Lønstrup Harrerenden Kulturmiljø nr. 26a-b Tema Anlæg ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Sted/Topografi Lønstrup ligger ved en sand- og lerklint ud til Skagerrak på Vendsyssels vestkyst. Klinten er ca. 12 km lang og op til 60 meter høj. Havet æder i gennemsnit 2-2½ m af klinten om året, så igennem århundreder er kystlinjen rykket længere og længere ind i land. Samtidig er klinten fuld af kildevæld, der gennemvæder leret, så der ofte sker jordskred. Fra omkring 1900 begyndte Lønstrups hovederhverv at skifte fra fiskeri til turisme, og byen er i dag en udpræget turistby omgivet af store sommerhusområder. Byen har 500 faste indbyggere, i sommersæsonen omkring 10.000. 667
Kulturmiljøet omfatter Lønstrup by, Møllebakken samt sommerhusområdet Harrerenden. Tid Ca. 1850 til i dag. Karakteristik Fiskerlejet Fiskerlejet/ladepladsen Lønstrup var i perioden 1750-1890 af stor betydning for skudehandelen til især Norge og England. I 1860 erne opførte købmand A. Rosenkranz Segelcke således et treetagers pakhus ved Lønstrup Strand. Selve købmandsgården findes stadig dog i stærkt ombygget stand, idet det i dag er Hotel Marinella. Efter anlæggelsen af jernbanen til Frederikshavn i 1871 mistede byen som så mange andre vestkystbyer efterhånden sin betydning for denne handel. I Hotel Marinella findes der stadig rester fra købmand Segelckes købmandsgård. Fiskerlejet Lønstrup er for vestkysten speciel ved sin placering i landskabet. De første fiskere/husmænd har lagt sig i læ for vestenvindens hærgen ved udnyttelse af de naturgivne geologisk/geografiske forhold. Fiskerlejet er anlagt i slugten langs Lønstrup Bæk i en nord - sydgående retning og med den naturlige klitdannelse som læ mod vest. I forgrunden P. Olsens Kro i Lønstrup omkring 1880. 668
Bebyggelsen af gårde og huse lå samlet langs vejen til stranden, der dengang havde en bredde, der tillod ophaling af selv større skibe. Jordlodderne til gårde og husmandsbrug lå som smalle øst-vest orienterede parceller fra byen og ud til kysten. Ejendommenes markarealer mindskedes år for år på grund af kystnedbrydningen. Strandvejen set mod nord 1900-20 med kroen, der er ombygget til Linnemanns Hotel i midten af billedet. De ældste gårde og huse giver i dag stadig et godt indtryk af byens oprindelige karakter. Størstedelen af byens nu ombyggede fiskerhuse er opført i perioden 1860 til 1930. Til de fleste hører det obligatoriske baghus til redskaber. Lønstrup har formået at fastholde og tiltrække helårsbeboere, hvoraf en del er kunstnere, hvilket afspejler sig i de mange gallerier og kunsthåndværksbutikker, der findes i byen. Dette er også med til at tiltrække turister, og i sommersæsonens gode vejr er der i byen en næsten sydlandsk stemning. Turistbyen Lønstrup blev på et tidligt tidspunkt opdaget som badeby af såvel Københavnere som af folk fra Hjørring og Aalborg, og allerede i 1866 var der opstillet badehuse på stranden. Et kraftigt skybrud i 1877 var medvirkende til, at byen blev landskendt. Mange kom rejsende for at se på ødelæggelserne, der blandt andet var resulteret i en bred og dyb afgrund, som delte byen i to dele. Hændelsen var startskuddet til Lønstrups udvikling fra fiskerleje til badeby, og i begyndelsen af 1900-tallet var Lønstrup det største badested i Nordjylland. Med åbningen af jernbanelinien Hjørring-Løkken i 1913 fik turismen endnu et opsving, og Lønstrup udviklede sig efterhånden til en ægte badeby. Allerede året efter transporteredes 17.800 passagerer til Lønstrup. Et karakteristisk træk i Lønstrup er ligesom i eksempelvis Løkken, at mange fik bygget baghuse, hvor familien flyttede ud om sommeren for at kunne leje forhuset ud til turister. Hotellerne Linnemanns Badehotel, der oprindelig var kro, og Wrensteds Afholdshotel er nok de mest kendte af de mange hoteller og pensionater, der gennem tiden har været i Lønstrup. Hotellerne blev placeret i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse langs vejen til havet og indordnede sig derved traditionen med at lægge sig i læ 669
for vestenvinden. Dette skal ses i modsætning til sommervillaerne på klittoppen med havudsigt. Foto taget samme sted som de to forrige denne gang ca. 1950. Linnemanns Hotel har fået bygget en ekstra etage på. Sommervillaerne Nord for og højt over Lønstrup by blev der i perioden 1900-1925 bygget en række store, grundmurede sommervillaer. Bygherrerne var velhavere/rigmænd fra hele landet, som i tidens ånd ønskede sig en plads med havudsigt. Bebyggelsen er typisk for perioden, og den er i Lønstrup større og mere koncentreret end i f.eks. Løkken. Nogle af sommervillaerne på Møllebakken, der er underlagt en bevarende lokalplan. En sommervilla fra 1910 tegnet af Hack Kampmann er omdannet til feriekolonien Rødovrehus, og Lønstrup Mølle, som er bygget i 1865, blev i 1914 omdannet til sommerbeboelse af Hjørring-arkitekten Jens Jakobsen (sidefløje opført i 1930-erne). Møllen er et markant vartegn for Lønstrup på trods af, at den har mistet sine vinger. Harrerenden Fra omkring 1920 begyndte også folk fra omegnen, især fra Hjørring, at bygge sommerhuse ved Lønstrup. Der var tale om små træhuse, ombyggede badehuse, jernbanevogne m.v., bygget af jævne folk. Husene blev opført spredt på det område nordøst for byen, der senere kom til at hedde Harrerenden. De fleste af husene blev opført på lejet grund. Indtil besættelsen i 1940 blev der bygget mellem 30 og 40 små sommerhuse i området. 670
Harrerenden set fra syd 1933-34. Sommerhuset Dan ligger i billedets baggrund. I 1944 dannede ejerne af husene en forening Sommerhuskolonien Harrerenden. I slutningen af 1940 erne blev der oprettet en købmandshandel i området, og i 1955 blev der etableret fast rutebilkørsel til Harrerenden fra Hjørring. Harrerenden og et område ved Nørlev Strand var helt op til 1950 erne de eneste sammenhængende sommerhusområder ved Lønstrup. Sommerhuset Dan lige opført 1931. Sommerhuset Dan ligger i dag i den yderste klitrække. Vendsyssel historiske Museum 2006. 671
Flere af de tidlige huse er i årenes løb blevet taget af havet, og i 1977 etablerede Hjørring Kommune kystsikring ved nedkørslen til stranden ved købmanden. I 1990 erne blev der etableret kystsikring på en længere strækning. Det udpegede område omfatter ca. 100 selvstændigt matrikulerede sommerhuse og ca. 200 sommerhuse på fællesparcel. Husene er opført i perioden 1920-2004 (et enkelt er dog opført allerede 1910), knap halvdelen af dem i perioden 1920-1960. Sommerhuse i den yderste klitrække efter stormen i vinteren 1968. Som noget særligt for sommerhusbebyggelsen ved Harrerenden kan kystsikringen nævnes. Siden 1990 erne er stranden og kystskrænten blevet sikret med mange tusinde tons norsk granit. En kystsikring af umådelige dimensioner som får vesterhavskysten på dette sted til at minde om Bornholm eller en vestnorsk atlanterhavskyst. Bevaringstilstand Det tidligere Linnemanns Hotel, nu Glashuset i Lønstrup. Hotel Marinella kan lige skimtes midt i billedet bagerst. Lønstrups gamle bydele blev tidligt sikret gennem planlægning. I en bevarende byplanvedtægt fra 1974 blev grundejerne pålagt en række krav med hensyn til anvendelse af bygningsfarver, -materialer og -proportioner. Der blev stillet særlige betingelser ved om- og tilbygninger. I forbindelse med bevaringsplanen blev der af Hjørring Kommune foretaget en simpel registrering og fotografering af de enkelte huse i 1975, og kommunen opdaterer fotoregistreringen løbende. I forbindelse med byplanvedtægten havde kommunen 672
i mange år en bevaringsfond, der gav husejerne fordelagtige lån i forbindelse med renovering af husenes døre, vinduer og tegltage. Lånebeløbet blev givet som differencen mellem prisen på eksempelvis et vindue med én hel rude og et vindue med sprosser. På denne måde er en del af de ældre huse renoveret med de oprindelige materialer og det oprindelige udseende intakt. Også efter at bevaringsfonden i 2002 blev sparet bort, er renoveringerne fortsat med blik for det autentiske. Byplanvedtægten blev i 1990 afløst af en bevarende lokalplan, som siden er udvidet med nye lokalplanbestemmelser med flere temaer og en større detaljeringsgrad, senest i 2004. Ophalerpladsen er på grund af kystnedbrydningen blevet meget stejl og her foregår kun lidt fiskeri. Her ses også en af molerne, der er bygget af store granitsten. Byens struktur som fiskerleje og ferieby er for den ældste dels vedkommende bevaret. Dog er strand og ophalerplads ødelagt ved kystnedbrydning og kystsikring. Redningshuset ligger nu som en torso på kanten af skrænten ved ophalerpladsens spilhus. Pga. kystnedbrydningen er der etableret kystsikring omkring byen. 12 sommervillaer er bevaret. De er alle i meget god stand og er kun i mindre omfang ombyggede. Møllen mangler i dag (2006) vingerne, som den mistede under en storm i 1999, men møllehatten er intakt, og tagene er nytækkede med spån. Den gamle ombyggede mølle. 673
Harrerendens bebyggelse er af meget svingende karakter. For mange af de ældste huses vedkommende er der stadig tydelige spor af deres oprindelse. De små træhuse med små overbyggede verandaer med udsigt over havet er typiske. De yngre huse er større, og enkelte kan næsten betragtes som helårshuse eller luksussommerhuse i den dyre ende. Det er tydeligt, at ejerne af sommerhusene i Harrerenden passer godt på dem mht. vedligeholdelse og med ordnede, ryddelige forhold omkring husene. Harrerenden set fra nord. Vendsyssel historiske Museum 2006. Sårbarhed Lønstrup er på mange måder sikret mod bygningsmæssige fremmedelementer i kraft af lokalplanen. Der er ligeledes dæmmet op for en tivolisering af bymidten. Den største trussel må tillægges kystnedbrydningen og de foranstaltninger, der gøres mod den. Denne situation er ikke ny, og kystnedbrydningen har siden 1600- årene været en større trussel mod Lønstrup end sandflugten. I årenes løb er en del af de oprindelige sommervillaer blevet ofre for kystnedbrydningen og er styrtet i havet. Faren for de tilbageværende er ikke så stor, da der i 1990 erne er foretaget omfattende kystsikring ud for Lønstrup. Hjørring Kommune har, som det er tilfældet for en meget stor del af Lønstrup by, udarbejdet en bevarende lokalplan for Møllebakkekvarteret, som sikrer området på en ganske tilfredsstillende måde. Der stilles i lokalplanen en række forholdsvis strenge krav til evt. om- og tilbygninger af sommervillaerne. Harrerenden har siden 1998 været omfattet af en bevarende lokalplan, som sikrer området på en tilfredsstillende måde. Lokalplanen fastslår bl.a. hvor mange huse, der maksimalt må opføres på fællesparcellen, og at der ikke må foretages yderligere udstykning af parcellen. Den opstiller detaljerede bestemmelser for husenes udformning (størrelse, materialer, farver osv.) i forbindelse med ændringer og nyopførelse, og den fastslår, at skel ikke må markeres i terrænet ved hegn, plantninger eller lignende. Lokalplanen, hvis formål bl.a. er at opretholde Harrerendens særlige karakter af spontant opstået sommerhusområde, giver således området en god beskyttelse. Det skal dog bemærkes, at der, især for de ældste huses vedkommende er en vis fare for, at man i forbindelse med vedligeholdelse begynder at udskifte bygningselementer med nye materialer som 674
eksempelvis beklædningsbrædder i andre dimensioner og monteret vandret, hvor de oprindeligt har været lodrette eller omvendt. Der kan også være tale om lukning af verandaer eller etablering af carport eller garage. En del af området har desuden siden 1963 været fredet som en del af fredningen af stenalderhavets kystskrænt. De klitfredede arealer, der administreres af Nordjyllands Statsskovdistrikt som klitmyndighed, må ikke beplantes eller bebygges yderligere og synes således at være sikret. Den største trussel for området må nok tillægges kystnedbrydningen. Flere huse er i årenes løb styrtet i havet. For de tilbageværende er faren dog ikke så stor pga. den omfattende kystsikring ud for Lønstrup. Bonitering Sommervillaerne på toppen af bakken set fra p-pladsen ved ophalerpladsen. Lønstrup er speciel først og fremmest ved sin placering i den givne geografi. Sommervillaernes placering på toppen af Møllebakken er i markant modsætning til fiskerlejets øvrige huse. Fiskerhusene, fiskerlejets gårde og hoteller er ved udnyttelse af de særlige geografisk/ geologiske forhold lagt langs vejen til havet og for størstedelens vedkommende bygget i læ af klitterne, som skærmer mod vestenvinden. Den nordligste del af bygaden i Lønstrup. Man kan stadig fornemme stemningen af fiskerby, selvom mange af husene i dag er ombyggede. 675
Byen har bevaret sit præg af fiskerleje, landsby og ferieby, på trods af at mange huse er ombygget eller anvendes til andre formål end de oprindelige. Harrerenden er med sin helt særlige karakter af spontant opstået sommerhusområde et godt eksempel på en meget tidlig sommerhusbebyggelse ved den vendsysselske vestkyst. Områdets helt specielle bebyggelseskarakter med huse, der ligger drysset ud i området uden markerede skel, adskiller det tydeligt fra de sommerhusbebyggelser, der er opstået siden, og gør området til noget ganske særligt. Kontekst/sammenhænge Sammenhængen mellem fiskerlejet og turistbyen (hoteller og sommervillaer) er intakt. Ligeledes er forholdet mellem sommervillaerne og den øvrige bebyggelse i god balance, og den bevarende lokalplan for området er med til at understøtte denne. Desuden knytter stationen sydøst for byen sig til helheden ikke mindst på grund af banens betydning for turismen og badelivet i perioden fra anlæggelsen i 1913 til omkring midten af 1950 erne, hvor andre transportmidler efterhånden overtog mere og mere af trafikken. Banen blev nedlagt i 1963. I Lønstrups randområder ligger større koncentrationer af nyere sommerhusbyggeri, der set fra visse vinkler kan virke skæmmende på/ fra den ældre bebyggelse. Harrerenden er i sin karakter sammen med den ældste sommerhusbebyggelse ved Nørlev Strand eksempler på en bebyggelseskultur, som nærmest kan sammenlignes med de første kolonihavehuse. Den jævne mands evne til med få midler at få noget ud af lidt i forsøget på at skaffe sig lidt frirum uden for de snævre rammer i byens små lejligheder Anvendt kildemateriale Historisk Arkiv, Museumsgade 2, Hjørring. Interview med arkitekt Allan Norman Sørensen, Lønstrup. Lokalplan nr. 430.7 Lønstrup. Lokalplan 480.4a. Sommerhusområdet Harrerenden. Oplysninger fra BBR-registeret Teknisk Forvaltning ved Hjørring kommune. www.hjoerringkom.dk www.loenstrup.dk Baand, Niels Regnar: Sommerhusforeningen Harerenden - gennem 50 år, Hjørring 1994. Færch, Kirsten: Lønstrup - fra fiskerby til turistby, 1992. Hansen, Kirsten Monrad: Tilbage til turismens rødder, Nordjyllands amt, 2005 (2002). Hansen, Viggo: Landskab og bebyggelse i Vendsyssel, Kulturgeografiske skrifter bind 7, 1964. Klitgaard, C.: Vendsysselske egne, Turistforeningen for Danmark 1932. Rasmussen, E. Damgaard: Lønstrup - hav og folk, 1982. Vendsyssel Tidende 29/7 1956. Beskrivelsen er udarbejdet af 676