Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 22. februar 2013 Uge 8

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 22. februar 2013 Uge 8 Mens vi venter på nye vandplaner Rygterne om nye vandplaner er løbet rundt på længe. At de lader vente på sig er et tegn på, at miljøministeren tænker sig godt om. Ministeren ønsker ikke et nyt nederlag. Der ligger to udkast til nye retssager, så snart Naturstyrelsen igen træder ved siden af. En lang række 20-spørgsmål til miljøministeren har formentlig rokket ved selvsikkerheden i Naturstyrelsen. Det ville have undret mig meget, hvis ministeren havde sendt de samme vandplaner i høring igen, bare med en længere høringsfrist. Ministeren er vidende om de to store stævninger, der blev lavet. Og da ministeren er et fornuftigt menneske, ønsker hun ikke på forhånd at byde op til to nye stævninger. Det er ubekvemt konstant at blive stævnet, både for ministeren og for medarbejderne i Miljøministeriet. Imidlertid frygter jeg stadig, at nye stævninger vil komme på tale, hvis ikke de kommende vandplaner overholder nogle elementære regler. Det gælder konsekvensberegninger inden en klassificering af vandløbene i henholdsvis naturlige, modificerede og kunstige vandløb. Ministeriet skal erkende, at drænede arealer og arealer med tilførsel af spildevand aldrig kan blive naturlige vandløb. Klassificeringen er essentiel for om vandplanerne vil være lovlige. Det, at vandplanerne bliver udsat, er også et tegn på, at ministeren har erkendt, at det ikke kun, som ministeren udtalte i december, er høringsfirsten, der er noget galt med. Vandplanerne er fulde af fejl. Jeg er overbevist om, at ministeren ønsker at rette de mest elementære. Om det er nok til at undgå nye retssager, vil tiden vise. Først skal vi se vandplanerne. Så skal der en ny høringsfrist til. Den varer formentlig mindst otte uger. Her vil Bæredygtigt Landbrug selvfølgelig lave høringssvar, som vi forventer vil blive inddraget i nye vandplaner. Derefter skal vandplanerne igen vedtages i Folketinget. Så vi skal nok ikke forvente, at Bæredygtigt Landbrug og vores advokat skal i arbejdstøjet omkring vandplanerne før efter sommerferien. Vi skal også have alle afgifter og begrænsninger væk i landbruget Transportbranchen fik fjernet afgifter. Det gavner også landbruget i form af lavere transportafgifter. Fedtog sukkerafgifterne blev fjernet. Det gavner også landbruget. Eller rettere, det gavner forarbejdningsvirksomhederne i Landbrug & Fødevarer. Det er super, at de virksomheder, der forarbejder og afsætter landbrugets produkter, får afgiftslettelser. Men hvad hjælper det, hvis primærlandbruget, som skal producere råvarerne, er ved at dø? Jeg kunne efterspørge en større solidaritet hos forædlingsvirksomhederne til at få lettet byrderne for landbruget. Alle er sig selv nærmest. Der mangler ledere, der kan se ud over egen næsetip. Andelsselskabernes bestyrelsesmedlemmer kommer fra landbruget, men de samme personer glemmer hurtigt, hvis interesser de bør varetage. Jeg savner en solidaritet fra de store forædlingsfirmaer, og jeg savner, at den producerende og væsentligste del af Landbrug & Fødevarer bliver hørt i afgiftsdebatten. Eksempler på afgifter, som primærlandbruget skal lettes for: Direkte skatter og afgifter i landbruget I millioner kroner 2011 Direkte skatter og afgifter i alt Produkttilknyttede afgifter i alt 704 Superafgift på mælk 71 Skatter og afgifter vedr. forbrug i produktionen 633 Afgifter på energi (Co2) 274 Afgifter på bekæmpelsesmidler 360 Generelle afgifter i alt 792 Ejendomsskatter 701 Vægtafgifter 91

2 Hvorfor bliver der ikke ført et eneste afgiftslettelsesforslag frem i debatten? Ligger primærlandbruget under for forædlingsdelen i Landbrug & Fødevarer? Og hvad synes vi om det? Hvorfor kommer BL ikke mere i de store medier? Vi bliver rost meget for vores medlemsbrev. Det er jeg taknemmelig for. Men flere anfører, at det er meget godt, det du skriver, men hvorfor kommer det ikke ud i de store medier?. Det er der ingen undskyldninger for. Mange forklaringer, men ingen undskyldninger. Det glædelige er, at vores medlemsbrev er fødekilde for en lang række andre medier. Ofte bringes vore emner, artikler og dokumentationer i anden sammenhæng og af andre. Det har jeg det fint nok med. Det væsentligste er, at historierne bliver bragt, ikke så meget, at der står Bæredygtigt Landbrug på dem. Jeg medgiver gerne, at vores historier ikke får den fortjente omtale. Vi er dog langt mere i medierne i dag, end vi var for et år siden og for to år siden. Men det er ikke godt nok. Det arbejdes der på. Den skrevne presse er desværre i den situation, at antal af journalister, der har en landbrugsmæssig forståelse og baggrund, er begrænset til to på Jyllands Posten, en på Børsen og en-to på Weekendavisen. Ellers har journalisterne ikke det store ønske om at skrive om landbruget. Som mange har lagt mærke til, er vi i de store medier i perioder. Men hvis vi kommer for meget i, har vi ladet os fortælle, at der bliver lagt pres på fra Axelborg. Og så har vi svært ved i igen at komme i medierne i en periode. Ud over de godt 4000 medlemmer som medlemsbrevet sendes ud til og deres familie, venner og ansatte, sendes medlemsbrevet til en lang række opinionsdannere. Det er vores vurdering, at medlemsbrevet læses af flere end personer hver uge. Så det er ikke så ringe endda. Ord er godt, handling bedre Vores medlemsbrev bliver læst af mange. Faktisk sætter vi flere dagsordner, end de fleste er klar over. Det, at medlemsbrevet kommer så langt rundt blandt meningsdannere, mærker vi tydeligt indirekte. Et eksempel er ugens debat omkring EU-forliget, hvor man i Landbrug & Fødevarer havde valgt at ikke at kommentere på den historie. Efterfølgende ser man så stor aktivitet i Jyllands Posten i denne uge. Sammenhæng? Ja, måske. Jeg ville ønske, at vi havde samme adgang til Jyllands Postens dygtige journalister. Men en omvej er bedre end ingen vej. Vi håber, at kritikken holder hele vejen og at man ikke lader sig falde tilbage til udsagnet om at vi godt kan undvære landbrugsstøtten!

3 Thorning: Penge skal tages fra landbruget og gives til områder, hvor der kan ske vækst Ja, det var udmeldingen fra statsministeren efter pressemødet i denne uge. Der blev sat spørgsmålstegn ved, at der bliver fjernet et tilskud på en lille milliard til landbruget. Thorning svarede, at pengene skal flyttes fra landbruget til områder, der kan skabe vækst Den lader vi lige stå et øjeblik. Vi er rystede over statsministerens udmelding. Hvem er det dog der klæder statsministeren så dårligt på, så hun slet ikke forstår sammenhængen i landbrugserhvervets vækstmuligheder? Åbent samråd med fødevareministeren Efter at have deltaget i onsdagens åbne samråd i Folketinget med fødevareminister Mette Gjerskov må vi konstatere, at enten vildleder ministeren bevidst Fødevareudvalget eller også klæder ministerens embedsfolk ikke ministeren ordentligt på. Jeg vælger at tro det sidste. Det første er nemlig alvorligt. Jeg tog ministeren i flere faktuelle fejl, som vildleder udvalget: For det første oplyste ministeren, at Danmark har haft kvælstofnormer siden Det passer ikke. Vi fik kvælstofnormer i landbruget i 1994 og med økonomisk optimum minus 10 procent i 1997 og har således haft kvælstofnormer i 16 år og ikke i 26 år. Dernæst oplyste ministeren, at der var andre virkemidler, som landmændene kunne anvende i stedet for kvælstofnormer, for eksempel efterafgrøder og mellemafgrøder. Det er ikke rigtigt. Disse er supplement og ikke alternativer. Hvis man ikke etablerer disse, er kvælstofnormerne endnu lavere. Ministeren oplyste, efter forespørgsel omkring brødhvedekvalitet, at der gives mulighed for at gøde hektar med ekstra kvælstof. Det er ikke rigtigt. Brødhvedearealet er på maksimum hektar. Ellers kom der ikke noget nyt frem på samrådet. Men ministeren erkender, at den nuværende kvælstofregulering er gammeldags og uhensigtsmæssig. Og at det er vigtigt, at der høstes mest muligt på det store areal, der (endnu) ikke er økologisk. Miljøministeriet overholder ikke god forvaltningsskik Efter at Bjarne Nigaard er blevet ansat som jurist i Bæredygtigt Landbrug holder vi styrelserne beskæftigede med blandt andet aktindsigt i en lang række sager. Det kniber dog styrelserne at overholde Offentlighedslovens krav om svartid på 10 dage.

4 Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Det er ikke god forvaltningsskik ikke at overholde svartider. Om det er decideret lovbrug, kan diskuteres, men god forvaltningsskik, er det i hvert fald ikke. Vi har anmodet ministeriet om at stramme op på svartider. Otte eller 10 meter randzone? Et af vore medlemmer gjorde mig i den forløbne uge opmærksom på difference mellem det faktiske randzoneareal og så det areal, som der var kompensationsberettiget. Forskellen er procent. Vandløbene havde ikke tidligere haft to meter bræmmer. Så det var ikke deri at differencen lå. Vi har forespurgt NaturErhvervstyrelsen omkring det samlede randzoneareal, nu hvor man kender det på den enkelte EU-ansøgning. Styrelsen ønsker ikke at oplyse arealet før fristen for indsigelser er nået. Hvorfor ikke? Det er da ikke så svært at lægge tallene for det forventede areal sammen, nu hvor de er kendte i ansøgningerne. Så det er ikke evnen, men viljen der mangler. Der rejser sig to spørgsmål: 1. Er det bevidst at de kompensationsberettigede arealer underdrives? 2. Har man koldt beregnet at tvinge lodsejerne til at lægge et for stort randzoneareal ud og kun betale for procent af arealet? Hvis vel at mærke, at der nogensinde kommer en kompensation. Vi har søgt aktindsigt i korrespondancen mellem Fødevareministeriet og EU-Kommissionen. Noget tyder på, at der foregår en forhandling og ikke kun en henvendelse. Vi venter med spænding på resultatet. Jeg er ikke sikker på, at Fødevareministeren er lige så spændt. Kære miljøminister, stop vanviddet i Naturstyrelsen Sådan skrev vi i sidste uge. Naturstyrelsen oplyste, at den kunstige sø i Flade Sø skulle fjerne og tilbageholde kvælstof, så det ikke belastede Limfjorden. I mellemtiden har vi undersøgt kvælstofindholdet i det vandløb, som forsyner og afvander Flade Sø. Som ventet er nitratindholdet usædvanligt lavt. På niveau med naturvandløb. En yderligere sænkning af nitratindholdet vil fjerne ilten i søen og medføre fiskedød. Eksemplet med at bruge kvælstof som våben til at få mere natur er ikke enestående. Det anvendes stort set hver gang Naturstyrelsens folk vil lege Vor Herre. Hvis ikke vi fulgte op på historierne og fik fakta frem, ville embedsfolkene løbe omkring hjørner med politikerne.

5 Baggrunden er useriøs. Det er fint nok, at man vil gøre noget for fugle og dyrelivet. Men lad dog være med at give landbruget skylden. Det er som, at kan man fjerne et kilo kvælstof, så kan der bevilges penge til hvad som helst. Jeg vil foreslå, at Naturstyrelsen drosles ned til et minimum, så de gør mindst muligt skade. I stedet bør midlerne bruges, så de gavner almenvældet, skaber vækst og arbejdspladser. Selvfølgelig er donationer fradragsberettigede Vi har bedt revisionsfirmaet Deloitte om en udtalelse omkring hvorvidt donationer er fradragsberettigede eller ej. Og selvfølgelig er de det. Når pengene anvendes til at sikre erhvervets overlevelse, kan der ikke være tvivl om formålet. Du kan se teksten på hjemmesiden. Tekst til EU-ansøgninger Vores jurist Bjarne Nigaard har lavet en tekst, som vi anbefale alle at indsætte i EU-ansøgningerne. I teksten tages forbehold for randzonekompensation og tro og love-erklæringen på sidste side i ansøgningen. Du kan hente teksten på hjemmesiden. Man kan da ikke inddrage folks betalingsrettigheder uden at betale for dem Igen i denne uge har en lang række landbrug fået brev fra NaturErhvervstyrelsen omkring inddragelse af rettigheder, der ikke er blevet anvendt de sidste to år. Vi har spurgt styrelsen til hvilken EU-forordning, der henvises til og bedt om aktindsigt i sagen. Dernæst er vi af den opfattelse, at inddragelsen er ekspropriation af erhvervede rettigheder. Hvis styrelsen skal inddrage rettigheder, må de betale for dem. Vi arbejder videre på sagen. Bæredygtigt Landbrugs logo hvorfor ser det sådan ud? Ting har det nemt med at blive indforstået og en selvfølge. Cirklen, som er Bæredygtigt Landbrugs logo, har en særlig betydning. Bæredygtighedsbegrebet er blandt andet tegnet for recirkulering De tre farver betyder: o Gul = sol, lys. Symboliserer ungdom og optimisme, o Blå = vand, væske. Symboliserer den maskuline farve og intelligens og håb

6 o Grøn = planter, vækst. Symboliserer natur, sundhed, frugtbarhed og håb Farven grøn er et produkt af farverne gul og blå. Ligesom planter er et produkt af vand og sol. Uden farverne gul og blå, giver farven grøn ingen mening. Uanset hvor grøn man ønsker at være, er vand og sol en forudsætning. Vigtige datoer: Bæredygtig vækst konference 21. marts i Folketingets Fællessal. Konferencen arrangeres i samarbejde med Liberal Alliance. Konferencen vil behandle de forskellige elementer i Bæredygtighedsbegrebet. Generalforsamling 7. marts kl. 16 i Lillebæltshallerne i Middelfart. Dagsorden er udsendt i sidste uge. Husk tilmelding Hvornår har du sidst besøgt Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside? Er du klar over der ligger flere end tusinde artikler, som vi selv har skrevet? Vi har belyst stort set alle emner inden for landbrugsrelaterede emner. Det er kæmpe stort opslagsværk. Brug søgefunktionen oppe i venstre hjørne, hvis du vil vide mere. For øvrigt er Bæredygtigt Landbrug den landbrugsorganisation, der er mest i medierne gange i 2012, eller ca. 30 procent mere end vores søsterorganisation. Meget godt klaret af så lille en forening. Prøv at google emner, der relaterer til landbruget og se, hvor ofte det er artikler, som vi har lavet. Forlad mig min stolthed, men jeg synes, det er vigtigt at huske at fortælle, at vi er gode, både til os selv og til vores omgivelser. Bæredygtigt Landbrug er kendt langt ud over vore egne rækker. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen