BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Temamøde 4 Unges vej til ungdomsuddannelse kommunale opgaver og ansvar
BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 I dag vil I få viden om: - Regeringens ambitioner i forhold til udskolingen og de unges uddannelsesvalg, og hvordan det influerer på kommunernes rammesætning af overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse - Viden om, hvordan et naturvidenskabeligt og praksisfagligt fokus kan understøtte eleverne læring og overgang til ungdomsuddannelse - Unge blik for, hvad der kan skabe motivation for uddannelse og job. - Kommunal erfaring med at fokusere målrettet på at bidrage til at børn og unge finder naturvidenskaben interessant
BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 Padlet #BUTM2019 https://padlet.com/sjoh01/xcey06bv2bb4
Temamøde 4: Styrket overgang til ungdomsuddannelserne Lotte Groth Andersen Afdelingschef, Undervisningsministeriet 31-01-2019 Side 4
Udfordringsbilledet Aftaler og initiativer Intentioner på tværs af aftaler og initiativer Hvordan? Hvad skal kommunerne gøre? Spørgsmål 31-01-2019 Side 5
For få gennemfører en ungdomsuddannelse 25-årige med/uden en ungdomsuddannelse (2017) 83% I oktober 2016 var ca. 48.000 unge i Danmark i restgruppen 17% Med en ungdomsuddannelse Uden en ungdomsuddannelse 31-01-2019 Side 6
Søgning til ungdomsuddannelserne (2000-2018) 80% 60% 58% 73% 40% 20% 0% 32% 19% Erhvervsuddannelser Måltal 2020 Måltal 2025 Gymnasiale uddannelser 31-01-2019 Side 7
Lærerne mener, at de har et godt kendskab til almengymnasiale uddannelser deres undervisning i højere grad forbereder til almengymnasiale uddannelser 70% 60% 60% 70% 60% 50% 40% 50% 40% 43% 30% 30% 20% 10% 14% 20% 10% 12% 0% EUD Alemgymnasiale uddannelser 0% EUD Alemgymnasiale uddannelser 31-01-2019 Side 8
Naturvidenskabens udfordringer i folkeskolen Manglende motivation for naturvidenskaben Uddannelser og erhvervsliv bør arbejde endnu tættere sammen naturfag skal perspektiveres Der er manglende sammenhæng og svage overgange i den naturvidenskabelige uddannelse på langs i uddannelseskæden 31-01-2019 Side 9
Aftaler og initiativer Et fagligt løft af folkeskolen, juni 2013 (Folkeskolereformen ) Reform af det forberedende område, oktober 2017 (FGU-aftale) Naturvidenskabsstrategien, marts 2018 Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, juni 2018 Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden, november 2018 (EUD - aftalen) Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole, januar 2019 31-01-2019 Side 10
Intentioner på tværs af aftaler og initiativer Flere skal opleve faglig begejstring og fastholde lyst til læring Udfordre unges valg af uddannelse gymnasiet skal ikke være automatvalget Lykkes med de svageste elever 31-01-2019 Side 11
Hvordan? Høj faglig kvalitet i undervisningen Synliggøre job og uddannelsesmuligheder Ledelsesmæssigt fokus og systematik på alle niveauer Målrettet og helhedsorienteret indsats ift. de svageste børn og unge 31-01-2019 Side 12
Hvad skal kommunerne? Høj faglig kvalitet i undervisningen Professionelle læringsfælleskaber, evaluering og feedback, kompetenceudvikling og professionsudvikling (Kommunen skal: Kompetencedækning, elevplan, Fælles Mål, understøttende undervisning) Synliggøre job og uddannelsesmuligheder Praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning, åben skole (fx samarbejde mellem skoler, erhvervsskoler og virksomheder), kobling mellem undervisning og vejledning, viden om erhvervsuddannelserne blandt lærere og pædagoger (Kommunen skal: Praksisfaglig fagrække, valgfag og prøve, uddannelse og job, kollektiv vejledning, introduktion til ungdomsuddannelse, UPV) Ledelsesmæssigt fokus og systematik på alle niveauer Ledelse frem for styring, retning og prioritering, faglig refleksion og dialog, kapacitetsopbygning, høje forventninger, faglig ledelse, data- og vidensbaseret udvikling, struktur og organisering (Kommunen skal: Kvalitetsrapport, sammenhængende plan for udskoling, måltal for EUD) Målrettet og helhedsorienteret indsats ift. de svageste børn og unge Tydelighed, struktur, høje forventninger, sociale, personlige og faglige kompetencer (Kommunen skal: Opfølgning på UPV, uddannelsesplan, FGU, sammenhængende ungeindsats) 31-01-2019 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 13
Spørgsmål 31-01-2019 Side 14
Dansk Ungdoms Fællesråd et fællesskab af foreninger og unge 75 børne- og ungdomsforeninger 600.000 medlemmer
Hvordan får vi alle unge med? 1) Ingen efterladt på perronen 2) De bedste forudsætninger for fremtiden
Der er noget vi skal tale om.
169.000 (!!!!!!!)
169.000 unge mellem 15 og 29 år er hverken i arbejde eller uddannelse svarer til hver 7. ung Af dem var 116.000 hverken i arbejde eller uddannelse 6 måneder før svarer til hver 10. ung 92.000 af de 169.000 unge har ingen ungdomsuddannelse 30.000 har en gymnasial uddannelse, 17.000 er faglærte og 30.000 har en videregående uddannelse Kilde: AE-rådet. I dele af Danmark er hver 5. ung ikke i job eller under uddannelse, 17. oktober 2018
Hvem har ansvaret? Folkeskolen? Ungdomsuddannelserne? Foreningslivet? Daginstitutionerne? Psykiatrien? Uddannelsesvejledningen? Beskæftigelsesforvaltningen? Jobcentret? Forældrene? Kommunen? Socialforvaltningen? Christiansborg? Virksomhederne? Ungdomsskolen? Specialundervisningen? A-kasserne? Civilsamfundet?
JA! Derfor skal det være én samlet indsats
Min vigtigste anbefaling Med EUD-aftalen, FGU og en sammenhængende kommunal ungeindsats har vi muligheden for at skabe en bedre fremtid for Danmarks unge. Derfor: - Få det nu til at fungere! Spørg jer selv: Har vi kastet alt ind i at det her skal gøre en forskel for vores unge? - Sæt den enkelte ung i centrum for indsatsen håndholdt, skræddersyet, individuel - Tænk alle aktører ind i jeres indsats psykiatrien, ungdomsuddannelserne, foreningslivet, civilsamfundet, sundhedsvæsnet, de praktiserende læger, virksomheder, fagforeninger osv. - Det er den bedste investering I kan lave som kommune OG: - Arbejd også på den lange bane: Hvordan undgår samme svigt af de næste generationer? - En ambition for vores kommune: Ingen børn og unge efterladt på perronen det kalder på en tidlig indsats og ressourcer nok.
De bedste forudsætninger for fremtiden
Hvad skal du kunne i fremtiden?
Forberedelse til fremtiden En hastig teknologisk udvikling betyder behov for andre og nye kompetencer men hvilke? Vi ved det ikke. Derfor: - Evnen til at lære nyt bliver afgørende - Livslang læring bliver nødvendigt Det kræver først og fremmest gode grundkompetencer, nysgerrighed, kritisk sans og selvtillid almen dannelse! STEM-kompetencer og et skolefag i programmering er ikke (hele) svaret
Afslutning Tre pointer I kan tage med fra mig, hvis alle unge skal med ind i fremtiden: 1) Sæt alt ind for at markant nedbringe jeres andel af de 169.000 det her skal lykkes! 2) Gør alt hvad I kan for at den næste generation ikke har hver 10. kammerat stående på perronen 3) Disruption og teknologisk udvikling kalder på almen dannelse, gode grundkompetencer og evne samt motivation for at lære nyt
BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Tid til at se nærmere på jeres refleksioner https://padlet.com/sjoh01/xcey06bv2bb4
Bro mellem skole og virksomheder - lad eleverne lære at løse virkelige problemer Henrik Busch Udviklingschef Adresse life.dk 28
INVITER eleverne med til at løse verdensmål lokalt http://www.effekt.dk /regenvillages/ 29
Samlet set: udsigt til mangel på uddannet arbejdskraft
LIFE Læring Inspiration Fascination Engagement
Visionen eksperimenterende børnelaboratorier Test af læringspakken Enzymjagten 6. klasse natur/teknologi. Hvordan kan naturens ressourcer erstatte kemikalier og andre miljøbelastende metoder? Udarbejdet med Novozymes. Skabe nye standarder for anvendelsesorienteret og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Motiverer børn og unge til at engagere sig i naturfag bredt Inspirere eleverne til at uddanne sig videre inden for STEM+. Naturvidenskabelig dannelse i samfundets tjeneste: åbenhed om etiske dilemmaer teknologiforståelse som fundament for at forme fremtiden.
Kernen i LIFE - Læringspakker Læringspakker formidles på LIFEs fire platforme: Materialekasser Digital platform LIFE læringscenter Mobile laboratorier I hele Danmark gennem partnerskaber Børnehaver, grundskole, ungdomsuddannelser Kommuner, naturfagskoordinatorer, PH er, CFU er, videnspædagogiske naturfagsmiljøer mv. Social mobilitet og køn
Enzymjagten Enzymer i industrien og hverdagen. Hvordan kan naturens ressourcer erstatte kemikalier og andre miljøbelastende metoder? Læringspakke målrettet mellemtrinnet (6. klasse) samt fælles mål for Natur/Teknologi (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novozymes). WeGrow Mad til flere. Tværfagligt forløb om brug af mikrober i landbruget. Hvordan kan mikroorganismer og sensorteknologi bidrage til bæredygtig produktion af fødevarer? Læringspakke målrettet udskolingen (7.-9. klasse) samt fælles mål inden for fagene biologi, geografi, fysik og kemi (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novozymes). Red dig Cell Tværfagligt forløb om stamceller som fremtidens medicin. Hvordan kan stamceller bruges til at behandle og kurere kroniske sygdomme? Læringspakke er målrettet udskolingen (7.-9. klasse) samt fælles mål for biologi, geografi, fysik og kemi D (samarbejde med forskningsmiljøer fra Novo Nordisk samt DanStem ved Københavns Universitet). TurboVækst Om katalyse, kunstgødning og landbrug. Hvordan kan vi dyrke mad til verden ved brug af biologi versus kemi i landbruget? Tværfagligt forløb i biologi, geografi, fysik og kemi målrettet udskolingen (7.-9. klasse) og det fællesfaglige naturfagsforløb (8.-9. klasse) (samarbejde med forskningsmiljøer fra Haldor Topsøe). 34
35
36
37
38
39
Ex på Nano/materiale-laboratorium Fotokatalyse energilagring, selvrensende overflader Mikrosafari i stor forstørrelse Læringspakke 0.-3 klasse Materialeteknologi Læringspakke gymnasiale udd
MØD LIFE på big bang og Folkemødet 41
Hvordan kan vi som kommune bidrage til at børn og unge finder naturvidenskaben interessant? Lene Magnussen Direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune
Ambitionen med naturfagsstrategien Naturvidenskab er et afgørende bidrag til børn og unges dannelse og uddannelse. Børn og unge i Lyngby-Taarbæk skal lære, at naturvidenskaben ikke kun handler om fakta, produkter og metoder, men i lige så høj grad om sociale og samfundsmæssige problemstillinger.
Ambitionen med naturfagsstrategien Ambitionen er at skabe og fastholde interessen for naturfag gennem barndommen og ungdomslivet.
Naturfagsstrategien i praksis Et tæt samarbejde mellem de naturvidenskabelige virksomheder, ungdomsuddannelser, skoler og dagtilbud.
STEAM som faglig ramme Vi arbejder med hele det teknisk- og naturvidenskabelige område inden for den faglige ramme STEAM. Vi har valgt at inddrage A, da vi tror på, at design og kreativitet er gensidigt afhængigt til de øvrige STEAMfagområder. STEAM skaber en rød tråd og ramme fra dagtilbud til ungdomsuddannelse, og skal sikre en bred tilgang til naturfag fra læreplanstema til naturfag i udskolingen. STEAM skal sikre fokus i overgange og sammenhæng i uddannelseskæden.
Naturfagsstrategien i praksis De to spor: Didaktiksporet Åben skole sporet
Didaktiksporet Formålet med didaktiksporet er at sætte vores lærere i stand til at planlægge og gennemføre undersøgelsesbaseret undervisning. Vi gør det i tæt samarbejde med japanske eksperter i lektionsstudier og undersøgelsesbaseret undervisning.
Naturfagsstrategien i praksis Samarbejde, der styrker udbyttet af og i skolen Masterclass (Virum Gymnasium) Videnskabsklubben (Ungdomsskolen) Science City og Girls Day In science (DTU, Microsoft, NovoZymes) Sciencetalenter (ASTRA)
Naturfagsstrategien i praksis Naturvidenskabsfestival i uge 39.
Hvad siger eleverne? I 2018 deltog jeg i Naturvidenskabsfestivalen. Det var sjovt og spændende. Jeg fik en bedre forståelse for, hvordan vindmøller fungerer, og hvilken betydning bakterier har og hvordan man kan arbejde med bakterier. Det er sjovere at være ude på DTU, end bare at være på skolen, fordi det giver mulighed for at lære på andre måder. Nicolai, 6.b Jeg kan godt lide naturvidenskab især biologi og matematik. Det er også sjovt, når vi har anderledes undervisning. For eksempel har vi haft valghold, hvor vi havde om teknologiforståelse - og jeg har været med min klasse på DTU, hvor vi arbejdede med vindenergi og har også besøgt DTU for at være med til Girls Day in Science. Det er sjovt at være på DTU det er en ny måde at lære på, og man husker nærmest bedre, det man lærer. Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne komme derud oftere. Jeg har også været Videnskabsmentor for nogle 4. klasser. Vi lærte dem om aber. Det var super spændende. Laura, 8. klasse. Jeg synes naturfagsugen var virkelig spændende, fordi jeg lærte meget om rummet og planeterne. Det vidste jeg ikke meget om i forvejen. Vi var også på Planetariet i København og se en spændende film om Mars. Og vi lavede en ret sjov robotbil i grupper på tværs af klasserne. Josefine, 6.b. 12-02-2019 51
BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Endnu et blik på jeres refleksioner https://padlet.com/sjoh01/xcey06bv2bb4
BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Vi ses igen i Plenum kl. 15.30 til Hvordan får vi styr på kvaliteten i dagtilbud?