Uddannelse og arbejdsmarked: hvordan kan det lykkes? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, MEAmidt, Grenå, 24.05.2013
UDDANNELSE UD - jobperspektiv DANNELSE - individperspektiv 2
Uddannelsens betydning Historisk skiftende betydning Interesser vægter forskelligt (UD DANNELSE) Virksomhedsinteresser - samfundsinteresser Arbejdsmarkedspolitisk kastebold Udviklingsmæssigt stor og stigende betydning 3
Afgørende for udviklingstrin MULD MASKINER MENNESKER 4
Generelle trends på arbejdsmarkedet Makro-niveau: fra fremstillingsvirksomhed til service og viden delvis ny produktions-arkitektur fortsat massearbejdsløshed underinvestering i kvalifikationer arbejdsstyrkens aldring feminisering af arbejdsstyrken 5
Tertiære sektor Tjenesteydelsesproduktion Produktionstilknyttet Hotel og restauration Samfærdsel Kommunikation Bankvæsen Forsikring m.v. Offentlige, sociale og private tjenesteydelser Varehandel Samfærdsel Bankvirksomhed Offentlig Privat Rejseliv Kommunikation Forretningsmæssige tjenesteydelser 6
Mere kundskabsbaserede tjenesteydelser Fordeling Samordning Ledelse Organisation Styring Innovation Fornyelse Omstilling Kulturel selvforståelse Traditionsformidling Kreativ fornyelse Kundskab Kompetence Kvalifikationer FoU-baseret Uddannelsesbaseret Uddannelses- og praksisbaseret 7
Arbejdsstyrkeprognose for perioden 1980-2030 8
Demografiproblemet iflg. DØR
Den forsvundne fuldmægtig Aldersfordeling blandt de privat og offentligt beskæftigede, 2008. Kilde Finansministeriet (2008), side 50
Generelle trends på arbejdsmarkedet Meso-niveau: ændret arbejdskraftefterspørgsel: fra muskelkraft til hjernekraft stigende krav om individualitet arbejdet vokser i betydning 11
Kapløb om at vinde. Kreative og innovative opgaver Værdikæde F&U Logistik Produktion Salg Standardiserede og rutineprægede opgaver 12
Værdiorienteringer hos lønmodtagere Kollektivistisk orientering Individualistisk orientering Materiel orientering Immateriel orientering 14
Arbejdets betydning som social institution at have et arbejde Arbejde som kreativ virksomhed som udviklingsramme et godt stykke arbejde udfordrende arbejde Arbejdets betydning øges AMU hjælper 15
Fremtidens medarbejdere? danske afvigere, kreative individer 16
Generelle trends på arbejdsmarkedet Mikro-niveau: arbejdskraften er virksomheden flere og bedre kvalifikationer påkrævet nye arbejdsorganiseringer virksomhedernes personale- og uddannelsespolitikker afgørende 17
Selv den bedste planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld! 18
Men: Medarbejderudvikling kan ikke beordres frem! 19
Ledelse hvordan? 20
Konsekvenser af dårligt uddannelsesog personalearbejde Dårlige driftsresultater Uforløste innovative evner Manglende samforståelse Offentlige politikker undergraves 21
Den vigtigste arbejdskraft fremover er vedvarende værdifuld bliver relativ sjælden kan vanskeligt kopieres er vanskelig at erstatte 22
Virksomheden og myndighederne Er forbundne kar Virksomhederne har et egetansvar at løfte på personale-, uddannelses- og arbejdsmiljøsiden Virksomhederne får nye konkurrenceparametre fremover Virksomhederne har samfundsmæssige forpligtelser 23
UDDANNELSESUDFORDRINGEN At få udviklet en kompetencebåren vækstpolitik, hvor fremtidige kompetenceprofiler for arbejdsstyrken er indkalkuleret At få virksomhederne til at prioritere uddannelse stærkere og mere langsigtet At få motiveret lønmodtagerne bedre og få uddannelse opprioriteret i AMP en At få uddannelsesinstitutionernes indsats væk fra kun at tænke på bundlinjen og væk fra at gøre, som man plejer 24
Velfærdsstaternes svar på globaliseringsudfordringer Anglo-saksisk verden: flexibility - markedskræfternes frie spil - lavproduktive jobs - working poor / poor welfare Kontinentaleuropa: security - sociale rettigheder knyttet til beskæftigelse - høj jobbeskyttelse - interne arbejdsmarkeder - underskud af servicejobs Danmark: flexicurity 25
Det danske arbejdsmarkeds Flexicurity op til krisen Høj mobilitet mange jobåbninger 800.000 skifter job hvert år 300.000 nye jobs hvert år 300.000 jobs forsvinder hvert år Generøst understøttelsessystem høj kompensationsgrad 4 års varighed efterløn for 60-65 årige Aktive arbejdsmarkedsog uddannelsespolitikker aktivering kvalifikationsforøgelser rådighedstests
Flexicurity på dansk i 2000 erne 20 procent berøres af ledighed hvert år Mobilt arbejdsmarked 27 procent skifter job hvert år 13 procent af arbejdsstyrken afslutter VEU hvert år VEU Social sikring Aktiv AMP 10 procent i aktiv AMP hvert år
VEU-forståelse et kvalificeringssystem, der giver erhvervsrettede og overførbare kvalifikationer Transfer-værdien af kvalifikationer afgørende bidrag til dansk flexicurity Har været tilpasningsduelig og til gavn for både beskæftigede og ledige Har imødekommet dagsaktuelle krav og ønsker Kan medvirke innovativt til kompetenceløft 28
VEU - misforståelser IKKE et virksomhedsstøttesystem IKKE et individuelt dannelsesprojekt IKKE et socialt eksperiment MEN: et praksisbaseret system for sikring af vingernes tryghed for lønmodtagerne, og som hjælper virksomhederne til bedre driftssikring og innovation 29
VUC karakteristika Danmarks mest brogede uddannelsessystem Uhomogen kursistgruppe (fra 18 årige drop-outer til pensionister og efterlønnere) Usynlighed (offentligheden har lavt kendskab) Højt frafald Image: Pædagogisk nursing og lav prøvefrekvens 30
Skole-udviklinger Fra Til holdbaseret mangeartede undervisning undervisningsformer én læringsform flere læringsformer lærerstyring mere deltagerstyring klasserum læringsrum Dog stadig skoleorienteret kultur? 31
Uddannelsesinstitutionernes nye målgrupper Forskellige dele af uddannelsessystemet skal tage sig af forskelligartede unge og voksne Uddannelsesinstitutionerne konkurrerer også om de nye målgrupper Dele af uddannelsessystemet sælger hyldevarer og kærer sig ikke om nye målgruppers særlige behov (herunder nye lediges) Pædagogikken og didaktikken udvikles måske heller ikke tilsvarende 32
KOMPETENCEUDVIKLING LAVES AF AKTØRER Politikerne/administratorerne centralt Administratorer regionalt og lokalt Sektorale og branchemæssige aktører Virksomhederne De enkelte deltagere Aktørerne uenige om mål, styring og finansiering 33
INDHOLDET OGSÅ AFGØRENDE snævre, specifikke uddannelser brede, generelle uddannelser 34
Arbejdsmarkedspolitik (AMP) flaskehalse EFTERSPØRGSEL UDBUD marginalisering 35
Aktivering og uddannelse 1981-2011 (fuldtidspersoner) 60000 400000 50000 350000 300000 40000 250000 30000 200000 20000 150000 100000 10000 50000 0 0 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 A c t i v a t e d Work-oriented Education Full time unemployed 36 u n e m p l o y e d
Uddannelsessatsningens vanskelige institutionalisering Beskæftigelsessystemet har neddroslet brug af uddannelse i aktivering (94 jobcentre) VEU er blevet indrettet efterspørgselsstyret AMU indkapslet i 13 VEU-Centre (som sideaktivitet) VEU kører selstændigt 6 vækstfora kører og prioriterer forskelligt 37
Sektorforståelser svært forenelige: kvalificering Arbejdsmarkedspolitik: - mobilitetsfremme Uddannelsespolitik: - fagbaseret personlig udvikling Erhvervspolitik: - teknologiafhængig jobtilpasning Socialpolitik: - værn mod social fortabelse 38
Samarbejde mellem aktører Bygger ikke på interessesammenfald Forudsætter fælles forståelsesrammer Vilje til at koordinere handlinger Gode institutionelle rammer 39
Samarbejde i konkurrencesituationer: institutionalisering Konkurrence Kollektive hensyn Kartelstyret konkurrence Partnerskab Markeds - konkurrence Netværk Individuelle hensyn Samarbejde 40
Behov for Samtænkning (fælles forståelser) Samordning (koordinere adfærd) Samarbejde (kooperation) Ellers forsat institutionsforståelse som butik uden at være del af offentlig politik 41
SVÆRMINTELLIGENS : Kollektiv visdom løser handleproblemer Forståelse Koordination Kooperation 42
Kollektiv visdom VISDOM: mere vidtfavnende, erfarings- og gruppebaseret, både kort- og langsigtet, INTELLIGENS: mere teknisk forstået, individbaseret med aggregering, her-og-nu KOLLEKTIV VISDOM lever af aktører og institutionelle mekanismer ikke af centrale beslutningscentre eller kloge hoveder Baseret på DIALOGER og SAMSPIL 43
kooperation tillid læring koblingsmekanismer normer koordination ressourcer motivation institutionelt set-up incitamenter mål aktører kognition / forståelse politisk system
Pejlemærker for styrket og koordineret uddannelsesindsats Frigøre innovative kræfter Sikre vedvarende konkurrencefordele: voksende mennesker - voksende organisationer Sikre alle retten til flexicurity v.h.a. vingernes tryghed (dobbelt kompetenceløft for arbejdsstyrken som helhed) Udvikle nationens menneskelige ressourcer: undgå misrøgt af vores muligheder 45
Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke (Søren Kierkegaard) 46