SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED
WORKSHOP 1 Metoder for Cost plus og Reguleret pris Max Nitschke og Sisse Carlsen 2
VELKOMST OG AGENDA Ved Sisse Carlsen
Agenda Velkomst og introduktion Systemansvarsbekendtgørlesenved Energistyrelsen Overordnede principper Typer af beordringer og deres anvendelse Cost Plus afregning Hvornår er der konkurrence på et marked Reguleret pris Kommende proces 4
KOMMENDE PROCES FOR METODEUDARBEJDELSEN Bekendtgørelsen træder i kraft (1. januar 2019) Workshop 1 (4. marts 2019) Fælles forståelse for den nye Systemansvarsbekendtgørelse Input og ideer fra aktørerne til om metoder for Reguleret pris og Cos Plus+ Præhøring af metoder (18. marts 1. april) Første udkast af metoder for Reguleret pris og CostPlus sendes til aktører Workshop 2 (uge 15) Videre arbejde med metode for Reguleret pris og Cost Plus Høring af metoder (26. april 17. maj) Anmeldelse af metoder til Forsyningstilsynet (31. maj 2019) 5
SYSTEMANSVARS- BEKENDTGØRELSEN Ved Energistyrelsen
OVERORDNEDE PRINCIPPER Ved Sisse Carlsen
PROCES FRA ELSYSTEMETS FYSISKE OPBYGNING TIL FREMSKAFFELSE AF SYSTEMYDELSER Elsystemets fysiske opbygning Behov Tilslutningsaftaler DSO- og TSO-aftaler Behov Aftaler Fokus på Markedsgørelse Afhjælpende tiltag Produktdefinition Fremskaffelse Energinet Eltransmissionanlæg Udbud / markedsdesign Beordring (cost+) Anvendes ved afhjælpende tiltag eller ved ingen bud Mere end én aktør, inkl. egne Energinet anlæg Markedsbaseret indkøb (konkurrencepris) Ved manglende konkurrence Reguleret pris (mindst cost+) 15.1.2019 8
OVERORDNEDE PRINCIPPER Energinet vil øge markedsgørelsen af systemydelser Der skal skabes incitament for at deltage i markederne både for eksisterende og nye leverandører Situation Afhjælpende tiltag og beordring Manglende konkurrence ved udbud Markedsbaseret indkøb Afregning Cost plus Reguleret pris >= Cost plus Konkurrence pris ><= Cost plus 9
TYPER AF BEORDRINGER OG DERES ANVENDELSE Ved Max Nitschke
HVAD ER EN BEORDRING? Beordringsrapporten 2018 Energinet ønsker at undgå brugen af beordringer Energinet publicerede i 2018 en rapport om beordringer, og statistik for brugen af beordringer i 2016 og 2017: LINK Rapporten arbejder med følgende opdeling i typer: Systembærende egenskaber Effekttilstrækkelighed Nettilstrækkelighed Øvrige kritiske egenskaber I statistikken skelnes mellem DRIFT og DRIFTSKLAR Desuden opgøres omfanget både i omkostninger og timer 15.1.2019 11
TYPER AF BEORDRINGER / AFHJÆLPENDE TILTAG Alle tilstande kan under gunstige betingelser tilvejebringes uden brug af beordringer Vil som udgangspunkt være markedsgjort med ny lov: Driftsklar Betinget driftsklar Tilstand kan stadig beordres ved behov, jf. Elforsyningslovens 27 b, stk. 1 og stk. 3 Ved normale betingelser er der ikke behov for beordringer: Forlænget startvarsel Mølposelægning Flytning af godkendt revision Tilstand kan stadig beordres ved behov, jf. Elforsyningslovens 27 b, stk. 1 og stk. 3 samt SO GL Art 86.1 Uforudsete forhold, hvor der vil ske en beordring: Fx ved havari Tilstand kan stadig beordres jf. SO GL Art 20.1 12
REGULATORISK GRUNDLAG (1/3) Elforsyningsloven 27 b. Transmissionsanlæg stillet til Energinets rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet. Med henblik på opretholdelsen af elforsyningssikkerheden kan Energinet kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. Stk. 3. Såfremt Energinet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at elforsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg, som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2 og Europa- Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, kan Energinet kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet. 13
REGULATORISK GRUNDLAG (2/3) System Operation Guideline (SO GL) Artikel 20 Afhjælpende tiltag under systemdrift Artikel 21 - Principper og kriterier for afhjælpende tiltag Artikel 22 Kategorier af afhjælpende tiltag Artikel 23 Udarbejdelse, aktivering og koordinering af afhjælpende tiltag 14
REGULATORISK GRUNDLAG (3/3) System Operation Guideline (SO GL) Artikel 21 - Principper og kriterier for afhjælpende tiltag TSO en skal [teksten er forkortet] aktivere de mest effektive og omkostningseffektive afhjælpende tiltag aktivere så tæt på realtid som muligt overveje risiko for fejl og forringet driftssikkerhed ved afhjælpende tiltag tilgodese kapacitetstildeling 15
COSTPLUS AFREGNING Ved Max Nitschke
REGULATORISK GRUNDLAG (1/2) Elforsyningsloven 27 c., Stk. 2. Energinet yder rimelig betaling for ydelser relateret til, at godkendte driftsstop af transmissions- eller elproduktionsanlæg kræves udskudt eller fremrykket, jf. 27 b, stk. 1, til, at elproduktionsanlæg kræves holdt driftsklare, jf. 27 b, stk. 3, eller til beslutninger om ændringer af planer eller aktivering af afhjælpende tiltag i medfør af Europa- Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer. 17
REGULATORISK GRUNDLAG (2/2) Systemansvarsbekendtgørelsen 23. Energinet yder rimelig betaling for ydelser omfattet af 27 c, stk. 2, i lov om elforsyning. Stk. 2. Energinet bør fastsætte betalingen efter metoden cost plus, jf. 24. Stk. 3. Energinet udarbejder en metode til fastsættelse af betalingen. Energinet anmelder metoden til Forsyningstilsynet til godkendelse i overensstemmelse med 73 a i lov om elforsyning. 24. Cost plus bør som minimum omfatte følgende dokumenterbare omkostningselementer: 1) omkostninger til brændsel og andre opstartsrelaterede omkostninger, 2) indtægter og omkostninger ved salg af elektricitet og varme, 3) omkostninger til drift og vedligehold, herunder direkte henførbare personaleomkostninger og afhjælpende foranstaltninger til at holde anlægget driftsklar med de ønskede betingelser, 4) administrations- og fællesudgifter, og 5) afskrivninger og rimelig forrentning af investeret kapital. Stk. 2. Virksomheder skal på forlangende fra Energinet dokumentere omkostninger ved revisorerklæring. 18
DEN KOMMENDE COSTPLUS ERSTATTER TIDLIGERE METODER Den allerede godkendte metode for costplus, der er godkendt i april 2017 til anvendelse til betaling af systembærende egenskaber, udgår. Forskrift om administrative procedurer for driftsmæssig håndtering af elproduktionsanlæg tilsluttet transmissionsnettet udgår. 19
ANLÆG DER DÆKKES AF METODEN Alle eksisterende og potentielle nye anlæg og teknikker skal kunne dækkes af metoden Metoden skal være teknologineutral Eksisterende anlæg/teknologier: Kraftvarmeværker Solceller Vindmøller Kraftværker Batterier Forbrug Potentielle fremtidige anlæg/teknologier: Bølgeanlæg? Nye lagerteknologier? Andet? 20
METODEN FOR COST PLUS 1. Omkostninger til brændsel og andre opstartsrelaterede omkostninger 2. Indtægter og omkostninger ved salg af elektricitet og varme 3. Omkostninger til drift og vedligehold, herunder direkte henførbare personaleomkostninger og afhjælpende foranstaltninger til at holde anlægget driftsklar med de ønskede betingelser 4. Administrations- og fællesudgifter 5. Afskrivninger og rimelig forrentning af investeret kapital Kompensationen fastlægges ud fra de dokumenterbare omkostningselementer 21
1. OMKOSTNINGER TIL BRÆNDSEL OG ANDRE OPSTARTSRELATEREDE OMKOSTNINGER Meromkostninger til brændsel og andre opstartsrelaterede omkostninger Forbrugt brændsel til genanskaffelsespris Omkostninger til at få anlægget ud af mølpose (udpakning) og omkostninger til genkonservering (ved beordring ud af mølposelægning) Omkostninger til påkrævede eftervisninger af anlægsegenskaber (ved beordring ud af mølposelægning) 22
2. INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VED SALG AF ELEKTRICITET OG VARME Generelt: Det foreslås at den beordrede aktør godt må agere i markederne og skabe en profit, under nedenstående overordnede principper: Aktiviteten må ikke påvirke leverancen til Energinet Hvis anlægget ikke står til rådighed som aftalt bortfalder betalingen Udbyder skal ikke tilbyde erstatningsprodukt Aktøren kan ikke påtage sig risiko på vegne af Energinet Derudover nogle simple grundprincipper, fx Generel overholdelse af udbudsbetingeler og tekniske forskrifter 23
2. INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER VED SALG AF ELEKTRICITET OG VARME El: Direkte henførbare indtægter og omkostninger fra salg af el Varme: Spotpris Ubalancepris ved beordring i indeværende døgn Fjernvarmeloven siger at fjernvarme skal hvile i sig selv der kan være nogle undtagelser Afgiftsfordelen ved biomasseomlægning er delt mellem varmeproducent (kun store?) og varmeforbrugere Individuelle varmeaftaler kan bestemme at betaling for beordring skal sendes videre til varmekunderne Kompensationen omfatter ikke tabt dækningsbidrag på produktion af el og varme som følge af, at revisionen flyttes fra en periode til en anden eller som følge af, at anlægget havarerer inden revisionen kan gennemføres eller som følge af, at anlægget må tages midlertidigt ud af drift for at gennemføre reparationer, der ikke kan afvente revisionen. Aktøren skal søge at minimere omkostningerne. 24
3. OMKOSTNINGER TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD -Herunder direkte henførbare personaleomkostninger og afhjælpende foranstaltninger til at holde anlægget driftsklar med de ønskede betingelser Direkte henfør bare personaleomkostninger Variable driftsomkostninger opgjort som en pris i DKK Faste driftsomkostninger og afskrivninger på anlægget opgjort som en pris i kr./time baseret på en gennemsnitlig benyttelsestid for de seneste 3 år på anlægget. Særomkostninger til drift og vedligehold relateret til den ønskede driftstilstand Særomkostninger til forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde den ønskede driftstilstand Omkostninger ved bestilte opgaver, der ikke kan aflyses Særomkostninger til revisionen, der direkte kan henføres til udskydelsen af revisionen herunder replanlægningaf revision Omkostninger til udbedring af anlæg efter havari i det omfang havariet direkte kan henføres til den ønskede driftstilstand, og Aktør ikke har tilsidesat sit ansvar for Anlægssikkerheden 25
4. ADMINISTRATIONS- OG FÆLLESUDGIFTER Overhead omkostninger, fx Forsikringer Administration Vedligehold Særomkostninger forbundet med den ønskede driftstilstand 26
5. AFSKRIVNINGER OG RIMELIG FORRENTNING AF INVESTERET KAPITAL Ved rimelig forrentning af kapitalen forstås den forrentning, som en gennemsnitsvirksomhed vil betinge sig, hvis den skal udføre den givne tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i hele overdragelsesperioden, og som tager hensyn til virksomhedens risiko. Der tages højde for følgende parametre: Afskrivning: Den aktuelle bogførte værdi (inkl. reinvesteringer, scrapværdi) Afskrivningsprofil Forrentning: Aktivbasen, som er grundlaget for forrentningen Sammenstykningen af forrentningskravet Rentestørrelsen Risikotillæg 27
FORRENTNINGSKRAV Aktivbasen: Aktivbasen, som er grundlaget for forrentningen, vurderes i forhold til tidligere indmeldinger samt check af fradrag for afskrivninger mv. Sammenstykningen af forretningskravet: Her registreres, på hvilken måde at det endelige forrentningskrav er sammensat af fremmedfinansiering og egenfinansiering, herunder om der er anvendt rente benchmarks samt check af referencer. Rentestørrelsen: Her vurderes, om det angivne renteniveau er sammenligneligt med egne, kendte rentesatser som eksempelvis de historiske risikofrie renter, repræsenteret ved en 10-årig statsobligation mv. Risikotillæg: Et eventuelt risikotillæg vurderes i forhold til den pågældende leverandørs begrundelser, herunder at risikotillægget ikke er væsentligt forskelligt fra leverandør til leverandør. 28
ØVRIGE AKTIVITETER Der må ikke kompenseres for aktiviteter der ligger udenfor den pågældende ydelse Der tages udgangspunkt i følgende direkte og indirekte omkostninger: Udøver den pågældende virksomhed ikke andre aktiviteter end den pågældende ydelse, kan der tages hensyn til alle omkostningerne herved. Udøver virksomheden også andre aktiviteter, der falder uden for den pågældende ydelse, tages der kun hensyn til omkostningerne ved den pågældende ydelse. De omkostninger, der henføres under den pågældende ydelse, kan omfatte alle direkte omkostninger ved udførelsen af denne tjenesteydelse og et rimeligt bidrag til de omkostninger, der er fælles for både den pågældende ydelse og andre aktiviteter. Omkostningerne ved investeringer, bl.a. i infrastruktur, kan medregnes, når de er nødvendige for udførelsen af den pågældende ydelse. 29
DOKUMENTATION Som dokumentation for, at Energinet modtager oplysninger om tilbudsgivers direkte og indirekte produktionsomkostninger kanenerginet kræve, at oplysningerne attesteres af en revisor, der er udpeget af FSR (Foreningen Statsautoriserede Revisorer), jf. 24 stk. 2 i Systemansvarsbekendtgørelsen. Attesten kan udarbejdes efterfølgende. 30
HVORNÅR ER DER KONKURRENCE PÅ ET MARKED Ved Sisse Carlsen
KONKURRENCE Reguleret pris anvendes i tilfælde af, at der ikke er konkurrence. Kun én udbyder kan dække behovet Energinet laver udbud på 100 MW Tilbudsgiver 1 kan levere 100 MW Tilbudsgiver 2 kan levere 25 MW Tilbudsgiver 3 kan levere 10 MW Energinet er nødsaget til at indkøbe hos Tilbudsgiver 1. Præcis afdækning af behov eksempel 1 Energinet laver udbud på 100 MW Tilbudsgiver 1 kan levere 55 MW, Tilbudsgiver 2 kan levere 45 MW Energinet er nødsaget til at indkøbe hos Tilbudsgiver 1 og Tilbudsgiver 2, men har ikke yderligere alternativer. Præcis afdækning af behov eksempel 2 Energinet laver udbud på 100 MW Tilbudsgiver 1 kan levere 35 MW Tilbudsgiver 2 kan levere 25 MW Tilbudsgiver 3 kan levere 50 MW Energinet er nødsaget til at indkøbe hos Tilbudsgiver 1, Tilbudsgiver 2 og Tilbudsgiver 3, men har ikke yderligere alternativer. 32
REGULERET PRIS Ved Sisse Carlsen
REGULATORISK GRUNDLAG Systemansvarsbekendtgørelsen 22. Når der kun er én virksomhed, der tilbyder ydelser til opretholdelse af det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed, anvender Energinet regulerede priser til betaling for ydelser, jf. 27 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om elforsyning. Stk. 2. Energinet udarbejder en eller flere metoder til beregning af den regulerede pris. Udgangspunktet for metoden eller metoderne er følgende: 1) Prisen skal så vidt muligt modsvare den betaling, der ville have været opstået ved konkurrence. 2) Prisen skal så vidt muligt tage udgangspunkt i de historiske markedspriser for en sammenlignelig ydelse og tidsperiode. 3) Betalingen bør ikke være lavere end de dokumenterbare omkostninger ved at levere ydelsen, hvilket bør fastsættes efter cost plus-metoden, jf. 24. Stk. 3. Energinet anmelder metoden for den regulerede pris til Forsyningstilsynet til godkendelse i overensstemmelse med 73 a i lov om elforsyning. 34
YDELSER DER ER DÆKKET AF METODEN Samtlige systemydelser er dækket af metoden for reguleret pris Systembærende egenskaber Inerti Kortslutningseffekt Spændingsregulering og understøttelse efter fejl Net- og effekttilstrækkelighed Reserver Frekvensstabilisering (FCR) Frekvensgenopretning (afrr) Balanceudligning (mfrr) Leveringsevnekontrakter 15.1.2019 35
METODE FOR REGULERET PRIS 1. Historisk pris på et konkurrenceudsat marked 2. Andre forslag (fx Energinets egne anlæg)? 3. Minimum de dokumenterbare omkostninger plus rimelig fortjeneste (beskrevet ved metoden costplus) De regulerede priser offentliggøres på Energinets hjemmeside. I tilfælde af, at afregningen sker ved cost plus metoden, vil disse ikke offentliggøre. 36
STATSSTØTTEPROBLEMATIK Den regulerede pris må ikke medføre en overkompensation til den pågældende virksomhed De 6 statsstøtteindikatorer: 1. Aktørerne skal have opnået en økonomisk fordel 2. Fordelen skal betales med statsmidler 3. Fordelen skal tilfalde en begrænset gruppe 4. Modtager skal selv øve økonomisk virksomhed 5. Der skal foreligge fordrejning af konkurrencen 6. Samhandelen mellem EU-lande skal være påvirket Energinets udgangspunkt for reguleret pris: Cost plus prisen er ikke statsstøtte En historisk pris er som udgangspunkt ikke statsstøtte Prisen skal afspejle den givne teknologi Benyttelse af Energinets egne anlæg som benchmark kan medgøreen risiko for statsstøtte Best new entrant kan medføreen risiko for statsstøtte 37
1. HISTORISK PRIS (1/2) Prisen skal gælde for en sammenlignelig ydelse og være opstået i en sammenlignelig tidsperiode. Den historiske pris skal været fremkommet på et konkurrenceudsat marked. Der anvendes en historisk pris baseret på de sidste 3 års gennemsnitspriser i henholdsvis DK1 og DK2 Net- og effekttilstrækkelighed: mfrr historiske kapacitetsbud på konkurrenceudsat marked FCR, FCR-D, FCR-N og afrr: historiske priser på konkurrenceudsat marked Leveringsevnekontrakter: historisk pris på konkurrenceudsat marked Start fra dødt net: historisk pris på konkurrenceudsat marked Der findes på nuværende tidspunkt ingen historiske priser for systembærende egenskaber der er sammenlignelige 38
1. HISTORISK PRIS (2/2) Problematikker: Ændring i brændselspriser medfører overordnede ændringer i priser Ændring i vejrforhold medfører overordnede ændringer i priser (vådår, varmt år, meget vind, osv.) Geografisk lokation Sammenligning mellem værker / teknologier 39
2. ANDRE FORSLAG Energinet Eltransmissions egne anlæg Ydelser der ligger under det samlede begreb systembærende egenskaber (fx spændingsregulering og inerti) kan også leveres fra Energinet Eltransmissions egne anlæg (fx reaktorer, STATCOM, synkronkompensatorer, osv.) Prisen kan benyttes som benchmark/ kontrolbud for, hvad der vil koste Energinet selv at levere ydelsen og derved være i konkurrence med øvrige aktører Andre forslag? 40
OVERSIGT OVER MULIGE MARKEDSPRISER Behov Historisk pris Energinet Eltransmission Net- og effekttilstrækkelighed mfrr kapacitetspris - Aftag af lokal produktion mfrr kapacitetspris - mfrr mfrr kapacitetspris - afrr afrr priser - FCR, FCR-D og FCR-N FCR, FCR-D og FCR-N priser - Spændingsregulering - Reaktor Inerti - Synkronkompensator Kortslutningseffekt - Synkronkompensator Start fra dødt net Start fra dødt net priser - Leveringsevnekontrakter Leveringsevnekontrakt priser - 41
3. COSTPLUS Dokumenterbare omkostninger plus rimelig fortjeneste Metoden udvikles særskilt og anmeldes til Forsyningstilsynet. Metoden anvendes ligeledes ved beordringer Kan anvendes ved alle typer ydelser Ingen risiko for overkompensation 42
KOMMENDE PROCES Ved Max Nitschke
KOMMENDE PROCES FOR METODEUDARBEJDELSEN Bekendtgørelsen træder i kraft (1. januar 2019) Workshop 1 (4. marts 2019) Fælles forståelse for den nye Systemansvarsbekendtgørelse Input og ideer fra aktørerne til om metoder for Reguleret pris og Cos Plus+ Præhøring af metoder (18. marts 1. april) Første udkast af metoder for Reguleret pris og CostPlus sendes til aktører Workshop 2 (uge 15) Videre arbejde med metode for Reguleret pris Videre arbejde med metode for Cost Plus Høring af metoder (26. april 17. maj) Anmeldelse af metoder til Forsyningstilsynet (31. maj 2019) 1. april 2019 Offentliggørelse af behovsvurdering for systemydelser 2019 Offentliggørelse af markedsgørelsesrapportfor systemydelser 2019 1. juni 2019 Opstart af pilotprojekt på for spændingsregulering på Lolland Q3-Q4 2019 Udarbejdelse af metode for indkøb af spændingsregulering 1. november 2019 Offentliggørelse af behovsvurdering for systemydelser 2020 Offentliggørelse af markedsgørelsesrapportfor systemydelser 2020 Q4 2019 Anmeldelse af metode for indkøb af spændingsregulering 44
EVENTUELT Præhøringen (18. marts 1. april) vil ikke være i metodeanmeldelsesformat Workshop 2 vil finde sted i uge 15 Andre input / eventuelt 45