Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen 25 5. Konkurrencesituation 27 6. Udviklingstendenser i detailhandelen 30 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel Bilag 2: Branchefortegnelse kundeorienterede servicefunktioner

Fremtidens Måløv bymidte Fremtidens Måløv bymidte 3

Fremtidens Måløv bymidte Ballerup Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at foretage en detailhandelsanalyse af detailhandelen i Måløv, hvor der er lagt vægt på at beskrive de detailhandelsmæssige og bymæssige udviklingsmuligheder i Måløv bymidte. Status på detailhandelen i Måløv ICP har foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i Måløv-området, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i 2014. Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i området samt i de tilgrænsende oplandsområder i Furesø og Egedal kommuner. Butikkerne I Måløv-området er i alt 19 butikker, heraf er 9 dagligvarebutikker. Hovedparten af butikkerne er placeret i Måløv bymidte. Her er 7 dagligvarebutikker og 5 udvalgsvarebutikker samt 3 særligt pladskrævende butikker. Det samlede bruttoareal i Måløv bydel er 23.600 m 2, heraf udgør arealet til dagligvarer og udvalgsvarer ca. 7.500 m 2. Den samlede detailhandelsomsætning i 2014 var 329 mio. kr. Figur 1.1 Funktioner i Måløv bymidte Måløv bymidte og bylivet I Fingerplan 2013 er Måløv udpeget til bymidte. Det er generelt bymidternes rolle at servicere borgerne med et godt udbud af dagligvarer samt et vist udbud af udvalgsvarer. 4

Fremtidens Måløv bymidte Den afgrænsede bymidte i Måløv kan funktionsmæssigt opdeles i tre områder. Figur 1.2 Bymidteafgrænsning Måløv Oprindelige bymidte Måløv Midt Hindsgaul Den oprindelige bymidte, der ligger mod nord og strækker sig til MENY. Her finder man de klassiske bymidteorienterede funktioner. Der er omkring 35 kommercielle og offentlige servicefunktioner som supermarked og discountbutik, mindre butikker både inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt en række kundeorienterede servicefunktioner. Centrum i dette område er området hvor MENY har udgang mod Måløv Hovedgade, hvor Netto ligger og hvor Stationsvej løber ud i Måløv Hovedgade. Det vurderes, at dette et det klassiske bycentrum. To af hjørnerne i dette område udnyttes enten ikke eller er udnyttet til en funktion, der ikke bidrager med en oplevelse af et spændende byliv. I området omkring dette centrale punkt er der tre tomme lejemål, hvilket i sig selv ikke er alarmerende. Generelt er denne centrale del af bymidten hyggelig og den understøttes godt af de to store dagligvarebutikker. Bymidten er dog også på centrale placeringer lidt forfalden. Området i midten mellem Måløv Hovedgade og Måløv Byvej - anvendes primært til XL-Byggemarked. Der er tale om et attraktivt byggemarked 5

Fremtidens Måløv bymidte med salg til både private og professionelle. Foruden byggemarkedet ligger der også en tankstation og et tank-selv anlæg. Området er dog relativt ekstensivt udnyttet og området er lukket mod Måløv Hovedgade fra Statoil tanken til Jørgen Andersens Vej en strækning på knap 300 m. Mod sydøst syd for Måløv Byvej ligger et storbutiksområde - Hindsgaulcentret. Her ligger tre butikker og to større, tomme butikslokaler på hver ca. 800 m 2. Området forekommer umiddelbart vanskeligt tilgængeligt med bil, hvilket er kritisk i betragtning af, at netop tilgængeligheden med bil er en meget væsentlig parameter for et storbutiksområde. Det nuværende udbud af dagligvarer ligger især i kraft af den store MENY på et godt niveau, mens udvalgsvareudbuddet ligger på et relativt lavt niveau. Butikkerne i Hindsgaul-centret og XL-byggemarkedet er alle kædebutikker og fremtræder attraktive for forbrugerne, hvilket netop er kendetegnende for disse relativt store, standardiserede kædebutikker. 6

Fremtidens Måløv bymidte Skal forbrugerne i Måløv og i oplandet til byen købe mere specialiserede udvalgsvarer som f.eks. beklædning, vælger de udbuddet i Ballerup bymidte, e-handel eller større udbudspunkter i Hovedstadsregionen. Foruden Måløv bymidte ligger lokalcenter Østerhøj i den nordøstlige del af området. Her ligger der en Aldi og en Fakta, der sikrer en god lokalforsyning med dagligvarer i bydelens østlige kvarterer. Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i et område. Den samlede handelsbalance for Måløvområdet er 74 %. Det vil sige, at omsætningen i butikkerne i Måløv-området er i alt er 26 % lavere end det samlede forbrug i området. Således er forbrugerne i en vis udstrækning orienteret ud af området, når de skal handle dagligvarer og i væsentlig grad, når de skal handle de fleste udvalgsvaretyper. Det er formentlig kun inden for byggemarkedsartikler og køkkener, at Måløv har væsentlig betydning uden for området. I forhold til en detailhandels- og bymæssig udvikling af Måløv bymidte er det især væsentligt, at forbrugerne bor tæt på butikkerne. Indkøb i forbindelse med transport til og fra arbejde er de senere år blevet mindre udbredt. De generelt meget attraktive åbningstider i især dagligvarebutikkerne har betydet, at forbrugerne i højere grad vælger at købe ind, tæt på hvor de bor. Konkurrenceforhold Måløv ligger med relativt korte afstande til større udbudspunkter som Kgs. Lyngby, BIG i Herlev og Rødovre Centrum. Herudover har det store udbud i Københavns City også en betydning for forbrugerne i Måløv. Konkurrencesituationen er blevet skærpet både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker (eksempelvis i Jonstrup), men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence. Nyetableringer som f.eks. BIG i Herlev, renoveringen og udvidelsen af blandt andet Rødovre Centrum og udbygningen med større udvalgsvarebutikker som f.eks. POWER i Høje-Taastrup og Herlev, har betydet, at forbrugerne har fået flere valgmuligheder også inden for udvalgsvarer. Desuden har e-handel især inden for visse vareområder som beklædning og elektronik taget en betydelig del af markedet. Herudover er der større detailhandelsprojekter på vej i blandt andet Kgs. Lyngby og Rødovre, som vil have en betydning for detailhandelen i Måløv. Fremtidigt arealbehov i Måløv En arealramme for nyt butiksareal kan blandt andet styres af forbrugernes behov samt af ønsket om at styrke et udbudspunkts position på detailhandelsområdet. 7

Fremtidens Måløv bymidte Konkurrencesituationen er som nævnt skærpet, samtidig med at borgerne i Måløv har relativt kort afstand til andre udbudspunkter inden for dagligvarer som Ballerup bymidte, Smørum Centret og Rema 1000 i Jonstrup. Inden for udvalgsvarer vurderes det, at det primært vil være de større udbudspunkter som Ballerup Bymidte, Kgs. Lyngby, Rødovre Centrum der vil kunne tiltrække f.eks. kædebutikskoncepter inden for specialiserede udvalgsvarer. Den generelle strukturudvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig efterspørger kunderne et større og mere varieret udbud. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Ofte bliver personale og lagerfaciliteter substitueret med et større salgsareal. Det er ICP s vurdering, at arealbelastningen i butikkerne vil falde yderligere i fremtiden. Arealbelastningen i butikkerne i Måløv er i dag på et relativt lavt niveau både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Der er naturligvis stor forskel på arealeffektiviteten fra butik til butik, men det er ICP s vurdering, at man vil kunne realisere en væsentlig større omsætning på de nuværende arealer, end det i dag er tilfældet. ICP ser i det perspektiv ingen behov for større arealudvidelser til hverken dagligvarer eller udvalgsvarer centralt i Måløv bymidte. Omvendt bør der, for at sikre koncentrationen af storbutikker inden for udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer syd for Måløv Byvej som minimum udlægges 5.000 m 2 til udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer. Disse skal placeres i området nord og syd for Måløv Byvej. Dette kræver dog, at trafikbetjeningen af området forbedres væsentligt. Det nævnte arealudlæg skal kunne forløses inden for den nugældende bymidteafgrænsning. 8

Fremtidens Måløv bymidte Fremtidens Måløv bymidte Nedenstående præsenteres styrker, svagheder, muligheder og trusler ved detailhandelen i Måløv, samt en vurdering af det fremtidige detailhandelsmæssige potentiale i Måløv bymidte. Tabel 1.1 SWOT (styrker, svagheder, muligheder og trusler) for Måløv bymidte Styrker Veletableret udbudspunkt. Hyggelig, oprindelig bymidte. Godt Meny supermarked. God placering i forhold til oplandet i Måløv og Smørumnedre og Jonstrup. Mulighed for parkering tæt på butikkerne. Svagheder Bymidten er delt i to af byggemarkedet, der har to facader (mod Måløv Byvej og Måløv Hovedgade) der ikke er aktive. Boxbutik-området syd for Måløv Byvej er vanskeligt tilgængeligt og støtter ikke den øvrige bymidte. Lav attraktion for udvalgsvarebutikkerne i den oprindelige bymidte. Den oprindelige bymidte fremtræder slidt. Der mangler mange brancheområder i butiksmixet inden for udvalgsvarer især inden for beklædning. Muligheder Styrke udbuddet af store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker i området nord og syd for Måløv Byvej. Styrke bylivet omkring krydset Stationsvej/Måløv Hovedgade. Flere kundeorienterede servicefunktioner i den oprindelige bymidte. Der er ingen kædebutikker inden for udvalgsvarer i den oprindelige bymidte. Trusler Generel skærpet konkurrence mellem de større udbudspunkter Øget internethandel Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel og ture udenbys. Som nævnt er der i Måløv en god dagligvareforsyning. MENY-supermarkedet fører et stort udvalg af ferskvarer og specialfødevarer og kan på mange måder karakteriseres som en unik butik i en by af Måløvs størrelse. Dette betyder omvendt, at det i Måløv bymidte kan være vanskeligt at etablere egentlige fødevarespecialbutikker. Netto fører i højere grad et basisvaresortment, men har alligevel generelt over de senere år fået flere og flere varenumre i butikkerne. Begge butikker, er i kraft af deres mange ekspeditioner, meget væsentlige i forhold til at sikre et attraktivt og levende byliv i den oprindelige Måløv bymidte. 9

Fremtidens Måløv bymidte Figur 1.3 Funktioner, kundestrømme og forslag til afgrænsning i den centrale del af Måløv bymidte Her kunne bymidten afgrænses mod vest P Netto P Kulturhus Måløv P Primære kundestrømme Apotek Fitness World P MENY XL-Byg P Mulighed for yderligere en dagligvarebutik i Måløv bymidte ICP kan på baggrund af tallene for dagligvarer alene vurdere, at der er en del flere kunder fra Måløv-området, der køber dagligvarer uden for Måløvområdet, end der er kunder udefra, der køber dagligvarer i Måløv-området. Frem til 2026 er der en vigende tendens i befolkningstallet i Måløvområdet. Dette sker trods en planlagt boligudbygning i området på i alt 220 boliger. Eksempelvis er 40 nye boliger tænkt som en fortætning af Måløv Hovedgade, mens der på Jungshøj etableres 75 boliger mellem 2017 og 2021. Det nye boligbyggeri på Jungshøj vil i 2026 afføde et dagligvareforbrug på omkring 5 mio. kr. i 2014-priser. Dette skal sammenlignes med, at der i dag er et potentielt forbrug i Måløv-området på 240 mio. kr. Isoleret set vil dette generere et potentielt omsætningstilskud til butikkerne i Måløv bymidte på mindre end 3 %. På den gamle Flyvestation Værløse etableres der til gengæld 430 boliger frem mod 2026. 10

Fremtidens Måløv bymidte Der kan eventuelt i slutningen af perioden etableres en dagligvarebutik yderligere i Jonstrup på den gamle Flyvestation. I nærværende beregninger og vurderinger er det forudsat, at denne ikke etableres. Desuden etableres der ca. 2.000 arbejdspladser på Novo i den vestlige udkant af byen. Det vurderes dog, at disse kun i begrænset omfang (under 5 mio. kr.) vil bidrage med omsætning til butikkerne i Måløv. Især etableringen af de mange boliger i Jonstrup vil betyde, at dagligvareomsætningen vil stige markant i dagligvarebutikkerne i Måløv bymidte. Etableres der en dagligvarebutik på op til 1.000 m 2 yderligere i Måløv bymidte, ville dette betyde at lokalkøbsandelen (den andel som forbrugere i Måløv handler lokalt) i især den vestlige del af Måløv-området ville stige. Samtidig ville Måløv bymidte blive mere attraktiv som indkøbssted for de nye forbrugere på Flyvestation Værløse, hvor der frem mod 2026 ventes en befolkningsstigning på knap 1.500 personer, hvilket vil svare til en forøgelse af forbrugspotentialet på omkring 50 mio. kr. Det må forventes, at disse for en stor dels vedkommende vil foretage deres dagligvareindkøb i Måløv og Rema 1000 i Jonstrup samt i mindre grad i Fakta og Aldi på Østerhøj. Frem til 2026 vurderes det, at dagligvareomsætningen i Måløv bymidte vil stige med ca. 20 % i 2014-priser. Etableres der en dagligvarebutik på 1.000 m 2 i Måløv bymidte vil der ske en ikke ubetydelig omfordeling af omsætningen i Måløv bymidte. D.v.s., at en stor del af den nye butiks omsætning ville blive taget fra Netto og MENY, og i mindre udstrækning fra butikkerne på Østerhøj og Rema 1000 i Jonstrup. Det vurderes, at MENY og Netto i bymidten ville skulle afgive en dagligvareomsætning på 35-45 mio. kr. i 2026 incl. moms i 2014-priser. Dette ville betyde forringede driftsvilkår for både MENY og Netto. Det vurderes, at ingen af butikkerne ville blive lukningstruede, men omvendt vil eksempelvis MENY få vanskeligere ved at drive en butik med et 11

Fremtidens Måløv bymidte både bredt og dybt sortiment, hvilket vil svække den markante profil og det brede sortiment. Skal det overvejes at etablere en dagligvarebutik yderligere, skal det ske i en position, hvor man markant styrker den oprindelige bymidte. D.v.s. i umiddelbar nærhed af krydset Stationsvej/Måløv Hovedgade. Såfremt der f.eks. gives mulighed for at etablere en dagligvarebutik på indtil 1.000 m 2 i f.eks. Hindsgaul-centret ville dette have væsentlige negative konsekvenser for bylivet i den oprindelige del af Måløv bymidte. Generelt bør der ikke etableres lokalcentre med dagligvarebutikker eller dagligvarebutikker til et områdes lokale forsyning uden, at der er redegjort for behovet og konsekvenserne for den øvrige detailhandel og bylivet. Bylivet i Måløv bymidte Bylivet i Måløv bymidte understøttes bedst ved at koncentrere større dagligvarebutikker centralt i den oprindelige bymidte tæt på krydset Stationsvej/Måløv Hovedgade. Der bør arbejdes med at sikre nemmere passage især fra p-anlægget bag Fitness World/apoteket til Stationsvej og Måløv Hovedgade. Man bør arbejde på at få hjørnet mellem Stationsvej og Måløv Hovedgade til at fremstå mere aktivt. På begge hjørner ved Stationsvej bør der være butikker eller servicefunktioner, der signalerer liv og bymæssighed. Der kunne være tale om f.eks. café eller take-away, gavebutik eller damebeklædningsbutik. På den måde kan Måløv-aksen realiseres og sikre et bedre flow i bymidten. 12

Fremtidens Måløv bymidte I forhold til udvalgsvarer er det ikke oplagt at pege på brancher, der mangler i den centrale bymidte og som derfor vil kunne etablere sig i bymidten. Det nuværende udbud ligger på et lavt niveau og dette betyder, at der ikke er noget, man kan bygge videre på. Nye, attraktive udvalgsvarebutikker skal derfor kunne leve i sig selv d.v.s. være attraktiv i lokalområdet eller have et sortiment, der betyder, at butikken har kunder fra et meget stort opland. Generelt er der flere ejendomme i bymidten der fremstår slidte. Et generelt løft f.eks. i forbindelse med boligfortætningen vil kunne give lokaler til kommercielle formål, der fremstår mere attraktive og hensigtsmæssigt indrettede. Kulturhus Måløv fremstår hyggeligt og er med til at tiltrække kunder til Måløv bymidte. Kulturhuset er sammen med de andre kundeorienterede servicefunktioner med til at styrke bymidten som det lokale samlingspunkt. I forhold til afgrænsning af bymidten kunne man overveje, at afgrænse bymidten umiddelbart vest for Liljevangsvej (se kort side 10). Dette ville kunne være med til at sikre et mere koncentreret udbud af butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner. Det er ICP s vurdering, at man fortsat skal satse på at koncentrere de særligt pladskrævende butikker samt evt. storbutikker inden for udvalgsvarer langs 13

Fremtidens Måløv bymidte Måløv Byvej. Her er både en god synlighed samt potentielt en god trafikal tilgængelighed. Andre kundeorienterede servicefunktioner som for eksempel sundhed (læge, tandlæge etc.), fitnesscenter og behandlere bliver, med den generelle udtynding i detailhandelen som følge af øget e-handel, mere væsentlige for bylivet i alle bymidter. Udbuddet af spisesteder i Måløv har i dag præg af fastfood som pizzaria og grillbar. Man kan med fordel arbejde på en generel højnelse af niveauet i bymidten samt arbejde med at etablere gode uderum til både rekreation og bevægelse. Generelt er det væsentligt, at alle butikker og kundeorienterede servicefunktioner i fællesskab arbejder sammen om at gøre Måløv bymidte så attraktiv som muligt. Både en handelsstandsforening og enkeltbutikker, restauranter m.v. skal være opmærksomme på de muligheder som direkte kommunikation med kunderne via de sociale medier giver. Eksempelvis anvender MENY Facebook i sin kommunikation med kunderne, ligesom Halloweenarrangementet via sin Facebook-gruppe er med til at opbygge en lokal identitet i Måløv. 14

Detailhandelen i Måløv Detailhandelen i Måløv 15

Detailhandelen i Måløv ICP har ultimo 2015 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i Måløvområdet (se nedenstående kort) samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2014, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Desuden er alle øvrige kundeorienterede servicefunktioner i Måløv bymidte blevet registreret, ligesom deres evne til at bidrage til det attraktivt byliv er blevet vurderet. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr, øvrige udvalgsvarer samt særlig pladskrævende varegrupper (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Måløv-området Geografisk er analyseresultaterne opdelt på to områder. Måløv bymidte og området i øvrigt (se nedenstående figur 2.1 og 2.2.). Figur 2.1 Måløv-området 16

Detailhandelen i Måløv Figur 2.2 Måløv bymidte Antal butikker I Måløv bymidte er der 7 dagligvarebutikker, 5 udvalgsvarebutikker samt 3 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Tabel 2.1 Antal butikker 2015 fordelt på brancher og områder Der er 19 butikker i Måløv-området. Heraf er knap halvdelen dagligvarebutikker. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Særlig pladskrævende Detailhandel i alt Måløv bymidte 7 5 1 2 2 3 15 Måløv i øvrigt 2 1 0 0 1 1 4 Måløv i alt 9 6 1 2 3 4 19 De væsentligste dagligvarebutikker i den oprindelige bymidte er Meny, Netto og Apoteket. Desuden ligger der bager, blomsterhandel, slikbutik og en servicestation. Inden for udvalgsvarer ligger der en genbrugsbutik (primært beklædning), et dækcenter samt en cykelbutik. Desuden ligger der et stort XL-byggecenter. I den del af bymidten, der ligger syd for Måløv Byvej, ligger Kvik Køkkenet, Jem&Fix, Flügger Farver samt en bilforhandler. I dette område, men uden for bymidten, ligger der en lille gavebutik samt en bilforhandler. Endelig ligger der på Østerhøj to discountbutikker. 17

Detailhandelen i Måløv Sammenligner man Måløv bymidte med bymidterne i Ballerup og Skovlunde, er der henholdsvis 89 og 26 butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer i Ballerup og Skovlunde bymidter mod 12 i Måløv bymidte. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt dagligvare- og udvalgsvarebutiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne inden for dagligvarer og udvalgsvarer i hele Måløv-området. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på hovedbrancher. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Måløv området i alt 3,0 3,0 3,0 Den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Måløv-området ligger på middel. Det er især de større dagligvarebutikker og de større udvalgsvarebutikker syd for Måløv Byvej, der trækker gennemsnittet op. Kædetilknytning Et udbudspunkts styrke kan blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som er del af et kædesamarbejde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. I Måløv bymidte er 5 af de 7 dagligvarebutikker del af et kædesamarbejde, mens det for udvalgsvarerne er 3 ud af 5 der er medlemmer af et kædesamarbejde. 18

Detailhandelen i Måløv I forhold til bymidtens størrelse, er der tale om relativt stor andel af kædebutikker. Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Måløv-området. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. ICP har opgjort bruttoarealet for samtlige eksisterende butikker i området, men der kan herudover periodevis være enkelte butikslejemål der er under ombygning eller ændring. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne for butikkerne i Måløv. Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m 2 ). Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Særlig pladskrævende Detailhandel i alt Måløv bymidte 4.100 1.600 9.900 15.600 Måløv i øvrigt 1.700 100 6.200 8.000 Måløv i alt 5.800 1.700 16.100 23.600 Det samlede bruttoareal til butikker i Måløv-området er 23.600 m 2, heraf er 7.500 m 2 disponeret til dagligvare og udvalgsvaredetailhandel mens mere end 16.000 m 2 er disponeret til særlig pladskrævende varegrupper. I Måløv bymidte ligger 5.700 m 2 dagligvare- og udvalgsvarebutikker, mens der ligger knap 10.000 m 2 butikker til særlig pladskrævende varer. Størrelsesmæssigt ligger dagligvarebutikkerne i Måløv bymidte generelt omkring middel i forhold til deres branche. En af de to store dagligvarebutikker må betegnes som større end middel. Inden for udvalgsvarer, er der ligeledes tale om butikker, der for de flestes vedkommende ligger på middel. En enkelt må betegnes som større end middel. Sammenligner man Måløv bymidte med Ballerup og Skovlunde bymidter, er der et samlet bruttoareal til dagligvarer og udvalgsvarer på i alt ca. 25.000 m 2 og 8.600 m 2 i henholdsvis Ballerup og Skovlunde bymidter, mod 5.700 m 2 i Måløv. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2014 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. 19

Detailhandelen i Måløv Den samlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i hele området udgjorde i 2014 329 mio. kr. incl. moms. Af anonymitetshensyn kan dette tal ikke brydes yderligere ned, men det skal understreges, at kendskabet til de enkelte butikkers omsætning er anvendt i ICP s vurderinger. E-handel i butikkerne er ikke alment udbredt i Måløv. I det tilfælde, hvor e- handel er en mulighed, ligger dette typisk i den pågældende butiks kæderegi. Det er derfor ikke muligt at kvantificere e-handelens betydning for butikkerne generelt. Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i Måløv bymidte. Tabel 2.4 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan Antal Gennemsnitlig attraktion Restauranter, caféer mv. 6 2,6 Pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv. 1 * Frisører, læger, klinikker mv. 16 2,8 Kultur, biograf og teater 1 * Funktioner i alt 24 2,8 Der er i alt 24 servicefunktioner i Måløv bymidte. Heraf er 2/3 forskellige former for behandlere herunder en del frisører. Generelt ligger niveauet en smule under middel. Især inden for caféer og restauranter vil man med fordel kunne tilføre bylivet en ekstra dimension ved at nogle af enhederne bliver opgraderet, eller der etableres nye enheder. 20

Befolknings- og forbrugsforhold 21

Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderingerne er det nuværende og fremtidige forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer beregnet for Måløv, Jonstrup og Smørumnedre, der tilsammen udgør det umiddelbare markedsområde for butikkerne i Måløv bymidte. Områderne er skitseret i nedenstående figur 3.1 Figur 3.1 Opdeling af markedsområdet Jonstrup Måløv Smørumnedre Datagrundlag Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomstog befolkningsforhold fra Danmarks Statistik, Furesø samt Ballerup Kommune samt seneste befolkningsprognose for Furesø og Ballerup Kommune. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2014 og 2026. Befolknings- og indkomstforhold Frem til 2026 ventes der en mindre tilbagegang i befolkningstallet i Måløv til trods for forventningen om ca. 220 nye boliger i området. I Jonstrup forventes der en befolkningsstigning på 125 % i perioden 2014 til 2026 på grund af etableringen af boliger på den gamle Flyvestation Værløse. I Smørumnedre ventes en stigning i befolkningsstallet på ca. 12 % frem til 2026. 22

Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i markedsområdet (antal personer) 12.000 10.000 Indbyggere (ultimo) 8.000 6.000 4.000 2.000 - Måløv Jonstrup Smørumnedre 2014 2026 Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er dagligvareforbruget for 2014 og 2026 beregnet. Dagligvarer Det er ICP s forudsætning, at der ikke sker nogen nævneværdig udvikling i dagligvareforbruget pr. person målt i faste priser frem mod 2026. Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbruget 2014-2026 (Mio. kr. i 2014-priser) Mio.kr. incl. moms i 2014-priser 350 300 250 200 150 100 50 - Måløv Jonstrup Smørumnedre 2014 2026 Det samlede dagligvareforbrug i Måløv lå i 2014 lige i underkanten af 250 mio. kr. Dette tal ventes at være nogenlunde uændret frem mod 2026. I 2026 forventes dagligvareforbruget i Jonstrup at være steget til 86 mio. kr., hvilket er en stigning på mere end 130 % % i forhold til 2014. 23

Befolknings- og forbrugsforhold I Smørumnedre er dagligvareforbruget ca. 275 mio. kr., hvilket forventes at stige med 15 % frem mod 2026. Udvalgsvarer Inden for udvalgsvarer er det ICP s forventning, at der årligt vil være en stigning i forbruget pr. person målt i faste priser frem mod 2026 på 1,25 %. Dette svarer nogenlunde til den gennemsnitlige, årlige stigning i de seneste 35 år. Figur 3.4 Udviklingen i udvalgsvareforbruget 2014-2026 (Mio. kr. i 2014-priser) Mio. kr. incl. moms i 2014-priser 350 300 250 200 150 100 50 - Måløv Jonstrup Smørumnedre 2014 2026 I alle tre områder ventes der frem mod 2026 en markant stigning i udvalgsvareforbruget. Dette skyldes i Jonstrup primært forventningen om en markant stigning i befolkningstallet. For Måløv er det alene forventningen om et generelt stigende forbrug pr. person, der betyder, at det samlede udvalgsvareforbrug i 2026 forventes at være 15 % højere målt i faste priser i forhold til 2014. For alle tre områder er betyder forventningen om et generelt stigende forbrug, at der er tale om en stigning i forbruget frem til 2016. 24

Handelsbalancen 25

Handelsbalancen Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Måløv i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i 2014. Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. Det er af anonymitetshensyn ikke muligt at beregne en handelsbalance for både dagligvarer og udvalgsvarer. ICP har derfor valgt her at vise den samlede handelsbalance, men anvender naturligvis sin viden om omsætningsforholdene på butiksniveau i sine vurderinger. Handelsbalancen I Måløv var handelsbalancen for alle detailhandelsvarer på 76 % i 2014. I forhold til ICP s analyse fra 2013 viser tallene, at handelsbalancen både inden for dagligvarer og udvalgsvarer har været vigende. Inden for dagligvarer skyldes den vigende handelsbalance formentlig især etableringen af Rema 1000 i Jonstrup. Butikken har betydet, at forbrugerne i Jonstrup formentlig i dag køber en relativt stor andel af deres dagligvarer lokalt. Inden butikken blev etableret, blev en væsentlig del af disse dagligvarer købt enten i dagligvarebutikkerne på Østerhøj (Aldi og Fakta) eller dagligvarebutikkerne i Måløv bymidte. Desuden kan det ikke afvises, at der er forbrugere i Måløv, der foretrækker, at handle en del af deres dagligvarer i Rema 1000 i Jonstrup. Inden for udvalgsvarer skyldes den vigende handelsbalance formentlig de generelle koncentrationstendenser, hvor forbrugerne i højere grad køber deres udvalgsvarer i de større udbudspunkter samt den øgede e-handel. Opland Det er ICP s vurdering på baggrund af de foreliggende beregninger samt erfaringer omkring indkøbsmønstret i kommunen øvrigt, at butikkerne i Måløv primært tiltrækker forbrugere fra Måløv. Herudover vurderes det, at Måløvs dagligvarebutikker har oplandseffekt for forbrugerne i Smørumnedre og i Jonstrup. Det vurderes, at det alene er f.eks. Meny, Kvik Køkken, XL-Byg og i et vist omfang Jem & Fix, der har kunder uden for dette område. 26

Jul i Rødovre Centrum Konkurrencesituationen 27

Konkurrencesituationen Ser man på de væsentligste konkurrenter til udbuddet i Måløv, er det især udbuddet i Ballerup bymidte og Smørum Centret, der er væsentlige, men også andre udbudspunkter påvirker konkurrencesituationen. Dagligvarer i markedsområdet Foruden de to store dagligvarebutikker i Måløv bymidte vurderes det, at en række andre dagligvarebutikker i området har betydning for kunderne i markedsområdet. Som nævnt i afsnit 2 ligger der på Østerhøj en Fakta og en Aldi i en afstand af godt 2 km. Centralt i Jonstrup ligger discountbutikken Rema 1000 godt 2,5 km fra Måløv bymidte. Rema 1000 åbnede i marts 2014 og den vurderes at have en årlig dagligvareomsætning på omkring 45 mio. kr. i 2014. Det kan ikke afvises, at der på et tidspunkt etableres en dagligvarebutik i forbindelse med boligudbygningen af den del af Flyvestation Værløse, der ligger tættest på Jonstrup. Butikken vil enten kunne ligge på den nedlagte flyvestation eller i Jonstrup omkring Rema 1000 butikken. I Smørum Centret, der ligger knap 3,5 km fra Måløv bymidte, ligger en SuperBrugsen samt en Fakta. Desuden ligger der en række dagligvarebutikker i øvrigt som bager, apotek og helsebutik. Centret er en væsentlig konkurrent i den sydlige del af oplandet til Måløv bymidte. Ballerup bymidte ligger knap 5 km fra Måløv bymidte. Her er et bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. De største dagligvarebutikker er varehuset Føtex samt discountbutikkerne Netto, Kiwi og Lidl. Udvalgsvarer i markedsområdet Inden for udvalgsvarer vurderes Ballerup bymidte, hvor Ballerup Centret ligger, at være det primære indkøbssted. Her ligger der omkring 70 udvalgsvarebutikker primært i Ballerup Centret. 28

Konkurrencesituationen I Smørum Centret ligger udvalgsvareudbuddet på et relativt lavt niveau, idet der kun ligger to butikker. I øvrigt vurderes det, at det er de store udbud i Kgs. Lyngby, herunder Lyngby Storcenter og Magasin, Rødovre Centrum samt Københavns city, der er de væsentligste indkøbssteder for forbrugerne i Måløv. Endelig skal nævnes det nye storbutikscenter BIG i Herlev. Centret har foruden en Føtex og en Netto, en lang række store udvalgsvarebutikker som H&M, Elgiganten, POWER og IdéMøbler. Centret ventes også, når det er indkørt, at komme til at påvirke indkøbsmønsteret hos forbrugerne i Måløvområdet. Frem mod 2026 planlægges der for en udvidelse af Rødovre Centrum med omkring 5.000 m 2 samt en udvidelse af parkeringskapaciteten. I Kgs. Lyngby etableres der for øjeblikket et højprofileret supermarked samt på lidt længere sigt en udvidelse af centret på ca. 8.000 m 2, der primært skal anvendes til udvalgsvarebutikker. Centret bliver på den måde direkte knyttet op på Lyngby Hovedgade. 29

Chillibeans i Sao Paolo sælger sjove livsstilsprodukter Udviklingstendenser i detailhandelen 30

Udviklingstendenser i detailhandelen En række forhold vil markant påvirke detailhandelen i de nærmeste år. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken (f.eks. Netto, Rema 1000 eller Lidl), som markedsfører sig prisaggressivt, opnået en omsætning på omkring 40 % af den totale kolonialsektor. Rema 1000 Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over 5.000 indbyggere, samt i mere end tre fjerdedele af byerne mellem 3.000 og 5.000 indbyggere. Discountbutikken dækker så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i mange mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, hvilket vil ske på bekostning af især mindre supermarkeder, minimarkeder, kiosker og fødevarespecialbutikker. Planloven Planlovens intentioner er både at styrke detailhandelen i bymidten samtidig med, at man skal sikre en god lokal forsyning med dagligvarer tæt på boligerne. Planloven fastlægger, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by, samt at dagligvarebutikker maksimalt må have et samlet bruttoareal på 3.500 m 2 og udvalgsvarebutikker 2.000 m 2. Det er en mulighed, at planloven inden længe revideres. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at det stadig bør være hensynet til koncentration og styrkelse af bymidterne, der styrer detailhandelsplanlægningen. Lukkeloven I 2012 blev reglerne om lukketider i detailhandelen ophævet, undtagen på enkelte specielle dage og helligdage. 31

Udviklingstendenser i detailhandelen Især muligheden for generelt forlænget åbningstid og søndagsåbent vil være positivt for de større butikker og for detailhandelen i de større udbudspunkter, der kan samordne åbningstiderne. Dette kan betyde, at butikkerne i Måløv generelt vil opleve et skærpet konkurrencebillede. Ser man på erfaringerne siden liberaliseringen, er det især dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne i shoppingcentre og i aflastningscentrene, der har benyttet sig af muligheden for f.eks. at holde åbent søndag. Det er ICP s vurdering, at såfremt bymidterne ikke er parate til at tage denne kamp op, vil shoppingcentrene vinde markedsandele på bekostning af de traditionelle bykerner og de større udbudspunkter vil vinde markedsandele på bekostning af de mindre udbudspunkter. E-handel E-handel har igennem de senere år været voldsomt stigende, og kan måske blive en mulig trussel mod den fysiske detailhandel også i både Måløv men også i Ballerup og andre mellemstore udbudspunkter. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydig statistik, der belyser, hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede omsætning for fysiske varer i Danmark var omkring 25 mia. kr. i 2014. Samlet set vurderes det, at e-handel med udvalgsvarer udgør ca. 15 % af den samlede udvalgsvareomsætning i Danmark. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. Standardvarer forventes i højere grad at blive købt på nettet, mens de køb, der overlades til de fysiske butikker, er køb, hvori der er iblandet en oplevelse. Derfor vil sanserne i langt højere grad blive sat i spil. Kunderne vil kunne se, føle, dufte, høre, smage og prøve varen, samtidig med, at der ønskes en personlig service. E-handel vil blive en integreret del af de fysiske butikker. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Føtex, Bolia og Stadium. 32

Udviklingstendenser i detailhandelen Mulighed for bestilling af varer i Stadium Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, varemærket og prisen. Det er derfor vigtigt, at butikkerne arbejder på, at det er en oplevelse at besøge den fysiske butik. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man 12-13 år frem i tiden opleve, at der i rigtig mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være de helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. Der er i dag ca. 210 byer med mere end 3.000 indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e-handel i 2025, vil kun de 28 største byer kunne tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. Det vil betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet for alle udbudspunkter. E-handel og de fysiske butikker Den øgede udbredelse af e-handel vil naturligvis ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Der vil fortsat være behov for fysiske butikker, da shopping indeholder et socialt element. Shopping består af to elementer, der ligger noget funktionelt i handlingen og der er en social side. Den sociale side vil fortsat eksistere og dermed behovet for de fysiske butikker, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Rollen for detailhandlerne ændrer sig de skal skabe oplevelser 33

Udviklingstendenser i detailhandelen og butiksevents, der øger forbrugernes tilknytning til butikker og evt. til butikkernes web-shops. De fysiske butikker skal kunne give disse oplevelser og yde service. Butikkerne vil i fremtiden måske i højere grad stå for oplevelser og introduktioner i forbindelse med produkter. Standardvarerne vil i højere grad overgå til nettet. Sanserne skal sættes i spil, kunderne vil se, føle, dufte, høre, smage og prøve hvilket adskiller de fysiske butikker fra nettet. Et godt eksempel på dette er markedsdage, der er med til at skabe en oplevelse for kunden. Totaloplevelsen får i fremtiden større betydning for de fysiske butikker. Her spiller personalet og servicen en stor rolle. Men også indretningen af butikkerne kan få stor betydning i fremtiden. Bymidterne vil blive et mødested og der vil man i fremtiden kunne finde alle former for servicefunktioner. Afhentning af online varer i John Lewis i England Onlinehandel vil blive en integreret del af butikkerne. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Der vil være mindre butikker i sekundære placeringer, der har webshop som sin primære omsætningskilde, men hvor de kunder, der vil se produkterne i 1:1, har mulighed for dette. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i udvalgte butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. I det hele taget vil grænserne mellem online handel og de fysiske butikker være sværere at skelne imellem. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. 34

Udviklingstendenser i detailhandelen Omni channel i UGG Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni-channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, på varemærket og prisen. Bymidten som mødested Shopping er blevet en udflugt, en social foreteelse og en oplevelse. Shopping er ikke kun opfyldelse af et enkelt behov for en vare. Mens dagligvarer i højere grad bliver købt tæt på bopælen, er kunderne mere villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer og oplevelser. Til gengæld opholder de sig så længere i udbudspunktet. Det er derfor af stor betydning, at byerne bliver bedre til at udforme og tilbyde et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, belysning, beplantning og kunst. Bymidten skal fungere som et attraktivt mødested for alle borgere, turister og besøgende fra oplandet. Det bliver derfor væsentligere, at bymiljøet visuelt skal være hyggeligt og rart at færdes i. Her kan blandt andet torvepladser markere sig som samlingssted med træer, udeservering, torvedage, bænke, historie og bymiljø. En anden faktor, der kan være med til at øge bymidtens attraktion yderligere, er flere opholdsrum og naturlige oaser, hvor besøgende og kunder har lyst til at opholde sig uden nødvendigvis at skulle have penge op af lommen. Bymiljøet består også af kundernes oplevelse af en gåtur i byen. Her er det vigtigt at opnå den rette balance mellem en fuldstændig varefri gågade og et forhindringsløb mellem skilte og udstillingskasser. E-handelen vil formentlig betyde, at der vil være butikker, der lukker i bymidterne. En del af de ledige lokaler vil blive anvendt til andre former for kundeorienterede servicefunktioner som caféer, take away, restauranter, behandlere etc. Det kan dog ikke udelukkes, at e-handelen vil betyde tomme lokaler i mange bymidter. Det er i den forbindelse vigtig, at ejendomsbesidderne og evt. bymidtens butikker, restauranter o.l. sammen sørger for, at de tomme butikker f.eks. anvendes til pop-up butikker eller andre former for midlertidige anvendelser. 35

Udviklingstendenser i detailhandelen Muligheder for direkte kommunikation med kunderne Udbredelsen af sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest, YouTube, blogs og butikkernes egne chatfora giver butikkerne og bymidterne unikke muligheder for direkte kommunikation med kunder og potentielle kunder. De sociale medier kan være med til at knytte forbrugerne tættere til butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner men også f.eks. bymidter og shoppingcentre. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Sticks n Sushi Det faktum, at andelen af husstande med en person i dag udgør næsten 40 % af samtlige husstande i Danmark kombineret med fokus på, at det gode liv i dag er et urbant liv med karriere, frihed og valgmulighed til spontant at gøre, hvad man har lyst til, har betydet, at markedet for udespisning, færdigretter og halvfabrikata er steget voldsomt. Det, forbrugerne anvender til udespisning, udgør ca. 25 % af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er mere end 50 %. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Betydning af kæder på udvalgsvareområdet Kædevirksomheder har i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og i dag præges lejemålene i butikscentrene og centralt i de største bymidter af butikker, som ejes og styres centralt. Det forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. 36

Udviklingstendenser i detailhandelen Traditionel Vero Moda butik Især inden for udvalgsvaresektoren vil stærke koncentrationstendenser i fremtiden gøre sig mere gældende, både med hensyn til beliggenhed og organisationsform. Vero Moda pop-up on-line shop i Aarhus Den økonomiske styrke, det kræver, at omstille de nuværende butikker fra at være rene fysiske butikker til at være del af en handelsplatform, hvor den fysiske butik er helt integreret i e-handelsløsningen og omvendt, er betragtelig. Denne styrke vil primært være til stede i kapitalkæderne, der har det strategiske, ledelsesmæssige og økonomiske overskud til en konvertering af hele handelsplatformen. Beliggenhed Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. 37

Udviklingstendenser i detailhandelen For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større udbud. Dette kan generelt ses som en trussel mod små udbud, som det i dag findes i Måløv. Udviklingsmæssige initiativer i bymidterne Den detailhandelsmæssige udvikling, hvor de driftsmæssige forhold, koncentrationstendenser og forbrugernes generelle indkøbsmønster har betydet, at dele af bymidterne tømmes for kommercielle funktioner og dermed for en væsentlig del af livet i gaderne, har medført, at der i en række nordamerikanske og europæiske byer er iværksat offentlige/private initiativer i bydele eller lokalområder, der skal være med til at sikre liv, vækst og attraktive bymiljøer med butikker og andre byfunktioner. Generelt kaldes initiativerne BID (Business Improvement Districts). Der er typisk tale om byer, der er væsentligt større end Måløv, i lande hvor offentlige initiativer i forbindelse med byudvikling i mindre skala ofte er sjældnere, end det er tilfældet i Skandinavien. Tanken bag begrebet er, at det offentlige f.eks. kommunen opkræver en ejendomsskat (dækningsafgift), der så i et vist omfang kanaliseres tilbage til f.eks. forskønnelse, start af butikker og markedsføring af lokale initiativer i en del af bymidten eller et beboelseskvarter. Skal dette iværksættes i Danmark, kræves der naturligvis, at der er lovhjemlet ret til dette. I en dansk sammenhæng arbejdes der nogle steder med "Citymanagere" eller mere løst tilknyttede bylivshjælpere og i flere byer, er der ansat en person i helt eller delvist kommunalt regi, der skal sikre, at de optimale funktioner og oplevelser kommer til bymidten og forankres der, som en del af en mere overordnet erhvervspolitisk satsning. I shoppingcentre er der ansatte til at varetage både den fælles drift, sikre det rette kommercielle indhold og markedsføre dette. Det er måske herfra, at inspirationen til ovennævnte stammer. 38

Bilag 1 Branchefortegnelse

1. DAGLIGVARER 47.30.00 Servicestationer med kiosksalg 47.11.10 Købmænd og døgnkiosker 47.11.20 Supermarkeder 47.11.30 Discountforretninger 47.11.20 Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500 m 2 47.21.00 Frugt- og grøntforretninger 47.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 47.23.00 Fiskeforretninger 47.24.00 Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 47.25.00 Detailhandel med drikkevarer 47.29.00 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 47.29.00 Chokolade- og konfektureforretninger 47.29.00 Vinforretninger 47.26.00 Tobaksforretninger 47.29.00 Osteforretninger 47.29.00 Helsekostforretninger 47.73.00 Apoteker 47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 47.75.00 Parfumerier 47.75.00 Materialister 47.76.10 Blomsterforretninger 77.22.00 Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

2. Udvalgsvarer 47.19.00 Stormagasiner 47.51.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 47.71.10 Dametøjsforretninger 47.71.10 Herretøjsforretninger 47.71.10 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 47.71.20 Babyudstyrs- og børnetøjforretninger 47.72.10 Skotøjsforretninger 47.79.00 Forhandlere af brugt tøj 47.91.20 Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale 43.21.00 El-installatører med butikshandel 43.22.00 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 47.53.00 Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale 43.34.20 Glarmesterforretninger med butikshandel 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.59.20 Boligtekstilforretninger 47.59.30 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v. 47.59.90 Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n. 47.54.00 Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 47.43.00 Radio- og tv-forretninger 47.52.00 Detailhandel med isenkram og glas 47.52.20 Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 47.52.10 Farve- og tapetforretninger 47.78.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 47.78.40 Kunsthandel og gallerivirksomhed 47.41.00 Detailhandel med computere, ydre enheder og software 47.42.00 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 47.79.00 Antikvitetsforretninger 47.79.00 Detailhandel med brugte varer i forretninger 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale 47.78.90 Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Bilag 1 Side 3

95.29.00 Låsesmede, hvis salgslokale 45.40.00 Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) 45.32.00 Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 47.72.20 Lædervareforretninger 47.63.00 Detailhandel med musik- og videooptagelser 47.59.40 Forhandlere af musikinstrumenter 47.61.00 Detailhandel med bøger 47.62.00 Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater 47.77.00 Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 47.78.10 Optikere 47.78.20 Fotoforretninger 47.78.90 Detailhandel med frimærke- og mønter 47.64.10 Forhandlere af sports- og campingudstyr 47.65.00 Detailhandel med spil og legetøj 47.64.20 Cykel- og knallertforretninger 47.76.30 Dyrehandel 47.78.90 Pornobutikker 47.78.90 Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel. 47.79.00 Bogantikvariater 47.79.00 Andre forhandlere af brugte varer. 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

3. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER 45.11.20 Detailhandel med biler 45.19.10 Detailhandel med campingvogne mv. 47.76.20 Planteforhandlere og havecentre 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.64.30 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 47.52.20 Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 5

Bilag 2 Branchefortegnelse for kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt

1. RESTAURANTER MV. 55.10.10 Hoteller med restauranter 55.10.20 Konferencecenter og kursusejendomme 55.10.10 Hoteller uden restauranter 56.10.10 Restauranter 56.10.20 Cafeterier, pølsevogne, grillbarer 56.10.10 Selskabslokaler 56.29.00 Forsamlingshuse mv. 56.30.00 Værtshuse, bodegaer mv. 56.30.00 Diskoteker og natklubber 56.30.00 Kaffebarer 56.21.00 Catering og diner transportable 2. PENGEINSTITUTTER 53.10.00 Postvæsen 64.19.00 Pengeinstitutter 64.92.10 Realkreditinstitutter 65.12.00 Skadesforsikringsvirksomhed 68.31.10 Ejendomsmæglere3. 3. FRISØRER, LÆGER MV. 86.21.00 Praktiserende læger 86.21.00 Alment praktiserende læger 86.23.00 Praktiserende tandlæger 86.90.20 Fysioterapeutiske klinikker og praktiserende fysioterapeuter 86.90.40 Kiropraktorer 86.90.90 Fodplejere 86.90.90 Kuranstalter, naturlæger mv. 75.00.00 Dyrlæger Bilag 2 Side 2

96.02.10 Frisørsaloner 96.02.20 Skønheds- og hudpleje 96.04.00 Sol- og motionscentre mv. 4. BIOGRAFER MV. 59.14.00 Biografer 90.01.10 Teater- og koncertvirksomhed 93.21.00 Forlystelsesparker 91.01.10 Folkebiblioteker 91.02.00 Museer 5. ANDEN SERVICE 58.13.00 Udgivelse af dagblade med eget trykkeri 18.12.00 Bogtrykkerier og offsettrykkerier 45.20.10 Autoreparationsværksted 45.20.40 Dækservice 55.20.00 Vandrehjem 55.30.00 Campingpladser 55.20.00 Feriecentre 55.90.00 Andre faciliteter til korttidsophold 79.90.00 Turistbureauer 79.12.00 Rejsebureauer, turarrangerende 79.11.00 Rejsebureauer, billetudstedende 68.31.20 Ferieboligudlejning 79.90.00 Biludlejning 69.10.00 Advokatvirksomhed 74.20.00 Fotografer 84.11.00 Offentlig administration 84.24.00 Politiet 85.53.00 Køreskoler mv. Bilag 2 Side 3

94.20.00 Fagforeninger 94.99.00 Andre organisationer og foreninger i øvrigt 91.04.00 Botaniske og zoologiske haver 93.11.00 Idræts- og svømmehaller 93.11.00 Andre sportsanlæg 93.12.00 Idrætsklubber 92.00.00 Lotteri og anden spillevirksomhed 96.01.20 Selvbetjeningsvaskerier mv. 96.01.20 Renserier mv. 96.03.00 Bedemænd 96.03.00 Begravelsesvæsen Bilag 2 Side 4