Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut



Relaterede dokumenter
MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Syndernes forladelse

Det evige livs struktur

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE«

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

Symbol nr. 40. Korsets tegn

Hvorfor Menneskene faar den Opfattelse, at Organismens Undergang er det paagældende Væsens Undergang.

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Retten til et liv før døden

Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 -

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl i Engesvang Dåb

Nytårsdag d Luk.2,21.

Læsning. Prædikeren kap 3.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Juledag d Luk.2,1-14.

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Kristen eller hvad? Linea

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

HINSID ES DØDS FR YGT EN

En lille sten i skoen!

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

MARTINUS LIVETS VEJ FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Boggruppen Uge 3 og 6

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus

- og ORDET. Erik Ansvang.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Mariæ Bebudelsesdag d Luk.1,26-38.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Prædiken til 1. s. e. H3K kl i Engevang

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

Allehelgens dag,

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Bruger Side Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag Tekst: Markus 27,

Bed og mærk fællesskabet!

Pinsedag 24. maj 2015

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl Hinge kirke kl (nadver)

appendix Hvad er der i kassen?

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Transkript:

DEN STORE FØDSEL

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"? Er der i det hele taget en mening med livet? Ja, der er en mening med livet, endda en overordentlig velsignelsesrig mening. Den er så ophøjet og lys, at den overgår alt, hvad det ufærdige jordiske menneske er i stand til at forestille sig af fuldkommenhed, glæde, lykke og velvære. Alle Jordens mennesker føres således igennem deres daglige liv til dette udviklingens store slutfacit, målet for al jordmenneskelig tilværelse. Hvis ikke det var således, til hvad nytte så de store krige, verdenskrige og krigen mand og mand imellem? Til hvad 23

nytte ulykkerne, sygdommene, sorgerne, lidelserne og dødsfrygten? Er disse foreteelser ikke netop til for at fortælle menneskene, at de lever i virkningerne af en permanent overtrædelse af verdensaltets evige livsfundament: loven der betinger det, Gud sagde til Kain, da han havde myrdet sin broder Abel: "Gør du godt, da kan du se frit op. Gør du ondt, da ligger synden for døren". At kunne se frit op er det samme som at have et lykkeligt liv, have et godt forhold til sin næste, være elsket og afholdt af alle. At synden ligger for døren betyder, at man er i et meget uheldigt forhold til sin næste, ja måske endog hader ham. Det betyder, at man selv bliver hadet og forfulgt, kommer til at leve mere eller mindre venneløs og dermed fredløs. Dette virker igen ind på nerver og almenbefindendet og gør væsenet modtageligt for sygdomme og afsporinger. Livet bliver en dommedagsskæbne for væsenet. Alt det såkaldte" onde" i verden, alle de mange ulykkelige skæbner, mord og drab, jalousi og skinsyge, ja kort sagt hele den dommedagstilværelse med krige og verdenskrige og de heraf alt- 24

Ødelæggende genvordigheder for menneskeheden skyldes således udelukkende naivitet og uvidenhed. 2. KAPITEL Et levende" Noget", for hvilket organismen er et oplevelses- og manifestationsredskab Menneskene af i dag er, midt i deres moderne videnskab, hvilende på en mangfoldighed af goder, som denne har skænket menneskeheden, og evnen til at udnytte millioner og atter millioner af naturens hestekræfter, totalt uvidende om deres egen kosmiske identitet som udødelige og dermed evige væsener. De har ikke anden viden om dem selv, end at de vejer så og så meget, de udgør den eller den kemiske sammensætning og tekniske struktur og gennemstrømmes af kræfter, de udmåler i bølgelængder. Og hvis der er tale om selve verdensaltet, udgør deres viden også kun de samme facitter i kemi, teknik 25

og bølgelængder. Midt i hele dette næsten overdimensionerede ocean af disse facitter har de ikke noget som helst virkeligt kendskab til dem selv. De identificerer sig med deres organisme og tror, at denne udgør deres virkelige selv, hvilket jo er så himmelråbende langt borte fra den virkelige sandhed, som det overhovedet kan være. Organismens højeste identitet er absolut denne, at den kun udgør et redskab for livsoplevelse. Der findes ikke noget som helst ved den fysiske organisme, ja selv så lille et felt, at det kan dækkes af en synålespids, uden at det udgør noget af et organ, der jo igen er det samme som et redskab. Men et redskab kan absolut kun udgøre et JJ redskab" i tilknytning til noget levende. Noget dødt kan jo ikke bruge noget redskab og har naturligvis heller ikke brug for det. Når den fysiske organisme således er et redskab, hvad vi jo mere end til overflod ser, gør den det til kendsgerning, at der eksisterer et levende Noget, for hvem organismen er et redskab, og i kraft af hvilket dette kan tilkendegive sig for omgivelserne og ligeledes opleve omgivelserne. 26

3. KAPITEL H vad d e n m a t e r i a l i s t i s k.e videnskab kan give og ikke give menneskene Da dette Noget ikke kan være skabt og derfor ikke er tid og rum underkastet, men udgør en evig realitet, overlever det altså med lethed den fysiske organismes undergang. Da det som nævnt er evigt, har det overlevet en mangfoldighed, ja et utal af genfødelser i nye organismer. Og vi er her ved den totale uvidenhed, der udgør den fundamentale årsag til hele menneskehedens nuværende mentale og det heraf følgende legemlige mørke. Og hvordan kan det være anderledes? Den viden, menneskene ikke har om livet, kan de jo ikke leve efter. De materialistiske videnskabelige facitter, der kun giver oplysninger om mål, vægt, volumen, porøsitet, fasthed, afstande, bevægelser, tid, rum, bølgelængder og redskaber eller andre skabte eller tids- og rumdimensionelle foreteelser, giver jo ikke menneskene nogen som helst oplysning om deres egen virkelige udødelige identitet. De 27

giver ingen som helst oplysninger om moral og væremåde, de giver ingen som helst oplysninger om retfærdighed eller uretfærdighed. De giver ingen som helst oplysninger om menneskenes skæbneårsager, eller hvorfor det ene menneske fødes til en frygtelig skæbne lige fra vuggen og til graven, og det andet menneske fødes til en næsten overdimensioneret lykkelig tilværelse i det samme tidsrum af dets fysiske liv. Den samme videnskab giver ingen som helst oplysning om det levende og dettes natur. Den udgør kun en videnskab om " det døde" uden dog at kunne fjerne den nedslående dødsfrygt, der næres både af unge og gamle, af børn og voksne. Den kan ikke give nogen som helst trøst til den mor, der græder over sit døde barn, eller til det menneske, der er dybt nedtrykt over sin døde ægtefælle, og den har intet som helst opmuntrende at give til det menneske, der ligger på dødslejet. Kort sagt, den har intet som helst at give "det levende" om" det levende". Men det er absolut heller ikke dens mission. De evner, ved hvilke" det levende" kan sanses og opleves, har den endnu ikke fået udviklet. Den er derimod 28

kun beregnet på at kunne fortælle" det levende" alt om "det døde" og har i denne sin mission skabt et kolossalt område af goder for menneskene, der på mange måder letter deres daglige liv og udvider deres manifestationskapacitet. Den er således i sig selv en guddommelig gave til menneskene, et genskin af guddommeligt strålevæld fra Guddommens bevidsthed. 4. KAPITEL Atombomber og andre morderiske apparater og krigsmaskiner er blomster og frugter på dødsfrygtens træ Når menneskene igennem udviklingen er blevet skænket en sådan guddommelig viden om "det døde", hvorfor skulle den ikke akkurat lige så godt også blive skænket en tilsvarende viden om "det levende"? Da det igennem de levende væseners organismer eller redskaber for livsoplevelse og manifestation bliver en kendsgerning, at 29

" det levende" eksisterer og netop udgør det primære, idet det skaber og dirigerer organismerne, som derved kun bliver redskaber for nævnte" levende", er det givet, at det ogs~ er livets mening, at" det levende" liges~ m~ tilegnes viden om sig selv. Og Jordens mennesker oplever jo netop for tiden, hvad det vil sige at have en overordentlig stor viden om "det døde" uden at have viden om " det levende". Det er netop derfor, dødsfrygten og andre former for frygt eksisterer og bringer menneskene til panikagtigt at anvende deres viden om "det døde" eller materien til en fænomenal udvidelse af deres morderiske kapacitet. Hvad er atombomber, raketv~ben og alle andre morderiske apparater og foreteelser andet end blomster og frugter p~ døds frygtens træ. Her er menneskenes materialistiske viden overdimensioneret og afsporet. Her er menneskenes viden om "det døde" alt for stor i forhold til deres viden om " det levende". Hvis menneskene havde samme viden om " det levende", som de har om " det døde JJ, ville de forst~, hvor meningsløst eller t~beligt det er at udvide sin morderiske ka- 30

pacitet, eftersom " det levende" ikke kan dræbes eller tilintetgøres. Det går hundrede procent sejrrigt ud af hver eneste dødsproces, hvad enten den er forårsaget med atom - og raketvåben, eller den kun er befordret med våben af langt mindre kapacitet. 5. KAPITEL De ufærdige mennesker tror, at de bliver fri af deres fjender ved at myrde eller dræbe dem Menneskene tror, at de med denne morderiske udfoldelse dræber eller tilintetgør deres fjender og forstår ikke på grund af manglende viden om "det levende", at disse absolut er åndeligt usårbare og er stadigt lige levende. Den død, som menneskene tror at have påført deres fjender, er en ren illusion. Alle former for myrderi udgør i realiteten kun Ødelæggelse af de pågældende væseners fysiske organismer. De har altså kun Ødelagt disse væseners 31

redskaber for fysisk manifestation og oplevelse. Men fjenden er absolut ikke Ødelagt. Han kan allerede meget hurtigt blive genfødt på det fysiske plan, ja, undertiden så hurtigt, at han eventuelt kunne komme til at stå over for sin morder og hævne sig på ham, inden han (morderen) skulle udgå af sit nuværende fysiske liv. Og således vil alle dødsfjender, der myrder hverandre, atter og atter efter disse mord komme til at stå over for hinanden med had og mordlyst indtil dødsfjendskabet fra en af parterne hører op og en forsoning kommer i stand, og de tilgiver hinanden. 32

6. KAPITEL Det eneste der kan skabe fred i verden og befri menneskene fra dommedags- eller ragnarokstilværelsen Krig kan således umuligt ophøre ved hjælp af krig, ligesom man absolut ikke kan skabe fred med krig. Krig kan kun afskaffes ved hjælp af fred. For at få fred må man så fred. Man kan ikke avle fred ved at så krig. Vi ser således her, hvor tåbeligt verdenskrigene og krigen mand og mand imellem er. Men tåbelighedens fundament er uvidenheden. Og det eneste, der kan skabe fred i verden og frelse menneskene fra den dommedagstilværelse, de lever i, er altså udelukkende dette at få fjernet denne uvidenhed og få den erstattet med videnskab om " det levende", således som menneskene har fået en videnskab om "det døde". 33

7. KAPITEL Medlidenhedsevnen eller den humane evnes udvikling Er der noget tegn på, at menneskene skal tilegnes en sådan videnskab? Ja, det er der i allerhøjeste grad. For det første løber alle mennesker sig til sidst trætte i at dræbe det, der ikke kan dræbes. så længe menneskene tror, at de kan afskaffe deres fjender ved at dræbe dem, bliver de ved med at få fjender. Så længe de tror, at de kan beskytte sig med" det onde" over for" det onde", bliver de ved med at leve i "det onde". Idet menneskene kommer til at høste de lidelser, de i deres væremåde sår over for deres næste, får de udviklet en fundamental ny evne, nemlig den h u m a n e e v n e. Den udgør evnen til at fornemme sin næstes lidelser i sit eget sind. Det er denne evne, vi kalder medlidenhedsevnen, og den er begyndelsen til den virkelige næstekærlighed, der udgør livslovens opfyldelse, nemlig dette, at man skal elske sin Gud over alle ting og sin næste som sig selv. I samme grad som denne humane sans el- 34

ler kærlighedsevne vokser, ændrer den væsenets væremåde fra at være egoistisk og brutal til at være uselvisk og human. Væsenets livsopfattelse ændrer sig så mere og mere bort fra idealiseringen af krigens og det dræbende princips metoder. Dets skæbne bliver lysere og lykkeligere, fordi det netop nu i en større og større grad udfolder sympati og hjælpsomhed over for sine omgivelser. Det begynder at blive elsket af sine medvæsener. Dets materialistiske videnskab bliver nu også kun hyldet der, hvor den er i samklang med væsenets sympatiske anlæg. 8. KAPITEL Menneskene spejder efter facitter, der udtrykker løsningen på livets gåde Efterhånden som der bliver flere og flere sådanne humane mennesker, mærkes deres indflydelse på mange måder. Der bliver skabt bedre ogbedre samfundsmæssige love 35

og forhold. En tiltagende human kulturopbygning finder sted over hele verden, selv om den i mange situationer i første instans bevirker uroligheder. Længslen efter en human kultur gærer og syder under hele menneskehedens mentale overflade. Midt i den store og overdimensionerede materialistiske videnskab føles savnet af viden om sel ve løsningen på livets mysterium. Man savner et virkeligt åndeligt fundament. De gamle religiøse dogmer giver ingen næring for intelligensen, selvom de har været åndelig føde for menneskene igennem årtusinder. Verden spejder efter facitter, der udtrykker løsningerne på livets gåde. 9. KAPITEL Uden en vis kapacitet i humanitet eller kærlighed er det umuligt at komme til forståelse af livets kosmiske facitter Som før nævnt kan den materialistiske videnskab ikke give menneskene den trøst og stimulans til at leve livet, de har behov 36

for. De hungrer efter oplysninger, der kan give dem trøst i sorgens og nedtrykthedens stunder eller i de felter i deres daglige liv, hvor de materialistiske videnskabelige facitter kun kan være stene i stedet for brød. De materialistiske facitter, hvor videnskabelige de så end måtte være, giver kun viden om, hvordan man skal behandle materien. Og nu, da menneskene er blevet eksperter i at behandle materien, er det ikke mere i så høj grad viden på dette område, menneskene trænger til. De mangler derimod en viden om, hvordan de skal skabe livet. De facitter, menneskene her trænger til, er således facitter, der giver løsningen på livets mysterium. Men disse facitter kan kun praktisk opleves i kraft af en udviklet humanitet eller næstekærlighedsevne. Medens man kan løse materiens rent fysiske reaktioner med intelligensen, og komme til de rent fysiske tal- eller mål- og vægtfacitter ganske uafhængigt af moral eller human evne, er det umuligt at tilegne sig forståelsen af de kosmiske facitter uden en vis kapacitet i humanitet eller kærlighed. Man vil ikke engang kunne lære dem ved undervisning, hvis denne kapacitet mangler. 37

10. KAPITEL "Den store FØdsel" Dernæst kommer de væsener, der har human udvikling nok til, at de kan lære de kosmiske analyser eller facitter teoretisk, men de kan ikke endnu ved egne sanser opleve disse praktisk. For disse mennesker er mine kosmiske analyser af verdensbilledet eller løsningen af livets gåde beregnet. Ved den teoretiske undervisning bliver væsenerne således trænet i kosmisk tænkning, som igen vil ændre både deres humanitet og væremåde til det bedre. Og igennem denne til det bedre indstillede humani - tet og væremåde vil væsenet så efterhånden nå frem til en åndelig oplevelse, jeg har givet navnet "Den store FØdsel". Når jeg har kaldt den" Den store FØdsel", skyldes det udelukkende den omstændighed, at den i sig selv er en virkelig åndelig fødselsproces. Ligesom det lille barn i moders liv fødes til den fysiske verden, når tiden herfor er inde, således fødes også det jordiske menneske, når tiden herfor er inde, til den virkelige kosmiske verden. Lige så 38

gigantisk som den fysiske verden er i forhold til den lille verden, som barnet oplevede i moders liv, lige så gigantisk er den kosmiske verden i forhold til den snævre, fysiske livshorisont, den materialistiske videnskab til trods, som de jordiske mennesker lever i, før de har oplevet "Den store FØdsel". 11. KAPITEL Hvad der sker, når mennesket har oplevet" Den store FØdsel" Hvad sker der da med et menneske, når det har oplevet den store fødsel? Der sker det, at det i vågen fysisk dagsbevidsthed er blevet bevidst i Gud, bevidst i sin egen udødelighed, bevidst i verdensaltets kosmiske struktur, bevidst i, at alt er levende, bevidst i, at hele verdensaltet opretholdes i kraft af kærlighed, og at al manifestation i dette verdensalt i sit slutfacit er til glæde og velsignelse for levende væsener, bevidst i, at alt er fuldkomment, alt er 39

guddommeligt, alt er sare godt, bevidst i at være ~t med Gud. Her har mennesket nået en fuldstændig kosmisk suverænitet. Det behøver ikke andres meninger eller opfattelser om universet og dets love. Det oplever disse lige så hurtigt, det kan stille sin kosmiske bevidsthed ind herpå. Det er en sådan åndelig suveræn bevidsthed, vi finder hos Kristus. Det er ud fra den, han har kunnet give sin bjergprædiken, der udtrykker den absolut rene sande kristendom, den kristendom, menneskene igennem åndsvidenskaben eller mine kosmiske analyser skal til at begynde at udvikle sig i at praktisere. Og det er denne kristendom, der vil frelse menneskene fra krigen og lidelserne på det fysiske plan og hæve dem ud af reinkarnationens eller genfødelsernes sfære. At have oplevet den store fødsel betyder at leve sammen med Gud, det betyder at elske menneskene, som man elsker sig selv. Det betyder at være en åndelig sol for sine omgiveiser. Det betyder, at man midt i en fysisk jordisk til værelse kan leve i en evig forklaret tilværelse. o 40

INDHOLD DEN STORE FØDSEL 1. kap. Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed... 23 2." Et levende "Noget", for hvilket organismen er et oplevelsesog manifestations redskab..... 25 3." Hvad den materialistiske videnskab kan give og ikke give menneskene... 27

4. kap. Atombomber og andre morderiske apparater og krigsmaskiner er blomster og frugter på dødsfrygtens træ... 29 5." De ufærdige mennesker tror, at de bliver fri af deres fjender ved at myrde eller dræbe dem. 31 6." Det eneste der kan skabe fred i verden og befri menneskene fra dommedags- eller ragnarokstilværelsen... 33 7." Medlidenhedsevnen eller den humane evnes udvikling... 34 8." Menneskene spejder efter facitter, der udtrykker løsningen på livets gåde... 35 9." Uden en vis kapacitet i humanitet eller kærlighed er det umuligt at komme til forståelse af livets kosmiske facitter... 36 10. " "Den store FØdsel"... 38 11. " Hvad der sker, når mennesket har oplevet" Den store fødsel" 3 9