BankNordik Markets Update 15. december 2015 Vi ser tilbage på 2015 med tanker om et investeringsår som levede op til forventningerne, og selv om de danske aktier har slået rekorder har det ikke været uden slinger i valsen. De danske aktier viser sig dog endnu engang som verdens (næsten) bedste, og det tyder på at sammensætningen af dygtige ledelser, global eksponering samt innovative og veluddannede medarbejdere, endnu engang sikrer danske selskaber førertrøjen. Når der læses i arkiverne fra sidste årsskifte, så var det forventet at 2015 ville byde på fortsat lave renter. Centralbankerne ville sætte en tung fod på speederen for dermed at skabe stigende global vækst, som derigennem ville understøtte aktiemarkederne. Olieprisen var dykket markant kort inden sidste årsskifte, og den lave oliepris sås som en gave, der ville stimulere privatforbruget og sænke virksomhedernes omkostninger. De overordnede temaer vedrørende 2015 har således vist sig at holde stik. Bekymringerne om følgerne af Ruslands indtog på Krim, og grækernes trodsighed overfor EU, viste sig ikke at være nævneværdigt tungtvejende. Starten af året var præget af en voksende EU-skepsis og der var tvivl om hvorledes året ville se ud for de sydeuropæiske renter, såfremt de ikke fik igangsat fornødne reformer og blot ventede på en redning fra ECB. Grækenland så dog langt om længe lyset, og da de makkede ret forstummede debatten om de andre sydeuropæiske lande. Tyskland bankede i bordet, og troen på, at EU er kommet for at blive blev cementeret. Den tyske kansler Merkel sidder stadig med taktstokken her ved årets udgang og der er ingen udsigt til at det vil ændre sig. De økonomiske udsigter for 2016 Den globale økonomi har desværre ikke leveret den vækst som det var ventet, og håbet, ved indgangen til 2016. Det igangværende opsving er ikke gået i stå, men væksten for samtlige de store økonomier har skuffet gentagene gange over året. Vi ender med et tal på ca. 3 procents vækst globalt set i 2015 og analytikernes konsensus for 2016 er ca. det samme. Godt nok har USA og Kina leveret nogenlunde som forventet i 2015, men Kinas bidrag forventes at falde og USA's vil formentlig ikke stige mærkbart. Den positive overraskelse er i år kommet fra Europa, og det peger på at det også kan blive tilfældet i 2016. En global vækst på ca. 3,5 pct. i 2016 (IMF spår en vækst på 3,6 pct. i 2016) er ikke særlig høj, når den massive stimulering fra de store centralbanker tages i betragtning. Centralbankernes stimuleringspenge har tilsyneladende ikke fundet vej til realøkonomien, men er i stor udstrækning blevet opslugt af aktie og obligationsmarkedet. Det er en af årsagerne til de kraftigt stigende kurser og forøgede prisfastsættelse på særligt aktier. Netop derfor er det vigtigt ikke at have for høje forventninger til afkastet i 2016. Renten vil fortsat være lav, det samme vil inflationen og den økonomiske vækst er endnu ikke kommet i gear, derfor vil der ikke være det samme overskud at hente på aktie og obligationer som vi har set i 2014 og 2015. Ballet er altså ved at være slut for denne gang, og selv om vi sagtens kan se 2016 ende med stigninger på mellem 5 og 10 procent for globale aktier, så vil risikopræmien for aktier fortsat være høj og der vil kun være begrænset hjælp at hente hos centralbankerne. Anbefaling i forhold til den overordnede langsigtede porteføljesammensætning Aktier Obligationer Kontanter Neutral BankNordiks anbefaling Undervægt Overvægt USA står på tærsklen til et nyt rentescenarie som bryder med mange års nulrentepolitik. FED mener, at økonomien nu er parat til at bære en normalisering af renten, selv om implementeringen vil blive langstrakt og nøgletalsafhængig. Opsvinget må ikke knækkes eller svækkes, det er sikkert og vist, for sker det, vil en af de mest omtalte økonomiske manøvrer i nyere tid have slået fejl, og det kan katapultere verdensøkonomien ind i en negativ spiral. Er patienten i bedring, og kan respiratoren fjernes? Det er det spørgsmål, der er øverst på de økonomiske markeders dagsorden, nu hvor vi skifter kalenderbladet til 2016. På den baggrund anbefaler BankNordik at der fastholdes en neutral andel af aktier på både den langsigtede og korte investeringshorisont. Det vil sige at investor bør følge sin risikoprofil, og ikke være alt for overmodig. Gode tider med aktiekursstigninger på især de danske aktier bør bruges til at rebalancere porteføljen og nedbringe risikoen. 1
Aktiemarkedet Der er indlysende årsager til, at mange investorer vælger at sende deres sparepenge på arbejde i aktiemarkedet. Aktier giver afkast, i hvert fald på lang sigt, og udbyttebetalinger kan ses som direkte rente der er mange gange højere end den rente, der kan fås på en obligation. Men hvilke markeder tiltrækker mest kapital? Det er vigtig information, da pengestrømme ind og ud af regioner kan have store konsekvenser for performance på aktiemarkedet. Det er i hvert fald ikke Emerging Markets der tiltrækker pengene, her har de senere års faldende olie- og råvarepriser skabt en kollektiv flugt fra disse tidligere så hotte investeringslande. Pengene flyder ind i europæiske aktier Pengene finder vej til Europa, og det sker på bekostning af USA. I 2015 har der været et flow ind i europæiske aktier på USD 115 mia. mens der er forsvundet USD 124 mia. i aktier fra amerikanske aktier. Faktisk har der været et positivt flow ind i Europa, i 27 ud af de seneste 29 uger, båret af en bedre indtjeningsvækst målt mod USA, samtidig med at svækkelsen af euroen giver en konkurrencefordel til virksomheder på denne side af den store atlantiske andedam. Det er et flow som, vi vurderer, vil fortsætte i 2016, da de underlæggende faktorer ikke ser ud til at ændre sig foreløbigt. Flowet kan også hjælpe det hjemlige danske aktiemarked, selv om store internationale investorer nok først og fremmest vil sende deres penge til de billigere prissatte aktier i resten af Europa. Vigtige temaer for 2016 Der er større økonomiske temaer der bider sig fast og præger udviklingen i længere eller kortere årrækker. Her kommer vi med et bud på nogle af dem der vil præge markedet næste år. Den upåvirkelige sundhedssektor De globale konjunkturer, med udsving på aktie- og obligationsmarkedet, vil sjældent have den største indflydelse på denne sektor. Her er det faktorer såsom stigende urbanisering og den demografiske udvikling der driver indtjeningsvæksten. Tendensen med stigende dollar er ligeledes typisk positivt for selskaberne i denne industri, specielt de store europæiske medicinalgiganter. De store selskaber har en bred produktpallette, er diversificerede på regioner og har nye produkter under udvikling. Det er dermed en stærk industri, der kan klare dårlige økonomiske tider, samtidig med at de er godt stillet i forhold til vækstscenariet i Emerging Markets. De danske selskaber Novo Nordisk og Coloplast er fremragende selskaber i denne kategori. Men det er dog vigtigt at være selektiv i sine investeringer, da mange af disse selskaber handler til meget høje multipler på deres aktiekurs. Fornyelse af IT Mange virksomheder har udskudt teknologiinvesteringer i de senere år med markant fokus på omkostningsreduktion. Det giver et presserede behov for nye IT løsninger, som vil give selskaberne i IT sektoren et øget salg og dermed indtjening. De selskaber der står stærkest i konkurrencen, er de store dominerende spillere såsom Google og SAP som er nærmest immune overfor konkurrence. Stigende privatforbrug Den vestlige verden ser en bedring i arbejdsmarkedet, som med stigende indkomst, hjulpet af den lave oliepris, vil give udslag i stigende privatforbrug. Her ser vi særligt aktier indenfor såkaldt cyklisk forbrug som interessante, da de går en tid med øget indtjeningsfremgang i møde. Særligt USA er i et klassisk vækstforløb som er drevet af privatforbruget. Boligmarkedet er i bedring, og vi ser fremgang i byggeriet, det er en tendens som vi vurderer, vil vare godt ind i 2016. Det er denne trend der har båret aktier såsom Pandora, og det er en trend som, vi forventer, vil fortsætte. Fortsat lav oliepris Som nævnt vil den lave oliepris være en katalysator for vækst i privatforbruget, da lave energiomkostninger giver en besparelse der går direkte i tegnebogen. Men når blikket falder på virksomheder indenfor oliebranchen, så er det selvsagt ingen dans på roser. Årene med høje priser på olie og forventningen om, at der fortsat skulle være markant vækst i Kina, gjorde selskaberne sultne. Der blev investeret enorme summer i at finde, frembringe og raffinere olie og gas, i den tro at verdensmarkedet ville sluge det hele og fortsat betale en høj pris for det. Det amerikanske shale-gas eventyr satte i første omgang en kæp i hjulet, og nu er udsigten til Kinas vækstafmatning samt politisk vilje omkring skiftet til alternative energikilder, formelig dødsstødet for en høj oliepris. Så er spørgsmålet blot, hvor mange energiselskaber der sidder tilbage med værdiløst materiel og store lån i bankerne? Det kan vise sig at blive et ganske alvorligt tema for en banksektor der netop har fundet sine ben efter finanskrisen. Lande som Brasilien kan også blive endnu hårdere ramt, da det store brasilianske olieselskab Petrobras har en enorm gæld på ca. USD 135 mia. som de kan få svært ved at betale tilbage. I tilfælde af at selskabet presses ud over kanten, kan det kræve indgriben fra statens side med store budgetunderskud og statsrentestigninger til følge. Olietemaet vil række langt efter 2016 Den russiske vice-finansminister Maxim Oreshkin udtalte i kølvandet af COP21, at Rusland arbejder med et scenarie, hvor olien svinger mellem USD 40 og 60 frem til 2022. Den pris er en katastrofe for OPEC-landene, ligesom producenterne i Nordsøen og dybhavsboringerne i Brasilien vil ende i enorme problemer. Det nye scenarie er blevet relevant, efter at olien i starten af december blev banket ned i nærheden af USD 35, og OPEC landede kunne ikke blive enige om at begrænse produktionen i et forsøg på at få prisen op igen. Mange analytikere påpeger at OPEC ikke længere agerer som et gammeldags 2
kartel, og nu blot pumper olie på forgodtbefindende. Der er en rivalisering blandt de olieproducerende lande i Mellemøsten, og det gælder nu om at drive konkurrenterne ud af markedet. Hvis prisen fortsætter på nuværende niveauer vil OPECs samlede omsætningen ende på USD 400 mia., mens det lå på hele USD 1.200 mia. i 2012. Spørgsmålet er så blot, hvem der bedst overlever den nye virkelighed? Rusland kan ikke skære deres produktion ned eftersom de fleste olieselskaber er børsnoterede, og således står til ansvar overfor deres aktionærer, og OPEC fører en intern krig mens deres størrelse, og dermed indflydelse, som regulator for den globale oliepris er skrumpende. Udviklingen i olieprisen de seneste 6 måneder Jun 30 Jul 15 Jul 31 Aug 14 Aug 31 Sep 15 Sep 30 Oct 15 Oct 30 Nov 16 Nov 30 Dec 15 Kina vil fortsat spøge En af de helt store uromagere i 2015 har været Kina. Her vil 2016 formentlig fortsat vise svaghed for væksten i bolig og byggeindustrien, mens der vil være et øget fokus på forurening, som vil bremse fremmarchen for industrivirksomhederne. Arbejdskraften er ikke længere tilstrækkelig billig i Kina, hvor blandt andet de globale tøjproducenter for længst har kigget til nabolandende efter de billigste hænder. Den kinesiske regering vil dog gøre hvad de kan for at bevare fremgangen, og der er understøttende effekter i spil som vil stimulere en omstilling mod mere serviceindustri. Om væksten ender på 5 6 pct. eller lavere er usikkert, og det er derfor sandsynligt at Kina vil spøge en tid endnu, men helt galt ender det nok ikke. Vi kigger altså ind i et 2016 hvor væksten for de store globale økonomier vil fortsætte stigningen, Europa vil byde ind med mere og Kina trækker lidt ud, men det overordnede billede er en global økonomi i vækst. Den amerikanske centralbank kan langt om længe igangsætte en proces der vil hæve renterne, og virksomhederne vil vise indtjeningsfremgang. Aktiekurserne vil dog, efter alt at dømme, ikke holde endnu en fest i 2016, men der er enkelte temaer som understøtter visse sektorer og selskaber. 60 55 50 45 40 35.41 35 Obligationsmarkedet Nu hvor året går på hæld, er det kutyme at se tilbage på året der gik. I årets første Markets Update var en af de første proklamationer, at obligationsafkastet ikke ville blive lige så godt i 2015, som det var i 2014. Dette har vist sig at holde stik, selvom mange muligvis er positivt overrasket over et afkast på 0,75 pct. år til dato. Så trods alt et tilfredsstillende resultat af et år, der startede med historisk lave renter! Det korte segment er der ikke meget at snakke om. De seneste år har et bredt kort indeks givet i nærheden af 0,5 pct. De sidste mange uger har alles øjne været rettet mod den amerikanske centralbank og dennes møde den 15. og 16. december. I løbet af den sidste måned er markedets vurdering af sandsynligheden for det længe ventede lift off kun øget. I disse dage vurderer markedet, at sandsynligheden er tæt på 80 pct. for en rentestigning på 25 basispoint. I seneste udgave af Markets Update blev det nævnt, at arbejdsmarkedsrapporten i starten af december fortsat ville være vigtig i forhold til beslutningen på det kommende FOMC møde. Med denne vel overstået, ligner slutningen på nulrentepolitikken mere og mere en done deal. Målt på de korte amerikanske renter, fremgår det tydeligt, at ankeret er blevet hævet. Efter 7 år med effektiv indlånsrente på 0 pct., er der nu udsigt til stigende renter. De 2-årige amerikanske statsobligationer er den seneste måned gået fra at handle omkring 0,85 pct. i effektiv rente til at nærme sig den hele procent. Med et budgetteret løft i den korte ende, kunne man forvente at de lange renter begynder at stikke af, men dette har på ingen måde været tilfældet. I USA er de 10-årige statsrenter således forbavsende tæt på niveaet fra sidste måneds Markets Update omkring 2,25 pct. Samtidig med at den amerikanske centralbankchef Janet Yellen har varslet, at den første renteforhøjelse i over 9 år er lige om hjørnet, har hun nemlig gydet olie på vandene. Hendes understregning af at kommende yderligere rentestigninger vil være langsomt afpasset den økonomiske udvikling, har markedet således taget til sig. Frygten for, at renten vil piske i vejret og potentielt kvæle den moderate økonomiske fremgang, er mere eller mindre forduftet. Dermed bør den logiske og rationelle modtagelse af den forventede renteforhøjelse være afmålt. Centralbanken vurderer, at økonomien er stærk nok til at forlade nulrentemiljøet, men den vil være meget opmærksom på ikke at bremse væksten, før den for alvor har taget fart. Hvorvidt dette også bliver markedets reaktion er et åbent spørgsmål. 7 år i respirator kan have sat sine spor på patienten, og måske vil manglen på den betrykkende støttende hånd give kortvarig usikkerhed og chokbølger på de finansielle markeder. 3
Den tyske 10-årige rente ÅTD 1.000 0.800 0.600 0.561 0.400 0.200 banken umiddelbart ser som en ganske udmærket mulighed i det nuværende makroøkonomiske miljø. Dog er der faldgrupper og bekymringer, hvor især energisektoren springer i øjnene. Her er der åbenlyse udfordringer for især olierelaterede udstedelser, men kompensationen ser p.t. yderst rimelig ud, om end det går meget stærkt i disse tider, og gættene på olieprisen om et år varierer meget. Som vanligt anbefaler BankNordik som udgangspunkt altid at kurssikre ved såvel lånehjemtagelser og indfrielser, og i den nærmeste tid er dette særligt gældende. Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 0.000 Valutamarkedet Hvad der sker over there vil naturligvis have stor indflydelse på, hvad der sker med de europæiske og dermed danske renter. Den 3. december fik vi en lille forsmag på centralbankernes betydning for rentemarkederne. Chefen for den europæiske centralbank Mario Draghi havde varmet op til yderligere lempelser på ECB s seneste møde. QE-programmet blev da også forlænget, så det nu forventes at løbe til marts 2017, hvor der tidligere var meldt september 2016 ud. Opkøbsmængden blev ikke forøget, og renten blev kun sænket med 10 basispunkter mod forventet 20 basispunkter. Da der heller ikkeblev lanceret nye større tiltag, blev Draghis udmelding modtaget som noget af en skuffelse af markedet, der sendte renterne pænt op på dagen. Efterfølgende har man dog vurderet, at Draghi måske ikke havde lovet mere, og at tiltagende er passende, når de økonomiske forbedringer i Europa tages i betragtning. Derfor er de lange renter stort set kommet ned på samme niveau som ved november måneds udgave af Markets Update. Udviklingen i råvarerne i almindelighed og råolieprisen i særdeleshed har også været medvirkende til de sidste ugers korrektion tilbage mod de lave renteniveauer. OPEC-mødet resulterede ikke i den ventede produktionsreduktion tværtimod! Med fortsat udeblivende inflation fra denne kant, er der ikke noget opadgående pres på renterne i nærmeste fremtid i hvert fald ikke i Europa (jf. ovenstående usikkerhed om den forventede rentestigning fra FED). Henover årsskiftet ses der altså fortsat kun en yderst moderat stigning i de lange renter. De korte renter forventes også solidt forankret omkring nullet for Europas vedkommende. De amerikanske korte renter kan forventes at stige stille og roligt i takt med FED s renteforøgelser i det kommende år. På helt kort sigt vil der dog være risiko for ganske store bevægelser i kølvandet på FOMC-rentemeddelelsen og det efterfølgende pressemøde den 16. december. 2016 må altså forventes at blive et år, der minder om det indeværende med yderst beskedne afkast på almindelige real- og statsobligationer. Mange vil derfor være fristet til at kigge mod kreditobligationer, hvilket Forventningens glæde er den største sådan lyder et gammelt dansk mundheld. Det har vist sig endnu engang at holde stik. Forventningerne til udfaldet af rentemødet i ECB den 3. december var skruet op til tårnhøje og skulle det vise sig urealistiske niveauer. Måske fordi centralbankchef Draghi har haft for vane at levere mere end hvad markedet forventede. Sådan gik det ikke denne gang. Ganske vist blev indlånsrenten sænket med 10 bp og opkøbsprogrammet forlænget med minimum 6 måneder. Det var bare ikke nok til at tilfredsstille flertallet af investorer, som havde sat næsen op efter en beløbsmæssig udvidelse af opkøbs-programmet. Reaktionen i valutamarkedet blev derfor den stik modsatte af hvad der var forventet. I stedet for en yderligere svækkelse af EUR blev resultatet en stigning over for USD på mere end 3 pct. Den kraftigste styrkelse af EUR over én enkelt dag siden 2009. Når bevægelsen blev så voldsom skyldtes det, at mange investorer forud for rentemødet havde opbygget store short positioner i EUR i forventning om yderligere fald. Da det ikke kom, blev der travlt med at inddække positioner med det resultat, at der kom en gevaldig efterspørgsel efter EUR. Forløbet på valutamarkedet efter rentemødet fik onsdag den 9. december nogle borgerlige ord med på vejen af den østrigske centralbankchef og medlem af styrelsesrådet i ECB Ewald Nowotny. Han bebrejdede analytikerne for ikke at have lyttet ordentligt til ECB, og heller ikke at have haft nok opmærksomhed på den fundamentale økonomiske udvikling i eurozonen. Havde det været tilfældet ville tiltagene fra ECB være blevet opfattet som passende. Nowotny udtalte endvidere, at ECB gør det som ECB finder det rigtige, og lader sig ikke styre af analytikeres opskruede forventninger. Tag lige den, venner! og næste gang så vær venligst lidt mere realistiske, synes at være budskabet fra Nowotny. Udviklingen på råvaremarkederne og her tænkes i første række på oliemarkedet har også sat sine tydelige spor i mange valutaer. Stærkt faldende priser på mange metaller 4
har især ramt AUD og CAD. Det er dog det voldsomme fald i olieprisen, som har tiltrukket sig størst opmærksomhed. Det er ikke lykkedes for OPEC at nå til enighed om produktionsbegrænsninger. Tværtimod var produktionen hos OPECmedlemslandene i november måned den højeste i de seneste 3 år. Dermed fortsætter OPEC sin strategi om at beskytte sine markedsandele og samtidig lægge pres på producenter uden for sammenslutningen. Prisen på en tønde Brent olie faldt den 8. december til under USD 40 pr. tønde, og dermed til det laveste niveau siden februar 2009. Det store prisfald er især gået ud over NOK og RUB. EUR/USD de seneste 6 måneder 1.1600 1.1400 1.1200 1.1000 1.0951 1.0800 1.0600 Nu er valutamarkedet så mere eller mindre gået i venteposition forud for rentemødet i FED i morgen onsdag den 16. december. At dømme efter udtalelser fra flere FED-medlemmer på det seneste, herunder også centralbankchef Janet Yellen, må en renteforhøjelse anses for at være en næsten given ting. Det bør for en stor dels vedkommende allerede være indregnet i den nuværende kurs på USD. Det interessante bliver derfor at høre de efterfølgende kommentarer fra FED. Vil holdningen til den fremtidige renteudvikling være dueagtig eller høgeagtig? Det vil få afgørende betydning for retningen i USD i den kommende tid. BankNordiks vurdering er, at FED vil være temmelig afdæmpet i sin udmelding og dermed forberede markedet på, at det kun vil komme til moderate renteforhøjelser i løbet af 2016. Bliver det tilfældet kan det føre til skuffelse hos de investorer, der har lagt deres strategi an på en mere aggressiv FED. Dermed vil stigningspotentialet i USD fra det nuværende niveau formentlig være begrænset. EUR USD Efter rentemødet i ECB blev EUR styrket overfor USD i ren og skær skuffelse over det som mange analytikere betegnede som en for svag lempelse af pengepolitikken. I ugerne op til mødet havde mange investorer positioneret sig til fordel for en fortsat svækkelse af EUR, derfor kom det til et såkaldt short squeeze som medførte en markant stigende EUR. Nu er det så det forestående rentemøde i FED som afgør den videre skæbne for styrkeforholdet mellem EUR og USD. Det er umuligt at spå om hvad udfaldet bliver, men under alle omstændigheder må det forventes at usikkerheden og volatiliteten vil være høj i den kommende tid. På mellemlang sigt bør den divergerende pengepolitik i USA og eurozonen dog føre til en stigning i USD. På langt sigt vil EUR igen kunne styrkes i takt med at afslutningen på ECB s opkøbsprogram kommer tættere på. GBP Konsekvensen af en stærkere EUR har ikke overraskende været en svækkelse af GBP fra det som BankNordik i sidste udgave af Markets Update kaldte for et noget overvurderet niveau. Bank of England har flere gange givet udtryk for, at det ikke haster med en renteforhøjelse, så isoleret set er der ikke noget der taler for et stærkere GBP på kort sigt. Rentemødet i centralbanken den 10. december sluttede helt som forventet med uændret rente og opkøbsprogram. Som det har været tilfældet i lang tid er bevægelserne i GBP mere styret af det der sker med EUR. Svækkes EUR styrkes GBP og vice versa. NOK Jun 30 Jul 15 Jul 31 Aug 14 Aug 31 Sep 15 Sep 30 Oct 15 Oct 30 Nov 16 Nov 30 Dec 15 Av, av, av for en øretæve NOK har fået i takt med det dramatiske fald i olieprisen. Samtidig har nøgletallene for norsk økonomi ikke været prangende på det seneste. Det kan få Norges Bank til at nedjustere skønnet for væksten i 4. kvartal i forbindelse med rentemødet den 17. december. BankNordik forventer ikke nogen ændring i renten, men en rentenedsættelse i starten af 2016 kan ikke udelukkes. Sammenholdt med at der fortsat vil være pres på olieprisen er der ikke noget der taler for en styrkelse af NOK på kort sigt. NOK/DKK de seneste 6 måneder 1.1600 1.1400 1.1200 1.1000 1.0800 1.0600 0.8000 0.7900 0.7821 0.7800 Jun 30 Jul 15 Jul 31 Aug 14 Aug 31 Sep 15 Sep 30 Oct 15 Oct 30 Nov 16 Nov 30 Dec 15 5
SEK Den svenske Riksbank forsøger at holde SEK i et jerngreb omkring det nuværende lave niveau. Riksbanken er fortsat ikke interesseret i en stærkere SEK så længe inflationen er under centralbankens målsætning. Missionen er indtil videre lykkedes, idet udsvingene har været ganske begrænsede. Med Riksbanken fortsat i rollen som vagthund over SEK forventer BankNordik ikke nogen ændring i det nuværende handels-mønster. Derfor er der også i den kommende tid udsigt til en stabil SEK omkring det nuværende niveau. CHF Torsdag den 10. december var der rentemøde i den schweiziske centralbank (SNB). Heller ikke i denne omgang rørte banken ved renten, selv om nogle iagttagere havde regnet med muligheden for er rentenedsættelse. Selv om SNB gerne ser en markant svækkelse af sin valuta valgte man altså at holde krudtet tørt indtil videre. I stedet vil centralbanken benytte sig af direkte intervention i valutamarkedet, hvis den finder det nødvendigt. Tilsyneladende har man affundet sig med, at en egentlig svækkelse af CHF først vil indtræffe når EUR engang ud i fremtiden igen bliver en interessant valuta at købe. JPY Usikkerheden omkring udviklingen i den japanske valuta er tiltagende. Det er i øjeblikket meget svært at tyde signalerne fra Bank of Japan. Hvad vil man? Som det ser ud lige nu er centralbanken tilsyneladende blevet mere tålmodig med hensyn til hvornår inflationen igen skal nå de 2 pct. som er målet. Men hvor stor er tålmodigheden så egentlig? Ja, det er præcis det der er spørgsmålet, og som der ikke gives noget konkret svar på fra BoJ s side. Det skaber forvirring og usikkerhed om retningen for JPY i løbet af 2016. For ganske få måneder siden var der næppe nogen, der ikke forventede yderligere fald i JPY, men nu har tvivlen meldt sig, og flere og flere begynder at tro på at svækkelsen er et overstået kapitel. Det er derfor meget vanskeligt at forudsige noget om udviklingen i JPY lige nu, men det kan konstateres at usikkerheden er blevet større. Alene af den årsag må det anbefales at positioner i JPY afdækkes, hvad enten det drejer sig om gæld eller tilgodehavender. Banknordik ønsker alle glædelig jul og godt nytår 6
BankNordik Markets Update forventningsskema 14. december 2015 15. december 2015 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente 0,05 I-traxx (Y5) 358,56 ECB refinansieringsrente 0,05 VIX 22,73 US Fed Funds 0 0,25 Lange renter: Valuta: Tysk 10-årig rente 0,58 USD/DKK 6,7621 Amerikansk 10-årig rente 2,21 EUR/DKK 7,4610 Dansk 10-årig rente 0,81 GBP/DKK 10,2545 Dansk realkredit, 3 % 2047 3,07 CHF/DKK 6,8869 Aktier: SEK/DKK 0,7992 OMXC20 (CAP) 990,64 NOK/DKK 0,7818 EuroStoxx 50 3.139,24 JPY/DKK 5,5991 DAX 10.139,34 EUR/CHF 1,0833 S&P500 2.021,94 EUR/USD 1,1034 Nasdaq 4.952,23 Dow Jones 17.368,50 Symbolforklaring Ved ændring Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Aktier Obligationer Kontanter Neutral Undervægt Overvægt Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 10 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 7
Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Handelschef Klaus Waidtløw. Redaktionen afsluttet den 14. december 2015. Kontaktpersoner, BankNordik Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen + 45 3266 6301 Handel & Investeringsrådgivning: Klaus Waidtløw (DK) + 45 3266 6314 Anita R. Rasmussen (DK) + 45 3266 6311 Kim K. Eskildsen (DK) + 45 3266 6307 Arnfinnur Gudjónsson (FO) + 298 330 465 Portefølje Management: Michael Baagøe (DK) + 45 3266 6304 Anders Storm (DK) + 45 3266 6319 Søren Berthelsen (DK) + 45 3266 6315 Branch Support: Jette Christiansen (DK) + 45 3266 6309 Hjalti Mohr Jacobsen (FO) + 298 330 733 Valutarådgivning: Klaus Bach Jensen (DK) + 45 3266 6316 Óli Hans Poulsen (FO) + 298 330 385 8