Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder i samråd med sine lærere en handleplan, som indgår i den løbende evaluering, jf. 18, stk. 2, og danner udgangspunkt for elevens videre undervisnings- og uddannelsesforløb. Landsstyret fastsætter regler herfor. 18, stk. 1. Evalueringen skal tage udgangspunkt i elevens egen vurdering og danne grundlag for undervisningens videre planlægning og vejledning af den enkelte elev og dennes forældre om elevens videre skole- og uddannelsesforløb og erhvervsvalg. Landsstyret kan fastsætte regler om den løbende evaluering. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 2
Uddannelsespolitikken Forankret i uddannelsesplanen, som startede i 2005. Målsætning: 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse i 2020. Planens fase 1 mod 2012 har fokus på: Ungdomsuddannelserne (gymnasier og erhvervsfaglige grunduddannelser) Ufaglærte under 50 Massiv økonomisk satsning på uddannelsessektoren i disse år: Uddannelsesudgifter udgør 15 % af bruttonationalproduktet Verdens dyreste folkeskole Sammenhængskraft i de forskellige dele af uddannelsessystemet. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 3
Sammenhæng i uddannelsessystemet Helhedssyn på læring og udvikling Synergi Udvikling af potentialer og færdigheder Sprog og kultur Sproglige opkvalificerings- Muligheder og integration Ingen lukkede døre og blindgyder Uddannelsesplanen fase 1 Uddannelses- og kollegiebyggeri Koalitionsaftale Meeqqerivitsialak Atuarfitsialak Efterskoler Piareersarfiit 1 Højskoler Kultur- og kompetenceskoler Brancheskoler Sprogcentret Kompetencekurser 1 Gymnasier Videregående uddannelser Institutioner 1 Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Målgrupper, via koordineret indsats 1. Småbørn 2. Børn i dagplejen 3. Børnehavebørn 4. Skoleelever 5. Efterskoleelever 6. Højskoleelever 7. Brancheskoleelever 8. Gymnasieelever 9. Studerende på videregående uddannelser 10. Ikke-faglærte 11. Omskoling til væksterhverv 12. Ordblinde og handicappede Formål Udvikling af selvbærende økonomi Traditionelle erhverv og væksterhverv Mobilitet: Lavindkomst til højindkomst Solidaritet og lighed Livslang læring Værdsættelse af forskellighed
Status efteråret 2010 4000 i gang i efteråret 2010 med uddannelse efter folkeskole/efterskole-rekord! Vækst på 30 % siden 2005 inden for alle uddannelsesgrene. Mange afvises: 500 på gymnasiale uddannelser 250 på erhvervsfaglige grunduddannelser Akut mangel på: 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Aktive studerende (september) 2005 2006 2007 2008 2008 2010 Kollegier Praktikpladser Stort frafald på ca. 25 % på alle uddannelser. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 5
Barrierer for uddannelse Afviste ansøgere vokser Kollegiepladser Mangel på 300-500 pladser Massiv satsning på udbygning af kapacieteten i disse år Lærlingepladser 600 500 400 300 200 Gymnasier EFG Mangel forstærkes af finanskrisen Behov for nytænkning (afkortning af praktikpladsperioden, skolepraktik) Faglige forudsætninger fra folkeskolen 100 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Særligt dansk, engelsk, matematik og naturfag Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 6
Hvordan er det gået årgangen fra 2007 Ca. 1000 personer Har ikke fulgt den gode skole Uddannelse (GU/EFG) Efterskole Beskæftigelse Piareersarfitt Uden for systemerne (arbejdsløs hed mv.) 2007 150 350 400 0 100 2008 420 50 230 150 150 2009 430 20 220 170 160 2010 440 0 190 200 170 Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 7
Demografien Antallet af unge der forlader folkeskolen vil falde de kommende 5 år - fra 950 til 700. Faldet vil til en vis grad redcuere reducere presset på: Kollegiepladser Praktikpladser 1000 900 800 700 600 500 400 16-årige 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 2032 2034 2036 2038 2040 Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 8
Bygderne Bygdeeleverne udgør et særligt problem for overgangen mellem folkeskole og videre uddannelse: Den gode skole ikke implementeret fuldt i bygdeskolerne. Mange ikke-uddannede lærere. Bygdeeleverne har dårlige kundskaber i dansk og engelsk. Bygdeeleverne flytter til byskoler for at tage de afsluttende prøver. Går hyppigt i gang med et uddannelsesforløb, men falder oftere fra. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 9
Overgangsproblematik og udfrodringer Kun 15% går direkte fra folkeskole til uddannelse- denne andel skal øges. 42 % i gang med et uddannelsesforløb 2 år efter endt folkeskole- også denne andel skal øges markant for at nå uddannelsesplanens målsætning. Flere skal overgå til et uddannelsesforløb fremfor: At være i beskæftigelse i ofte lavtlønnede jobs. At være i et Piareersarfiit-forløb. At falde ud af systemerne. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 10
Naalakkersuisut: Elevens og lærerens handleplan jf. 17, stk. 4 og 18, stk. 1 1. Hvordan kan Atuarfitsialak være med til at sikre at alle elever kommer i uddannelse efter folkeskolen? 2. Hvordan bør Naalakkersuisuts regler udarbejdes jf. 17, stk. 4 og 18, stk. 1 således alle elever kommer i uddannelse eller relevant beskæftigelse? Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 08-11-2010 11