Ejerlejlighedsforeningen Belek Årsberetning Marts 2010 Kære medlemmer Endnu engang er vi rigtig mange samlet til generalforsamling. Ja det er faktisk rekord og en stor glæde for bestyrelsen. Men samtidig tror jeg også, at det er en bekræftelse på, at vi står sammen og har udviklet et godt fællesskab. FORÅR Klar-parat-start Vi har en ambition om, at vi har Monark oppe at køre til påske hvert år. Det er behersket, hvor mange der kommer til Belek i ugerne efter nytår. Noget af forklaringen kan jeg måske give senere? Oppe at køre kan forklares med, at vi skal have Nuri vækket fra sin vinterdvale og klargøre områder, swimmingpool mm., så det fremstår pænt og ryddeligt. Efter i flere år at have haft problemer med poolen blev den sidste år repareret med ekstra silikonefuger osv. Det har betydet en mere rengøringsvenlig overflade og mindre vandtab i overfladen. Ordensregler Et par opstramninger til ordensreglerne fik vi også: Der henstilles til ikke at fodre områdets løsgående katte og hunde FOR ALLE MAVERS SKYLD FØR DU BENYTTER/SPRINGER I POOLEN, SKYL DIG UNDER BRUSEREN. HUSK VI ALLE HAR FERIE Maling af bygninger Det var vores forventninger, at der i foråret skulle males ringmur og den røde kant på bygninger. Hvilket der også var budgetteret med. Men de stadige problemer med vandindtrængning og slidtage på bygninger fik os til at overveje at male nogle af bygningerne fuldstændig. Der var samtidig overvejelser om at ændre farver på bygningerne, idet nogle havde foreslået dette. Farveprøver blev påsmurt blok A i Monark 2. Vi valgte dog efter aftale med Belek A/S at fastholde nuværende farver. Årsberetning for 2009 Side 1 af 6
Efter indhentning af tilbud blev det forhandlet på plads med Belek A/S, at de ville betale for istandsættelse og maling af alle 4 bygninger i Monark 2 og at ejerforeningen ville betale for Monark 1. Omkostninger kunne således afholdes inden for budgettet og skulle ikke afvente opsparing de kommende år. Inden sommerferien var alle bygninger istandsat med tætning af sætningsrevner og plastikmalet. En vedligeholdelse der forhåbentlig skulle sikre, at vi ikke fik vandskader i samme omfang som tidligere. Afløbsslanger fra aircon I forbindelse med malerarbejdet blev mange slanger løsnet fra væggen. Nogle var ødelagt af sol og vind eller på anden måde beskadiget. Der vil i foråret 2010 blive skiftet slanger ved alle bygningerne i området. Lampeskærme på altaner På nogle altaner er lampeskærme blevet ødelagt ved malerarbejdet. Hvis der stadig er nogen, der mangler vil de blive erstattet på ejerforeningens regning. Vedligeholdelse havebænke Bjørnebanden har fået yderligere faste arbejdsopgaver med at vedligeholde havebænke med slibning og lakering. Dejligt at se ihærdigheden og sveden springe på panden Lediggang er jo ikke godt for virksomme folk Nye lamper Sidste vinter havde vi desværre en del hærværk på vores lamper rundt på området. Derfor er der opsat nye lamper på begge områder. En ekstra omkostning på ca. 7.- 8.000 kr. Glasinddækning af altaner Foråret kan være med kolde vinde fra bjergene og dage med meget blæsevejr. Bestyrelsen er derfor blevet forespurgt om tilladelse til at opsætte glasfacader på altaner. Det er der givet tilladelse til, mod at det bliver med ensartet udseende. Den valgte producent er zonex curtain integrated balcony glazing system som findes på www.zonex.com.tr. For nærmere info kan restaurant Sunset besøges - eller kontakte Erwin, der kan henvise til en leverandør. SOMMER Pool Det bliver meget varmt i Tyrkiet om sommeren ingen nyhed men en udfordring for vores pool som bliver anvendt af rigtig mange mennesker dagligt. Desværre havde vi igen problemer med at holde den tilstrækkeligt ren. Noget skyldtes pumpeproblemer og noget Nuri s manglende omhyggelighed. Årsberetning for 2009 Side 2 af 6
Med Max inde over fik vi med hjælp fra aktive ferierende håndteret problemerne og rettet op på tingene. Vi har efterfølgende igen, igen pointeret over for Nuri, at det har højeste prioritet, at poolen rengøres dagligt og har rette tilsætning af klor osv. Vi håber, at vi ikke igen i år skal have problemer Tilstrømningen til Monark i sommerferieperioden er stor. I 2009 var der mere end 50 deltagere til en sommerfest og det er vores indtryk, at der er blevet knyttet gode venskaber mellem både voksne og børn. Mange glæder sig sikkert allerede til igen i år at mødes i Belek! Gode ideer De mange mennesker tydeliggør også nye behov og vi er i bestyrelsen glade for at dette videregives umiddelbart til os. I hvert fald fik vi straks i eftersommeren iværksat 2 af de mest oplagte forbedringer, idet depotrummet fik reoler til hynder og hylder til legetøj. Det vil dog stadig være en udfordring, hvis vi skal opbevare alverdens oppustelige legeting. Derfor må vi appellere til, at man ikke lader alt blive tilbage, selvom det er i god mening og kan være til glæde for senere gæster. Vær en lille smule kritiske og ryd op løbende. En anden naturlig efterspørgsel var et køleskab til opbevaring af vand og andre fornødenheder. Der er nu opstillet et stort markedskøleskab i depotrummet. EFTERÅR Vores områder har flere højsæsoner. September og oktober måned er velbesøgte og nogle tager først hjem i løbet af november. Ny gangsti For beboerne i Blok C Monark 2 har det længe været et ønske at få en gangsti syd om blokken. Den er nu blevet etableret. Kloaker Vi har haft visse problemer med vores afløb fra toiletter i blokkene og ud til opsamlingsbrønde. En slamsuger har sidst på efteråret tømt brøndene i området. Dette også for at undgå uhygiejniske forhold på området, når voldsomme regnmængder har oversvømmet det hele. Dette bliver en fast procedure hvert år. Tilsyn med området Gennem alle årene har det været en udfordring at sikre det rette aktivitetsniveau hos Nuri. Vi har gentagne gange fået meldinger om, at det kræver bestyrelsens tilstedeværelse for at han er helt oppe i omdrejninger. Det er en uholdbar situation. Årsberetning for 2009 Side 3 af 6
Blandt andet har den hvide blok på hjørnet opsagt aftalen om, at vi stillede Nuri til rådighed som vicevært mod en årlig betaling på 18.000 kr. De var ikke tilfredse med leverancen. På et møde med Max og Nuri i september måned aftalte bestyrelsen, at Max skulle varetage styringen og tilsynet med Nuri foreløbig som en prøveordning henover vinteren. Det skal vi evaluere pr. 1. april og hvis det skal fortsætte skal der findes en honoreringsmodel over for Max. Bestyrelsen vil arbejde ihærdigt på, at vi finder en god løsning fremadrettet. Monark Golf Open 2009 En god tradition er kommet op at stå med golfturnering og efterfølgende fællesspisning i uge 39. Den 24. september drog mænd og kvinder fra huse tidlig morgen for at dyste om de attraktive trofæer og den almindelige håneret (hos mændene). Hr. og fru Kjær satte sig på førstepladserne. Om aftenen var der fællesspisning i pergolaen i Monark 2 og det var på ingen måde kedeligt. Nuri s søn lavede mad med hjælp fra et par venner og Nuri. Logistikken havde Max hjulpet med. Det lykkedes på tyrkisk vis alle at få mad over tid Men uden mad og drikke du r vi danskere ikke, så med vanlig sans for fest og farver blev der konsumeret et par flasker og dåser inden det blev tid til at gå til ro. Resten skal opleves live og vi kan kraftigt opfordre til at booke billet allerede nu til uge 39. VINTER Henover vinteren kommer nogle få på golftur eller i andet ærinde til Belek og vi vil gerne sikre, at der altid er orden på tingene. Men vinteren er også tid for ustadigt vejr. I december var der voldsomme regnskyl og igen i starten af februar har der været katastrofetilstande i hele Antalya regionen. Kadriye og Belek har været hårdt ramt og floden har været oversvømmet med mere end 1 meter vand i gader og stræder. Mange huse er blevet ødelagt og folk evakueret. Max og Heli havde 1 meter vand inde i deres hus i Kadriye. For Monark 1 og 2 har det betydet, at områderne i begge situationer er blevet pumpet fri for vand af tilkaldt materiel. Så vidt vi er informeret uden de helt alvorlige skader på selve området. Årsberetning for 2009 Side 4 af 6
Vandskader i lejligheder Efter at bygningerne var blevet malet med plastikmaling havde vi visse forhåbninger om, at vi kunne holde vandet ude. De kraftige regnskyl med efter forlydende 1 meter nedbør på 3 timer har desværre forårsaget alvorlige skader på visse lejligheder. Max har synet alle lejligheder og ejerne af de værst medtagne har fået besked fra bestyrelsen. Vi er alle enormt ærgerlige og frustrerede over det skete. Selvfølgelig er katastrofetilstande ikke nemme at dæmme op for, men indtrængende vand i lejlighederne, når der er slagregn, er alligevel skidt. Hvordan vi tackler skaderne, evt. med forsikringernes hjælp vil blive undersøgt, når vi kommer til Belek til påske. Hvilke andre tiltag der kan blive nødvendige for at imødegå vand- og fugtproblemerne skal også undersøges, evt. med involvering af sagkyndige rådgivere. På stående fod tør vi ikke rigtig garantere noget, men vi vil følge op og informere om hvilke ekstraordinære tiltag der gøres. 2010 Registrering af ejerforening Vi skal have Ejerlejlighedsforeningen Belek registreret hos notaren i Tyrkiet. Det er et krav fra myndighederne og skal samtidig sikre, at de beslutninger, vi vedtager på generalforsamling og i bestyrelsen har retsmæssig gyldighed i Tyrkiet. Gasgrill Også i det kommende år vil vi gerne gøre komforten endnu bedre i vores områder. Et af de forslag vi har fået forud for generalforsamlingen er indkøb af en gasgrill til hvert område. Dem regner vi med, er på plads til påske. Med andre ord kan det godt betale sig at sende forslag og være med til at sætte præg på tingene. Vedligeholdelsesopgaver Desuden vil der være en række vedligeholdelsesmæssige tiltag, som vi vil igangsætte umiddelbart og dem håber vi kan være på plads i løbet af foråret. Opstart af sæsonen 2010 Som tidligere nævnt vil bestyrelsen være i Belek inden påsken, så vi sikrer, at området er klar til det første rykind i påskeferien. Bliver der henover året behov for, at vi er lokalt til stede, har vi aftalt i bestyrelsen, at vi skiftes til at tage af sted i det omfang, det er foreneligt med vores arbejde og andre private gøremål. ------- Årsberetning for 2009 Side 5 af 6
Sluttelig vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen og til Belek A/S for et godt samarbejde. Jeg håber, at vi alle igen i år vil få mange gode oplevelser i Belek. -------- På bestyrelsens vegne Henrik Skriver Mail: henrik.skriver@gmail.com Mobil dk: +45 31 95 03 00 Årsberetning for 2009 Side 6 af 6