Referat Byrådet : Mandag den 23. februar 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:30 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Per Christensen (A) Peter Poulsen (A) Thomas Horn (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Jens Bertram (C) John Calberg (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Morten Westergaard (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Ib Kirkegaard (O) Katrine Vendelbo Dencker (O) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Freja Södergran (1. suppleant - O) Fraværende: Marlene Harpsøe Sagsoversigt 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere...3 02. Godkendelse af dagsorden...4 03. Fælles HH-strategi...5 04. Forslag til lokalplan 1.153 Hotel Marienlyst, forslag til kommuneplantillæg 19 og afgørelse om miljøvurdering...8 05. Blandet bolig og erhverv på Rønnebær Allé 104, Helsingør - fornyet projektoplæg...13 06. Nedlæggelse af den offentlige vej Højvangen 15-19, Espergærde...18
07. Det tværkommunale kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid - godkendelse af milepælsplan...21 08. Eventuelt bredere samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og de 6 kommuner i Nordsjælland Vest...24 09. Nye vedtægter for Marienlyst Dige- og Kystsikringslag...26 10. Pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud...28 11. Kvote flygtninge og finansiering af integrationsområdet i 2015...33 12. Indgåelse af lejemål på Kronborg Kollegiet Rasmus Knudsens Vej...37 13. Etablering af Skæve Boliger...40 14. Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje...45 15. Forslag om at afskaffe ugentlig fremmødepligt for hjemløse...51 16. Status på og indstilling om salg af kommunale ejendomme...52 17. Digitale valglister på alle valgsteder...54 18. Låneoptagelse og omlægning af lån...57 19. Korrektion af budget og frigivelse af rådighedsbeløb - Nyt plejehjem i Hornbæk - frigivelse...61 20. Udvikling af Byrum 2015 - frigivelse...65 21. Udskiftning af vejbelysning - frigivelse...69 22. Sammenhængende Kulturhavn og legeplads - frigivelse...71 23. Julebæk Strand, sandfodring - frigivelse...75 24. Cykelsti på Skindersøvej - frigivelse...77 25. Renoveringsplan, Nordhavnen fase 2 + 3, ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb...80 26. Meddelelser...82 27. Lukket - Kompensation i forbindelse med ophør af forpagtningsaftale...83 28. Lukket - Overdragelse af areal...84 Bilagsliste...85
3 01. Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28712 Byrådet Sagsfremstilling Marlene Harpsøe (O) har den 18. februar 2015 meldt afbud p.g.a. sygdom. 1. suppleanten, Freja Södergran, er indkaldt i stedet for Malene Harpsøe (O) og har meddelt, at hun deltager i mødet. Indstilling Borgmesteren indstiller, 1. at det godkendes, at Marlene Harpsøe (O) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Freja Södergran er indkaldt som rette stedfortræder for Marlene Harpsøe (O). Beslutninger Byrådet den Indstillingerne blev godkendt.
4 02. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Beslutninger Byrådet den For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Ib Kirkegaard (O) stillede forslag om at trække sag nr. 14 tilbage til Socialudvalget. Forslaget blev godkendt. Dagsordenen blev godkendt med denne bemærkning.
5 03. Fælles HH-strategi Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2569 Byrådet HH-planstrategi - høringsversion.pdf Indledning/Baggrund Byrådet i Helsingør Kommune vedtog i januar 2013 en strategi for samarbejdet mellem Helsingør Kommune og Helsingborg Stad En sammenbunden stad 2035. En af indsatserne i strategien er, at arbejde for en fælles planstrategi. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med 2-3 personer fra hver af de to kommuner. Arbejdsgruppen har bestået af medarbejdere fra Strategisk Planering i Helsingborg Stad og fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i Helsingør Kommune. I løbet af 2013-2014 har der været afholdt fælles workshops med både politikere og embedsmænd, som har givet bidrag til den fælles planstrategi. I efteråret 2014 blev et udkast behandlet i HH-samarbejdets styregruppe. HH-Planstrategien peger på de områder og spørgsmål som byerne sammen kan udvikle sammen og på de områder, hvor byerne kompletterer hinanden. Slutleverancen er en oversigtlig og kort fremstilling i tekst og tegning, som beskriver nogle strategiske spor for udviklingen af En sammenbunden stad. Dokumentet har ikke karakter af en planstrategi i planlovens forstand, men skal i stedet ses som et politisk dokument, der tager stilling til retningen for den fælles udvikling, som Helsingborg og Helsingør ønsker at gennemgå sammen i de kommende år. Temaerne og de konkrete tiltag vil på lige fod med andre politiske og strategiske beslutninger - blive indarbejdet i forslag til Helsingør Kommunes Planstrategi 2015-2027, der behandles af Byrådet i foråret. HH-planstrategien forelægges udvalget med henblik på at sende den i høring hos andre udvalg og hos interessenter. Relation til vision og tværgående politikker En fælles planstrategi for Helsingør og Helsingborg ligger som en prioriteret indsats i En sammenbunden stad 2035 strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg. En fælles planstrategi lægger sig ligeledes op af Helsingør Kommunes visionspunkter om et levende sted og det særlige fokus, der er på kommunens nære beliggenhed til Sverige. Sagsfremstilling HH-planstrategien En grænseløs region har 3 hovedoverskrifter: Bo Bevæge Besøge Bo I HH er livskvalitet på programmet. Det er stedet, hvor du bor, fordi du har lyst. Byernes historie fortæller om to byer præget af visionære og handlekraftige mennesker. Fortællingerne handler om kreativitet og entreprenørskab i en grænseregion under konstant forandring. Som de eneste nabobyer langs Øresund, har HH en fælles identitet baseret på nærheden, stedets unikke kvaliteter og historie. Ved at komplettere hinandens tilbud og bruge de fælles styrker, er vi med til at udvikle hele regionen og bidrager til at positionere os internationalt. Den fælles HH-stad har til sammen storbyens kvaliteter og tilbud. Tilbud der skal udbygges yderligere i forhold til boliger, mobilitet, fritid, turisme, uddannelse og handel. Men vi har også frisk luft, ro og nærvær. Naturen, kulturen og de rekreative tilbud er i
6 særklasse og helt tæt på - faktisk bor du i HH midt i alt det, du normalt tager på ferie for at opleve. Bevæge I HH er bevægelse centralt. Vi er en sammenbunden stad i et knudepunkt. Mange transportformer og mennesker mødes mødet er grundlag for liv og udvikling. Øresund er verdens næstmest trafikerede farvand - veje og jernbaner skaber forbindelse i alle retninger mod Skandinavien og Europa. Ord, idéer og viden bevæger sig, varer bevæger sig og mennesker bevæger sig. I dagligdagen handler det om at skabe de fysiske rammer for sund, sikker og nem mobilitet for både HH s borgere og besøgende. På samme måde handler bevægelse om at skabe en digital infrastruktur, så erhvervsliv og uddannelse har de bedste muligheder for vækst og udvikling. Når du kommer til HH, er du tæt på centrum. Det er nemt at komme rundt afstandene er korte og man kommer langt til fods eller på cykel. Den gode tilgængelighed og de styrker der er forbundet med at ligge i et transportknudepunkt, skal HH bygge på fremover. En fast HH-forbindelse fra by til by vil bringe os endnu tættere på hinanden og knytte os sammen med resten af regionen og verden. Besøge HH er del af en metropolregion. Vi er det foretrukne sted, når storbyens turister søger strand, kyst, natur, små fiskerbyer, kulturtilbud og detailhandel i attraktive og autentiske bymiljøer. Vi har både byens puls og det åbne lands ro. De stedbundne kvaliteter vi har, skal udvikles løbende i samarbejde mellem de der bor her og de der besøger os. Når virksomheder og organisationer ser efter lokaliteter til konferencer eller events skal HH være førsteprioriteten, fordi service og professionalisme er i særklasse. Vi skal udnytte vores styrker til at give de besøgende en oplevelse, hvor de ved de får kvalitet og hvor de ydermere får lige det ekstra, de ikke havde ventet. Herudover rummer HH-Planstrategien nogle konkrete forslag til områder der kan udvikles i et fællesskab. Høring Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Økonomiudvalget tager stilling til at sende forslaget til HHplanstrategi i høring hos udvalgte interessenter og udvalgte fagudvalg Høring 8 uger Behandling af høringssvar i Økonomiudvalg Godkendelse af HH-planstrategi i HH-samarbejdets styregruppe Godkendelse af HH-planstrategi i Byråd og Kommunstyrelsen Interessenter Helsingør Kommunes stående fagudvalg, Øresundsakvariet, M/S Museet for Søfart, Teknisk Museum, Helsingør Kommunes Museer, Business and Event, Udvikling Nord, Erhvervs- og Industriforeningen, Turistforeningen, Kronborg Slot, By og Land, Scandlines, Sundbusserne, Detailhandelsforeningen i Helsingør Kommune, Visit Nordsjælland. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der er planlagt høring af politisk udvalg og interessenter over en periode på 8 uger i perioden 17. februar 2015 til den 7. april 2015.
7 Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at forslaget til den fælles HH-planstrategi sendes i høring i 8 uger hos fagudvalgene og til de udvalgte interessenter Beslutninger Økonomiudvalget den 16-02-2015 For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Jan Ryberg (L), Bente Borg Donkin (F), Ib Kirkegaard (O) og Henrik Møller (A) anbefaler indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingen Beslutninger Byrådet den For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Indstillingen blev godkendt med 23 stemmer mod 2 (Ø).
8 04. Forslag til lokalplan 1.153 Hotel Marienlyst, forslag til kommuneplantillæg 19 og afgørelse om miljøvurdering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/895 Byrådet Visualiseringer Marienlyst nov. 2014.pdf Fra Kristian Baatrup - redegørelse for ændrede forhold Visualiseringer 12.08.2014.pdf lkp1153 for Hotel Marienlyst og kommmuneplantillæg nr. 19 Indledning/Baggrund På Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 21. august 2014 behandlede udvalget et forslag til udbygning af Hotel Marienlyst, som grundlag for udarbejdelse af et lokalplanforslag og kommuneplantillæg. Et flertal i udvalget besluttede: at udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg igangsættes. Som baggrund for beslutning havde landinspektørkontoret fremsendt en projektmappe udarbejdet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel dat. 12. august 2015. Retsgrundlag Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 03.07.2013) Relation til vision og tværgående politikker En revitalisering og udbygning af Hotel Marienlyst, så det i langt højere grad lever op til nutidige krav i forhold til kapacitet, komfort og miljø, vil understøtte målene i Vision 2020 om at styrke indsatsen i forhold til besøgende. Sagsfremstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har i et samarbejde med bygherres rådgiver, landinspektør Kristian Baatrup udarbejdet et forslag til lokalplan 1.153 Hotel Marienlyst samt kommuneplantillæg 19. 1. Ændret projekt større byggeri I løbet af denne proces har bygherre udvidet projektet, således at volumenet på den ønskede værelsesfløj er blevet øget både i bredden (en gradvis udvidelse af gavlbredden op ad til) og i højden. Fremgår af vedhæftede bilag Visualiseringer nov. 2014. Landinspektør Kristian Baatrup har på vegne af bygherre sendt en anmodning om, at udvalget godkender det ændrede projekt som grundlag for lokalplanforslaget. Anmodningen er bilag til denne dagsorden Redegørelse for ændrede forhold dat. 06. januar 2015. Kristian Baatrup begrunder det ændrede projekt med, at den forudsatte etagehøjde ikke var tilstrækkelig til at kunne dække kravene til ventilation og øvrige tekniske installationer. Ændringerne i etagehøjderne betyder, at den totale højde på den nye værelsesfløj hæves
9 med ca. 1,40 m. Af anmodningen fremgår endvidere følgende: For at kunne tilfredsstille specielt udenlandske gæsters forventninger om værelsesindretning har man desuden set sig nødsaget til at revidere indretningsplanen med lidt dybere værelser. Denne ændring betyder, at facaden får et lidt andet udtryk, således at bygningen udbygges med ca. 70 cm i hver side for hver anden etage. 2. Centerets vurdering Højden på værelsesfløjen var i projektet fra august projekteret 4,1 m højere end det eksisterende hotelkompleks (og 3,4 m højere i forhold til det lodrette facadeelement med hotellets navn). I det ændrede projekt forhøjes værelsesfløjen med yderligere 1,4 m. Højdeforskellen til det eksisterende byggeri, som har facade mod Øresund, bliver herved 4,8 m og 5,5 m. Bredden af bygningen øges fra 17 m til 20,80 m. Hele hotelkomplekset er et meget sammensat byggeri med forskellig arkitektur og materialer. Værelsesfløjen, som den fremgår af projektet, der blev forelagt for udvalget den 21. august 2014, var i rimelig overensstemmelse med det gamle hotelkompleks fra 1900, trods den relativt store bygningshøjde. Den ønskede ændring af værelsesfløjens bygningskrop med den trinvise forøgelse af gavlbredden giver et mindre harmonisk udtryk og vil på grund af sit større volumen virke mere dominerende set fra de nærmeste nabobygninger. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer således, at det vedtagne grundlag fra august var bedre tilpasset området og rummede større arkitektoniske kvaliteter. 3. Forslag til lokalplan 1.153 Hotel Marienlyst Det foreliggende lokalplanforslag, indeholder efter ønske fra bygherre og dennes repræsentant, landinspektør Kristian Baatrup det ændrede projekt fra november 2014, hvor værelsesfløjen er forøget. Lokalplanforslaget omfatter arealet, hvorpå Hotel Marienlyst og Marienlyst Palæ ligger (enhed 1) og Marienlyst Strandpark ved Nationernes Allé (enhed 2). Lokalplanen aflyser herved to gamle lokalplaner og et nyligt godkendt lokalplantillæg, som gælder inden for det nye lokalplanområde. De væsentligste bestemmelser i de aflyste planer er overført til den nye lokalplan. Med lokalplanen sikres, at anvendelsen til offentlige og private formål fastholdes, samt at der skabes rammer for ombygningen af den eksisterende bebyggelse til hotel-, konference-, kasino- og spa- og wellness-formål. Den nye lokalplan giver mulighed for opførelse af en værelsesfløj (byggefelt A), en huludfyldning (byggefelt C), en tagterrasse (byggefelt D) og to ekstra etager på en eksisterende 2 etagers hotelbygning (byggefelt B). 3.1 Byggefelt A I byggefelt A kan der opføres en ny værelsesfløj i 6 etager med et bruttoetageareal på 4.100 m 2. Værelsesfløjen bygges vinkelret på det eksisterende hotelkompleks med en port over vejen til kasinoet. Bygningen bliver ca. 4,8 m og ca. 5,5 m højere end det nuværende hotelbyggeri. Forskellen skyldes, at det eksisterende hotels tagkote er 19.86, og at facaden med hotellets navn er 20.70 med halvcirkel, der når op i 22.58. Den fremtidige værelsesfløj får topkote 25.50. Den højeste bygning ved Strandalléen har topkote 25.70. 3.2 Byggefelt B
10 Inden for byggefelt B gives der mulighed for at bygge to etager ovenpå den nuværende toetagers bygning, som ligger med facade ud mod Grønnehave Strand. Den fremtidige bygning i byggefelt B får topkote 15.60 og er lavere end de højeste bygninger i det eksisterende hotelkompleks vest for byggefeltet og ligeledes lavere end boligbebyggelsen på Strandalléen, hvor topkoterne er mellem 16.80 og 25.70. Tilbygningen har et bruttoetageareal på 1.000 m 2. Bygningen tænkes anvendt til en udvidelse af konferencefaciliteterne. Bygningen bliver, med tilføjelse af de to etager, som det fremgår af de vedlagte visualiseringer, noget mere markant set fra Grønnehave Strand og fra Marinelyst Palæ. I forhold til kommuneplanens retningslinjer for bufferzone omkring Kronborg er byggefeltet beliggende i zone 4. I zone 4 må der ikke opføres byggeri, som forringer indsigten til Kronborg fra bufferzone 1,2 eller 3. Ny bebyggelse må ikke overskride højden af eksisterende bebyggelse i området. På trods af den forøgede højde, holder projektet sig lige under højden på den højeste af blokkene på naboejendommen på Strandalléen og er således ikke i strid med retningslinjerne. 3.3 Byggefelt C Byggeri inden for byggefelt C bliver opført som huludfyldning på landsiden af det eksisterende hotelbyggeri. Tilbygningen bliver ikke højere end det eksisterende hotelkompleks. Det samlede bruttoetageareal bliver 1.000 m 2. Denne udbygningsmulighed er overført fra lokalplan 1.82, som aflyses med denne lokalplan. 3.4 Byggefelt D I byggefelt D kan der opføres en tagterrasse mellem den nye værelsesfløj (A) og det eksisterende hotel. Terrassegulvet må ikke etableres højere end kippen på den nuværende hotelbygning, kote 19.86. Der etableres ikke sider på terrassen med undtagelse af påkrævede værn, som skal udformes med gennemsigtigt glas. Terrassen kan ikke overdækkes. Terrassens areal bliver 195 m 2. 3.5 Parkering Hotel Marienlyst disponerer over 250 parkeringspladser. Hotellet har foretaget optællinger, der viser, at der ved fuld belægning af hotellet er et overskud på 80 pladser. Det er derfor vurderet, at 250 pladser er tilstrækkeligt til den fremtidige daglige drift efter, at de 80 nye værelser er etableret. Desuden er der i hotellets umiddelbare nærhed både tog- og busstoppesteder. Ifølge Helsingør Kommunes parkeringsnormer skal der anlægges 1 p-plads pr. hotelværelse, det vil sige 80 nye pladser. Da det vurderede behov og dermed det planlagte antal p-pladser, således er lavere end det parkeringsnormerne forudsatte, er der udarbejdet et kommuneplantillæg, hvori normerne reduceres for det pågældende område, Se herom under Tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013. Lokalplanen sikrer, at der i ejendommens vestlige område reserveres et areal til etablering af 10 ekstra parkeringspladser. Disse pladser kan anlægges og aktiveres, såfremt der skulle opstå et øget parkeringsbehov. 4. Aflysning af lokalplaner Med den endelige vedtagelse af nærværende Lokalplan nr. 1.152 ophæves følgende lokalplaner: Lokalplan 1.1 Arealanvendelse ved Marienlyst - endelig vedtaget den 16. oktober 1978 Lokalplan 1.82 Hotel Marienlyst - endelig vedtaget den 19.oktober 1998 og Tillæg A til Lokalplan 1.82 - endelig vedtaget den 18. marts 2013
11 5. Tillæg til Kommuneplan 2013 Ifølge Helsingør Kommuneplan 2013 er lokalplanområdet beliggende inden for rammeområde 1.D31 Hotel Marienlyst og 1.F26 Marienlyst Strandpark. Kommuneplanens rammer for rammeområde 1.D31 giver ikke mulighed for at tilvejebringe det fornødne lokalplangrundlag, så der kan opføres en værelsesfløj, en tagterrasse samt en to-etagers overbygning på en eksisterende bygning i den østlige del af hotelkomplekset. Der er derfor udarbejdet et tillæg nr. 19 til kommuneplanen, som ændrer rammebestemmelserne for 1.D31. Der sker ingen ændring af forholdene indenfor 1.F26, hvorfor disse rammer bevares. Kommuneplantillægget for område 1.D31 er desuden suppleret med en rammebestemmelse, der giver mulighed for, at Helsingør Kommunes p-normer kan bruges som grundlag for en konkret vurdering, når antallet af parkeringspladser skal fastsættes for lokalplanområdet. Afgørelse om miljøvurdering Der er udarbejdet en screening på baggrund af det samlede projekt. På baggrund af screeningen vurderes det, at projektet ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, fordi der er tale om tilbygninger, overbygning på eksisterende bygninger og begrænset opførelse af nybyggeri, der er søgt tilpasset den omgivende bebyggelse. Den nuværende anvendelse til offentlige og private formål og de nuværende aktiviteter fastholdes i lokalplanen. Omfanget og afledte effekter af hidtidige og nye funktioner i området vurderes ikke at have en indvirkning på miljøet, der udløser krav om miljøvurdering. Miljømyndigheden er blevet hørt i forbindelse med screeningen. Økonomi/Personaleforhold Har ingen økonomiske konsekvenser. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller 1. at Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget skal tage stilling til, om udvalget kan godkende det ændrede projekt fra november 2014, som giver mulighed for en forøgelse af værelsesfløjen. Hvis udvalget godkender det ændrede projekt skal det tage stilling til 2. at lokalplanforslag og kommuneplantillæg sendes i offentlig høring 3. at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-02-2015 Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C).
Ad 1: Indstillingen godkendt. 12 Ad 2 og 3 Indstillingerne anbefales med følgende bemærkning: I miljøscreeningskemaet på s. 43 i lokalplanforslaget indsættes under Højde/omfang i forhold til lokalområdet,til slut i afsnittet byggefelt B følgende tekst: Den forøgede højde kan dog medføre, at udsigten i østlig retning fra de øverste lejligheder i Marienlyst Palæ kan blive reduceret. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-02-2015 Ikke til stede: Henrik Møller, Marlene Harpsøe For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Ad 1-2: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets indstillinger anbefales. Ad 3: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Haldis Glerfoss (Ø), Bente Borg Donkin (F) og Ib Kirkegaard (O) anbefaler Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets indstilling. Imod stemte Jan Ryberg (L). Beslutninger Byrådet den For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Haldis Glerfoss(Ø) deltog ikke under behandling af punktet Ad 1-2: Indstillingerne blev godkendt. Ad 3: Indstillingen blev godkendt med 23 stemmer mod 1 (L).
13 05. Blandet bolig og erhverv på Rønnebær Allé 104, Helsingør - fornyet projektoplæg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16616 Byrådet Bilag til udvalgsbehandling Torben Juul / Momentum Indledning/Baggrund På mødet i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 3. februar 2015 begærede Johannes Hecht- Nielsen denne sag i Byrådet. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besluttede den 11. november ikke at godkende projektskitse for et kombineret erhvervs-og boligbyggeri som grundlag for en lokalplan for ejendommen Rønnebær Allé 104 (kendt som Småkagen ). Baggrunden for beslutningen var, at udvalget ikke var overbevist om, at det var bygherres intention at opføre mere end erhvervsdelen, rummende en dagligvareforretning og liberalt erhverv, formentlig fitness. Den 7. januar 2015 blev der afholdt møde mellem bygherre og Helsingør Kommune, repræsenteret ved bl.a. borgmester Bendikte Kiær og udvalgsformand Johannes Hecht- Nielsen. Her redegjorde bygherre for, at de ønskede at fremsende et revideret projekt, der yderligere bearbejdede projektet i forhold til indpasning i forhold til naboområderne, samt at de i forhold til udvalgets betænkeligheder vedr. etapeinddelingen gerne fremlagde dokumentation for, at det ikke kunne betale sig for dem, kun at opføre erhvervsdelen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har modtaget begge dele den 13. januar 2015. Da der således foreligger et revideret projekt og nye oplysninger i sagen fremlægges den på ny med henblik på stillingtagen til igangsætning af en ny lokalplan for området. Retsgrundlag Lov om planlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013. Relation til vision og tværgående politikker Omdannelse af det forsømte og uskønne kvarter mellem Fredericiavej, Rønnebær Allé og Kongevejen, vil kunne skabe et nyt og attraktivt byområde, der grundet den centrale beliggenhed kan være interessant i forhold til både beboelse, fritidsaktiviteter og visse typer liberalt erhverv. Sagsfremstilling Momentums nye projektskitse rummer tre etaper: 1. Etablering af dagligvarebutik i stueetagen med fitness på 1. salen i ejendommens sydvestligste del, ud mod hjørnet af Rønnebær Allé og Fredericiavej. Parkering etableres både syd og nord for butikken, delvist overdækket. 2. Boliger ønskes etableret i to etager oven på parkeringsarealet. Boligerne er orienteret mod syd med fælles opholdsarealer på taget af erhvervsarealerne. 3. Øst for 1.+2. etape, ønskes der etableret etageboliger i 4-6 etagers højde, evt.
14 kombineret med rækkehusbebyggelse i 2-4 etager Momentum oplyser, at ejendommen har stået tom de sidste 2-3 år, da lejeren af bowlingfaciliteterne måtte opgive at drive bowlingcentret. Det har ikke været muligt at finde nye lejere og den eksisterende lokalplan giver ret begrænsede muligheder for anden anvendelse. Ejeren ønsker derfor, at ejendommens planmæssige status ændres således, at det bliver muligt at realisere tidssvarende anvendelser. Kommuneplan og tidligere oplæg til masterplaner for området peger på, at områdets overordnede status bør ændres til en blanding af boliger og erhverv i bred forstand. Momentum oplyser endvidere, at den nuværende fitnessoperatør ønsker at fortsætte sine aktiviteter i et nyt projekt, samt at de har flere tilkendegivelser fra flere dagligvarekæder, som ønsker den konkrete beliggenhed på Småkagen på grund af dets synlighed og gode logistik, suppleret med en forøgelse af boligtætheden i området. Momentum har tilkendegivet, at en dagligvarebutik med fitness på 1. sal ville kunne realiseres umiddelbart som en 1. etape, og at der i en lokalplan for området vil være behov for den smidighed som etapedelingen giver for udviklingen af boligdelen. Momentum har endvidere tilkendegivet, at investering i nedrivning, miljøoprydning m.v. ikke kan betale sig, hvis ikke både etape 1 og 2 - dvs. inkl. boligerne ovenpå erhvervsdelen - opføres. Momentum har som dokumentation herfor fremsendt forventet investeringsregnskab. Momentum har som argument for lokalisering af dagligvarebutikken perifert i karréen anført, at dagligvareoperatørerne ønsker synlighed mod de trafikerede veje, at parkeringen er nemmere at afvikle i randen af bebyggelsen, samt at det trafiksikkerhedsmæssigt bliver sværere at afvikle vareindleveringen hensigtsmæssigt, hvis denne placeres i midten af byggeriet. Momentums forventninger til realisering ved godkendt lokalplan i 2015: 1. etape - dagligvarebutik og fitness ibrugtagning 3. 4. kvartal 2016 i alt ca. 2.500 m² 2. etape - private udlejningsboliger alternativt almene boliger (ej en betingelse) ca. 4.000 m² eller 40-50 boliger - ibrugtagning ult. 2017 3. etape - ejerboliger ça. 4.500 m² eller ca. 40 boliger - ibrugtagning 2017-18. I forhold til projektets faseopdeling meddeler Momentum i mail af 16. januar 2015 følgende: "Vore beregninger på opførelse af erhvervsdelen alene, afstedkommer forinvesteringer i nedrivning, miljø/forurening, konstruktioner samt infrastruktur i størrelsesordenen kr. 7 mio. ekskl. moms. En vurderet markedsværdi på dagligvarebutikken samt fitnesscentret i alt ca. 2.500 m 2. vil være ca. 42 mio. kr. De totale omkostninger for opførelse af erhvervsdelen inkl. forinvesteringer vil være ca. 43 mio. kr. Konklusionen er derfor, at opførelse af 1. etape alene som erhverv vil generere et underskud på 1 mio. kr. Motivationen for at få igangsat yderligere boliger vil derfor absolut være til stede for at sikre et rentabelt projekt. Der er absolut ingen flødeskum på opførelse af erhvervsdelen alene, men den er blot at betragte som en igangsætter for projektet som helhed." Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Helsingør Kommune har gennem en årrække arbejdet på at få igangsat en omdannelse af området mellem Fredericiavej, Rønnebær Allé og Kongevejen. Således besluttede Byrådet den 20. juni 2011 at igangsætte arbejdet med dels en lokalplan for den centrale del af området og dels at udarbejde en masterplan for det samlede område. Hensigten med dette projekt og med udlægget af muligheden for en dagligvarebutik i området tilbage i Kommuneplan 2009 var at lade etableringen af en dagligvarebutik centralt i området
15 agere driver for omdannelse og udvikling. Ejeren af den pågældende ejendom valgte dog efterfølgende at standse projektet. Området er i dag kendetegnet ved et rodet og til dels forladt præg, men har klare udviklingsmæssige potentialer bl.a. begrundet i store besøgstal (> 500.000 besøgende om året til biograf, fitness m.v.) planlægningsmæssig robusthed i forhold til anvendelser, bygningshøjder, arkitektur etc. overvægt af ejendomme, der er modne til omdannelse, da de hidtidige funktioner er ophørt eller under afvikling central beliggenhed i forhold til vejnettet, beboelsesområder og uddannelsesinstitutioner varieret terræn med søer og træer 1. Om behovet for nye dagligvarebutikker i området. I Helsingør Kommunes Detailhandelsanalyse fra december 2013, anbefaler Institut for Centerplanlægning at styrke den lokale dagligvaredetailhandel tæt på boligområderne. Etablering af en dagligvarebutik i området er i overensstemmelse hermed. Ejendommen ligger dog relativt tæt på andre dagligvarebutikker med kun 450 m til Meretecentret, 800 m til Fakta på Rønnebær Allé, 950 m til Prøvestencentret og ca. 1,3 km til Borupgårdcentret, hvor en lokalplan for udbygning fra én til to dagligvarebutikker aktuelt er i høring. Det skal derudover bemærkes, at Center for Kultur, Idræt og Byudvikling aktuelt er i dialog med en dagligvarekæde vedr. en udnyttelse af muligheden for at udbygge også Meretecentret fra én til to dagligvarebutikker. Den endelige lokalisering af dagligvarebutikken indenfor kommuneplanramme 1.BE.4 bør derfor baseres på en vurdering, der både omfatter hensynet til det lokale dagligvareudbud og muligheden for at sætte en udvikling i området i gang. 2. Projektets omfang m.v. I kommuneplanramme 1.BE.4 er der lagt vægt på at skabe mulighed for at bygge tæt og højt i området, under hensyntagen til omgivelserne. Således er muligheden for at bygge højt lokaliseret centralt omkring biografen og Haderslevvej. Momentums ønske om at bygge i 4-6 etager i den sydlige del af området ud mod Fredericiavej, kræver således et kommuneplantillæg. Projektets tætte bebyggelse kan dog motiveres i kraft af, at parkeringen til boligerne i fase 3 etableres i en underjordisk P-kælder, som giver mulighed for etablering af større friarealer. 3. Forhold til udvikling af hele Cinema Karreen. Momentums projektoplæg rummer et nord-sydgående hovedstrøg fra Fredericiavej til den centrale del af Cinemakarreen omkring søen. Dette strøg er tænkt som hovedtrafikåren for bløde trafikanter og er koblet til den gennemgående sti fra Haderslevvej til gymnasiet. Indgangen til både dagligvareforretning og evt. fitness på første sal vender ud mod dette hovedstrøg. Projektets fase 3 omfatter desuden en café i stueetagen, der vender ud mod søen og et evt. kommende centralt byrum. Alt i alt rummer dette projekt en række positive intentioner og virkemidler, som - med udgangspunktet i det ene hjørne af karréen taget i betragtning åbner området mod Fredericiavej og skaber mulighed for sammenhæng til resten af karréen. I forhold til Momentums ønskede placering i periferien af området, ville etablering af dagligvareforretningen centralt i området formentlig i højere grad kunne fungere som driver for udvikling og omdannelse af den samlede ejendomsportefølje. Det kan dog konstateres,
16 at dagligvarekædernes interesse i området pt. ikke gælder ejendommene i den centrale del dertil er synlighed fra gennemgående veje (Rønnebær Allé) for vigtig en parameter. Derfor er Småkagen en af de ejendomme, hvor en omdannelse reelt ville kunne realiseres indenfor en kortere tidshorisont. 4. Emner til yderligere belysning i lokalplanforslaget. Der er i skitseprojektet ikke taget detaljeret stilling til hverken, adgangsforhold, trafikale forhold eller arkitektur. Bl.a. disse emner skal bearbejdes yderligere i forbindelse med et lokalplanforslag. 5. Sammenfatning. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vurderer sammenfattende, at dagligvareforretningens potentiale som driver for byomdannelse på kort sigt kun ville kunne udnyttes i områdets periferi. Derfor vurderes det, at Momentums samlede projekt med opførelse af alle tre faser - på Rønnebær Allé 104 ville kunne bidrage til et løft af området langs Fredericiavej, der formentlig kan bidrage til, at en omdannelse af hele området kommer i gang. ----- Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget besigtiger ejendommen den 3. februar 2015, kl. 16.00. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at det meddeles Momentum, at den fremsendte projektskitse kan danne grundlag for udarbejdelse af et lokalplanforslag. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-02-2015 Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). For indstillingen stemte Gitte Kondrup (A) og Johannes Hecht-Nielsen (V). Imod indstillingen stemte John Calberg (C) og Morten Westergaard (C). Jens Bertram (C) og Haldis Glerfoss (Ø) undlod at stemme. Indstillingen blev ikke godkendt. Formanden begærede sagen i Byrådet. Beslutninger Byrådet den For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Jens Bertram (C) stillede følgende forslag: Teknik, Miljø og Klimudvalget skal før vedtagelsen af lokalplanen sikre, at bygherre overfor kommunen giver en garanti for, at der bliver bygget
17 boliger i forbindelse med udviklingen af småkagen. Ændringsforslaget blev godkendt med 24 stemmer mod 1, Per Christensen (A). Indstillingen blev godkendt.
18 06. Nedlæggelse af den offentlige vej Højvangen 15-19, Espergærde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/275 Byrådet Kort over Højvangen 15-19 Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima foreslår, at sidevejen Højvangen 15-19 nedlægges som offentlig vej. Vejen er en 70 meter lang, blind vej, der i dag tjener som adgangsvej for to erhvervsejendomme. Retsgrundlag Lov om offentlige veje jf. lovbekendtgørelse 1048 af 03-11-2011. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I forbindelse med, at Højvangen 15 (matr.nr.: 3æ Mørdrup By, Mørdrup) er under overtagelse af ejer af Højvangen 19 (matr.nr.: 3z Mørdrup By, Mørdrup), bør den nuværende offentlige vej Højvangen 15-19 nedlægges som offentlig vej. De to matrikler er i dag de eneste ejendomme, der vejbetjenes af Højvangen 15-19. Når de to ejendomme får samme ejer, vil der ikke længere være behov for en offentlig vej ind til matriklerne. Vejen vil kunne nedlægges, og arealet kan overdrages til den kommende ejer. Helsingør Kommune er i dialog med den kommende ejer, som er blevet gjort bekendt med ovenstående. Vejlovens kapitel 9 omfatter proceduren for nedlæggelse af offentlige veje. Denne procedure kræver bl.a., at der skal gå 4 år fra det er offentliggjort, at vejmyndigheden træffer beslutning om, at den agter at nedlægge en offentlig vej, til den endelige beslutning kan træffes. Den 4-årige karensperiode kan undgås, hvis der kan indgås frivillig aftale med grundejeren om, at vejen nedlægges som offentlig adgangsvej. Selvom der indgås frivillig aftale med en kommende ejer, skal Helsingør Kommune fortsat sikre fornøden vejadgang, offentliggøre beslutningen og foretage 8 ugers høring overfor relevante grundejere. Dette fremgår af Vejlovens kap. 9. Center for Økonomi og Ejendomme har indledt forhandlinger med den kommende ejer om vilkår for overtagelse af selve vejarealet. Denne sag omhandler udelukkende nedlæggelse af vejen som offentlig, jf. Vejloven. Center for Teknik, Miljø og Klima anbefaler, at arealet udgår som offentligt færdselsareal.
19 Hvis arealet nedlægges som offentligt vejareal, vil kommunen spare udgifter til ny asfaltbelægning på ca. 60.000 kr. (ca. hvert 15. år) samt de løbende driftsudgifter til fejning, brøndsugning og glatførebekæmpelse. På vedlagte kortbilag er vist det areal, der foreslås nedlagt som offentlig vej. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Hvis det besluttes, at vejen kan nedlægges som offentlig vej, offentliggøres dette i Nordsjælland, Helsingør Dagblad samt på kommunens hjemmeside. Ejere af berørte ejendomme skal ligeledes gøres bekendt med beslutningen. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at der indledes en procedure for nedlæggelse af den offentlige vej Højvangen 15-19, såfremt de to matrikler ved vejen får samme ejer. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-02-2015 Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-02-2015 For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Borgmesteren stillede forslag om, at administrationen bemyndiges til at beslutte den endelige nedlæggelse af vejarealet, såfremt der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden. Forslaget anbefales. Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Indstillingen blev godkendt.
20 07. Det tværkommunale kystsikringsprojekt Nordkystens Fremtid - godkendelse af milepælsplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4665 Byrådet Bilag 1: Milepælsplan for leverancer Bilag 2: Politiske beslutninger Indledning/Baggrund Byrådene i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner vedtog i november/december 2014 at fortsætte det samarbejde om sikring og udvikling af Nordkysten, der blev etableret i foråret 2014, og som kulminerede med fremlæggelsen af et skitseprojekt på et fælles temamøde for de 3 byråd i efteråret 2014. Med vedtagelsen af budget 2015-2018 har alle 3 byråd afsat midler til det fortsatte samarbejde. Det er vedtaget, at samarbejdet kommer til at omhandle finansieringsmuligheder, juridiske aspekter, miljøpåvirkninger og borgerinddragelse, og at en fælles milepælsplan for samarbejdet fremlægges for de tre kommuners byråd til februar 2015. Denne sag indeholder en milepælsplan for det fremtidige samarbejde til beslutning i de tre kommuner. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Projektet understøtter visionens mål om at tiltrække familier og besøgende, samt at kommunen skal være et levende sted med gode muligheder for bl.a. at være aktiv i naturen. Sagsfremstilling 1. Milepælsplan En milepælsplan er vedlagt som bilag 1. Planen er opbygget omkring de centrale emner, som de 3 byråd har vedtaget, at samarbejdet skal fokusere på. Der er tale om en ambitiøs milepælsplan, og der kan da også blive behov for justeringer undervejs i processen. Milepælsplanen dækker cirka halvdelen af den indsats, der skal til, før en samlet nordkystløsning kan gå i drift. Der opereres på nuværende tidspunkt med fire milepæle, som ligger inden sommerferien 2015, i efteråret 2015, ultimo 2015 og foråret 2016, hvilket betyder, at samarbejdet i første omgang er sat til at kulminere i marts 2016 med beslutning om at indhente tilbud på et samlet hovedprojekt. Milepælsplanen er bygget op omkring en række væsentlige politiske spørgsmål, som skal afklares, samt konkrete handlinger, som følger af de politiske beslutninger. Et eksempel herpå er et spørgsmålet omkring borgermøder: Skal der afvikles fælles borgermøder i de 3 kommuner, og/eller tilrettelægger hver enkelt kommune sin egen borgerinddragelse? Den nødvendige politiske afklaring vil afføde konkrete handlinger; eksempelvis afvikling af borgermøder. I bilag 2 fremgår politiske beslutninger i relation til milepæle. Som det fremgår af planen, er der lagt et betydeligt fokus på at afklare spørgsmålet om finansieringsmodel og juridiske aspekter allerede tidligt i processen. Det er dog emner, som rummer en stor kompleksitet, og som derfor ikke kan besvares hurtigt. Desuden vil der
21 være behov for at tilkøbe viden, eksempelvis i form af juridisk, økonomisk og teknisk bistand til nogle af emnerne. 2. Andre leverancer løbende med arbejdet affødt af milepælsplanen, arbejdes der med en række andre leverancer. Det gælder eksempelvis undersøgelse af muligheder for fælles hjemmeside til samarbejdet, dialog med Kystdirektoratet og Miljøministeriet, fælles kommunikationsstrategi, formel organisering af samarbejdet osv. 3. Tilkøb af ydelser/bistand til projektet Der vil som nævnt være behov for at tilkøbe ydelser og bistand til projektet. Det gælder eksempelvis til afvikling af borgermøder, oprettelse af hjemmeside, juridiske og økonomiske notater m.v., ligesom der vil være behov for rådgiverbistand til det tekniske, VVM-proces etc. Milepælsplanen er som nævnt ambitiøs, også når det gælder spørgsmålet om hvilke ressourcer administrationen skal anvende til udbud og opfølgning. Her viser erfaringer, at det er nødvendigt at afsætte fornøden tid i administrationerne til indhentning af tilbud, input til og kvalificering af rådgivernes arbejde. 4. Fordelingsnøgle og anvendelse af midler De 3 kommuner har afsat forskellige beløb i de vedtagne budgetter til samarbejdet. Det foreslås, at der arbejdes med en fordelingsnøgle, hvor Halsnæs Kommune bidrager med 25 %, Gribskov Kommuner bidrager med 50 % og Helsingør Kommune bidrager med 25 %. Fordelingsnøglen er baseret på kommunernes andel af den samlede kyststrækning. Desuden kan der være behov for, at projektmedarbejdere udkonteres på projektet. Dette vil dog alt andet lige betyde færre midler til ekstern bistand. 5. Næste skridt Administrationen i de 3 kommuner arbejder allerede nu med at forberede input til dele af de foreslåede milepæle. Det er administrationens anbefaling, at milepælsplanen godkendes, og at administrationen fremlægger status på projektet inden sommerferien 2015. Økonomi/Personaleforhold Den foreslåede udgiftsfordeling medfører følgende fordeling mellem de tre kommuner: Udgift i 2015 Halsnæs 0,5 mio Gribskov 1,0 mio Helsingør 0,5 mio I alt 2,0 mio Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at milepælsplanen godkendes. 2. at fordelingsnøglen mellem kommunerne godkendes. 3. at der gives mulighed for, at projektmedarbejdere kan udkonteres på projektet.
22 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-02-2015 Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-02-2015 For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingerne anbefales. Beslutninger Byrådet den For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Indstillingerne blev godkendt.
23 08. Eventuelt bredere samarbejde mellem Nordsjællands Brandvæsen og de 6 kommuner i Nordsjælland Vest Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18237 Byrådet Procesplan Indledning/Baggrund I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum, der blev afholdt primo januar 2015, samledes Borgmestrene i Nordsjælland, på KKR formandskabets foranledning. Temaet for drøftelsen var status på etablering af de nye beredskaber. Retsgrundlag Beredskabsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Den tidligere henvendelse fra Frederikssund Kommune på vegne af de øvrige seks sjællandske kommuner Halsnæs, Frederikssund, Hillerød, Egedal, Furesø og Gribskov - om et evt. bredere samarbejde blev drøftet. Borgmestrene fra de seks nævnte kommuner genfremsatte i mødet ønsket om at få etableret et større fælles beredskab i Nordsjælland, meget gerne gennem et samarbejde med kommunerne bag Nordsjællands Brandvæsen. Dette har aktualiseret en fornyet vurdering af mulighederne for at danne et bredere samarbejde om et fælles beredskab i Nordsjælland, med det udgangspunkt, at det kan ske ved en udvidelse af det nyetablerede Nordsjællands Brandvæsen. På denne baggrund blev det besluttet at genoverveje mulighederne for at udvide Nordsjællands Brandvæsen til at omfatte alle 11 kommuner. Borgmestrene for de fem nuværende kommuner i Nordsjællands Brandvæsen gav tilsagn om at ville indgå positivt i at undersøge mulighederne for dette. Der sigtes mod, at der senest i august 2015 kan træffes politisk beslutning om der er basis for et fælles selskab med deltagelse af alle 11 kommuner. I givet fald vil det være med virkning fra 1. januar 2016. Drøftelserne og analysen om dannelsen af et fælles selskab sker med baggrund i de rammevilkår og konditioner, som de nuværende fem kommuner bag Nordsjællands Brandvæsen er indgået i fællesskabet med. Dette indebærer, at det skal sikres, at det økonomiske rationale som forudsat i aftalen mellem KL og regeringen, indhentes i de 6 kommuners nuværende beredskaber, således at dette er dokumenteret forud for indtræden i nyt fælles selskab. Der er endvidere enighed om, at den netop ansatte beredskabsdirektør i Nordsjællands Brandvæsen, også fremadrettet bliver beredskabsdirektør i et nyt Nordsjællands Brandvæsen. Endeligt vil de beredskabsplaner der er politisk vedtaget i de enkelte kommuner være gældende til udgangen af denne Byrådsperiode. Sagen forelægges til politisk behandling i alle 11 byråd i februar måned 2015. Nordsjællands Brandvæsen er etableret som 60-selskab pr. 1. januar 2015. Derved er udgangspunktet for forhandlinger på nuværende tidspunkt to forskellige steder.
24 For at nå i mål med en afklaring bliver det nødvendigt at iværksætte en proces bestående af 3 trin: Trin 1: Analyse af beredskaberne i de 6 kommuner Før der kan indledes egentlige konkrete drøftelser, som kan føre til et 11- kommunesamarbejde, kræves det at der internt i 6-kommunesamarbejdet, sker et forudgående analysearbejde. Dette arbejde vil tage afsæt i de modeller som Nordsjællands Brandvæsen bygger på, for at sikre et fælles afsæt for de efterfølgende drøftelser. Dette arbejde i 6-kommune samarbejdet skal være afsluttet til maj 2015. Til at sikre understøttelse af dette arbejde er der etableret en projektorganisation, hvortil der vil kunne frikøbes ekspertise efter nærmere aftale i Nordsjællands Brandvæsen. Trin 2: Drøftelser mellem Nordsjællands Brandvæsen og 6-kommunesamarbejdet Derefter indledes egentlige konkrete drøftelser mellem parterne hvor mulighederne for en fælles konstruktion afdækkes, således at der kan træffes politisk beslutning senest i august 2015. Udgangspunktet vil være at få afdækket mulighederne for en fælles konstruktion alternativt pege på mulige og bæredygtige alternativer hertil. Trin 3: Politisk beslutning Resultatet af fælles drøftelserne i trin 2 vil blive forelagt til politisk beslutning i august måned i alle 11 kommuner således at efteråret 2015 i givet fald kan bruges til implementering. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at trin 1 til trin 3 i processen godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-02-2015 For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Indstillingen blev godkendt.
25 09. Nye vedtægter for Marienlyst Dige- og Kystsikringslag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/777 Byrådet Bilag 1: Reviderede vedtægter Bilag 2: Kort over ejendomme Indledning/Baggrund Marienlyst Dige- og Kystsikringslag har på deres generalforsamling den 1. december 2014 godkendt et forslag til reviderede vedtægter. Vedtægterne skal efterfølgende godkendes af Helsingør Byråd. Retsgrundlag Lov nr. 108 af 5. marts 1988 om kystbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om kystbeskyttelses. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Marienlyst Dige- og Kystsikringslag omfatter samtlige ejendomme på den ca. 814 meter lange strækning beliggende mellem Strandalleen og matr. nr. 2a Marienlyst, Helsingør Markjorder til nordsiden af skellet matr. nr. 1ay, Marienlyst, Helsingør Markjorder. Ejerne af ejendommene udgør i fællesskab Marienlyst Dige- og Kystsikringslags medlemmer. (se bilag 2) Laget omfatter samtlige høfder og parallelværker til beskyttelse af forstranden og den indenfor liggende brink/skrænt samt de oversvømmelsestruede områder på strækningen. Bestyrelsen i laget udgøres af 5 medlemmer, hvoraf Helsingør Kommune udpeger 2 af medlemmerne. Marienlyst Dige og Kystsikringslag har den 1. december 2014 holdt ordinær generalforsamling, hvor de nye vedtægter blev godkendt. (Se bilag 1). De nye vedtægter præciserer en række forhold blandt andet omkring: Betaling af udgifter i forbindelse med opgivelse af kystsikringsanlæg Fordeling og opkrævning af bidrag Helsingør Kommune som tilsynsmyndighed Stemmeret ved generalforsamling Der er ingen af ændringerne, som medfører yderligere opgaver for Helsingør Kommune i forhold til de gamle vedtægter. Ændringerne er godkendt på lagets ordinære generalforsamling den 1. december 2014 og træder i kraft, så snart de er godkendt af Helsingør Byråd. Efter godkendelse af de nye vedtægter skal disse tinglyses på alle bidragspligtige ejendomme.
26 Økonomi/Personaleforhold Udgiften til dækning af lagets arbejde bliver fordelt med 1527 parter, hvoraf Helsingør Kommune har 474 parter. Parterne fordeles efter en landvæsenskommissionskendelse, dels som kystparter og dels som digeparter efter henholdsvis kyststrækningens længde og interesseret areal. Vedtagelse af de nye vedtægter ændrer ikke i partsfordelingen, og Helsingør Kommune vil derfor ikke få en større udgift med de nye vedtægter. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at de nye vedtægter for Marienlyst Dige- og Kystsikringslag godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 03-02-2015 Ikke til stede: Anders Drachmann, Peter Poulsen Jens Bertram (C) deltog i stedet for Anders Drachmann (C). Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 16-02-2015 For Marlene Harpsøe (O) var Ib Kirkegaard (O) mødt. Indstillingen anbefales. Beslutninger Byrådet den For Marlene Harpsøe (O) var Freja Södergran mødt. Indstillingerne blev godkendt.