BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum. GHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter

BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum Workshop 2012.02.29

Eksisterende forutsetninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Den store skala Historien Det som i høj grad markerer Sarpsborg er Borregaard og Sandesundbroen. Borregaard som det markante store industrianlæg som ligger helt ind til centrum og broen som hæver sig over kanten af byen. Dette gælder både dag som nat. Derudover er der Elven, Glomma og dermed også Fossen. Disse er synlige om dagen, men stort set væk om natten. Desuden er der raryggen som ligger ind gennem midten af byen og danner den markante højderyg hvorpå kirken og den centrale by ligger. Til sidst er der stadion som markerer sig når der er aktiviteter på stedet om aftenen. Om dagen er stadion ikke særlig markant på afstand, men der er dog en række store masteanlæg der ikke er helt usynlige. 2

Eksisterende forutsetninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Dokumentoversigt NB! Nasjonale kulturhistoriske bymiljøer Rapport Byer med delområder Rapportgrunnlag Byen Sarpsborg. Innhold Sarpsborg Aksene i bysentrum Kulåsparken Middelalderbyen Opsund Verneverdivurdering Kulturhistorisk hjemmevern Delutredning til kommunedelplan sentrum Omfatter verneverdivurdering av enkeltbygg og bygningsstrukturer innenfor sentrumsplanområdet februar 2003/SJ Sarpsborg kommune Skulpturer og minnesmerker utenfor sentrum Historien om Olavsmonumentet Gutt med trillebår av Solveyg W. Schafferer. Pike med ball av Sigurd Nome. Blomsterpiken av Lise Amundsen. Klovnen av Nina Sundbye. Barn av Ada Madsen. Kopi av Tunesteinen. Ved Tune kirke. Tømmerfløteren av Anne Grimdalen. Glengshølen. Ode til lyset av Arnold Haukeland. Storedal kultursenter. Midgardsormen av Dag Storaker. Borgen sykehjem. Kalneshesten av Fritz Røed. Kalnes v.g.s. Rådyrene av Kåre Orud. Sarpsborg sykehjem. Utenfor sentrumsområdet kan en lang rekke skulpturer og minnesmerker oppleves. Her nevnes de mest sentrale: Familien (bronse) av Nicolai (Nic) Schiøll. Avduket på torget 10. juni 1972. Torso, en av to figurer av Nico Widerberg. Hafslund. Barn (bronse) av Ada Madsen. Avduket i 1974. Hannestad barneskole. Pike med ball (bronse) av Sigurd Nome. Avduket 1972. Tingvoll sykehjem. Blomsterpiken (bronse) av Lise Amundsen. 1978. Fritznerbakken. Ode til lyset av Arnold Haukeland (stål og betong). Storedal kultursenter. Senteret ble åpnet av daværende H.K.H. Kronprins Harald 12. august 1970. Det er for øvrig flere skulpturer ved kultursenteret, bl.a. en portrettbyste av Erling Stordahl. Kalneshesten (bronse) av Fritz Røed. Avduket i juni 1975. Kalnes videregående skole. Tidstegn (bronse) av Hans Ove Granath. Satt opp 13. oktober 1985. Grålum barneskole. To figurer i larvikitt av Nico Widerberg. 2007. Hafslund hovedgård. Mor og barn (bronse) av Ørnulf Bast. Avduket i 1955. Opsund. Tømmerfløteren (bronse) av Anne Grimdalen. Avduket i 1958 på Sarpsborg torg. Nå ved Glengshølen. Ømhet i skogen (bronse) av Lise Amundsen. Avduket 2. januar 1981. Greåker videregående skole. Klovnen (bronse) av Nina Sundbye. Satt opp i 1972. Skogholtet borettslag. Peer Gynt (bronse) av Nina Sundbye. Damveien borettslag. Jente på stylter (bronse) av Fritz Røed. Greåkerdalen. Rådyrene av Kåre Orud. Plassert ved Sarpsborg sykehjem 10. september 1980. Ambolt (støpejern) av Dag Erik Storaker. Borg videregående skole. Egget (rullestein) av Einar Dahle. 1972. Tingvollheimen. Midgardsormen (metall) av Dag Storaker. Satt opp ved Borgen sykehjem. Liten pike (bronse) av Arne Durban.. Avduket 17. mai 1980 ved Valaskjold ungdomsskole. Nå ved Grålum ungdomsskole Gutt med trillebår (bronse av Solveyg W. Schafferer. 1972. Tingvollheimen. Arnardo (bronse) av Per Palle Storm. Avduket i april 1985. Alvimhaugen barneskole. Solgangsbris (bronse) av Lise Amundsen. Avduket 27. august 197. St. Halvards plass. Knud Ørn Bryn (metall) av Joseph Grimeland. Ved Hafslund hovedgård. Råbukk (bronse) av Arne N. Vigeland. 1953 i Hafslundparken. Inga fra Varteig, minnestein over Håkon Håkonsens mor. Reist ved Varteig kommunehus i 1935. Minnestein over Inga fra Varteig. Varteig kurssenter. Minnestein ved Solli kirke over svenske soldater som falt i slaget ved Isebro i 1814. Tunesteinen. Kopi av runesteinen som ble funnet i kirkegårdsmuren i 1857. Ved Tune kirke. Sarpsborg kommune Bauta over Oluf Davidsen Ulvetangen. Avduket 1. juni 1930. Ved veien mellom Sikkeland og Varteig kirke. Minnestein over Einar Molteberg som falt for sitt land ved Westphalen s forlis 1944. Inntil Rv. 118 i Ingedal. Minnestein over statsminister Oscar Torp. Inntil Rv 111, Hafslund. Olavsmonumentet av Gustav Lærum. 25 Når byen skal feire sitt tusenårsjubileum i 2016 blir sannsynligvis tida rundt olsok den mest sentrale. Den 29. juli det året er det nøyaktig 100 år siden Olavsmonumentet ble avduket på det som i dag kalles Lilletorget, men som den gangen faktisk het St. Olavs plass. Historien bak reisingen av monumentet er lang, men interessant. Det var Sarpsborg ungdomsforening som i sin tid tok opp tanken om å reise et minnesmerke over byens grunnlegger, Olav den Hellige. Tanken modnet etter hvert og ble høytidelig proklamert i en 17. maitale på torget i 1911, som noe en absolutt måtte ta tak i og realisere til byjubileet i 1916. Men det måtte bli et monument, ikke en bauta som i sin art ville bli et gravmonument. Direkte forkastelig ble det ansett å være fordi en ønsket å minnes heltekongen i byen som var en del av hans livsgjerning. Komiteen som ble oprettet i anledning monumentet fryktet også at en bautastein kunne ramle overende og forvolde ulykker. Allerede tidlig i prosessen forsto en at dette kunne bli en kostbar affære. Komiteen slo fast at selv en statue av mindre dimensioner ville koste langt mer end der i vor by kunde være udsikt til at faa indsamlet. Det ville også bli viktig å skaffe en kunstner som arbeidet ut fra beskjedne honorarer. Øynene falt på Gustav Lærum, mannen bak en rekke monumenter. I slutten av januar 1912 hadde Lærum sitt utkast ferdig. Det ble støpt i gips, stilt ut og invitert til utstillingen ble byens administrative og politiske myndigheter - og ikke minst byens innbyggere. Det var jo mot disse at henvendendelsen om innsamling av nødvendige midler skulle rettes. Alle syntes det var et staselig utkast, men Lærum selv ønsket å gå videre. Til sammen leverte han hele fire utkast til Olavsmonument, og han arbeidet så langt helt gratis. Folket samlet seg om det siste utkastet, riktignok bygd på samme idé som det første: Olav har, foran sine menn, kommet opp på en fjellknaus og med foldede hender ser han ut over landskapet. Drakt og utstyr skulle være historisk korrekt da billedhoggeren hadde konferert med autoriteter på området. Nå kom spørsmålet om plassering for alvor opp. Det måtte naturligvis ha rom rundt seg, stå på et sentralt sted og ikke genere trafikken. St. Olavs plass ble valgt. Her sto det imidlertid en fontene, kalt Flora, gitt av kjøpmann Mikal Lund i 1897. Den måtte flyttes til en annen pen plass i byen der den ikke ville krenke verken noen nålevende eller den avdøde giverens minne. Vi nærmer oss slutten på historien. I et folkemøte i Festivitetens store sal den 13. juni 1915 holdt stortingspresiedent Løvland en flammende tale om Olav den Hellige, hans liv og virke og store betydning for land og folk. Etter talen redegjorde monumentkomiteens formann, overrettssakfører P.M. Selmer, om sakens gang, som det het, og foreslo at dersom pengeinnsamlingen dekket utgiftene til bronsemonumentet skulle det reises på St. Olavs plass. Det skulle avdukes på olsokdagen 1916, ved feiringen av byens 900-årsjubileum. Folk ble kraftig oppfordret til å yte sitt - også utflyttede sarpinger. I et opprop het det bl.a.: De som har god raad, maa gi meget, men alle maa være med, efter hjertelag og bedste evne. Allerede 12. september var det samlet inn nok penger til at Gustav Lærum kunne legge siste hånd på verket slik at Sarpsborg kunne få sitt etterlengtede monument. Regnskapet viser at det kommunale bidraget, som gjaldt det forberende arbdeidet, lød på kr. 300. De private bidragene ble på i alt kr. 10.174,25. Med renter ble sluttsummen på kr. 10.559,21. Når det gjelder utgiftene ble kr. 8.500 betalt til billedhogger Gustav Lærum. Gitteret rundt monumentet kostet kr. 520, og omkostningene til komiteen, trykksaker, reiser, representasjon, porto og annonser beløp seg på i alt kr. 1.114,30. Dette ga et overskudd på kr. 424,91 som ble gitt kommunen som bidrag til utgifter ved avdukingen. Skulpturer i Sarpsborg S A R P S B O R G K O M M U N E LANDSKAPSANALYSE TORSBEKKDALEN & SARPSBORG STADION VEILYSNORMAL Retningslinjer for utbygging og overtakelse av offentlig veibelysning i Sarpsborg kommune 3

Eksisterende forutsetninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Dokumentoversigt Grafiske elementer Sarpsborg kommune Farge: PMS 201 Font: The Sans/The Sans Bold Sarpsborg kommune sarpsborg kommune kommunedelplan sentrum arbeidsdokument Servicetorget 4

Proces og metode BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM introduksjon Analyse Analysekommentarer i relation til byens arkitektur og rum og lyset i relation til dette. By-Analysen kan betragtes i lighed med byplanlæggeren Kevin Lynch s metode dog viderudviklet og suppleret af os med sigte på byens natidentitet - oplevet i det kunstige lys. Gordon Cullens måde at forstå byen som en række af rumlige skift serial visions, med synsindtryk af byen oplevet i rytme eller bevægelse, gående såvel som kørende, som mennesket pejler efter - baseret på erfaring. BYARKITEKTUREN Sarpsborg Sentrums byarkitektoniske træk: Historien, områder og kvarterer, kvartalstrukturen, ankomster, forløb, kanter, overgange, landemærker, sigtelinjer, krydsningspunkter, knudepunkter. Kunst, skulpturer vurderet som landemærker. Bygninger, forretninger, skilte og reklamers påvirking af det offentlige rum. LYSET I BYEN Alt offentligt, privat og kommercielt lys er vurderet i forhold til de byarkitektoniske træk. 5

Ankomster BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Der er findes flere hovedankomster til Sarpsborg. Fra de forskellige verdenshjørner som i de gamle traditionelt opbyggede byer med volde og porte ind til den sikre by. Nord Øst Syd Vest + Øst jernbane Sentrum bus 6

Ankomst vest BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra motorvejen/e6 mod Centrum: Ved ankomst til Sarpsborg C mangler en egentlig signatur/markering. Der er dog placeret en skulptur ved afkørslen, synlig om dagen og med lidt lys indeni når det er mørkt. Den ses derfor ikke tilstrækkeligt i mørket. Den er underbelyst/belyst for lidt i forhold til den store hastighed og det store rum man færdes i. Ved selve afkørslen og efter afkørslen i diverse rundkørsler er der ikke en differentiering i lysanlægget der fortæller at man nærmer sig byen eller specifikt hvilken vej der fører til byen. Det første man møder, som danner en form for port ind til byen er Sandesundbroen. Her bliver et centralt udsnit af byen fint indrammet og et af byens landemærker, kirken, ligger lige foran en. 7

8

Ankomst vest 2 BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Ankomst VEST 2 Fra Frederikstad langs Glommaelven mod Sandesund: Man ankommer med lavere hastighed og Sandesundbroen er det store markante element der møder en. Dette er meget tydeligt om dagen og mindre om aftenen. Byen fornemmes gennem bryggen som en lille byscenografi, men ikke mere end det. Byen er ikke synlig, men modtagelsen er flot. Porten ind til Borregård fra Glomma markeres om aftenen med blåt lys på to bærende søjler. Dette virker relativ markant og suppleres med rød/grønne lanterner under broen der blinker og fungerer som signalregulering fra bådtrafikken. 9

Ankomst nord BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra motorvejen/e6 nord, forbi Tune Kirke. Ved ankomst og kørsel mod byen er det selve Tune kirke, der opleves som et markant landemærke. Vejen ind mod byen er anonym, men slynger sig fint gennem landskabet der ændrer sig topografisk undervejs. Lige efter Tune kirke til højre kan byens landemærker opleves, næsten på en ret linje. Om dagen er det kirken og skorstenen der ses og om aftenen er det Stadion der markerer sig mest, hvis der foregår noget. Stadion er kun synlig gennem sine store lysmaster med gallerier af armaturer. Om aftenen er kirken og især skorstenen næsten væk. 10

11

Ankomst øst BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra øst gennem tunnelen under banen. Her er det vandet og det store åbne rum, der er det mest markante ligesom Borregaards oplag er meget markant og tilstede i rummet, især om aftenen gennem meget høje master og kraftigt lys som står i stor kontrast til det mørke vand. Jernbanen ligger som en barriere og man kan svagt fornemme en by på den anden side. Dette gælder både om dagen og især om aftenen. Der er intet der markerer denne adgang til byen og især om aftenen er den usynlig, da der ingen belysning er. Der er to tunneler, en for kørende og en for gåend. Den for kørende er relativ åben og stor, men til gengæld kører man mod en mur, der lukker selve ankomsten. Den for gående er lille og gemt bag bilvrag og buskads og dårlig tilgængelighed gennem belægning mv. Der er intet som inviterer en indenfor. Det er nærmest omvendt.. 12

13

Ankomst syd BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra syd ved Haflunds Hovedgaard og rundkørslen. Fra øst mødes man først af Hafslunds ene allé som man kører lige mod. Flot og imponerende. Dernæst kører man udenom og mødes lidt senere af rundkørslen og skiltningen som er det første møde med byen. Midt i rundkørslen er en meget høj mast med tre armaturer placeret. Dernæst er det Borregaard, det store industrianlæg og især kogeriet, der ligger som en meget markant og flot bygning lige i sigtelinjen når man kører ind mod byen. Borregaards skorsten er også synlig, men i mindre grad end bygningen. Dette er gældende om dagen og slet ikke i samme grad om aftenen. Her forsvinder bygningen og den markante arkitektur. Det er blot lyspunkter og tilfældigt lys i vinduer med forskellige lysfarver som står tilbage. Derudover er der ikke en optisk føring gennem vejbelysningen da der er for stor afstand mellem lyspunkterne. 1 14 2

1 3 2 4 15

16

Ankomst øst - tog BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra stationen Når man ankommer med toget og kommer ud af stationsbygningen, bliver man mødt af en bakke og et symmetrisk lille fint anlæg. Lidt anonymt og ikke særligt defineret i relation til byen. Der er to veje der fører op ad bakken på hver side af anlægget i midten. Den ene til højre fører mod det centrale torg og den anden til venstre fører mod Kulåsparken ved Rådhuset og forbi St. Maria gate/gågaden. Dvs. to veje der er relativt prominente og vigtige i byen. Men ingen af disse veje markerer sig som sådan. De er anonyme og giver ingen indikationer om hvad der ligger for enden og at det centrale Sarpsborg er tæt på. 17

18

Ankomst centrum - bus BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Fra busterminalen Her lander man inde i midten af byen. I en overdækket og ellers ucharmerende situation som ikke byder en velkommen og som ikke markerer at man er i det absolutte centrum. Det eneste der fortæller lidt om dette er skiltet der reklamerer for Storbyen, centret hvor man er ankommet landet. 19

20

Landemærker - store BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Landemærker på en linje De største landemærker ligger næsten på en linje. Det er fossen, skorstenen på Borregaard, kirken i Sarpsborg, Stadion og Tune kirke. Dernæst er især Sandesundsbroen og i mindre grad den relativt store bygning med indendørs idræt/golf markante bygværker hvor broen selvfølgelig er den mest markante. Borregaard er som helhed også en form for landemærke gennem sine markante industribygninger, sekundære skorstene og silobygninger. Haflunds Hovedgaard er også et landemærke, og bemærkes mest gennem sine markante alléer der stræber højt mod himlen og som derudover er belyste om aftenen. Specielt ved ankomst fra sydøst vil Haflunds Hovedgaard være markant som pejlemærke før man ser Borregaard og møder rundkørslen. 21

22

23

24

25

Kanter BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Kanter Der er en markant grænse mellem det åbne, markerne, og den store allé på den ene side og Borregaard på den anden. Det er en kant, langs med alléen på Oscar Petersens vej. Et landskabselement som er meget væsentlig i byen også som forløb og overgang. En andet sted er ved Opsundveien mod vandet, Glengshølen, hvor byen både åbner sig og er lukket. Rummet er noget særligt da man her fornemmer mørket og det store åbne rum mod vandet. Derudover fungerer jernbanen som en barriere og en grænse mod byen, der forstærker oplevelsen af det åbne, at være ude(udenfor) på dette sted. Desuden er oplagspladsen for Borregaard også afvisende på en anden måde end jernbanen med sine meget store lysmaster og projektører, hvor man fornemmer en overvågning. Andre steder er kanterne på begge sider af Torsbekkdalen og bryggen ved Sandesund. Jernbanen er både en markant kant samt en barriere der opdeler mellem udenfor og indenfor. 26

27

28

Overgange BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Overgange Der findes flere steder som vi vil betegne som overgange, dvs. skift i rumlighed og opfattelse af stedet. Steder som med fordel kan markeres og synliggøres. Det ene sted er ved broen over banen når man kommer ind mod centrum fra nord på Tuneveien forbi Tune kirke og videre ind mod byen. Her bliver man ført op over banen og man får præsenteret byen foran til højre. Samme sted er allerede markeret på sin vis i dag ved at der er placeret flagstænger på begge sider på midten af broen. En anden er ved ankomsten til byen gennem Torsbekkdalen, hvor man møder byen lige efter det åbne land i dalen slutter. Det er også næsten her at det nye belysningsanlæg på Korsgade er opsat. Dette anlæg er derfor også med til at markere overgangen i dag. Et tredje og fjerde er når man bevæger sig under Sandesundsbroen. Henholdsvis på Torsbekkveien og Alvimveien. De to sidste steder relaterer sig til Oscar Petersens vej. I begge ender af alléen hvor det åbne land med marker, møder byen eller en fortætning af bebyggelse. Det særlige er her at man har det store åbne rum tæt på bymidten. Derudover kan begge de to store landemærker i byen, Borregaard og Sandesundbroen opleves her. Desuden er alléen også en markant rumlig grænse, en kant mod markerne og det åbne land over mod Borregaard. 29

30

31

Krydsningspunkter BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Krydsningspunkter Der findes flere krydsningspunkter i Sarpsborg. De markerer krydsningen mellem to eller flere vigtige forløb eller veje/gader i byen. Punkter der kan være med til at fortælle hvor man er eller blot markere krydsningen i forhold til mange andre mindre vigtige krydsninger. De første er når man kommer ind i byen fra Torsbekkdalen via Korsgade. Her møder denne vigtige ankomstvej to andre primære veje som har en karakteristisk arkitektur gennem sin trærække i en grøn rabat i midten af vejen, nemlig Hans Nielsen Hauges gate og Storgate. Her er ingen markering eller synliggørelse af at man har disse møder mellem vigtige veje. De næste er når man kommer ind fra Tunevejen/Olav Haraldssons Gate. Her er der en tilsvarende situation som Torsbekkdalen. De samme to vigtige veje gennem byen, Hans Nielsen Hauges gate og Storgate møder her denne vigtige ankomstvej. Her er det endnu mere vigtigt at markere krydsningen, da disse steder, specielt Storgate, fører ind til selve bymidten. Et andet vigtigt krydsningspunkt er når man lige har krydset broen ved fossen. Et trafikalt og rumligt meget uklart rum. Her kan man køre højre om byen mod Tune kirke eller man kan køre lige ud (ad Pellygate), men det må man ikke. Man bliver derfor ledt venstre om byen og lige forbi den centrale vej (den gamle akse) St. Maria gate som ikke markeres på nogen måde. Andre krydsningspunkter er tre rundkørsler, to ved ankomsten fra E6 og en i Torsbekkdalen. 32

33

1 3 2 34 4

Knudepunkter BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM 35

Knudepunkter Knudepunkter (pladser og torve) Der findes en række knudepunkter i byen. Det primære er torvet, krydsningen mellem de to historiske akser. Et nyetableret torv hvor lys er benyttet til at fortælle historien om tilknytningen til vandet, Glomma og den grønne diagonal, der knytter St. Olavs gravplads til Kullåsparken. Det største problem på torvet er at der er for lidt funktionslys på den største del af torvet. Her er stort set kun effektlys på pladsen. Nogle af de ovale LED-lys øer, specielt de grønne opleves derfor blændende på baggrund af den mørke belægning. Hvis man har tid, vil et ophold på pladsen i 10-15 minutter betyde at ens øjne har mørkeadapteret hvilket betyder at man faktisk kan se belægningens nuancer mv. Et andet knudepunkt er ved st. Olavs statue ved hotellet ved xxxxx vej og xxxxx gate. Her er ingen markering af denne lille plads overhovedet. Det er kun den meget høje vejbelysning, som er til stede og nærheden til det absolutte centrum i byen fornemmes ikke. Et tredje knudepunkt er ved Glengsgate og for enden af Pellygate. Her er også et lille fint centralt sted hvor et stort træ dominerer. Træet er oplystr af tre up-light, hvoraf kun det ene virker. Det er dog ikke træet som ses og opleves mest, men derimod to bygninger med supplerende lys i vinduerne eller på facaden. Her er ingen egentlig gadebelysning. Et fjerde er for enden af Sandesundsveien, Terrasse??, der afslutter den historiske akse. Et fint lille og poetisk anlæg, der dog ikke har anden belysning end veibelysning, og skæmmes af den relativt store P-plads. En femte er St. Marie Plads som ligger ud til St. Marie gate aksen og forløbet Oscar Petersens vei. Høje master med fritlysende parkarmatur med nye lyskilder/metalhalogen, der giver en god farvegengivelse, men med ubehags blænding En markant pladsdannelse i et rum med en del trafik Rummets kanter er afgrænset af træer og blandet buskads. Lille trekantplads med skulptur, afgrænses af to veje alle med midttræer fungerer fint om dagen med forsvinder helt i natten. 36

37

38

Forløb BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Forløb De væsentlige forløb i byen knytter sig i høj grad til de forskellige ankomstsituationer. Et er når man kommer fra Motorvejen/E6 og kører ind gennem Torsbekkdalen. Dette sted har nogle særlige landskabelige karakteristika samt nogle idrætsaktiviteter og nærheden til stadion knyttet til sig hvilket giver mulighed for at give dette forløb en særlig identitet. Et andet forløb er gennem alléen på Oscar Petersens vej. Denne allé er et markant landskabsarkitektonisk element på forløbet som burde understøttes i hørere grad end i dag. Vejens videre forløb op gennem byen og ind i kvartalstrukturen kan måske også med fordel markeres ligesom den anden ende af forløbet ned mod Sandesund også bør markeres. Et tredje forløb er fra Motorvejen/E6 og afkørsel mod Sarpsborg nord. Her mødes man af først vandet på venstre hånd og kort efter kører man mod Tune kirke, derefter forbi kirken og ad slyngede veje op og ned nærmer man sig Sarpsborg. Dette forløb er som alle andre vejforløb relativt anonymt, men bør fremhæves som den smukke varierede vej frem mod Sarpsborg som den er. Det fjerde forløb er kortere end de andre. Fra rundkørslen, over fossen/elven ved jernbanebroen og ind mod byen. Her er man i højere grad i byen og Borregaard er meget synlig. Det er meget intenst og mange landemærker/historien er i spil. Dette sted er selve hjertet i byen, oprindelsesstedet. Dette sted er næsten utilnærmeligt og derudover usynligt om aftenen. Små forløb eller ruter Der findes ud over de store forløb også mindre forløb for bløde trafikanter. Forløb der ikke nødvendigvis har en egen rumlig eller kraftfuld karakteristik, men snarere ruter, der benyttes i dagligdagen eller i weekenden. Sådanne ruter er fra stationen og op mod Torget eller mod Kullåsparken samt Kullåsstien fra Oscar Petersens vej lige fra overgangen mellem byen og alléen mod Sandesund med udsigt mod Sandesundbroen. 39

Film - et forløb Ankomst fra E6 Nord Landemærke - søjle/toys R Us Krydsningspunkter - rundkørsel 1 og 2 Landemærke - Sandesundsbroen Overgang - Sandesundbroen Landemærke - Kirken Kanter - sider på Torsbekkdalen Landemærke - Golfbygningen (ses ikke) Overgange - stibroer 1 og 2 over Torsbekkveien Landemærke - Stadion Krydsningspunkt - rundkørsel Overgang - Torsbekkdalen/byen Krydsningspunkt - Korsgade/Hans Nielsen Hauges gate Krydsningspunkt - Korsgade/Storgate Landemærke - Storbyen 40

Kvarterer og områder BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Kvarterer/områder Den grønne diagonal / den grønne ellipse forbundet i: Kulåsparken Kirke-parken Sankt Olavs Gravplass Torsbekkdalen Østfoldmuseet (Borgarsyssel) Forretningsområde ved St. Marie gate og Glengsgate Boligområder Industriomåder Parkområder 41

42

43

Kvartalstrukturen og Sigtelinjer BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Sigtelinjer Den mest markante sigtelinje er den fra St. Marie gate mod Tune kirke. Dernæst er der en række fine sigtelinjer fra raryggen og ud til henholdsvis øst og vest. Flere af disse kig er lange grundet kvartalstrukturen og det faktum at man befinder sig relativt højt i terrænnet. Mod vest ligger Kulåsparken for enden af mange af disse kig tæt på den centrale by hvilket er meget markant og mørkt. En markant anderledes sigtelinje fra raryggen mod vest er langs Nansensgate hvor man lige pludselig kan se et åbent landskabsrum tæt på for enden lige syd for Kulås. 44

45

46

47

48

49

50

51

52

Bygninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM 53

54

55

56

57

Kunst BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM 58

59

60

Forretninger og butikker BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Forretninger/butikker Forretninger/butikker Skal generelt være et festligt indslag i bybilledet. Generelt er butikkernes belysning relativt god, med god lysfarve og farvegengivelse og ikke blændende. De forskellige handlende opfordres til at fastholde dette og sørge for at undgå blændende lys ud mod gaden. 61

Skilte og reklamer BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM 62

Armaturer BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Eksisterende forhold 63

64

Eksisterende belysning Nord-1-5000 BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Generelle kommentarer Lysfarve - højtryksnatrium - gult lys med meget dårlig farvegengivelse er stort brugt alle steder. Lyspunktshøjder - meget høje lyspunkter, spring i højder Blænding midte-1-5000 Armaturstilling vandret/vinklet Forløb af master/armaturer - spring fra den ene side af vejen til den anden. Ringe/uklar optisk føring flere steder Copyright Powel AS Skift i valg af armaturer i samme forløb Skift i valg af master i samme forløb Ringe markering af rundkørsler Meget lys på facader og ind i bygningerne fra gadelyset syd-1-5000 Eksempler på mere specifikke kommentarer 4-5 forskellige armaturer på vejene rundt om kirken og ved Kulturhuset Copyright Powel AS Manglende grundbelysning på Torget Manglende grundbelysning på og ved lille plads ved Pellygata/Torggata Flere private bygninger er relativt kraftigt belyst på eks. Glengsgata, Torggata og Oacars gate sydligst Fossen er nærmest usynlig i landskabet. Copyright Powel AS 65

66