Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 28. juni 2013 Uge 26 En sort, sort dag for dansk landbrug den dag Mette Gjerskov solgte dansk landbrug En katastrofe. Intet mindre end en katastrofe. Statsminister Helle Thorning- Schmidt solgte i februar dansk landbrug i sin iver for at få en rabat på en milliard kroner. Fødevareministeren fuldførte eksekveringen i forhandlingerne om reformen. Den nye E- reform fjerner ca. 2,4 milliarder kroner i direkte EU- støtte til danske landmænd. Det svarer til næsten 1000 kroner pr. hektar. Ud af de 2,4 mia. er ca. en milliard midler, som kan bruges målrettet til bl.a. natur og økologi. Økologerne er glade resten af dansk landbrug græder. Redde sig, hvo redde sig kan den sidste lukker og slukker Jeg bliver tit spurgt, hvordan jeg kan bevare optimismen, når så meget går os imod. Det kan jeg godt, fordi vi gør en forskel. Vi får ændret på tingenes tilstand, og vi kæmper for lige konkurrenceforhold for vores erhverv. Men i går (onsdag) og i dag (torsdag), kniber det voldsomt med at bevare optimismen, hvilket dette medlemsbrev ikke efterlader læseren i nogen tvivl om. Det er svært at se en fremtid for dansk landbrug oven på EU- massakren. Hvis bare det var ens for alle EU- lande, så var det til at leve med og forholde sig til. Men danske landmænd efterlades helt alene tilbage, uden penge og uden sympati. Danske landmænd har de sidste år i stor stil investeret i udlandet. Det kan kaldes rettidig omhu. Med EU- reformen var det en rigtig beslutning. Immigrationen for de, der vil leve af landbrug, vil tage voldsomt til nu. Regeringen har med ord og handling vist, at der kun er en fremtid for de få danske landmænd, med mindre man ønsker at være økolog. Hvad man ikke har formået at opnå med skrækkampagner om landbrugets såkaldte miljøbelastning, er nu opnået med EU s velsignelse. Fødevareministeren er blevet sluppet løs i en slikbutik Den nye EU- landbrugsreform er intet mindre end en katastrofe for dansk landbrug. Den direkte støtte reduceres med ca. 2,4 milliarder kroner. Men Fødevareministeren får mulighed for at fordele ca. en milliard efter forgodtbefindende. Det efterlader de konventionelle landmænd i et mareridtagtigt scenarie. Hvor man i for eksempel Frankrig, vil tilføre stort set hele støtten til primærlandbruget og derved stort set fastholde EU- støtten til de franske landmænd, vil de fleste almindelige landmænd ikke se skyggen af de grønne midler, som de selv har finansieret. Mette Gjerskov vil med den store kærlighed hun har til erhvervet tildele midlerne til vennerne. Det vil give ministeren en uhyggelig magt, som jeg frygter hun vil bruge de næste to år. Så kan vi lære det. Danske sunde og sikre fødevarer vil blive erstattet af udenlandske Jeg ser selvfølgelig i første omgang på situationen ud fra mine egne øjne. Og danske landmænd er samfundet formentlig temmelig ligeglade med. Vi brokker os alligevel altid. Så min klagesang har nok ingen gang på jorden. Imidlertid er det et problem for hele det danske samfund og især den danske forbruger. Scenariet bliver den, at danske konventionelle fødevarer bliver erstattet af udenlandske konkurrencedygtige varer. Befolkningens ønsker om bæredygtig fødevareproduktion, med stor fødevaresikkerhed, bliver erstattet af udenlandsk producerede fødevarer. Af danske varer på hylderne, bliver der kun de økologiske tilbage, vel at mærke ind til også de økologiske varer er udkonkurreret af prisbillige udenlandske varer. Tro ikke, at de store andelsselskaber vil holde hånden over danske fødevarer, uanset om de er økologiske eller konventionelle. Der er kun en ting, der tæller prisen.
Opråb til Folketinget: Kast en redningskrans, vi drukner Den netop af EU s ministerråd, kommission og parlament vedtagne EU- reform er intet mindre end en katastrofe for danske landmænd. Reformen vil fjerne op mod 40 procent af arealstøtten for almindelige danske landmænd. Væk er fundamentet og sikkerhedsnettet. Dansk landbrug er i frit fald mod afgrunden. Danske landmænd er sat håbløst tilbage i konkurrenceevnen i forhold til vore europæiske kolleger. Vi kan ikke ændre det, der er sket. En landbrugsfjendsk regering har sendt signalet om, at man ønsker at reducere danske landmænd til økologiske naturforvaltere. Væk med arbejdspladser, eksport og vækst. Ind med natur og økologi. Når dette går op for danske landmænd, vil der brede sig en misstemning og depression uden sidestykke. En ting er at tæppet rives væk under landmændene, men signalværdien er langt værre. Regeringen viser med ord og især handling, at danske landmænd, til trods for at vi i 2012 bidrog med næsten 70 procent af nettoeksporten, er uønskede. Handling nu! Hvis Folketinget ikke ønsker at være skyld i danske landmænds undergang, skal der ageres hurtigt. Bæredygtigt Landbrug ønsker, at Folketinget skal mødes snarest og vedtage følgende plan til bevarelse af dansk landbrug, og det skal gå stærkt: 1. Fjernelse af alle danske landmænds særafgifter og skatter 2. Fjernelse af danske særregler på gødningsområder 3. Fjernelse af pesticidafgifter og særregler 4. Fjernelse af krav om randzoner og efterafgrøder Udgiftsneutrale afgiftslettelser Disse tiltag vil ikke koste staten noget, da afgifterne vil blive betalt fuldt og helt af mindre omkostninger til dagpenge og af stigende indkomstskatter. Men det vil kompensere for de store reduktioner i landbrugets indtægter, som er fjernet med den nye EU- reform. Hvad der er endnu vigtigere: Det vil sende et signal til Danmarks vigtigste eksporterhverv. Vi ønsker også et konkurrencedygtigt dansk landbrug. Men det kræver hurtig handling, for danske landmænd er ved at drukne. Direkte skatter og afgifter i landbruget efter type og tid 1997 2011 Direkte skatter og afgifter i alt 1 119 1 497 Produkttilknyttede afgifter i alt 360 704 Medansvarsafgift korn.... Medansvarsafgift mælk.... Superafgift på mælk 33 71 Skatter og afgifter vedr. forbrug i produktionen 327 633 Afgifter på energi (Co2) 183 274 Afgifter på bekæmpelsesmidler 144 360 Generelle afgifter i alt 759 792 Ejendomsskatter 670 701 Vægtafgifter 74 91 Andre generelle afgifter 15.. I alt 3.684 5.123 Oplysningerne dækker alene de væsentligste direkte afgifter og skatter i det primære landbrug Enhed : Mio. kr. ( kilde: Danmarks Statistik)
Landbrugets afgifter er steget med 1,7 milliarder kroner på 15 år I den forrige regerings tid er landbrugets skatter steget næsten 1,5 milliarder kroner. Hertil skal tillægges den nye pesticidafgift på ca. 250 millioner kroner, som indføres pr. 1. juli. Denne afgift er også en del af Grøn Vækst- planen, som den tidligere regering lagde frem. Så under en såkaldt erhvervsvenlig regering er skatter og afgifter steget med næsten 1,7 milliarder kroner. Hele Folketinget har et ansvar for at få afviklet de mange skatter og særafgifter Når Folketinget ønsker at begrænse dansk landbrugs indtjening, må man som minimum kompensere ved at fjerne afgifter i tilsvarende størrelse. Alene pesticidafgifterne, som er en direkte produktionsafgift (ingen sprøjter uden behov), belaster dansk landbrug med mere end 600 millioner kroner. Dansk landbrug skal lettes for de mange konkurrenceforvridende omkostninger. Det haster. Vi har et erhverv, der er til tælling, efter EU- forliget. Illoyale økologer Ud over egen lykke, er andres ulykke ikke at foragte. Den fornemmelse kan man godt få, når man ser udmeldingen fra Uffe Bie, formand for økologisektoren i Landbrug & Fødevarer. Han udtaler til Landbrugsavisen, at han er tilfreds med, at der er kommet et ekstra økologifokus i Landdistriktsprogrammet. Her er det en styrke, at økologien har fået sin selvstændige artikel i programmet, og for især vores virksomheder, er det meget positivt, at der fortsat kan opnås støtte til promovering og markedsføring af økologiske produkter. Øget salg, i særdeleshed ud af landet, er jo nødvendigt for, at vi kan udvide den økologiske produktion, i den udstrækning vi gerne vil, siger han. Desværre bekræfter udtalelserne fra Uffe Bie den stigende opfattelse hos konventionelle landmænd, at mange økologer er sig selv nærmest og promoverer sig på bekostning af de konventionelle, der også gør det godt i forhold til miljøet og fødevaresikkerhed. Økologerne skal holde op med at markedsføre sig på den måde. Det må da kunne lade sig gøre at sige noget godt om ens egen produktion, uden at fortælle noget skidt om andres. Me too (også mig) Da vores børn var små, læste vi nogle engelsksprogede pixibøger for dem. Temaet var, at det som den ene kunne, kunne den anden også (sådan meget enkelt fortalt). Temaet kunne godt anvendes i samarbejde med økologerne: Økologen: Jeg passer på grundvandet. Ikke- økologen: Me too. Det kan jeg bevise ved, at vi har verdens reneste drikkevand. Det har jeg og mine forfædre passet på i generationer. Økologen: Jeg sikrer, at der ikke er pesticider i fødevarerne. Ikke- økologen: Me too. Danske konventionelle fødevarer indeholder heller ikke pesticider, hverken dem, man beskytter afgrøderne med, eller de naturlige pesticider, som er flere tusinderne gange mere giftige. Økologen: Mine dyr har høj dyrevelfærd. Ikke- økologen: Me too. Danske husdyr har mere plads og bruger mindre antibiotika, end husdyr i andre lande. Vores høns hakker ikke hinanden ihjel og smågrisedødeligheden er blandt de laveste i verden. Vi behandler vores husdyr, når de er syge og sikrer, at de ikke lider. Og sådan kunne man blive ved. Politisk ukorrekt Hvis man sætter kritisk fokus på økologien, bliver man hurtigt udråbt som et dårligt menneske. Det er dog en
debat, som vi er nødt til at tage. Når vi fremmer en produktionsform, der begrænser udbyttet og gør fødevarerne dyrere, er det samtidig vigtigt, at vi får en folkelig debat i gang omkring det fornuftige i det. De der har evnen, har også forpligtigelsen Danmark ligger i den mest begunstigede klimazone på jorden. Vi har sjældent tørke eller oversvømmelser. Vi har sjældent hedebølger eller ekstrem kulde. At dyrke landbrug i Danmark er en god forretning for miljøet og for naturen. Vi belaster ingen af delene. Husdyrene udsættes ikke for stærke varme- eller kuldegrader. Parasitter og rovdyr er ikke noget problem for husdyrene. Og smittetrykket i afgrøderne er langt mindre end i mange andre lande. Det giver dansk landbrug en stor fordel, som vi burde udnytte. Men i stedet for at øge den bæredygtige danske landbrugsproduktion, reducerer vi den. Vi reducerer kvælstof, så vi må importere protein fra andre dele af verden, og vi udpiner vores jord, så vore efterkommer overtager en jord, der er ringere end den som vi selv overtog. Dansk landbrugsproduktion er ikke bæredygtig. Vi mangler mindst 40 procent kvælstof. Svenskerne skyder genvej. De vil ikke vente 30-50 år på et bedre vandmiljø Svenske fjorde lider af samme problem som de danske fjorde. Ofte iltsvind og deraf medfølgende dårligt vandmiljø i bunden af fjordene. Men i stedet for den danske model med at begrænse kvælstof og håbe på at problemet forsvinder af sig selv, hvilket ingen kan garantere, gør man en aktiv indsats for forbedre vandmiljøet. Det drejer sig om at fjerne springlag og blande ilt i vandet I mange danske fjorde (fx Mariager, Skive og Aabenraa) er problemet det samme som i de svenske: Iltsvind opstår ved at tungt saltholdigt vand ligger sig langs bunden og let saltfattigt vand ligger oven på. Herved opstår et såkaldt springlag, der forhindrer ilt i at nå ned til bunden. Ved de iltrige forhold frigøres fosfor fra fjordbunden, vandet bliver uklart og det forstærker yderligere effekten. I Sverige gør man noget ved problemet I Sverige har man de sidste to år lavet forsøg med en iltpumpe, som både pumper ilt i vandet og sørger for at blande de øvre og nedre vandlag. Effekten er fantastisk. Efter at pumpen blev startet, er fosfor, svovlbrinte og ammonium blevet reduceret til en brøkdel. Til gengæld
er ilt og nitratindholdet steget markant. Allerede efter to måneder var effekten synlig, og nu har fjorden fået sit liv tilbage. For første gang i flere genrationer. http://bohuslaningen.se/nyheter/bohuslandal/1.1100338- syresattningen- av- byfjorden- en- succe Naturens gang I DCE er man af den opfattelse, at man ikke skal pille ved naturen til trods for, at vi ikke gør andet. Man ønsker ikke at lave forsøg med iltpumper i de belastede danske fjorde. Nej, naturen skal gå sin gang. At den næste generation fortsat skal døje med det iltsvind, som vore forfædre er skyld i, berører tilsyneladende ikke forskerne. Vi ved bedst, og bare fordi det virker i Sverige, er det ikke ensbetydende med, at det virker i Danmark. Sverige er jo et helt andet land! Vi har halveret kvælstof, men fosfor bliver fortsat akkumuleret 2.500 tons pr. år oven i alt det andet Alle siger, at landbruget har halveret udvaskning af kvælstof, så det må jo passe. Ifølge Vandmiljøplan 1 skulle fosfor reduceres med 80 procent på tre år. Problemet med fosfor er imidlertid, at vi her 27 år efter VMP1 stadig kun har halveret udvaskning af fosfor til det danske vandmiljø. Der udledes stadig hvert år 2.500 tons fosfor til vandmiljøet, vel at mærke til de indre fjorde. Problemet forstærkes af de store mængder, der i forvejen ligger i fjordene. Det medvirker til, at vandet bliver uklart og det fjerner ilt fra fjordbundene. Fosfor i vaskepulver udfaset 30. juni Hvad vi ikke selv kan finde ud af at gøre noget ved, har vi heldigvis EU til. Den 1. juli træder en ny EU- forordning i kraft, der forbyder fosfater i vaskemidler. Det burde være gjort for mange år siden, som i vore nabolande. Men bedre sent end aldrig. Jeg er sikker på, at det vil medvirke til at vandet bliver mere klart og at vi får mindre iltsvind i fremtiden. Fosfor medfører klorofyl og gør vandet uklart Som jeg viste i sidste uge, er der ingen sammenhæng mellem klorofylindhold og nitrat i vandmiljøet. Klorofyl er relevant i debatten. Det er det, som andre lande måler på i vandet. I Danmark anvender vi ålegræsværktøjet. Det har været kraftigt kritiseret, da det ikke siger noget om næringsstofbelastningen i vandmiljøet. Ålegræs trives ikke, hvis vandet er uklart. Klorofyl gør vand uklart. Derfor har klorofylindholdet en indflydelse på mængden af ålegræs. Jo mere klorofyl, jo lavere sigtdybde, jo mindre ålegræs. Her til venstre er et billede af sammenhængen mellem fosfor
og klorofyl. Den må siges at være ret entydig. Der findes ikke grafer, der viser tilsvarende for nitrat. Så skal vi nu ikke snart stoppe den snak om nitrats skadelige effekt på vandmiljøet? (kilde: Phillips et al.) Læs artikler om fosfor: Hvidvask med ren samvittighed http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/hvidvask- med- ren- samvittighed.aspx Danmark tvinges til at fjerne fosfor fra vaskemidler http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/danmark- tvinges- til- at- fjerne- fosfor- fra- vaskemidler.aspx Endnu en travl uge i medierne EU- reformen fik selvfølgelig opmærksomhed i medierne, og undertegnede stillede op til DR og forsøgte at belyse, hvorfor vi på ingen måde er glade for den nye aftale. I studiet på DR2 12:00: http://www.dr.dk/tv/se/dr2-3/dr2-12- 00-109/#.UctEU1_zP5I.email Desuden var mine udtalelser også i Radioaviserne kl. 8 og kl. 12. Tak for hjælpen Sidste fredag bad vi om hjælp til vores gødningssag mod staten, da vi sendte et tabsberegningsskema ud til alle medlemmer, og bad dem udfylde og returnere det. Vi har siden modtaget rigtig mange skemaer, og vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til de af Jer, der har taget Jer tid til at hjælpe os, men forhåbentligt også har hjulpet dansk landbrug til at få bedre vilkår i fremtiden. God weekend. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen