Evaluering af uddannelsesindsatsen

Transkript

1 Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1

2 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2

3 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst arbejde med uddannelse: - de fleste vil gerne ha uddannelse - de fleste er glade for at få uddannelse. - de fleste synes, at deres liv bliver sjovere og mere interessante af uddannelse, og så videre Merete Watt Boolsen 3

4 Uddannelse fører til Forandringer, der kan føre til Indsigt, Spændende udfordringer, Bedre forhold på mange områder: - løn, bolig, helbred, levevilkår, livskvalitet. Merete Watt Boolsen 4

5 Der er Socialpolitiske, Velfærdspolitiske og Økonomiske dimensioner i uddannelsesplanen Men nogle forandringer kan være for store eller foregå for hurtigt! Merete Watt Boolsen 5

6 Den store enighed om at uddannelse er godt afløses med tiden af en uenighed om Hvordan uddannelse? Hvor meget uddannelse? Uddannelse til hvad? Hvilket belæg har du for det, du siger? Merete Watt Boolsen 6

7 Målene med uddannelsesplanen handler om de bedre vilkår og de bedre muligheder. Konkret er de formuleret: 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse i 2020 mod kun 1/3 nu Merete Watt Boolsen 7

8 Målgrupper i uddannelsesplanen (1) de unge efter endt grundskole, og (2) de ikke faglærte op til 50 år Midlerne i uddannelsesplanen er primært penge Merete Watt Boolsen 8

9 I dag vil jeg først sige noget om resultaterne og derefter sige noget om, hvordan arbejdet er foregået. Merete Watt Boolsen 9

10 Mine konklusioner hviler på følgende data: Statistiske oplysninger fra GS Forvaltningsdata blandt andet undersøgelser og analyser Kvalitative interviews med elever og skoler Spørgeskema til skolerne Merete Watt Boolsen 10

11 Hovedkonklusioner-1 Der er produceret mere uddannelse og kommet flere i uddannelse i observationsperioden Merete Watt Boolsen 11

12 ERHVERVSUDDANNELSERNE: Flere i uddannelse - ca. 1/5 gennemfører, - ca. ¼ falder fra. Merete Watt Boolsen 12

13 GYMNASIEOMRÅDET: Flere i uddannelse - en stigning i gennemførelsen af uddannelsen (fra 1/5 til ¼) - et fald i antallet, der går om mellem 1/5 og ¼ falder fra. Merete Watt Boolsen 13

14 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: Flere i uddannelse - ca. 1/5 gennemfører, - ca. 1/5 falder fra. Merete Watt Boolsen 14

15 Hovedkonklusioner-2 KVINDERNE en uddannelsesmæssig elite Merete Watt Boolsen 15

16 DER ER - Flest kvinder blandt ansøgerne til uddannelse, - Flest kvinder blandt optagne på uddannelse (med stigende uddannelsesniveau stigende andel kvinder) - Flest kvinder blandt de studerende på de højere uddannelser (forholdsvis større stigning for kvinderne gennem de sidste par år) - Flest kvinder blandt de færdiguddannede (med stigende uddannelsesniveau stigende andel kvinder) Merete Watt Boolsen 16

17 Hovedkonklusioner-3 Flest mænd blandt lærlinge men det generelle kønsrollemønster slår igennem, når de enkelte områder betragtes, En ligelig kønsfordeling blandt gengangere (kvinderne er underrepræsenterede inden for erhvervsuddannelser og gymnasiet) En nogenlunde ligelig kønsfordeling blandt de, der forlader uddannelsessystemet Merete Watt Boolsen 17

18 Hovedkonklusioner-4 Uddannelse er mest for de unge - (med stigende alder faldende sandsynlighed for at være i uddannelse) - den anden målgruppe: de ikke faglærte op til 50 år optræder ikke så meget i statistikken Merete Watt Boolsen 18

19 Analyserne fortæller, at Uddannelsessystemet anvendes forskelligt af unge og ældre, samtidigt med at Der er forskel på mænd og kvinders adfærd Merete Watt Boolsen 19

20 DERFOR kan overvejes forskellige uddannelsesstrategier overfor: Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i forskellige uddannelser samt på andre områder Merete Watt Boolsen 20

21 Forslag-1 Der skal arbejdes med den holdningsmæssige og kulturelle dimension - problemerne ser ud til at opstå: i overgange fra et område til et andet. Merete Watt Boolsen 21

22 Forslag-2 Eleverne skal være elever - og dermed mere synlige - nye roller skal læres - problemerne ser ud til at handle om: rettigheder og pligter som studerende. Merete Watt Boolsen 22

23 Forslag-3 Lærerne skal være lærere - den traditionelle lærerrolle udfordres på mange måder - problemerne ser ud til at handle om: rettigheder og pligter som lærer. Merete Watt Boolsen 23

24 Forslag-4 Nogle uddannelser skal prioriteres frem for andre - problemerne ser ud til at handle om: mangel på lærere. Merete Watt Boolsen 24

25 Forslag-5 det grønlandske sprog skal være sprog i undervisningen - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever ikke forstår, hvad der foregår i undervisningen. Merete Watt Boolsen 25

26 Forslag-6 Frafaldet skal minimeres. - det er dyrere at have frafald end at begrænse det. - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen 26

27 Forslag-7 Der skal arbejdes med gennemførelse på uddannelserne, fordi det er relativt billigere at få elever, der er i uddannelse til at gennemføre end at få nye elever til at gennemføre Merete Watt Boolsen 27

28 - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen 28

29 Forslag-8 Der skal arbejdes med perioden efter afsluttet uddannelsesforløb - problemerne ser ud til at handle om: at nogle færdiguddannede ikke kommer ordentligt ud på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen 29

30 Forslag-9 Elevernes kultur og sociale situation skal respekteres - problemerne ser ud til at handle om: manglende viden om de kryds-pres situationer, som eleverne står i, når de møder uddannelse. Merete Watt Boolsen 30

31 Analyserne af interviewene peger på, at De unge vil gerne uddannes, Der er mange problemer, når de bevæger sig fra det ene felt til det andet - fra folkeskole til senere uddannelse, - fra skoleophold til praktik, - fra afsluttet uddannelse til fast arbejde, Merete Watt Boolsen 31

32 Og endvidere - fra hjem til kollegium, - fra et sprog til et andet. Merete Watt Boolsen 32

33 I en forandringsproces er der 2 typer forandringer: A. teknologiske B. kulturelle TEKNOLOGIEN ER LETTERE AT ÆNDRE END KULTUREN Merete Watt Boolsen 33

34 Merete Watt Boolsen 34

35 men uden de bløde elementer - holdninger og værdier - vil forandringsprocessen ikke lykkes Merete Watt Boolsen 35

36 og nu: hvad er evaluering? Evaluering er mange ting. Hvis man googler så var der i mandags ca. 328 millioner hits på ordet i løbet af 0,23 sekunder. Helt enkelt: evaluering handler om at se tilbage med tanke for fremtiden Merete Watt Boolsen 36

37 Evaluering er derfor 1. En bagudrettet vurdering: hvad er der sket? - eventuelt koblet med et ønske til 2. en fremadrettet vurdering: hvordan kommer jeg hen til et bestemt mål? Merete Watt Boolsen 37

38 Evaluering er at se tilbage med tanke for fremtiden T1 T2 Merete Watt Boolsen 38

39 Evaluering af uddannelsesplanen indebærer, at der arbejdes med MÅL RESSOURCER PROCES PRÆSTATIONER EFFEKTER OMGIVELSER Merete Watt Boolsen 39

40 Det ser således ud OMGIVELSER mål Ressourcer (input) processer Præstationer (output) effekter Merete Watt Boolsen 40

41 Anvendelse At evalueringer skal anvendes, udgør deres legitime fundament. Anvendes de ikke, er de ligegyldige. Der er forskellige meninger om, hvordan en evaluering skal anvendes Merete Watt Boolsen 41

42 Evalueringer anvendes til kontrol i mange sammenhænge skal evalueringer kunne afdække, om en given indsats har været god nok. Den kontrollerende anvendelse forudsætter ofte, at evalueringer fokuserer mere på præstationer og effekter end på processer. Merete Watt Boolsen 42

43 Evalueringer anvendes til udvikling evalueringer anvendes hyppigt til udviklende formål eller til at få viden om en bestemt indsats baseret på debat om mulighederne for forbedringer. Det er hensigtsmæssigt at anvende evalueringer til udvikling, når genstanden for evaluering er meget sammensat. En udviklings-anvendelse af evalueringer forudsætter evalueringstilgange, der fokuserer mere på processer end på præstationer og effekter. Merete Watt Boolsen 43

44 Evaluering er oplysning jo mere evaluering er blevet institutionaliseret som ledelsesredskab, jo oftere ses evalueringer, der ikke anvendes kontrollerende eller udviklende i direkte forhold til den evaluerede genstand. Merete Watt Boolsen 44

45 I praksis ses mange forskellige anvendelser af (den samme) evaluering. Merete Watt Boolsen 45

46 Man kan ikke måle alt Måske måler vi netop IKKE det vigtige og væsentligste Vær derfor venlig at besvare det lille spørgeskema: Merete Watt Boolsen 46

47 med følgende spørgsmål: (1) Hvad er de vigtigste forandringer inden for uddannelsesområdet, der EFTER DIN MENING har fundet sted inden for det sidste års tid? (2) Skriv 2 eller 3 ned. Forklar dem. GIV MIG SKEMAET I LØBET AF DAGEN Merete Watt Boolsen 47

48 TAK FOR NU Merete Watt Boolsen 48