Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. 2. Formål Formålet med ydelsen er at medvirke til: At disse børn og unge kan forblive i familien, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette, og dermed undgå anbringelse på institutioner e.l. At familien kan leve så normalt som muligt uanset barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske /langvarige lidelse. Og at hindre at barnets/den unges nedsatte funktionsvene eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. 3. Personkreds / målgruppe Bestemmelsen i servicelovens 41 omfatter personer, der i hjemmet forsørger børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. "Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. "Kroniske lidelser" omfatter sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. At det skal være en "langvarig lidelse" betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets handicap er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse. Det afgørende er betydningen af en nedsættelse af funktionsevnen. En risiko for, at barnet rammes af en eller anden lidelse, er ikke tilstrækkeligt til at få støtte efter denne bestemmelse. 1
4. Kriterier for at få bevilget indsatsen Barnet eller den unge skal være omfattet af målgruppen. Der sikres lægefaglig dokumentation for den betydelige og varige nedsatte funktionsevne. Merudgifterne skal overstige minimumsgrænsen, som i 2011 udgør 4.248,00 kr. om året (se i øvrigt Standardbeløb ) 5. Indsatser 5.1. Nødvendig merudgift ved forsørgelsen Der ydes alene hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller den kroniske eller langvarige lidelse hos barnet eller den unge. I denne bestemmelse indgår altså to begreber: merudgifter og forsørgelsesudgifter. 5.2. Merudgifter Bestemmelsen giver mulighed for at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, familien normalt ville have afholdt. Merudgiften er altså differencen mellem udgiften til et barn med handicap og et barn uden handicap. Der er altid tale om en konkret vurdering. 5.3. Forsørgelsesudgifter Udgifter til behandling og udgifter, der har et uddannelsesmæssigt formål, regnes normalt ikke som udgifter ved forsørgelsen af barnet. 5.4. Aflastning og praktisk bistand Der kan ydes et tilskud til en hjælper til aflastning i eget hjem, når dagtilbud eller hjemmehjælp ikke er tilstrækkeligt i det konkrete tilfælde. I vurderingen af omfanget af hjælpen indgår fx, om det er en enlig forælder, eller om der er to til at tage sig af barnet. Hensynet til det handicappede barns søskende, der kan have behov for deres forældres fulde opmærksomhed, indgår også. Aflastning kan både være direkte støtte i forbindelse med barnet/den unge, eller det kan fx være støtte til praktisk bistand i hjemmet. Drejer det sig om praktisk bistand i form af rengøring, vurderes efter 83. Aflastning direkte i forhold til barnet den unge: Ud over pasning af barnet i hjemmet kan aflastning også være ledsagelse og praktisk hjælp til barnets fritidsaktiviteter uden for hjemmet. Aflastning som praktisk bistand i hjemmet: Der kan gives støtte til forældre til praktisk bistand, så forældrene derved får mere tid til at give barnet omsorg og til at udføre de nødvendige opgaver i forhold til barnet. Det kan også hjælpe forældre til at bevare kontakten til arbejdsmarkedet, hvis der bevilges aflastning i form af praktisk bistand i hjemmet. 5.5. Ansættelse af hjælper Familien er arbejdsgiver for aflastningspersonen. Assens 2
kommune varetager de administrative funktioner i forbindelse med lønudbetalingen. 6. Hvilke indsatser kan ikke bevilges? 7. Hvordan følges op på leveringen af den bevilgede indsats? Udgifter der dækkes gennem anden lovgivning, idet hjælp efter Sevicelovens 41 er subsidiær til anden lovgivning. Der ydes ikke hjælp til: Behandling Der gives ikke støtte til behandling. Sansemotorisk træning regnes i denne sammenhæng for behandling. Hjælp til lægebehandling m.m. forudsættes afholdt efter sundhedsloven.. Tandbehandling. Der ydes ikke dækning af egenandelen af udgiften til særlig tandbehandling, fysioterapi og anden lignende behandling. Behandlingsredskaber Udgifter til behandlingsredskaber, herunder respirator, kanyle mv.. Disse udgifter forudsættes afholdt af sygehusvæsenet. Undervisning Merudgifter, der opstår i forbindelse med uddannelse, afholdes efter Undervisningsministeriets regler. Hjælpemidler Hjælp til dækning af udgifter til hjælpemidler ydes efter 112 og 113. Særlige beklædningsgenstande. Særlige beklædningsgenstande, som et barn ikke ville have brug for, hvis barnet ikke havde en funktionsnedsættelse, ydes efter 112. Hjælp til boligindretning og boligskift Ankestyrelsen har med udgangspunkt i den hidtidige praksis beskrevet, hvornår hjælp til boligændringer og/eller boligskift skal ydes efter henholdsvis 116 og efter reglerne om merudgifter i 41. Respirationsinsufficiens o.l. Når et barn på grund af stærkt nedsat funktionsevne, som medfører respirationsinsufficiens eller dermed ligestillede lidelser (kanylebørn mv.), har behov for overvågning hele eller dele af døgnet på grund af det apparatur, der anvendes, afholdes udgiften til overvågning (aflønning af hjælpere mv.) af sygehusvæsenet. Døgninstitution For børn anbragt på en døgninstitution, skal alle udgifter normalt afholdes af institutionen. I forbindelse med besøg i hjemmet bør udgifter, som ellers skulle have været afholdt efter servicelovens 41 normalt afholdes som en institutionsudgift. Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen med jævne mellemrum som hovedregel mindst en gang årligt - afholder et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes. Det kan være svært i starten af et forløb at få alle de merudgifter med, som har tilknytning til barnets nedsatte funktionsevne eller 3
kroniske/langvarige lidelse. Det må derfor overvejes at lave en opsamling efter en kortere periode, fx 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang. Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne dokumentere de væsentligste udgifter, pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når modtageren får ydelsen for første gang. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at familien er berettiget til en merudgiftsydelse efter servicelovens 41. Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, skal aftalen revideres snarest. Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne viser sig at være lavere end oprindelig antaget. Den årlige opfølgning vil herefter skulle fastsættes senest et år efter det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået og revideret. 8. Særlige forhold Der vil i al visitation + afgørelse være taget udgangspunkt i LEON-princippet = Lavest Effektive Omkostnings Niveau. Det er Myndighedsafdelingen, der har bevillingskompetence og socialrådgiveren der er ansvarlig for, at indsatserne tildeles efter en konkret individuel og helhedsorienteret vurdering ud fra indhentede oplysninger i forbindelse med visitationen. Kvalitetsstandarden angiver et serviceniveau, som sædvanligvis er det niveau/omfang, hvorpå indsatsen kan ydes. Sagsbehandleren kan afvige fra dette serviceniveau, såfremt der er en faglig begrundelse herfor. Der lægges vægt på, at borgerne i Assens Kommune visiteres efter ens retningslinier og ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. 9. Kompetencekrav til den person, der skal levere indsatsen 10. Hvem visiterer til indsatsen? 11. Servicemål / sagsbehandlingstid Ingen særlige kompetencekrav. Forældrene er ansættelsesmyndighed og har som følge heraf arbejdsgiverforpligtelsen. Assens kommune kan på foranledning af forældrene indhente straffeattest. Assens kommune, Myndighed Social Rådhus Allé 5 5610 Assens Tlf. 6474 7521 2 uger fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af ansøgningen. 12. Klagemulighed Henvendelse sker mundtligt eller skriftligt til Assens kommune, Myndighed Social 4
Rådhus Allé 5 5610 Assens Myndighed Social genvurderer klagen og undersøger om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan Myndighed Social ikke give klageren medhold, sendes klagen videre til Det sociale Nævn, Store Torv 10, 6200 Aabenraa. 13. Beskrivelse af sagsbehandling Der skal ikke søges kommunen om hjælp for hver enkelt merudgift. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager. Sigtet med ydelsen er, at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at der laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Er der tale om et barn/en ung, der på grund af nedsat funktionsevne slider meget på tøj og sko, laves der et overslag over, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Skal barnet/den unge til behandling, laves der et overslag over merudgiften til befordring hertil for det kommende år. Udgifter, som forældrene kan dokumentere, skal indgår i det merudgiftsbeløb, der udmåles. Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges. 14.Standardbeløb (lovbestemt) Merudgiftsydelsen fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb. Standardbeløbet er fastsat til kr. 2.832,00 kr. pr. måned i 2011. I medfør af servicelovens 181 reguleres beløbet en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. vejledning om regulering af satser på Socialministeriets område, der udkommer hvert år inden reguleringstidspunktet den 1. januar. Merudgiftsydelsen udmåles månedligt som et eller flere gange 1/8 af standardbeløbet eller flere gange standardbeløbet. Det vil således blive muligt, at opnå individuelle månedlige ydelser på henholdsvis 354 kr., 708 kr. osv. Hvis der ved beregning af merudgifter nås frem til beløb, der ligger imellem standardbeløbene, rundes der op eller ned til den nærmeste del af standardbeløbet. 15. Minimumsbeløb Ydelsen skal mindst udgøre en 1/8 af standardbeløbet (354 kr. pr. måned i 2011) som bliver minimumsbeløbet. Minimumsgrænsen reguleres i takt med standardbeløbet. Der skal således kunne sandsynliggøres merudgifter svarende til 1/8 af standardbeløbet i gennemsnit pr. måned eller 4248 kr. inden for et år (2011), før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling. 5
Hvis en familie har flere børn med nedsat funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelser, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen. 6