Referat fra mødet i Teknisk Udvalg. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)



Relaterede dokumenter
Landzonetilladelse til opførelse af garage- og værkstedshal, samt arealoverførelse

Referat fra mødet i By- og Planudvalget

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i By- og Planudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Hjørring Kommune vil gerne høre din mening om planforslaget.

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Temadag om risikovirksomheder

Forslaget til lokalplan 317 har været i offentlig høring fra den 24. februar til den 20. april 2011.

Bilag 3. Genbehandling af forespørgsel om arealudlæg på Mølleskovvej til boligformål

24.01.O07. Forslag Offentlige formål i Ølgod TILLÆG 17 RAMMEOMRÅDE O07

VEJLEDNING. Efter den politiske behandling vil ejere, naboer og bidragydere blive orienteret om den politiske beslutning.

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

T I L L Æ G N R. 3 7 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

LOKALPLAN NR. 102 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED STAVSHEDEVEJEN 10

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan for erhvervsområde ved Skærbækvej og Vejle Landevej. Forslag vedtaget af Fredericia Byråd den xx. xx.

Bilag 3. Notat. Prioritering af ansøgning om lokalplan for udvidelse af Megacenter HOLBÆK KOMMUNE

Referat fra mødet i Miljø- og Teknikudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Bilag 2. NOTAT - Indkomne bemærkninger til tillæg til Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft

Tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

030 Boliger ved Byvej

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

KOMMUNEPLAN

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

24.01.O07. Offentlige formål i Ølgod TILLÆG 17 RAMMEOMRÅDE O07

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

MILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ

Centerformål, Sønderbrogade Centerformål, Sønderbrogade

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Miljøvurdering af lokalplan støj og luft

Referat fra mødet i By- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 22. oktober Meldahls Rådhus Byrådssalen. Mødetidspunkt: Kl.

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

3. Baggrund. 4. Relationer til mål. 5. Sagsfremstilling

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16

Godkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan 639 Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljørapport DAKA ved Assentoft. Randers Kommune. Havndal SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

7. Miljøvurdering 171

Sag nr.: TEKNISK UDVALG REFERAT. Ansøgning om udvidelse af Netto, Grønnegade i Bjerringbro

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

041 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken 8 10

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Planlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse

Kommuneplantillæg 22/2009 for Kongevejen

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune

Lokalplan nr. E.317/C inkl. tillæg nr. 1. Erhvervsareal for mejerivirksomhed og centerformål beliggende ved Mammen Byvej, Mammen

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for: NORRECCO LYNGE Anlæg til modtagelse og behandling af affald

Landzonetilladelse til opførelse af ny bolig på Egtvedvej 167, 6040 Egtved

FREDENSBORG-HUMLEBÆK KOMMUNE. Lokalplan H29. for et område ved Torpenvej i Humlebæk

FORSLAG. Kommuneplantillæg 22. Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50.

Centerområde Aastrupvej

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Det fremgår af ansøgningen, at andelen af detailhandel vil blive reduceret med udvidelsen jf. bilag 2.

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

Prioritering af ansøgning om lokalplan og kommuneplantillæg for boliger ved Åvangsvej, Holbæk. Dennis Granell

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 15

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Albertslund Kommune. Lokalplan nr Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

Afgørelse i sagen om opførelse af lagerhal ved Ilskov i Herning Kommune.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Danmark i balance. Ved Else Marie Nørgaard og Gert Agger. Naturstyrelsen Roskilde

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tillæg nr. 10 Boligområde ved Oremosevej/ Hjørringvej, Sindal Hjørring Kommuneplan 2016

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Transkript:

Referat fra mødet i Teknisk Udvalg (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 24. september 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer: Formand: Mads Lund (T) Næstformand: John Bader (Løsgænger) Børge Larsen (V) Ivan Toftgaard (F) Lars Ejby Pedersen (A) Side 1

Indholdsfortegnelse 95 Godkendelse af dagsorden...3 96 Igangsættelse af klimatilpasningsprojekter...4 97 Ansøgning om etablering af risikovirksomhed på Europavej 18...6 98 Ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af garage- og værkstedshal...9 99 Ansøgning om tildeling af detailhandelskvote på ejendommene Korskærvej 27 og 29...11 100 Præsentation af serviceniveau og vejnet for funktionsudbud samt redegørelse for tilstanden af kommunens veje...14 101 Orientering om Trekantområdets høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse 2013...15 102 Lukket - Tildeling af taxi tilladelser...17 103 Lukket - Orientering...18 Side 2

95 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Teknisk Udvalg Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Godkendt. Side 3

96 Igangsættelse af klimatilpasningsprojekter Sagsnr.:13/1064 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Miljøministeriet besluttede i 2012, at forsyningsselskaberne kan medfinansiere projekter, der vedrører områder, hvor der er snitflader mellem klimatilpasning af spildevandsområdet og kommunale skattefinansierede opgaver eller private projekter. Første ansøgningsfrist var i første kvartal 2013, mens næste ansøgningsfrist forventes at blive første kvartal 2014. Projekter, som godkendes i 2013 og 2014 er underlagt særlige regler, som gør det muligt, at forsyningsselskaberne finansierer dem 100 %. Fredericia Spildevand og Teknik & Miljø fik derfor i foråret udarbejdet en analyse med henblik på at finde oplagte projekter, som kunne iværksættes med kort frist. Der blev fundet tre projekter, som blev vurderet hensigtsmæssige at udføre både ud fra Fredericia Spildevands og Fredericia Kommunes synspunkt (yderlig beskrivelse findes i bilag): Ullerup Bæk Etablering af en eller flere permanente søer eller vådområder. Ullerup Bæk projektets formål er, at reducere risikoen for oversvømmelse af Vejlevej ved Madsbyparken, området ved Fredericia Banegård og Strandvejen ved Prangervej. Erritsø Bæk Etablering af en eller flere permanente søer eller vådområder samt voldanlæg ved Fredericia Centralrenseanlæg. Erritsø Bæk projektets formål er, at reducere risikoen for oversvømmelse af renseanlægget og Strandvejen ved Røde Banke. Korskilde Sø Eksisterende regnvandsbassin oprenses og udvides, og der etableres LARløsninger (LAR = Lokal Afledning af Regnvand) i et nærliggende fælleskloakeret område. Korskilde Sø projektets formål er, at reducere risikoen for overløb af spildevand til regnvandsbassinet og reducere sårbarheden overfor klimaændringer. De tre projekter blev principgodkendt af Byrådet den 4. marts 2013 samtidigt med, at borgmesteren blev bemyndiget til at indgå de fornødne aftaler med Fredericia Spildevand. I august meddelte Forsyningssekretariatet godkendelse af projekterne vedrørende Erritsø Bæk og Korskilde Sø. Ullerup Bæk projektet afventer endnu godkendelse. Økonomiske konsekvenser: De to godkendte projekter har en samlet anlægssum på 20,0 mio. kr. og kan jævnfør lånebekendtgørelsen lånefinansieres. Side 4

Realiseringen af projekterne forudsætter, at Fredericia Kommune optager lån til deres udførelse. Fredericia Kommunes omkostninger til projekterne viderefaktureres 100 % til Fredericia Spildevand. Fredericia Kommune vil derfor være omkostningsneutral i hele tilbagebetalingsperioden, og lånerammen vil ikke blive belastet. Kommunen optager lån med 25 års løbetid. Ifølge aftale med Fredericia Spildevand ønskes lånet optaget med 50 % i variabel rente og den resterende del med fast rente. Vurdering: Gennemførsel af projekterne vil afhjælpe kendte problemstillinger med hensyn til oversvømmelse af byområder og indfaldsveje. Derudover vil der med projekterne skabes mulighed for flere bynære naturoplevelser, øget rekreativ værdi og bedre rensning af regnvandet. På den baggrund kan projekterne anbefales. Indstillinger: Trafik & Renovation og Natur & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, 1. at optagelse af lån på i alt 20,0 mio. kr. med en løbetid på 25 år godkendes og 2. at der søges om rådighedsbeløb på 20,0 mio. kr. og anlægsbevillingen på 20,0 mio. kr. frigives. Bilag: Åben - Notat om igangsættelse af klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Anbefales. Side 5

97 Ansøgning om etablering af risikovirksomhed på Europavej 18 Sagsnr.:13/5596 Sagen afgøres i: Teknisk Udvalg Sagsbeskrivelse: Virksomheden Elbo Logistik Partner A/S, Europavej 18, har ansøgt om at blive godkendt som risikovirksomhed. Virksomheden fungerer som mellemlager for en række forskellige kunder og oplagrer bl.a. miljøfarlige stoffer (f.eks. pesticider og insektmidler) og mindre mængder brandfarlige produkter. Virksomheden havde oprindeligt lager i ældre bygninger på Ole Rømers Vej 10, men etablerede sig i 2006 i nye lokaler på Europavej 18 og fik samme år lov til at oplagre giftige, brandnærende og miljøfarlige produkter i mængder, der holder sig under grænserne for risikovirksomhed. Natur & Miljø har i forbindelse med det almindelige miljøtilsyn ved flere lejligheder måttet indskærpe, at oplaget af farlige stoffer ikke måtte vokse sig så stort, at der bliver tale om risikovirksomhed, da dette vil kræve forudgående planmæssig accept og derudover accept efter risikobekendtgørelsen. Etablering af det ansøgte oplag vil ikke være foreneligt med den nugældende lokalplan for området (LP 108). En tilladelse vil derfor have som forudsætning, at der udarbejdes en ny lokalplan for området. Elbo Logistik Partner har tilkendegivet, at det er en forudsætning for at fortsætte med at drive deres virksomhed på adressen, at de får lov til at blive risikovirksomhed. Teknisk Udvalg skal således tage stilling til, om plangrundlaget bør ændres, så det giver mulighed for at etablere risikovirksomheder i området på Europavej. Økonomiske konsekvenser: I dag er der i Fredericia Kommune 10 risikovirksomheder 3 kolonne II og 7 kolonne III virksomheder. Godkendelse mv. af og inspektioner hos risikovirksomheder kræver betydelige ressourcer. De 10 eksisterende risikovirksomheder medfører hos Brand & Redning et ressourceforbrug på 1 årsværk til inspektioner og sagsbehandling. I Natur & Miljø er der, for så vidt angår 4 risikovirksomheder, hvor kommunen er koordinerende miljømyndighed, i indeværende år påregnet et ressourceforbrug på i nærheden af 1/3 årsværk. Elbo Logistik Partner A/S vil hvis ansøgningen imødekommes skulle godkendes som en kolonne II risikovirksomhed, hvilket indebærer, at det være Fredericia Kommune, der skal godkende den. Det vil kræve en betydelig indsats fra både Natur & Miljøs og Brand & Redning. Hertil kommer de efterfølgende inspektioner mv. Som det ser ud nu, er der udover Elbo Logistik Partner A/S - 2 nye risikovirksomheder undervejs: DB Schenker (Kombiterminalen i Taulov) Side 6

og Banedanmark (godsbanearealet). Dette skyldes en ændring af risikobekendtgørelsen, hvorved midlertidig henstilling af vogne mv. med miljøfarlige og giftige stoffer kan være risikovirksomhed. DB Schencker og Banedanmark vil således skulle godkendes som risikovirksomheder for at kunne fortsætte deres nuværende aktiviteter uændret. Begge virksomheder har derfor ansøgt om at blive godkendt som kolonne III risikovirksomheder for at kunne fortsætte de hidtidige aktiviteter - ikke med henblik på at udvide oplagsmængderne. At virksomhederne ansøger om at blive godkendt som kolonne III virksomheder, medfører, at det er staten, der skal behandle deres ansøgninger og meddele de eventuelle godkendelser. På risikosiden vil Brand & Redning blive inddraget i betydeligt omfang i den forbindelse. Det skal tilføjes, at tilgang af risikovirksomheder også stiller krav til Brand & Rednings operative afdeling, der skal råde over det rigtige udstyr og være trænet til og forberedt på indsats på virksomhederne. Tilgang af risikovirksomheder indebærer, at Brand & Rednings risikobaserede dimensionering vil skulle revurderes. Vurdering: Der er både forhold, som kan tale for, og forhold, der kan tale imod at tillade øget oplag og dermed risikovirksomhed i området. Imod taler, at virksomheden ligger i indvindingsopland til Børup og Skærbæk vandværker, og at bl.a. oplaget af pesticider og insektmidler udgør en potentiel trussel for grundvandet. I 2012 blev der lavet ny lokalplan (nr. 310) for det tilgrænsende Børupområde, hvori et vigtigt hensyn er at beskytte grundvandet. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der i lokalplanområdet ikke må udøves virksomhed, som kan medføre risiko for forurening af grundvandet. Den hidtidige praksis i området har været at sige nej til virksomheder, der ønsker at overskride grænserne for risikovirksomhed (Bendix transport, Europavej 40). Hvis der tillades risikovirksomheder i området ved Europavej, vil der skulle udlægges en planlægningszone på 500 m rundt om virksomhederne. Disse zoner vil berøre boligerne i Børup landsby. En konkret vurdering af den maksimale konsekvensafstand efter reglerne i risikobekendtgørelsen vil dog i mange tilfælde føre til en kortere afstand end 500 meter. I den aktuelle sag vil afstanden formentlig blive væsentligt mindre og måske endda kunne holdes indenfor virksomhedens eget skel, da ansøgningen alene drejer sig om oplag af miljøfarlige stoffer. På den anden side set er der allerede en risiko forbundet med virksomhedens eksisterende oplag, der som nævnt ligger lige under grænsen for risikovirksomhed. Hvis virksomheden bliver risikovirksomhed, vokser det samlede oplag af miljøfarlige stoffer fra omkring 150 tons til omkring 300 tons altså det dobbelte. Der vil imidlertid komme mere styr Side 7

på forholdene, da risikoreglerne indebærer, at der vil skulle stilles skærpede krav om foranstaltninger til at forebygge og afværge udslip/forurening. Et andet forhold, der kan spille ind i vurderingen, er, at der allerede findes en eksisterende risikovirksomhed i Taulov, AGA, der ligger på C.F. Tietgensvej og er omfattet af LP 31A. AGA er risikovirksomhed på grund af gasoplag. Desuden skal det nævnes, at DB Schenker (kombiterminalen), der som nævnt har ansøgt om at blive godkendt som kolonne III risikovirksomhed for at kunne fortsætte virksomheden som hidtil, ligesom Elbo Logistik Partner A/S ligger indenfor indvindingsoplandet til Børup og Skærbæk vandværker og indenfor LP 108 - dog i et andet delområde, som muliggør risikovirksomhed. Natur & Miljø og By & Erhverv finder, at fordelene ved at godkende Elbo Logistik Partner A/S som risikovirksomhed med den nuværende beliggenhed ikke kan opveje ulemperne. Derfor anbefaler de to afdelinger, at ansøgningen ikke imødekommes, idet det skal tilføjes, at virksomheden jo selv har valgt at placere sig på den nuværende lokalitet i 2006 inden for et område, hvor lokalplanen ikke muliggør risikovirksomhed. Indstillinger: By & Erhverv og Natur & Miljø indstiller, at det meddeles Elbo Logistik Partner A/S, at kommunen ikke er indstillet på at igangsætte en planlægning, der muliggør risikovirksomheder inden for det område af lokalplan nr. 108, hvor virksomheden ligger. Bilag: Åben - elp aga db schenker bendix.bmp Åben - Elbo Logistik Partner har ansøgt om at blive risikovirksomhed - elp.bmp Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Godkendt. Side 8

98 Ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af garage- og værkstedshal Sagsnr.:13/1577 Sagen afgøres i: Teknisk Udvalg Sagsbeskrivelse: Dansk Autohjælp har ansøgt om tilladelse til at opføre en garage- og værkstedsbygning på 354 m 2 på ejendommen Pjedstedvej 93, matr.nr. 31f, Pjedsted By, Pjedsted. Der søges samtidigt om tilladelse til at overføre ca. 3800 m 2 landbrugsjord til erhvervsejendommen. Det ansøgte kræver landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Der har været erhverv på ejendommen i flere årtier. I 1973 blev en værkstedshal på 444 m 2 opført. Ifølge ejeren blev denne anvendt som snedkerværksted frem til 1986, hvor han købte ejendommen. Siden 1986 har ejer drevet virksomheden Dansk Autohjælp fra ejendommen. I 1987 blev der opført en garagehal på 216 m 2 efter landzonetilladelse fra det daværende Vejle Amt. Fredericia Kommune meddelte i 2009 landzonetilladelse til opførelse af en administrations- og velfærdsbygning på 143 m 2. Ejendommen ligger inden for kommuneplanens lokalplanramme HL.1 A. Dette område er udlagt til landområde, jordbrugsområde, naturområde. Ejendommen ligger samtidigt i en af kommunens fire landskabsparker, Elbodalen. Af lokalplanrammens bebyggelsesregulerende bestemmelser fremgår det bl.a., at området skal friholdes for yderligere bebyggelse bortset fra bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Naboen på Vestervang 21 har i en kommentar til ansøgningen oplyst, at opførelse af ansøgte hal vil fratage hende eftermiddags- og aftensol samt udsigt fra hendes bolig. Endvidere fremfører naboen, at der i forvejen periodevis er en hel del motorstøj og larm fra Dansk Autohjælp. Det gælder specielt om sommeren, hvor der ofte arbejdes med åbne porte i værkstederne. Endelig spørger naboen til, om der er tale om den rette placering af denne type virksomhed altså hvorvidt den i stedet burde placeres i et erhvervsområde. Ansøger har bemærket, at den ansøgte hal vil lægge en dæmper på eventuelle støjgener, fordi en del aktiviteter flyttes indendørs. Virksomheden overholder de pt. gældende miljøkrav. Sagen var på dagsordenen for Teknisk Udvalgs møde den 16. april 2013, men blev taget af dagsordenen efter anmodning fra ansøger, der vil gå i dialog med den nærmeste nabo om mulighederne for at håndtere de gener, som naboen frygter. Natur & Miljø har afholdt møde med virksomheden vedr. muligheden for anden placering af virksomheden, samt evt. opkøb af naboejendommen. Ejer oplyser, at hans nabo ikke er Side 9

indstillet på at sælge sin ejendom, samt at han for sit eget vedkommende ikke er indstillet på at flytte sin virksomhed til en anden placering. For det første betyder den nuværende placering af virksomheden, at vejassistance hurtigt kan nå frem til dækningsområderne Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart. For det andet er der investeret 3 mio. kr. i administrations- og velfærdsbygningen i 2009. Ansøger ønsker derfor nu en afgørelse på sin ansøgning. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Da der på ejendommen allerede findes erhvervsbygninger, vil endnu en hal ikke i sig selv fremstå som et nyt fremmedelement i landskabet, men den vil tillægge det eksisterende erhvervsbyggeri ekstra tyngde. Natur & Miljø vurderer således, at opførelse af endnu en værksteds- og garagehal i tillæg til de to eksisterende haller samt tilkøb af yderligere jord til virksomheden vil bevirke, at den samlede ejendom vil fremstå mere markeret end nu. Kommuneplanens retningslinje omkring landskabsparkerne og lokalplanrammerne for området, angiver, at der skal tages hensyn til bebyggelse og udvidelse. Natur & Miljø vurderer, at den ansøgte hal ikke vil påvirke de landskabelige hensyn i væsentlig grad. En fortsat udvidelse af virksomheden sandsynliggør ekstra gene for naboen på Vestervang 21 i form af ekstra trafik og støj mv. Den aktuelle udvidelse i form af den ansøgte hal vil dog reducere den støj, der hidrører aktiviteter, der flyttes indendørs. Hvis virksomheden forsat udvikler sig med deraf afledt behov for yderligere udvidelser af bygninger og arealer, er det et spørgsmål, hvorvidt dens placering er hensigtsmæssig. Det kunne derfor overvejes at gøre ansøger opmærksom på, at der ikke uden videre kan forventes tilladelse til yderligere udvidelser af virksomheden. Indstillinger: Natur og Miljø indstiller, at der meddeles landzonetilladelse til ansøgte. Bilag: Åben - Kort og bygningsoversigt og gadefoto_pjedstedvej 93.pdf Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Godkendt. Side 10

99 Ansøgning om tildeling af detailhandelskvote på ejendommene Korskærvej 27 og 29 Sagsnr.:13/9208 Sagen afgøres i: Teknisk Udvalg Sagsbeskrivelse: Dennis Larsen, Bender Marketing, har på vegne af en butikskæde ved mail af 5. september 2013 ansøgt om tildeling af 4000 m 2 af detailhandelskvoten for aflastningscentret ved Vejlevej. På ejendommene Korskærvej 27 og 29 ønsker butikskæden at opføre 2 sammenbyggede udvalgsvarebutikker på hver 2000 m 2. De planlagte butikker vil få et forholdsvis stort kundeopland og handler med varer, hvor det er vigtigt, at der er god adgang med bil. Det er oplyst, at der til en af butikskædens andre butikker i en af landets større byer kommer 2-300.000 kunder årligt. Butikskæden ønsker derfor ikke en placering i bymidten. Vejadgangen til de to butikker ønskes at foregå fra Vejlevej som en fælles vejadgang til en fælles p-plads. Ejendommene er omfattet af byplanvedtægt nr. 9, der fastlægger anvendelsen til erhvervsformål, industrivirksomheder. Ifølge byplanvedtægten skal vejadgangen primært ske fra Korskærvej. De to ejendomme, der indtil for nylig har været anvendt til henholdsvis lagerog kontorformål, planlægges nedrevet. Grundarealet er på i alt 9.190 m 2. Hvis Teknisk Udvalg imødekommer ansøgningen skal der som følge af den ønskede ændrede anvendelse efterfølgende udarbejdes en lokalplan for de to ejendomme. En tildeling på 4000m 2 af detailhandelskvoten indebærer desuden at en detailhandelskvote i en gældende lokalplan skal mindskes tilsvarende. Dette kan ske ved udarbejdelse af en ny lokalplan for området omfattet af lokalplan 295, Fredericia Megacenter. Derved kan detailhandelskvoten der nedsættes fra 13.000m 2 til 9.000m 2. Da der kun er opført 4000 m 2 til Idémøbler vil der således fortsat være mulighed for at kunne opføre 5.000m2. Ifølge Kommuneplan 2009-2021 er ejendommene en del af delområde V.C.1, Centerområde ved Vejlevej. Økonomiske konsekvenser: Bygherren vil blive pålagt evt. udgifter til ændring af vejadgang til at foregå fra Vejlevej. Vurdering: By & Erhverv vurderer, at det er positivt for Fredericias udvikling, at der i den vestlige bydel placeres butikker, hvor det er vigtigt for kunderne, at der er god adgang med bil. By & Erhverv finder desuden, at vareudbuddet kan supplere de eksisterende butikker og finder det positivt, at butikkerne kan trække kunder til Fredericia fra et større opland. Aflastningscentret Fredericia Vest er i lighed med andre detailhandelsområder på grund af planloven pålagt en kvote for, hvor Side 11

meget nyt butiksareal der må bygges. Pt. er der en uudnyttet kvote til nybyggeri på 10.280 m 2. For ikke at fastlåse den resterende rummelighed i detailhandelskvoten bør der fastlægges en frist for udnyttelsen af en tildelt kvote. En forudsætning for, at ejendommene kan ændre anvendelse er som nævnt, at der udarbejdes 2 lokalplaner. For at sikre at ejendommene ikke anvendes til små butikker, som burde ligge i bymidten, vil det være hensigtsmæssigt også i lokalplanen for Korskærvej 27-29 at fastsætte minimumsstørrelser for butikkerne, ligesom det blev gjort i lokalplan nr. 295 for Fredericia Megacenter. Det forventede store antal kunder vil medføre en yderligere trafikbelastning af Vejlevej og vil formentlig indebære, at det netop ombyggede trafikanlæg med bl.a. træer ved indkørslen til Toyota og Fredericia Megacenter finansieret af Idémøbler vil skulle ombygges til et egentligt lyskryds. Ifølge Vej & Park er det teknisk muligt at etablere et lyskryds, men Vej & Park finder det betænkeligt, at lyskrydsene etableres med så kort afstand. De mange lyskryds på Vejlevej kan medføre, at flere trafikanter vælger Korskærvej som smutvej. Selv hvis virksomheden havde kunnet acceptere en vejadgang alene fra Korskærvej, ville det være uhensigtsmæssigt at belaste en forholdsvis boligorienteret vej med en så stor trafikmængde som den forventede. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, 1. at der tildeles ansøger en detailhandelskvote på 4000 m 2 til 2 udvalgsvarebutikker à 2000 m 2 2. at detailhandelskvoten tildeles med en frist for ansøgning om byggetilladelse den 31. december 2015 3. at detailhandelskvoten på 4000m 2 overføres fra området omfattet af lokalplan nr. 295 4. at det meddeles bygherren, at eventuelle udgifter til ændring af vejadgang til at foregå fra Vejlevej bekostes af bygherren 5. at den ændrede anvendelse indebærer, at der skal tilvejebringes en ny lokalplan for Korskærvej 27-29 samt en ny lokalplan for området ved Fredericia Megacenter 6. at der i lokalplanen fastsættes minimumsstørrelse for butikkerne Bilag: Åben - vejlevej 27 og 29 kort.pdf Side 12

Åben - Ansøgning om etablering af udvalgsvarebutik på adresserne Korskærvej 27 & 29, Fredericia Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Godkendt. Side 13

100 Præsentation af serviceniveau og vejnet for funktionsudbud samt redegørelse for tilstanden af kommunens veje Sagsnr.:13/5063 Sagen afgøres i: Teknisk Udvalg Sagsbeskrivelse: I henhold til beslutning på Teknisk Udvalgs møde den 11/6 2013, skal der hermed ske præsentation af serviceniveau og vejnet for funktionsudbuddet på asfaltområdet. Herudover redegøres der for tilstanden af kommunens veje, både for det vejnet der udbydes i funktionsudbud, og for det resterende vejnet. Veje der egner sig til funktionsudbud er veje på landet, der er ukomplicerede at vedligeholde. For Fredericia Kommune drejer det sig om 160 km. veje. Det er muligt at medtage boligveje i tilknytning til de veje der udbydes, for at skabe et en større sammenhæng i vejnet for funktionsudbud. Dette vil betyde at der udbydes 193 km. Kort over funktionsudbuds strækninger er vedlagt, funktionsudbudsstrækninger er markeret med grøn. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det vurderes, at det omhandlede vejnet er egnet til funktionsudbud og, at serviceniveau bør fastlægges ud fra hvad der samlet set over tid medfører den laveste driftsomkostning. Indstillinger: Vej og Park indstiller, at det omhandlede vejnet på 193 km. sendes i funktionsudbud og, at tildeling af kontrakt sker på basis af laveste pris. Bilag: Åben - Bilag 1 FU strækninger.pdf Åben - 160 km FU.pdf Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Godkendt som indstillet dog ønskes det at der i udbuddet er en option på, at villavejene udgår. Side 14

101 Orientering om Trekantområdets høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sagsnr.:13/6538 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Miljøministeren har sendt Forslag til landsplanredegørelse 2013 med miljøvurdering i 13 ugers offentlig høring frem til den 27. september 2013. Forslaget og miljøvurderingen kan ses på: www.naturstyrelsen.dk/landsplanredegoerelse2013 Forslag til Landsplanredegørelsen omhandler i hovedtræk forhold vedrørende: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet Danmark i en nordisk og europæisk kontekst Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi Bæredygtige byer Udviklingen i hovedstadsområdet Landdistrikter i udvikling Det åbne land. Trekantområdet vil i det fælles høringssvar i hovedtræk påpege følgende: At vi ser meget positivt på, at Trekantområdet er udpeget som storbyregion. At det er Trekantområdets opfattelse, at der bør etableres et standsningssted for hurtigtog i Trekantområdet. Stigende vejtrafik og trængsel i Trekantområdet bør afhjælpes ved etablering af en parallel forbindelse til den nye Lillebæltsbro. Som en storbyregion bør den store stigning i antallet af studerende på de videregående uddannelser i højere grad komme Trekantområdet til gode i form af flere uddannelsesretninger indenfor de videregående uddannelser. Det er problematisk at Trekantområdet ikke får de samme muligheder for at udvikle detailhandel som landets andre storbyregioner samt Esbjerg. (Afsnittet vedr. detailhandel er endnu ikke afklaret, se senere). Efter Trekantområdets opfattelse vil det give et tiltrængt løft at etablere en midtjysk motorvej ned igennem Jylland. Vi har noteret os at ministerudvalget har nedsat et vækstteam vedrørende turisme og oplevelsesøkonomi. Vi finder at det er vigtigt, at der udvikles målrettede planværktøjer der kan understøtte udviklingen af turismen i Billund. Trekantområdet mener at der hurtigt bør igangsættes undersøgelser af muligheden for at etablere lyntog til Tyskland fra Jylland. Side 15

Sluttelig kvitterer Trekantområdet for at Miljøministeriet, efter et oplæg fra Vejen Kommune, har igangsat et udredningsarbejde, hvor det blandt andet vurderes, om grænsen for lokalplanpligt på en samlet virksomhedsstørrelse på 1.500 2.000 m 2 efter en udvidelse er hensigtsmæssig. Vedlagte bilag (Høringssvar fra Trekantområdets Danmark til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 ) viser høringssvaret som det præsenteres for bestyrelsen for Trekantområdet den 13. september. Der kan efter mødet komme ændringer til detailhandelsafsnittet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, at orientering foretages. Bilag: Åben - Høringssvar fra Trekantområdet Danmark til Forslag til Landsplanredegørelse 2013.pdf Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Orienteringen blev taget til efterretning. Side 16

102 Lukket - Tildeling af taxi tilladelser Sagsnr.:13/5220 Sagen afgøres i: Teknisk Udvalg Bilag: Lukket Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Udvalget godkendte indstillingens pkt. 1 og at der nedlægges to taxitilladelser. Side 17

103 Lukket - Orientering Sagsnr.:13/136 Sagen afgøres i: Teknisk Udvalg Bilag: Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-09-2013: Orienteringen blev taget til efterretning. Side 18

Underskriftsside Mads Lund John Bader Lars Ejby Pedersen Ivan Toftgaard Børge Larsen