REFERAT - AKTØRARBEJDSGRUPPEMØDE DEN 7. FEBRUAR 2019

Transkript

1 1/7 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia REFERAT CVR-nr REFERAT - AKTØRARBEJDSGRUPPEMØDE DEN 7. FEBRUAR 2019 Tid: 7. februar 2019 kl. 10:00-15:00 Dato: 15. februar 2019 Forfatter: LKB/Klik her for at angive tekst. Sted: Energinet, Erritsø Velkomst Status diverse En kort status på diverse emner til orientering. Kompensationsmodel er blevet afvist, da Forsyningstilsynet ikke mener den er tilstrækkelig markedsbaseret. Det handler blandt andet om, at behov skal forudsiges fremadrettet, og at der skal være teknologineutralitet. Energinet Elsystemansvar så modellen som et skridt på vejen mod fuldt markedsbaseret indkøb. Systemansvarsbekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar I relation her til spørges der fra Dansk Energi til, om aktørerne skal vente på en endelig metodeanmeldelse indtil pilotprojekt for spændingsregulering er afsluttet. En del af arbejdet i pilotprojektet handler om at fastlægge de elementer, som metodeanmeldelsen skal indeholde; herunder produktdefinition, afregningsmetode m.v. Indtil dette ligger fast, er de nuværende værktøjer til at håndtere det eksisterende behov stadig gældende. Energinet Elsystemansvar arbejder fortsat for, at DK1 kan blive en del af FCR i kontinentet. Energinet Elsystemansvar har en forhåbning om, at det kommer til at ske i løbet af Året der gik Udvalgte emner fra år 2018 gennemgås. Energinet Elsystemansvar vil meget gerne have aktørernes input også. Omkostninger til systemydelser i 2018 Energinet Elsystemansvar gennemgår Energinets omkostninger til systemydelser. Dansk Energi kommenterer på, hvorvidt synkronkompensatorer er med i omkostningerne på figuren. Af figuren fremgår ikke omkostninger til synkronkompensatorer. Omkostninger hertil vil betyde ca mio. kr. oveni de viste beløb. Der indgår heller ikke elementer som følge af TSO-TSO aftaler eller imbalance netting.

2 2/7 Der kommenteres fra Aalborg Forsyning på, at det kunne være en ide, at det fremgik af figuren, hvilke indtægter, der har været med til at nedbringe omkostningerne fra f.eks. effektubalanceafregning. Generelt ser vi ind i stigende priser. Energinet Elsystemansvar har fokus på, hvordan der kan skabes god konkurrence, og hvordan nye teknologier kan komme ind i markedet. Der kommenteres af NEAS Energy på, at forskellen mellem 2017 og 2018 også skal findes i forskellen i spotprisen. Der spørges fra Lyngby Kraftvarmeværk til, hvad Energinet Elsystemansvars holdning er til omkostningerne. Energinet Elsystemansvar søger ikke lave priser, men rigtige priser. Der sker ændringer i markedet, og så længe prisudviklingen afspejler dette, er det ikke noget, der skaber bekymring. Energi Danmark kommenterer på, at det vil gavne markedet, hvis Energinet Elsystemansvar kan formidle kvalitativt, hvad der ses af behov og prisforventninger. Det kunne hjælpe BRP erne i deres dialog med leverandører i forhold til investeringsbeslutninger. Energinet Elsystemansvar vil arbejde på at fremlægge noget generelt materiale, som beskriver Energinet Elsystemansvars bud på fremtiden for markedsudviklingen. Energinet Elsystemansvar noterer sig, at der ikke kan kommunikeres for meget. Opfølgning på markedsundersøgelse Der gives en kort opfølgning på markedsundersøgelsen af aktørernes syn på forholdet mellem aktørerne og Energinet Elsystemansvar. Energinet Elsystemansvar har fokuseret på transparens i behov, analyser og beslutninger samt dialog med aktører. Herudover er der fokuseret på Energinet Elsystemansvars rolle for at reducere kasket-forvirring. Der spørges ind til opdelingen af Energinet i datterselskaber; herunder om Elsystemansvar køber ydelser fra Eltransmission, som jo er konkurrent til nogle aktører. I Energinet er opdelingen ikke implementeret i en sådan grad endnu. Nordic Balancing Model Arbejdet i Nordic Balancing Model er forberedelse til at kunne indpasse Norden i det europæiske set-up. Herunder er især implementeringen af 15-minutters balancemarked en stor opgave. Dette kommer forventeligt i slutningen af 2020, mens opkobling til de fælleseuropæiske handelsplatforme forventes i slutningen af Der kommenteres fra Aalborg Forsyning på, at ovesigten på slide 13 giver et fint overblik, men at det med fordel kunne fremgå tydeligere, hvad der sker i DK1. Der kommenteres fra NEAS Energy på, om ikke der i oversigten mangler en boks, der indikerer afskaffelse af effektubalanceafregningen. Dansk Energi spørger ind til, om IT-opsætning ud mod aktører ændres hver gang, der sker ændringer. Der svares, at IT-set-up ikke ændres mod aktørerne som udgangspunkt. Største ændring ligger internt i forhold til at koble på platformene. Aktørerne kommunikerer stadig med Energinet.

3 3/7 Specialregulering i DK1 Energinet Elsystemansvar ser at markedet fungerer ud fra tesen om, at når efterspørgslen stiger, så følger udbuddet med. Oplæg fra Forsyningstilsynet Forsyningstilsynet (FSTS) er inviteret til at holde et oplæg om deres rapport Energinets indkøb af reserver i elsystemet. Rapporten indledes med et resume, som rummer de forskellige konklusioner. Dette resume er også udarbejdet på engelsk. Tabellen på slide 10 skal give et billede af konkurrencesituationen i de forskellige kapacitetsmarkeder. Tabellen konkluderer, at udbudssiden er rimelig begrænset, men det giver ikke anledning til væsentlige betænkeligheder i forhold til konkurrenceniveauet. Der kommenteres fra Lyngby Kraftvarmeværk på, at når man regner med procent, så bliver det en lille smule misvisende. Det bliver klart, når det procentvise overindkøb illustreres. Der kommenteres fra Aalborg Forsyning på, at det behov, der er skitseret i tabellen for FCR og afrr, ikke kan være udtryk for behovet, men snarere for markedet for danske aktører. Det kunne være interessant at se, hvad resultatet ville være, når Energinet Elsystemansvar køber fuld mængde. FSTS forklarer, at data for konkurrenceanalysen er på BRP-niveau. Det vil sige, at analysen implicit arbejder med en antagelse om, at BRP erne hver især agerer som én aktør. Det er naturligvis ikke tilfældet, da en BRP repræsenterer flere kunder end sig selv. Fx vil koncentrationsindekset (HHI) som konsekvens heraf se mere koncentreret ud end det er. FSTS forklarer, at analysen derfor vil have en tendens til at overvurdere konkurrenceudfordringerne, men FSTS har pt. ikke data, der kan danne baggrund for en mere præcis analyse. FSTS forklarer, at en nærmere vurdering af konkurrencen ikke mindst vil bero på en vurdering af BRP ernes ageren i markedet, hvorfor FSTS ønsker et nærmere indblik deri, hvilket fremgår af rapporten. Aktørerne fortæller FSTS om, hvordan BRP ere sammensætter puljer, og hvordan de blot agerer aggregator. BRP ere er passive ift. kundernes priser, men aktive i at videreformidle deres aktivitet. FSTS vil gerne blive klogere på dette. Der kommenteres fra NEAS Energy på, at der intet prisloft er i kapacitetsmarkedet, hvilket gør det svært for BRP erne at vurdere, hvad de skal måle op imod. Der kommenteres på, at der er stor forskel på, hvor likvide markederne er, og dermed hvor velfungerende de er. Der spørges fra Lyngby Kraftvarmeværk ind til, hvorfor FSTS spørger Energinet om aktørernes budgivning og ikke de aktører, der stiller priserne? FSTS svarer, at det heller ikke er udelukket, men at de juridiske betingelser skal undersøges ift., hvem FSTS må spørge og i så fald, om de må spørge aktørerne direkte. Aktørerne opfordrer til, at FSTS tager fat i de balanceansvarlige og ikke Energinet.

4 4/7 Ad hoc indkøb i DK2 den 4. oktober 2018 gav anledning til en pressemeddelelse fra FSTS. FSTS konstaterer, at priserne i det efterfølgende ad hoc indkøb var på et lavere niveau end den 4. oktober Usikkerhed omkring ad hoc indkøb har givet anledning til, at FSTS imødeser, at Energinet Elsystemansvar leverer en udviklingsplan for indkøb af mfrr i DK2. Spørgsmål til Kontrolcenter El Der spørges ind til en stigende mængde af specialopregulering i DK1. Hvad skyldes det og hvor kan det ses? Specialopregulering skyldes Nordgående flow kombineret med arbejde nær den Dansk-tyske grænse. Arbejdet reducerer den fysiske kapacitet i begge retning til MW. Derfor er der behov for specialopregulering i DK1. Årsag og reduktion kan ses af transparensplatformen link fremgår af præsentationen fra mødet. Der kommenteres på, at det er problematisk, at der ikke frigives Intraday kapacitet på den Dansk-tyske grænse selvom der burde være kapacitet til rådighed. Det er problematisk, men TenneT arbejder ihærdigt på, at opdatere IT systemer m.m. og det forventes at være et forbigående problem. Der blev også kommenteret, at det ikke var den bedste transparens omkring dette. Det er umuligt at forudse, hvad der sker som markedsaktør. Der spørges fra Lyngby Kraftvarmeværk ind til udfaldet på Oskarshamn i forhold til hvad Kontrolcenter El gør i driftsøjeblikket. SvK lukkede for Intraday for, at få overblik og ro i transmissionsnettet. Kontrolcenter El ville ikke gøre det samme men, overbelastninger kan gøre, at der er brug for tiltag, for at skabe ro og overblik i et område. Der kommenteres yderligere fra Lyngby Kraftvarmeværk på, at en sådan situation må gøre det usikkert for Energinet at stole på fælles markeder. Evaluering af Kyndby udetid Hovedparten af dette blev allerede fremlagt af FSTS. Der kommenteres fra Lyngby Kraftvarmeværk på, at der ved bedre information (længere tid i forvejen) er bedre udbud. Der stilles af HOFOR spørgsmål til, om der var sket manuelle fejl i forbindelse med indkøbet og den høje pris den 4.oktober 2018? Energinet Elsystemansvar er ikke bekendt med manuelle fejl, der skulle have forårsaget det ekstreme prisscenarie den 4. oktober mfrr i DK2 Der er ikke noget ny information ift. artiklen på hjemmesiden fra 21. december Energinet Elsystemansvar arbejder på at få detaljerne omkring det nye markedsdesign på plads. Aktørerne vil blive involveret i denne proces. Der spørges ind til, hvad der skal ske med designs som dette, når der kommer flow-based. Dette er der taget højde for i metodeanmeldelsen af flow-based. Der kommenteres fra Energi Danmark på, at dynamiske reservationer baseret på gårsdagens spotpris er håbløs. Energinet Elsystemansvar svarer, at på 9 ud af 11 forbindelser er metoden

5 5/7 fortræffelig. På Øresund er den ikke god, det er rigtigt, men problemet anses ikke for at være stort. Energi Danmark ser hellere, at der fokuseres på at få nye reserver ind, eksempelvis nødstrømsanlæg, demand response osv. Energinet Elsystemansvar skal åbne markedsdesignet for dette. Energinet Elsystemansvar spørger ind til, hvad de specifikke problemer er i markedsdesignet, og hvor det er, at Energinet Elsystemansvar skal gøre yderligere. Energi Danmark refererer til eksempelvis krav om onlinemålinger på små enheder. Energinet Elsystemansvar er underlagt betingelser i System Operation Guideline, der angiver, at der skal være onlinemåling på anlæg større end 1,5 MW ved levering af afrr og mfrr. Energinet har i prækvalifikationskrav tilføjet mulighed for at pulje mindre enheder, så der skal være en samlet onlinemåling for disse ved afrr og mfrr. Kravet om onlinemåling er fjernet for FCR. Danske Commodities spørger ind til, hvordan Energinet Elsystemansvar ser på afhængigheden af Kyndbyværket i det nye markedsdesign? Vil Energinet indkøbe de lange kontrakter billigst muligt eller hvordan udvælges bud? Dette er en del af Energinet Elsystemansvars nuværende arbejde med at fastlægge detaljerne for markedsdesignet. Der spørges af Lyngby Kraftvarmeværk ind til, om man kan forestille sig, at Kontrolcenter El køber flere reserver fordi de føler sig utrygge? Dette kan man ikke forvente. Aktørerne understreger, at markedsdesignet har stor betydning for, om der lukker eksisterende kapacitet i DK2. Der spørges af Markedskraft ind til, om der er en 10 % begrænsning på kapaciteten, der kan flyttes mellem områder? 10 % er den grænse, der er anmeldt i afrr-designet for Norden. Energinet Elsystemansvar arbejder for at det ikke vil være gældende på Storebælt. Danske Commodities spørger ind til, hvor meget der kan flyttes på Storebælt på 15 minutter? Det er tekniske begrænsninger, der afgør dette og der er ingen intention om at ændre disse betingelser. De forventes derfor at være som i dag. Der kommenteres på, at Energinet Elsystemansvar bryder sine egen rampebetingelser oftere på forbindelserne i forbindelse med timeskift og regulerkraft. Lyngby Kraftvarmeværk spørger ind til, om aftaler med langsomme reserver stopper? Det er Energinet Elsystemansvars ønske at fortsætte med at tillade langsomme reserver. Der vil være en specifik mængde, der kan tilbydes som langsomme reserver af alle leverandører. Energinet Elsystemansvar har en aftale med Svenska kräftnät, der muliggør dette. Lyngby Kraftvarmeværk kommenterer på, at indehavere af langsomme reserver får insiderviden om markedet, fordi de modtager informationen før alle andre. Det kunne være en mulighed at skabe fuldstændig transparens omkring dette, så der ikke er ulige information. Clean Energy Package Der tages udgangspunkt i to artikler i elmarkedsdirektivet, som vurderes at være interessant for aktørerne og der redegøres for udviklingen af de to artikler gennem forhandlingerne, der blev afsluttet den 19. december I den endelige tekst regulerer artikel 40 TSO ernes pligt til at markedsgøre systemydelser, idet ydelser fra fuldt integrerede netkomponenter dog und-

6 6/7 tages. Artikel 54 angår i den endelige tekst alene energilagring, men der er dog usikkerhed omkring definitionen af energilagring. Energinet påtænker at indhente ekstern juridisk vurdering af fortolkningen af fuldt integrerede netkomponenter i artikel 40 og energilagring i artikel 54. Der kommenteres af FSE på, at markedsgørelse er vejen frem, men at der skal være mindst 4 udbydere, for at det skal markedsgøres. Hvad vil det sige, at der er et marked? Det er en del af det arbejde Energinet Elsystemansvar laver i forbindelse med markedsgørelse. Dansk Energi spørger ind til, om 70 % interconnector krav også er Energinets tolkning, at det er på timebasis? Energinet Elsystemansvar tilkendegiver, at TSO erne generelt har svært ved præcis at tolke den artikel. Geografiske markeder Energinet kan ikke udbygge net lige så hurtigt som fx DSO erne. Derfor er der behov for en handelsplatform, der kan sikre, at eksempelvis vindmøller ikke beordres nedlukket hver gang det blæser meget. Lyngby Kraftvarmeværk spørger til om det her marked giver anledning til, at aktørerne altid kan få lov at indmelde to priser? Energinet Elsystemansvar mener, at det er en overvejelse værd. FSE kommenterer, at det her problem med lokale flaksehalse ikke fandtes med NODAL pricing. Der kommenteres af Aalborg Forsyning på, om ikke dette giver incitament for VE til at lægge sig i belastede snit? Det er den tekniske begrænsning, man forsøger at håndtere markedsmæssigt i dette projekt. Fjernvarme Fyn spørger ind til, om Energinet Elsystemansvar altid har styr på, at det ikke kan betale sig at udbygge nettet? Markedsløsninger kan også være et midlertidigt værktøj. Det her skal være et værktøj til Kontrolcenter El for at håndtere lokale belastninger, hvor beregninger, der viser samfundsøkonomisk optimalitet, skal bruges til at sikre, at belastningerne vha. værktøjet afhjælpes mest effektivt. Energi Danmark kommenterer på, hvordan FSTS vil forholde sig til markedspriser, hvis BRP skal pulje efter geotag og ikke pris, da det vil give højere priser. Dansk Energi spørger ind til, hvordan vægtningen skal ske, så der er transparens? Transparens omkring vægtningen kræver at DSO erne offentliggør vægte om hvorefter anlæg er tilsluttet i nettet. Dette kan give lede til at følsom viden om distributionsnettene offentliggøres. Radius tilføjer, at der umiddelbart ikke noget data eller nogle beregninger, der ikke kan offentliggøres. Lyngby Kraftvarmeværk kommenterer på, om det er rimeligt, at systemtarif betales af forbrug med begrænset nettilslutning. Det kigges der på i tarifarbejdet med omkostningsægte tarifering.

7 7/7 FSE spørger ind til, om kommercielle udbydere ikke kan tilbyde denne løsning? Det kan de godt, men Energinet kører først det her pilotprojekt. Ørsted spørger, om man vil reserve kapacitet. Markedet vil være baseret på frivillige bud. Behovsvurdering og markedsgørelse Ørsted spørger ind til hvem der kan deltage i markedet for spændingsregulering. Energinet Elsystemansvar svarer, at det er derfor, der laves et pilotprojekt. Pilotprojektet skal gerne løse spørgsmålet undervejs, så det hele ikke går i stå og vi aldrig kommer nogle vegne. Pilotprojektet skal føde ind til metodeanmeldelse for spændingsregulering. Som opfølgning på aktørernes input har vi lavet en arbejdsgruppe, der skal koordinere og formidle om Energinets arbejde vedr. nedregulering. Aktørerne opfordres til at sende inputs, hvis der er noget der kunne være interessant at have med i markedsgørelsesrapporten. Afslutning Energinet Elsystemansvar vil meget gerne have input til agendaen for næste aktørarbejdsgruppemøde. Hvis der er interesse i at deltage i planlægningen af næste aktørarbejdsgruppemøde, kan henvendelse ske til Line Kamp Bräuner på lkb@energinet.dk. Næste aktørarbejdsgruppemøde afholdes torsdag den 6. juni 2019.