Case Forældrene taler negativt om en elev Arbejdsopgave:

Case Forældrene taler negativt om en elev Klassens forældre har netop været til forældremøde, og nu står de tre mødre Marie, Dorte og Lene sammen ved cyklerne, inden de skal hver til sit. Marie bringer en af klassens elever, Mads, op som samtaleemne og deler sine frustrationer, både over, at Mads er urolig i timerne og forstyrrer klassen, og over hans sprogbrug og hans voldsomhed, når børnene leger sammen. Mange af eksemplerne har hun fra sin søn, som også fortæller, at han er lidt bange for Mads. Dorte spørger interesseret og forarget ind til Maries fortællinger. Marie synes, at alle forældrene bør kende til problemet, og hun overvejer at sende en mail ud til alle forældrene i klassen for at få en dialog om, hvordan de skal gribe det an. Lene lytter til samtalen, men er mere skeptisk over for det, Marie fortæller. Lenes barn har ikke sagt noget til hende om Mads, og det kan være, at Maries søn bare overdriver. Lene synes, at det er synd for Mads at blive mistænkeliggjort og hængt ud på den måde. Hun har dog hverken beviser, der be- eller afkræfter, hvad Marie siger, så hun er usikker på, om hun skal tage Mads parti over for de to andre mødre. 1. Det er i orden, at forældre fortæller om oplevelser, som de selv har haft eller har hørt om med elever i klassen og om klassens trivsel også når oplevelserne og indtrykket er til den negative side. Man behøver ikke at gribe ind, medmindre de delte historier er usande. 2. De forældre, der er berørte af en evt. konflikt mellem deres børn, bør tage direkte kontakt til hinanden og få en snak om situationen. Hvis de ikke kan løse eventuelle. problemer indbyrdes, kan de inddrage læreren eller klassens kontaktforældre i sagen. 3. Hvis man som forælder hører, at en elevs opførsel påvirker klassens trivsel negativt, bør man tale med læreren eller klassens kontaktforældre om det og ikke sprede negative historier. Man bør derfor gribe ind, hvis en forælder taler dårligt om et barn, og bede vedkommende om at tale med læreren og kontaktforældrene i stedet. Arbejdsopgave: Find en løsning, der gælder for jer, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er ved de tre løsningsforslag, og find frem til den løsning, som I trives bedst med. I er også velkomne til selv at formulere en løsning. Sæt løsningen ind i en skolebestyrelses kontekst og diskuter hvordan i som bestyrelse kan /ikke kan agerer i denne problemstilling. Kan der arbejdes med principper/ ordensregler/ værdisæt/andet i denne kontekst? Begrund jeres svar

Case Eleverne sladrer om en lærer I frikvarteret hører nogle lærere en gruppe elever gøre grin med deres kollega. Elevernes snak omhandler alt fra kollegaens udseende til måden at undervise på, og det er ikke første gang, at eleverne taler nedsættende om kollegaen. Lærerne synes ikke om, at eleverne taler om deres kollega på den måde, men de er i tvivl om, hvad de skal gøre. 1. Eleverne skal vide, at det ikke er i orden at tale om andre, når de ikke selv er til stede. Derfor bør man konfrontere eleverne direkte og med det samme, hvis man overhører dem tale nedsættende om en kollega. 2. Skolelederen skal afgøre, om sagen skal gå videre til klasselæreren, som evt. skal tage emnet op med eleverne i klassen og/eller elevernes forældre. 3. Eleverne må selv bestemme, hvad de taler om, når de har pause. Det skal lærerne ikke blande sig i. Arbejdsopgave: Find en løsning, der gælder for jer, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er ved de tre løsningsforslag, og find frem til den løsning, som I trives bedst med. I er også velkomne til selv at formulere en løsning. Sæt løsningen ind i en skolebestyrelses kontekst og diskuter hvordan i som bestyrelse kan ikke kan agerer i denne problemstilling. Kan der arbejdes med principper/ ordensregler/ værdisæt/andet i denne kontekst? Begrund jeres svar

Case Inklusion Det er mandag kl. 8.00, og det ringer ind. Markus siger farvel til sin far. Uden for skolen falder Markus far i snak med en anden forælder. Kl. 8.10 ser han, at Vitus fra Markus klasse og hans far kommer løbende hen mod skolen. Markus far har tit set dem komme for sent. Næste Dag tager Markus far fat i skolebestyrelsesformanden, Ole, og siger, at det ikke kan være rigtigt, at de samme børn kommer for sent hver dag og ødelægger undervisningen for de andre. Markus far kræver, at Ole og skolebestyrelsen gør noget; Han foreslår at læreren har ret til at låse døren til klassen, når timen går i gang. De, der kommer for sent, må så vente på skolens kontor, indtil næste time går i gang. Ole skal tage fat i skolelederen og bede ham skal tage fat i de elever, der ofte kommer for sent, og få dem til at forstå, hvor vigtigt det er at komme til tiden. Det er jo eleverne selv, der skal lære at passe tiden. Ole beder skolelederen skal tage kontakt til forældreråd til de elever, der ofte kommer for sent. I sidste ende er det forældrenes ansvar. Et skolebestyrelsesmedlem foreslår: Skolen skal sende et klart signal og simpelthen lukke og låse dørene til klasserne, så snart timen går i gang. De elever, der kommer for sent, må dermed vente på skolens kontor indtil næste time. Dette tages op på næste bestyrelses møde. Arbejdsopgave: Find en løsning, der gælder for jer, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er ved det fremsatte løsningsforslag. Kan I find frem til andre forslag? Sæt løsningen ind i en skolebestyrelses kontekst og diskuter hvordan i som bestyrelse kan ikke kan agerer i denne problemstilling. Kan der arbejdes med principper/ ordensregler/ værdisæt/andet i denne kontekst? Begrund jeres svar

Case Ordensregler og værdiregelsæt Mobiltelefoner Forsker: Skoler må lære at leve med mobilen Drop forbud mod mobiltelefonen på skolens område. Den er en væsentlig del af ungdomskulturen, som vi bare må leve med. Fakta box 72 procent af gymnasieeleverne i en undersøgelse siger, at de svarer på en sms med det samme eller inden for fem minutter. 30 procent synes, det er "dårlig stil", hvis de har sendt en sms og får svar mere end fem minutter. De unge: Men der er jo forskel på om sms'en handler om, at der er fest i aften eller det er min lillesøster, der skriver". "Facebook er som et socialt cv - et marked hvor man skal "brande" sig selv. "Når vi møder i skolen, sidder vi seks personer ved et bord med hver vores iphone i hånden. "Hvis jeg slukker for mobilen, kommer mine forældre bare løbende, fordi de ikke kan få fat i mig. Så det tør jeg ikke", sagde hun smilende. Hvis jeg ikke har min telefon. føler jeg mig nøgen Fakta box En lærer må gerne inddrage mobiltelefoner og andre private genstande. En lærer kan dog kun inddrage ting UD OVER tidsrummet for opholdet på skolen, hvis det fremgår af skolens ordensregler og hvis der samtidig er en god grund til det. 9. Skolens leder eller den, som er bemyndiget hertil, kan tilbageholde private genstande i tilfælde, hvor en elev overtræder skolens ordensregler for medbringelse og anvendelse af sådanne genstande i skoletiden eller ved brug af skolens tilbud i øvrigt. Skolens leder eller den, som er bemyndiget hertil, bestemmer, hvornår genstanden kan afhentes. Stk. 2. Opretholdelse af tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over skoletiden kan alene ske, når dette har hjemmel i de ordensregler, skolebestyrelsen har fastsat. Det er endvidere en betingelse, at tilbageholdelsen er praktisk og pædagogisk begrundet, og at disse grunde er tungtvejende. Arbejdsopgave: Find en løsning, der gælder for jer. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er ved jeres løsningsforslag, og find frem til den løsning, som I trives bedst med. Sæt løsningen ind i en skolebestyrelses kontekst og diskuter hvordan i som bestyrelse kan ikke kan agerer i denne problemstilling, med udgangspunkt i ordensregler og værdiregelsæt.

Øvelse Forældrenes ansvar 1 Elevernes samlede udbytte af skolen afhænger af et godt samarbejde mellem skole og forældre. Forældre og skole har derfor et fælles ansvar for aktivt at medvirke til at opnå de bedste resultater I den nye lov skal skolebestyrelsen lave et princip om: Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Hvilke forventninger er der henholdsvis til skole og forældre, som er forudsætningen for, at det gode skole hjem samarbejde faktisk realiseres? Som forældre ved vi godt, at: vi skal sikre os, at vores børn er udhvilede de har en sund madpakke i tasken de rigtige bøger og idrætstøjet med vi skal læse med dem 20 minutter, hver dag. det er vores ansvar Men hvem har ansvar for: at børnene lærer noget? de trives i skolen? Er det forældrenes ansvar, eller er det skolens ansvar eller et fælles ansvar? Tag stilling til følgende spørgsmål: Hvilke forventninger har vi her på skolen til forældrenes deltagelse i forældremøder og i faglige og sociale aktiviteter? Hvilke mål har vi for, hvad skolen og forældre skal have ud af skole hjem samtalerne? Hvilket ansvar har forældrene for, at deres barn har forståelse for almindelige normer for god opførsel? Hvilket ansvar har forældrene for, at deres barn er undervisningsparat, når det møder i skolen?

Øvelse Forældrenes ansvar 2 Elevernes samlede udbytte af skolen afhænger af et godt samarbejde mellem skole og forældre. Forældre og skole har derfor et fælles ansvar for aktivt at medvirke til at opnå de bedste resultater I den nye lov skal skolebestyrelsen lave et princip om: Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Hvilke forventninger er der henholdsvis til skole og forældre, som er forudsætningen for, at det gode skole hjem samarbejde faktisk realiseres? Som forældre ved vi godt, at: vi skal sikre os, at vores børn er udhvilede de har en sund madpakke i tasken de rigtige bøger og idrætstøjet med vi skal læse med dem 20 minutter, hver dag. det er vores ansvar Men hvem har ansvar for: at børnene lærer noget? de trives i skolen? Er det forældrenes ansvar, eller er det skolens ansvar eller et fælles ansvar? Tag stilling til følgende spørgsmål: Hvor meget kan forældrene forvente, at skolen tager hensyn til, at familier er forskellige? Hvor godt kan man forvente, at skolen er klædt på til at håndtere, at nogle børn har vanskeligheder i hjemmet? Hvilke krav kan forældrene stille til skolens information om deres barns og dets klassens faglige og sociale udvikling.

Øvelse Forældrenes ansvar 3 Elevernes samlede udbytte af skolen afhænger af et godt samarbejde mellem skole og forældre. Forældre og skole har derfor et fælles ansvar for aktivt at medvirke til at opnå de bedste resultater I den nye lov skal skolebestyrelsen lave et princip om: Samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Hvilke forventninger er der henholdsvis til skole og forældre, som er forudsætningen for, at det gode skole hjem samarbejde faktisk realiseres? Som forældre ved vi godt, at: vi skal sikre os, at vores børn er udhvilede de har en sund madpakke i tasken de rigtige bøger og idrætstøjet med vi skal læse med dem 20 minutter, hver dag. det er vores ansvar Men hvem har ansvar for: at børnene lærer noget? de trives i skolen? Er det forældrenes ansvar, eller er det skolens ansvar eller et fælles ansvar? Tag stilling til følgende spørgsmål: Hvordan og hvor meget skal skolen informere om målene for det enkelte barns læring? Hvilket ansvar har forældrene for, at deres barn er undervisningsparat, når det møder i skolen? Hvor meget og hvordan kan man forlange, at forældrene støtter op om deres barns læring ved selv at bruge tid på læringsaktiviteter i hjemmet?

Dialog Dialog er fundamentalt i bestyrelsesarbejdet og et vigtigt omdrejningspunkt i samarbejdet mellem politikere, personale, elever og skolebestyrelsesmedlemmer. I skolebestyrelsen kan udveksle holdninger og information, og gå i dialog om kommunens skole- og børnepolitik. Dialog øvelse Denne øvelse bidrager til at udforme den vigtige ramme for at skabe et godt fundament for en dialog. Hvad gør vi allerede -og bør gøre mere af -for at vores dialog indeholder både udviklings perspektiv og et fagligt perspektiv? Hvad gør vi -som vi ikke burde gøre -som skaber forhindringer for, at vores dialog indeholder både udviklings perspektiv og et fagligt perspektiv? DIALOG Hvad bør vi gøre -som vi ikke gør i dag -som kunne fremme, at vores dialog? Hvad gør vi ikke -og bør bestemt heller ikke gøre -fordi det skaber forhindringer for, at vores dialog? Løb den måde i tilrettelægger skolebestyrelser på igennem ovenstående model. Indsæt i skema Hvad gør vi allerede -og bør gøre mere af Hvad gør vi -som vi ikke burde gøre Hvad bør vi gøre -som vi ikke gør i dag Hvad gør vi ikke -og bør bestemt heller ikke gøre Metoden sørger for at man får bevæget sig hele vejen rundt om problemstillingen og belyst den fra flere forskellige vinkler. Formålet er at udveksle erfaring, dele viden og finde på ideer sammen.

For at dialogen kan foregå konstruktivt er det en god ide at skabe et miljø hvor samarbejdet er trygt, frugtbart og iderigt. Det sker sjældent af sig selv eller på kommando. Men man kan skabe de rette betingelser, for at få en tryg og konstruktiv dialog. En måde er at holde sig for øje, om følgende elementer danner ramme for dialogen og spørge os selv: Saglighed Gør vi det, vi siger vi gør? Er vi enige om dialogens mål? Interesse Interesserer vi os for den andens synsvinkel på sagen? Perspektivbevidsthed Tager vi den andens perspektiv? Bestræber vi os på at forstå hvad den anden forstår? Gennemsigtighed Tør vi stille os til skue for den anden? Er vi åbne om egne motiver, svagheder og styrker? Respekt for det bedre argument Accepterer vi, at ikke alle begrundelser er lige gode eller at ikke alle begrundelser vægter lige tungt?

Arbejdet med visioner, mål og planer Skolen har i længere tid været plaget af, at der blev ødelagt en del ting både udvendigt og indvendigt. Undervisningsmiljøudvalget og elevrådet havde dette emne oppe og besluttede sig for at lave en elevrådsdag, hvor hærværk og ødelæggelse skulle være emnet. Det kunne hurtigt blive de løftede pegefingres dag, så der skulle findes en metode til at beskrive skolen, som vi gerne ville have den. De valgte at give skolebestyrelsen et input til at udvikle en vision på emnet. Der blev taget udgangspunkt i den virkelighed eleverne kender. Dagen startede med, at der blev kigget på en samling billeder, som elevrådskontaktlæreren og teknisk serviceleder havde lavet af de forskellige ting, som koster penge. Bøger, der var ødelagt, graffiti, knuste ruder og henkastet affald mv. Der blev fremlagt en prisliste på, hvad koster det, når noget går i stykker. Eleverne lavede nu en brainstorm om, hvordan en god skole ser ud. Der kom mange udsagn. Her er blot et lille udvalg, som kunne danne grundlag for skolebestyrelsens vision: En smukkere skole Hyggelige kroge med blomster og bænke Smukke toiletter Store legepladser Graffitivægge at male på Skateboardbane Hyggelige klasseværelser med hvide vægge Pæne fællesrum med hyggehjørner. SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Brug SMITTE modellen til at igangsætte arbejdet med visioner, mål og planer. Visionen Med afsæt i de mange udsagn fra brainstorm processen udformes en vision. Visionen skal sammenfatte billedet af den ønskede fremtid. Eksempler på mål pejlemærke At få nedbragt forbruget af penge til at reparere efter hærværk og utilsigtede ødelæggelser

9 benspænd til formand og skolelederen 1. I har lagt mærke til, at nogle bestyrelsesmedlemmer aldrig kommer på banen på møderne. 2. I har lagt mærke til, at nogle bestyrelsesmedlemmer (for) ofte tager ordet. 3. Der er bestyrelsesmedlemmer der altid kommer for sent til møderne og I må hopper tilbage i dagsorden. 4. I oplever tit, at du har sendt en agenda ud, men der er aldrig nogen, som har læst den. 5. De krav, I stiller til forberedelse inden mødet, overhøres og tages ikke alvorligt. 6. Afslutningen på jeres møde bliver aldrig rigtigt vellykket, og I når aldrig til handlingsplan og næste skridt. 7. I oplever ind i mellem, at visse bestyrelsesmedlemmer spreder dårlig stemning på møderne. Udfordring til SKOLEBESTYRELSESFORMAND 8. Hvordan holder jeg tiden på mødet, uden at fremstå som en sur og autoritær mødeleder? Udfordring til SKOLELEDEREN 9. Der er aldrig nogen, som siger dig imod på møderne. Det bekymrer dig, for du vil egentlig gerne udfordres på dine holdninger.