
IPM og økonomi Hvordan kan en IPM strategi beregnes? Et overblik med udgangspunkt i Jordbær Jordbær på friland og i tunneller (Administrer IPM i forskellige produktionssystemer) Friland Ekstensiv dyrkning
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereFaglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012
Faglig beretning for projekter med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug i 2012 Projektets titel 1. Optimering af dyrkningssikkerhed i økologisk kernefrugt Tilskudsmodtager GartneriRådgivningen A/S
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereØkologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter
Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mere