Virksomhedens sociale kapital FTF arbejdsseminar d. 16.09.08 Hotel Frederik d. II, Slagelse
Danmark kan noget særligt med mennesker Der er høj social kapital
Tillid i hvor høj grad stoler folk på hinanden? 1. 2. 3. 4. 5. 13. 14. 18. 21. 22. 29. 38. 69. 78. 86. Danmark Norge Sverige 64,5 63,9 62,3 Finland Holland 56,4 53,9 USA Japan Indien UK Tyskland 42,1 42 38,3 36,9 36,1 Rusland 31,2 Pakistan 25,7 Portugal 15,7 Tyrkiet 10,4 Brasilien 4,8 0 10 20 30 40 50 60 70 Index Verdensbanken, her fra G.T. Svendsen. Økonomi & Politik 2006;42-55.
En definition af social kapital Egenskaber ved en social organisation som fx netværk, normer og tillid som fremmer koordinering og samarbejde for det fælles bedste Putnam, 1995
Dimensioner i virksomhedens sociale kapital Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid
Nogle fordele ved virksomhedens sociale kapital produktivitet tværgående vidensdeling innovation overlevelse for iværksætter virksomheder team effektivitet mindre personaleomsætning bedre indlæring på skoler færre liggesår og bedre beboerkvalitet på plejehjem jobtilfredshed bedre helbred Adler & Kwon 2002, Flap & Völker 2001, Leana & Pil 2006, Kouvonen et al 2006, Gant et al 2002, Sinervo et al, 2007
Social kapital har også betydning for arbejdsmiljøet
Individuel social kapital og selvrapporteret helbred Odds ratio Dårligt helbred 3 2,5 2 1,5 1 Mænd Kvinder 0,5 0 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Høj social kapital Lav social kapital Kouvonen et al, BMC Public Health 2006
Kollektiv social kapital og selvrapporteret helbred (afdelingsniveau) Odds ratio Dårligt helbred 2 1,5 1 Mænd Kvinder 0,5 0 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Høj social kapital Lav social kapital Kouvonen et al, BMC Public Health 2006
Retfærdighed og fravær Fraværsdage/år 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 12,1 7,6 8,3 6,5 6,3 5,8 4,5 5,1 Lav Under middel Over middel Høj Kvinder Mænd Retfærdighed Kortlægning af 3517 lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005
Ledelse med lav social kapital centralistisk magtudøvelse baseret på ordrer og kontrol Konsekvenser: høje transaktionsomkostninger arbejde efter regler og formuleringen af ordrene lav motivation lav kreativitet modstand mod forandringer konflikter
Fører social kapital til laissez faire-ledelse? Grænseløs selvbestemmelse: manglende afklaring af den fælles opgave medarbejderne mangler anerkendelse usikkerhed overfor om en opgave løses godt nok Konsekvens: nedbrydning af social kapital forringelse af arbejdsmiljøet
Fører social kapital til konfliktløst konsensus? afvisning af kritik fx i form af prædikatet modstand mod forandring, nedbryder social kapital høj social kapital indebærer accept af andre gruppers interesser, perspektiver og fortolkninger social kapital indebærer derfor en evne til at rumme og anerkende kritik uden uenighed fører til konflikt
Tre former for social kapital Forbindende (linking) Samlende (bonding) Brobyggende (bridging)
Tre former for social kapital Forbindende (linking) svag Samlende (bonding) Brobyggende (bridging)
Velintegreret organisation med høj social kapital Forbindende (linking) svag Samlende (bonding) Brobyggende (bridging)
Disintegreret organisation med lav social kapital Forbindende (linking) Samlende (bonding) svag Brobyggende (bridging)
Subkulturer med bonding Forbindende (linking) svag Samlende (bonding) Brobyggende (bridging)
Centralistisk organisation med linking mellem ledelse og medarbejdere Forbindende (linking) Samlende (bonding) svag Brobyggende (bridging)
Løsere netværksorganisation med bridging ud af organisationen Forbindende (linking) svag Samlende (bonding) Brobyggende (bridging)
Der er forskel på virksomheder (skala fra 0-100) Retfærdighed 70 Daginstitutionerne Sparekassen 60 Sundhedstjenesten Banken Døgninstitutionen Hjemmeplejen Transportmateriel Konsulenthuset 50 Cateringen Maskinfabrikken IT-virksomheden Familierådgivningen 40 Trykkeriet 30 30 40 50 60 70 80 90 VIPS data Lodret tillid
Social kapital i 5 industrivirksomheder Retfærdighed (skala fra 0-100) 65 60 55 50 Maskinfabrikken Fiskefabrikken Landsgennemsnit Transportmateriel 45 40 35 Catering Trykkeriet 40 45 50 55 60 65 70 VIPS data Lodret tillid
Social kapital i den enkelte virksomhed gør en forskel for arbejdsmiljøet Trykkeri Catering Transport Fisk Maskin Mentalt helbred 75,0 68,1 81,3 78,6 79,8 Selvvurderet helbred 70,2 75,2 80,4 75,3 81,4 Vitalitet 58,6 55,0 70,4 66,5 69,2 Somatisk stress 25,6 27,3 17,2 21,8 16,5 Kognitivt stress 28,2 25,0 19,2 19,3 20,0 (VIPS data, skala fra 0-100)
Hvordan opbygges social kapital?
Social kapital skal udvikles i en sammenhæng Opbygge social kapital Udvikle løsningen af kerneopgaven
Behov for mere viden strategier og metoder til opbygning af social kapital hvordan nedbrydes social kapital social kapital og forandringsprocesser (eksterne og interne) måling af social kapital social kapital i forskellige brancher ere afklaring af konsekvernser af social kapital for arbejdsmiljø helbred produktivitet kvalitet
Behov for at skabe anledninger til udvikling af samarbejde, tillid og retfærdighed møder i SiO, SU, MED og MIO er anledninger hvor samarbejde kan udvikles, retfærdige processer skabes og tillid opbygges arbejdsmiljøsystemet og partsamarbejde skal skabes flest mulige anledninger krav om enighed kan tvinge de to parter til at lytte til hinanden fx MED-aftalens krav om forhandling og enighed måling af social kapital kan udgøre en yderligere anledning
Behov for kompetenceudvikling kompetence i social kapital: samarbejdsevne (empati, perspektivbytte m.v.) opbygning af troværdighed evne til at skabe retfærdige processer integration i uddannelser: arbejdsmiljøuddannelsen efteruddannelser fx ifm trepartsaftalen lederuddannelser
Behov for offentlig støtte inddragelse af social kapital i offentlige støtteordninger: Forebyggelsesfonden strategisk forskning erhvervsstøtteordningen regler som giver anledning til samarbejde udvikling af uddannelse informationskampagner om betydningen af social kapital fælles indsatser på tværs af politikområder: arbejdsmiljø, arbejdsmarked, erhverv, forskning, uddannelse