Manglende vejvedligeholdelse kommuners erstatningsansvar

Manglende vejvedligeholdelse kommuners erstatningsansvar v/ Jacob Schall Holberg, advokat (H), LLM Den offentlige uddannelsesdag 2014 Member of the New York State Bar

2 Programmet for den næste time 1. Introduktion af emnet og underviser 2. Grundlæggende erstatningsbetingelser 3. Hvad siger loven og den juridiske teori om spørgsmålet? 4. Nærmere gennemgang af domspraksis indenfor tre bestemte områder 1. Området for det objektive ansvar 2. Almindelig tilsyns- og vedligeholdelsespligt 3. Vejarbejder 5. Nyeste praksis 6. Spørgsmål

3 Hvem er jeg? Advokat (H), LL.M, Jacob Schall Holberg Uddannet hos Kammeradvokaten i København Advokat i Offentlig virksomhed hos Bech-Bruun med speciale i: - EU-ret, folkeret og menneskerettigheder - Offentligretligt erstatningsansvar - Retssager alle områder Advokat i Danmark og New York Lektor i EU-ret på Københavns Universitet Dagens emne er kommuners erstatningsansvar ved manglende vedligeholdelse af veje. Spørgsmål: jsh@bechbruun.com eller 72 27 00 00

Røg du i et vejhul? 4

5..BARE ÆRGERLIGT Lørdag 01-11-14 kl. 09.10 - af Lars Feldthaus Hvis din bil tager skade af at ryge i et vejhul, så kan du glemme alt om at få erstatning. Langt de fleste kommuner vil nemlig ikke betale. Kun hver fjerde bilejer i 2013 fik erstatning for skader på bilen efter et møde med et vejhul, skriver FDMs medlemsmagasin Motor. Og det mener FDM er for dårligt. - Vi oplever, at kommunerne i langt højere grad end tidligere dækker sig ind under, at det er deres skøn, om en kontrol har været nødvendig og dermed har forsømt deres tilsynspligt og ansvar, siger Anne-Louise Ipland, der er advokat i FDM. - At kommunerne afviser så mange sager, stemmer overens med vores egne oplevelser. Det er især bevisbyrden, der er svær at løfte. Som det er i dag, er det nemlig bilejerne selv, der skal bevise, at en kommune ikke har vedligeholdt den vejstrækning, hvor skaden er sket. Det er ikke bare svært, men også for svært, mener vi, siger Anne-Louise Ipland. Det danske vejnet består af godt 74.000 km vej, hvoraf de 70.000 km er kommuneveje. Resten er statsveje. Det er hovedsageligt motorveje. (fra http://www.tvsyd.dk/artikel/261701:roeg-du-i-et-vejhul--bare-aergerligt?rss)

De almindelige ansvarsbetingelser Disse betingelser skal være opfyldt, uanset om man kræver erstatning som følge af, at ens kat er kørt over af naboens bil, eller om man har omsætningstab som følge af en ugyldig lokalplan Ansvarsgrundlag Tab (Av! men mere end det?) Årsagssammenhæng kausalitet (Dæk eller vej defekt?) Adækvans (Diplomudstillingshund med piskesmæld?) Værnet interesse (omsætningstab pga. hul i vej?) Ingen egen skyld (hastighed? Badetøfler på iset fortov?) Dette tager vi dog helt overordnet Fokus er i det kommende på, hvornår der kan siges at være et ansvarsgrundlag ved manglende vejvedligeholdelse.

7 Hvad siger loven om vejbestyrelsernes vejtilsyn og -vedligeholdelse? Den centrale bestemmelse, der regulerer forholdet findes i lov om offentlige vejes 10, stk. 1 og 2, der har følgende ordlyd: Stk. 1. Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Stk.2. Vejbestyrelserne bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje, og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt. Bestemmelsen indeholder både en vedligeholdelses- og en tilsynspligt, der begge kan overtrædes med den konsekvens, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Bestemmelsen siger dog ikke noget nærmere om, hvad der ligger i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Bestemmelsen lægger dog op til, at kommunen som vejbestyrer har et skøn i forbindelse med vedligeholdelsen af vejene, men fastsætter ikke klare rammer for, hvilke retningslinjer der gælder for dette skøn. Bestemmelsen udtaler sig heller ikke nærmere om, i hvilket omfang der skal føres tilsyn. Det er derfor blevet udbygget i teorien og særligt i retspraksis.

8 Hvad siger den juridiske teori så? E. A. Abitz anfører i Vejlovene (1981) nogle momenter, der gør sig gældende ved vurderingen af vejbestyrelsens vedligeholdelses- og tilsynsforpligtigelse. Ad kravene ved anlæg og vedligeholdelsesforpligtigelsen: - anlæg: Afvigelser fra normer? Muligvis formodning for culpa. Allerede vejens klassifikation vil indgå som et vigtigt led i bedømmelsen af, hvilke krav trafikanterne kan stille til den. [ ] En vej, der er klassificeret som motorvej eller som landevej, kan man forvente anlagt på et højere plan af trafiksikkerhed end en sædvanlig kommunevej. (side 33-34) Efter 10, stk. 1 er det afgørende, hvilke krav trafikkens art og størrelse stiller. Afvigelser fra klassifikationen i denne henseende kan derfor også have betydning. (side 34) Desuden må der lægges vægt på, hvorledes vejens almindelige fremtræden er i forhold til trafikanterne. Mange kommuneveje fremtræder som beregnede på intensiv eller hurtig trafik, og overraskende mangler ved disse kan være ansvarspådragende. (side 3)

9 Hvad siger den juridiske teori så? Ad tilsynsforpligtigelsen: Krav om regelmæssigt tilsyn. Pludseligt opståede mangler kan naturligvis ikke pådrage ansvar, hvis de ikke har kunnet forudses, eller der ikke har været rimelig tid til at opdage dem og enten udbedre dem eller at sætte advarselsskilte. (side 34) Det kan være af betydning om skadessituationen tidligere er forekommet, eller måske endda kan føres tilbage til anvendelsen af materialer eller konstruktioner, f.eks. af dæksler over ledninger i vejen, som må anses for farlige. (side 34) Det kan også være af betydning, om vejmyndighedens opmærksomhed tidligere er blevet henledt på den farlige tilstand. Kravene til tilsynet og hurtigheden af reaktionen [er naturligvis] afhængig af vejens karakter, og kendskab til f.eks. årstid eller vejrligs tilbørlighed til at skabe bestemte farlige situationer vil kunne forøge kravene til tilsynets intensitet og forventningerne om hurtig indgriben. (side 34)

10 Hvad siger domspraksis? Domspraksis på området er meget righoldig og giver anledning til forskellige overvejelser. Kendetegnende er dog, at forskellige situationer giver anledning til forskellige bemærkninger. Domspraksis er derfor inddelt i tre områder: 1. Det objektive ansvar 2. Det generelle ansvar altså ansvaret, der vil gælde i langt størstedelen af situationerne, og som man falder tilbage på, hvis ingen særlige forhold gør sig gældende. 3. Særligt ansvar for vejarbejder?

11 Domspraksis det objektive ansvar Er objektivt ansvar et ansvar uden skyld? Hvis de andre erstatningsbetingelser er opfyldt, er der således ansvar, uden at det vurderes om vejbestyrelsen har udvist skyld eller culpa, som det hedder. Det er fast antaget i domspraksis, at domstolene kan pålægge et objektivt ansvar, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Skader forvoldt ved udgravninger eller piloteringer, er fx via retspraksis underlagt et objektivt ansvar jf. U1968.84H (Aalborg Kloster-sagen). Hvad betyder det? Domstolene KAN pålægge objektivt ansvar, men selvom vi har været tæt på (undertiden streng omvendt - bevisbyrde for, at man gjort hvad man kunne), er der så vidt ses endnu ikke pålagt objektivt ansvar ved trafikskader som følge af vejforhold.

Områder for skærpet ansvar Variationen af objektivt ansvar: Hæftelse for selvstændigt virkende tredjemænd, der udfører vejarbejder eller vejvedligeholdelse. Tanken er, at hvervgiveren ikke skal kunne antage en anden til at udføre arbejdet blot for selv at undgå det strenge ansvar. Ex.: Entreprenør udfører mangelfuldt vejarbejde for kommunen, og borger kører i hullet Borgeren

13 Domspraksis det generelle ansvar Domspraksis på området er som sagt meget righoldig. Nedenfor er således et uddrag af den retspraksis, der gælder på området. U1998.1061V (Fortovet i Kolding) A faldt i december 1994 på et fortov i Kolding og brækkede sit ene fodled. Faldet skyldtes, at A snublede, fordi hendes hæl greb fat i en ødelagt flise på et sted, hvor fliserne ikke var i samme niveau. Kommunen K var bekendt med flisernes dårlige stand. Under disse omstændigheder, hvor sagsøgte undlod en tiltrængt vedligeholdelse, selvom sagsøgte (K) var bekendt med, at fortovene var i dårlig stand, fordi det var praktisk at afpasse istandsættelsen med andre arbejder i gaden, findes sagsøgte at være erstatningsansvarlig med hensyn til de skader, der overgik sagsøgeren... Konklusion kommunen kunne ikke afvente med at udbedre et forhold, kommunen var bekendt med, fordi det rent praktisk passede bedre at vente med det.

14 Domspraksis det generelle ansvar U2005.49V (Fordybningen i vejbanen) Da A i august 2002 til fods skulle krydse gaden, kom hun til skade, fordi hun trådte ned i en fordybning på vejbanen. Fordybningen var ca. 70 cm i diameter, uden skarpe kanter og med en dybde på 4,5 cm på det dybeste sted. Den havde udviklet sig langsomt siden 1997. Retten lagde vægt på:.. at fordybningen var dybere, end man kunne forvente, at K (kommunen, red.) var bekendt med, at mange fodgængere dagligt færdedes på strækningen, at K gennem de løbende tilsyn med vejens tilstand måtte have været klar over, at fordybningen kunne udvikle sig som sket, og at det ikke var nogen afmærkning eller nogen indikation af, at der inde i det mørke felt var en fordybning af den beskrevne størrelse. Dommen viser, at fodgængere mv. må forvente fordybninger i vejen, men at der samtidig er en grænse for, hvor omfattende sådanne kan være. Samtidig viser den, at det har en betydning, at vejen anvendes ofte, samt at kommunen måtte have kunnet forudse, at fordybningen ville have udviklet sig som sket, og således skulle have grebet ind tidligere. Dommen viser dog også, at ovenstående i hvert fald delvist vil kunne afbødes gennem afmærkning af området, og ved herved at gøre opmærksom på fordybningen.

15 Domspraksis det generelle ansvar FED2007.83 (Lunken på villavejen) A kom til skade ved et fald i en lunke på et asfalteret fortov på en villavej. En opmåling af uheldsstedet viste, at dybden af lunken var 4,2 cm, og arealet var ca. 50 cm x 60 cm. Der var ikke skarpe kanter. Retten fandt, at: Tilsyn i dette område sker ved eventuel anmeldelse fra private, samt ved sagsøgtes (K, red.) sædvanlige tilstedeværelse i området, når sagsøgtes medarbejdere kører fejemaskine eller brænder ukrudt af. Det er dog ikke medarbejdernes primære arbejdsopgave at kontrollere belægningen på fortovet... kommunen ved at undlade at foretage et egentligt tilsyn, påtager sig risikoen for, at der er forhold, der burde være opdaget og udbedret. Uheldsstedet var en ujævnhed på et asfalteret fortov, på en vej som af sagsøgte er klassificeret som en almindelig boligvej, og derfor har lav prioritet... uanset, at lunken er opstået på et fortov finder retten ikke, at ujævnheden går ud over, hvad der er forventeligt for en fodgænger på et sådant sted. Retten har herved lagt vægt på lunkens størrelse og dimensioner, samt at vejen er en almindelig beboelsesvej. Dommen viser således, at kravene til tilsynet på almindelige beboelsesveje er mindre end fx landeveje og motorveje.

16 Domspraksis det generelle ansvar U2011.1520Ø A styrtede på sin cykel og kom til skade, da han ramte et hul i asfalten, der målte 50 x 40 cm og havde en dybde på 15 cm. Hullet havde udviklet sig over et længere tidsrum forud for ulykken. Der var ikke registreret noget vejsyn på vejen fra november 2006 til marts 2007, ligesom der ikke forelå en forklaring på, hvorfor dette ikke var udført. Landsretten: Som anført af Byretten er der ikke fornødent grundlag for at anfægte Københavns Kommunes skøn, hvorefter et tilsyn på fire gange årligt. efter vejens beskaffenhed må anses for tilstrækkeligt. [...] langt de fleste slaghuller opstår om vinteren. Vidnet [...] har forklaret, at kommunen har et øget vinterberedskab, som betyder, at hun i vinterperioden kan koncentrere sig mere om vejstrækninger som [...], der ikke er omfattet af det særlige beredskab, ligesom hun har forklaret, at samtlige veje i området er genstand for mindst ét tilsyn i løbet af vinteren. Uanset dette er der imidlertid fra kommunens side ikke registreret noget vejtilsyn [...] i perioden fra november 2006 til marts 2007. På denne baggrund findes K at ikke at have udført et tilstrækkeligt tilsyn for at hindre, at vejstrækningen [...] Frembød særlige risici for trafikanterne, og kommunen må derfor anses for ansvarlig for de skader, som A pådrog sig.. Dommen viser, at K på trods af et tilstrækkeligt og velbegrundet tilsyn blev erstatningsansvarlig fordi kommunen ikke kunne redegøre for, hvorfor der ikke var blevet ført tilsyn i overensstemmelse med planen. => Afvig ikke fra egen plan!

17 Opsummering af domspraksis for det generelle ansvar Retspraksis viser, at der er tale om en konkret culpavurdering af, om vejbestyrelsen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med vedligeholdelsen/tilsynet af bestyrelsens veje. Retspraksis viser dog også, at bestemte momenter taler henholdsvis for og imod ansvar for vejbestyrelsen. Momenter for ansvar: 1. Vejens størrelse jo større, jo mere vedligeholdelse/tilsyn 2. Vejens anvendelse jo mere anvendt, jo mere vedligeholdelse/tilsyn 3. Forholdets potentielle farlighed 4. Vejbestyrelsens viden om forholdet 5. Vejbestyrelsens manglende tilsyn særligt, hvis der foreligger viden om forholdet 6. Vejbestyrelsen uden grund ikke overholder deres plan for tilsynet Momenter mod ansvar: 1. Forholdet holder sig under tålegrænsen for, hvilke ujævnheder borgere mv. må forvente 2. Manglende viden 3. Forholdet er opstået pludseligt 4. Forholdet er afmærket 5. Der er tale om en villavej

18 Domspraksis - vejarbejder Spørgsmålet er, om der gælder nogle særlige forhold, som vejbestyrelsen skal være opmærksom på, hvis der er vejarbejder i kommunen, eller om forholdet er omfattet af det generelle ansvar. U1976.385H (Knallertuheldet) A væltede med sin knallert og kom til skade, idet forhjulet satte sig fast i en revne mellem nogle over en opgravning udlagte jernplader, der var forskubbet. Retten fandt: [...] må det endvidere antages, at denne revne har været til stede i hvert fald fra søndag [...] om morgenen til den næste dags morgen. Under hensyn til sagsøgtes (K) kendskab til, at plader anbragt som på uheldsstedet kunne forskubbe sig på grund af trafik, findes sagsøgte ikke at have ført det efter forholdene fornødne eller tilstrækkelige tilsyn for at hindre, at arbejdsstedet frembød særlig fare for trafikken. Dommen lægger således op til, at K nærmest skulle have ført et dagligt tilsyn med pladerne, hvilket går udover det krav, der kan stilles til det almindelige tilsyn. For en dom, der når til det modsatte resultat se FED2001.2249: Cyklistfald i grus og sand. Tilsyn og skiltning ok.

19 Nyeste praksis Traditionelt: Strengt ansvar dvs. der skal ikke meget culpa til, hvis der er konstateret en skade. Tilsvarende hæftelse for udførende selvstændig 3. mand.men gælder det mon stadig? Ex. Vestre landsrets dom af 27. september 2012 i sag B-0008-12 (utrykt). Knallertkører kørte ude i siden af hovedvejen mellem Herning og Skive på vej mod Sunds en aften, højest 30 km i timen, da knallertens forhjul [ramte] asfaltkanten ned mod afløbsristen. Hjulet gled og han kurede på kørebanen og pådrog sig personskade og skade på knallert, og krævede erstatning fra Vejdirektoratet. Retten i Herning: Det er helt almindeligt, at sådanne bløde trafikanter holder sig så langt til højre som muligt også selvom dette betyder, at de kører på den anden side af kantlinjen. Dette gælder især på en trafikeret vej som den pågældende, hvor bilerne kører hurtigt. Det må Vejdirektoratet være klar over, hvorfor pligten til vedligeholdelse kan udtrækkes til også at sikre fri og sikker kørebane for denne type trafikanter. Vejdirektoratet må således kunne påregne, at knallerter vil køre hen over ristene i vejkanten, og at en niveauforskel af denne størrelse uanset om der er retningslinjer herfor eller ej er til fare. Retten finder herefter, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for sagsøgers ulykke. Vejdirektoratet dømt til at betale kr. 10.108,80 og kr. 6.300 i sagsomkostninger. Herregud anke?

20 Nyeste praksis Traditionelt: Strengt ansvar dvs. der skal ikke meget culpa til, hvis der er konstateret en skade. Tilsvarende hæftelse for udførende selvstændig 3. mand.men gælder det mon stadig? Ex. Vestre landsrets dom af 27. september 2012 i sag B-0008-12 (utrykt). Knallertkører kørte ude i siden af hovedvejen mellem Herning og Skive på vej mod Sunds en aften, højest 30 km i timen, da knallertens forhjul [ramte] asfaltkanten ned mod afløbsristen. Hjulet gled og han kurede på kørebanen og pådrog sig personskade og skade på knallert, og krævede erstatning fra Vejdirektoratet. Retten i Herning: Det er helt almindeligt, at sådanne bløde trafikanter holder sig så langt til højre som muligt også selvom dette betyder, at de kører på den anden side af kantlinjen. Dette gælder især på en trafikeret vej som den pågældende, hvor bilerne kører hurtigt. Det må Vejdirektoratet være klar over, hvorfor pligten til vedligeholdelse kan udtrækkes til også at sikre fri og sikker kørebane for denne type trafikanter. Vejdirektoratet må således kunne påregne, at knallerter vil køre hen over ristene i vejkanten, og at en niveauforskel af denne størrelse uanset om der er retningslinjer herfor eller ej er til fare. Retten finder herefter, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for sagsøgers ulykke. Vejdirektoratet dømt til at betale kr. 10.108,80 og kr. 6.300 i sagsomkostninger. Herregud anke?

21 Nyeste praksis Ex. Vestre landsrets dom af 27. september 2012 i sag B-0008-12 (utrykt) - fortsat Landsretten: [Knallertkøreren] har ikke ved de fremlagte fotografier eller på anden måde bevist, at der var niveauforskel mellem afløbsristen og asfalten på ca. 3,9 cm. Det lægges derimod efter bevisførelsen for landsretten til grund, at afløbsristen lå ca. 2,5-3 cm under vejbelægningen svarende til den normale placering af afløbsristen. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at ristens placering i forhold til den omgivende asfaltbelægning var uforsvarlig. Vejdirektoratet er derfor ikke erstatningsansvarlig for [knallertkørerens] ulykke den 4. juli 2009. Landsretten frifinder derfor Vejdirektoratet. Helt almindelig culpa!

22 Nyeste praksis Ex. FDM mod Vejdirektoratet - Østre landsrets dom af 14. marts 2014, henvist fra Københavns Byret, gengivet i UfR 2014, side 1902: To billister havde påkørt et hul på en tilkørsel til en motorvej, så det ene hjul var blevet beskadiget. Skønsmanden: Et hul bør anses for trafikfarligt hvis det 1) befinder sig i de spor, hvor trafikken kører, 2) hvis det har en størrelse og dybde, så et vognhjul kan køre ned i det og 3) hvis køretøjets hastighed er så stor, at dækkets højde og lufttryk ikke kan afværge en beskadigelse. Altså en kombination af hullets placering, størrelse/dybde og hastighed. Dette hul var trafikfarligt. Landsretten: Skøn baseret på dårlige fotos og angivelsen af, at hullet var trafikfarligt baseret på, at de to biler blev beskadiget i forbindelse med påkørslen af hullet. Over for dette står [Vejdirektoratets] forklaring, hvorefter der ved vurderingen af, om et hul i vejbelægningen skal betegnes som trafikfarligt, fra vejmyndighedens side lægges vægt på, om hullet har en sådan dybde eller karakter eller placering i forhold til køresporet, at et køretøj kan komme ud af kurs i tilfælde af påkørsel. Også kørehastigheden på vejstrækningen indgår i vurderingen. Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Vejdirektoratets kriterier for vurderingen af et huls trafikfarlighed og dermed prioriteringen af, hvilke huller i vejbelægningen der skal udbedres straks, og hvilke huller der skønnes ikke at være af helt så hastende karakter med hensyn til udbedring. Tilsyn hver anden dag, observation af hul, lavet hurtigt efter påske. => Ikke culpa.

23 Hvad gør vi? Sørg for at opretholde en ajourført vejfortegnelse med angivelse af klassifikation, særlige forhold, evt. trafikintensitet osv. Sørg for at udarbejde en tilsynsplan Sørg for at sikre, at tilsynsplanen overholdes! Særligt om vejarbejder husk kommunen hæfter for entreprenørens fejl: Sørg for at kontrakten indeholder fornødne anvisninger til entreprenøren om afmærkning, særlige forhold mv Sørg for at sikre, at vejarbejder monitoreres ved intenst bygherretilsyn Sørg for at iværksætte øget vejtilsyn ved vejarbejder

Spørgsmål? 24

25 Domspraksis yderligere henvisninger Til den særligt interesserede, der ønsker mere viden kan nedenstående teori/praksis anbefales Det objektive ansvar Bo von Eyben og Helle Isager, Lærebog i erstatningsret, 7. udgave, side 176ff. Det generelle ansvar U1996.43/2H, U1998.1061V. Særligt om ansvar i forbindelse med snerydning/glatførebekæmpelse FED1996.1392, U1998.1706V, U2000.483Ø.

26 Kontakt Jacob Schall Holberg, advokat (H), LLM Member of the New York State Bar Advokat København Offentlig Virksomhed T +45 72 27 33 20 M +45 25 26 33 20 E jsh@bechbruun.com København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark Shanghai 1801, 18/F Shanghai Oriental Centre 699 Nanjing West Road Jing'an District, 200041 Shanghai T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 E info@bechbruun.com www.bechbruun.com