Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Relaterede dokumenter
Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse

18. januar Sagsnr

Sagsnr Til Socialudvalget. Dokumentnr

Socialudvalgets samlede udgifter. Socialudvalgets udfordringer de kommende år Udfordringerne på Socialudvalgets område kan inddeles i 4 hovedområder:

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Status på omstillingsplanen for socialpsykiatrien januar 2018

SO15 Forebyggelse af tilbagefald og genindlæggelse via etablering af akuttilbud til borgere med sindslidelse

I det følgende gives en kort status på arbejdet med de forskellige spor.

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste

medarbejderne. Samtidig skal de borgere, der har behov for det, kunne tilbydes en relevant bolig indenfor en rimelig ventetid på 4-6 måneder.

Styring og faglig omstilling på det specialiserede voksenområde (socialpsykiatrien)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Økonomisk genopretningsplan for voksenhandicapområdet i 2017 og budget

Regnskab Regnskab 2017

Budgettale - 1. behandling af budget Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri

Socialområdet - handicap og socialpsykiatri

INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel:

Vedtaget Korrigeret Forbrug

Bilag 1: Ny centerstruktur - fordeling af tilbud

INVESTERINGSFORSLAG Forslagets titel:

Oversigt over besparelsesforslag på Ældre, Social og Sundhed

Forslag til investeringsplan på socialområdet Indledning

Høringsmateriale. Forslag om afvikling af Blåkærgård, Specialområde Socialpsykiatri Voksne

NOTAT. Demografiregulering med ny model

Oplæg til omstilling af socialpsykiatrien

Plan for boliger til voksne med handicap, sindslidelse eller udsatte borgere i København

Notat vedr. håndtering af snitflader mellem Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på hjemmeplejeområdet

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.

Status på Socialudvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik

KAPACITETSANALYSE PÅ HANDICAP OG PSYKIATRIOMRÅDET

14. juni 2018 Demografimodel. Sektor tilbud for mennesker med handicap. Budget Anna Houlberg AALBORG KOMMUNE

Rammeaftale

Nedenfor gives en kort status på de forskellige spor og delprojekter.

Bolighandlingsplan for det sociale område 2016

Bilag 4. Analysen ses nedenfor.

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016

Socialforvaltningens tilbagemelding på henvendelse til whistleblowerordning, j. nr om socialpædagogisk bistand

Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

Status for tekniske korrektioner til budget 2015 og overslagsårene.

Bilag 2 - til Den Sociale Masterplan status 2019 planlægning

Principper for tildeling af driftsmidler til ældreomra det ved etablering af nye plejecentre i Banebyen og Skals

Byggeprojektplan for den indstillede model for handicappede. Dette notat beskriver målgrupper, anlægsforslag og driftsudgifterne for Tryghedsplan II.

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Ramme til anlægsudgifter til Masterplan for konsolidering på socialområdet

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Sektorpolitik - Psykiatriområdet. Forslag xxxxx

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

Nedenfor ses en oversigt over de parter, der har kommenteret høringsmaterialet, samt hvilket bilag til indstillingen deres høringssvar kan findes i.

Notat vedr. økonomi. Opmærksomhedspunkter og handlemuligheder Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Udvalg: Socialudvalget

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

Endelig afrapportering

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende voksne sindslidende

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Økonomitilpasning, socialudvalgets område. Endelig udgave, HHJ/- Helårseffekt. Nr. Forslag Konsekvens. Bemærkninger. Kalundborg komm.

Byrådsindstilling. Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 12. juni Sociale Forhold og Beskæftigelse

Kommissorium. Omlægning af boliger til ældre- og socialområdet. Udarbejdet af Katrine Madsen 12. december Hjvhjgyu. Multifunktionelle m2

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Tema drøftelse Sundheds- og Psykiatriudvalget. 4. oktober 2017

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Regnskab Regnskab 2016

Oversigt over budgetnotater i proces

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap

PLEJECENTERPLAN - BESLUTNINGSOPLÆG

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Præsentation af Boligplan SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Bilag 1 - Samlet oversigt over effektiviseringsforslag og endnu ikke behandlede investeringsforslag til Budget 2020 (pixikatalog)

Borgmesterens Afdelings bemærkninger til magistratsafdelingernes belysninger af beslutningsforslag

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

-7,2 områder, i alt - Plejeboligefterspørgsel. -1,0 - Fleksible døgnpladser

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse

I denne revision af demografipuljerne til Budget 2020 er hovedkonklusionerne følgende:

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Skøn over det fremtidige kapacitetsbehov for Københavns Kommunes indsats over for stofmisbrugere

Bilag 2: Økonomiske forudsætninger for etablering af Alternative plejeboliger

Forslag til at imødegå merforbruget indenfor Handicap og Psykiatri i 2016, og hvad der er gjort hidtil

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene

SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALG POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET

NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

BEHOVSANALYSE PÅ SOCIALOMRÅDET

FREMTIDENS SUNDHED OG OMSORG. Afrapportering på byrådets temamøde den 29. maj 2019

Børnefamilier med særlige behov. Effektivisering Side Service Anlæg Investering. Nr. Titel Indhold

Forslag til at imødegå merforbruget indenfor Handicap og Psykiatri i 2016, og hvad der er gjort hidtil

Høring: Handleplan , Udvikling og omstilling af handicapområdet.

Transkript:

Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet til borgere med sindslidelse har identificeret behov og udfordringer frem mod 2020 (se bilag 1). Formålet med investeringsplanen er at opstille et konkret forslag til en samlet tilpasning og omstilling af botilbudsområdet til borgere med sindslidelse i forhold til de fremtidige behov og udfordringer. Omstilling af botilbudsområdet tiltag i investeringsplanen Investeringsplanen har fokus på, at flere borgere skal støttes i at leve et liv i egen bolig. Det skal være muligt at give den nødvendige bostøtte i borgerens eget hjem, hvis de øvrige omstændigheder tillader dette. I dag bor 30 % af borgerne på nettoventelisten i eget hjem, så der vurderes at være potentiale for, med den rette indsats, at støtte flere borgere i de vante rammer. Med en mere intensiv bostøtte i eget hjem kan borgerne fastholde et mere selvstændigt liv i egen bolig. Det vurderes desuden muligt, gennem de rette indsatser at skabe øget flow fra botilbud til egen bolig. Erfaringer fra projekt Den Gode Flytning viser, at 74 af de 83 borgere, der har modtaget en støtte fokuseret på et mere selvstændigt liv, er flyttet i egen bolig i løbet af den toårige projektperiode. Det viser at der er grundlag for, gennem en bred fokuseret indsats, at skabe flow mod egen bolig. Investeringsplanen omfatter 5 sammenhængende tiltag: 1. Investering i intensiv og fleksibel bostøtte Det er nødvendigt, at bostøtten i ikke-botilbudslignende rammer gøres mere intensiv, så det er muligt at støtte borgere i det samme antal timer i egen bolig, som på et botilbud. Desuden skal indsatsen ydes mere fleksibelt, så der kan skrues op for støtteniveauet i dårlige perioder og ned i perioder, hvor borgeren klarer sig bedre. Det døgndækkede akuttilbud har en vigtig tryghedsskabende funktion for borgere i eget hjem, da det er et sikkerhedsnet med akutte pladser til borgere, som får behov herfor. Det vurderes at akuttilbuddet er en forudsætning for omlægningen til et liv i egen bolig. Investeringsplanen omfatter derfor en permanent videreførelse af akuttilbuddet fra 2018. Det forudsættes at der forud for den varige etablering skal være en evaluering af tilbuddet. 2. Omlægning af længerevarende botilbudspladser De længerevarende botilbudspladser vurderes at udgøre en for stor andel af den nuværende botilbudsportefølje, og fleksibiliteten og fokus på flow forbundet med pladstypen vurderes at være lavt. Det danner ikke et optimalt grundlag for omstillingen til fokus på rehabilitering. Side 1 af 7

Omlægningen af længerevarende botilbudspladser omfatter to elementer. For det første en omlægningen til flere midlertidige botilbudspladser. For det andet nedlæggelse af længerevarende botilbudspladser mod investering i bostøtte i egen bolig. Omlægningen af en række længerevarende botilbudspladser til midlertidige botilbudspladser viser over for borgerne, at der er tale om en tidsafgrænset botilbudsindsatser med fokus på recovery. De midlertidige botilbud skal skabe en tryg ramme for borgeren i arbejdet målrettet med at mestre eget liv og opnå større selvstændighed. Investering i intensiv støtte i egen bolig vil gøre det muligt for flere borgere at flytte til egen bolig og/eller at fastholde denne. 3. Øget specialisering Socialforvaltningen har allerede igangsat en specialisering af botilbudsområdet blandt andet i forhold til dobbeltdiagnose og spiseforstyrrelse. Det vurderes, at udviklingen mod øget specialisering bør fortsætte som led i omstillingen til rehabilitering. Gennem en intensiv indsats til delmålgrupper skal problematikker, der bl.a. leder til at borgeren bliver svingsdørspatient mellem psykiatrien og botilbud, og giver utryghed for øvrige beboere og personale på botilbuddene reduceres. Behov for specialisering er især gældende for borgere med udadreagerende adfærd, spiseforstyrrelse og somatisk plejebehov. Specialiseringen tænkes ofte sammen med botilbuddene, men det vurderes at der er en gevinst i form af fleksibilitet i ydelsen til borgeren og gode tilpasningsmuligheder ved at specialisere den socialpædagogiske støtte, så den ydes af specialteams på botilbuddene eller i eget hjem. 4. Investering i uddannelse og vidensdeling Et led i omstillingen er en opkvalificering af personale gennem uddannelse og vidensdeling. Der skal udarbejdes en faglig funderet udmøntning af omstilling til øget rehabilitering med fokus på egenmestring og inklusion, samt opkvalificering af personale både på botilbud, men særlig med hensyn til bostøtte i eget hjem i forhold til at støtte borgeren i at opnå og bevare et selvstændigt liv. 5. Renovering og modernisering af botilbud Socialforvaltningen har gennemført moderniseringer af utidssvarende botilbud og i dag er ca. 80 % af botilbudspladserne tidssvarende. Med investeringsplanen skal de sidste utidssvarende pladser moderniseres. Yderligere skal der samtidig ske en genopretning af botilbud med akut renoveringsbehov. Investeringsplanens principper Investeringsplanen er baseret på to grundlæggende principper: 1) Omstillingen skal implementeres med mindst mulig gene for borgerne Store flytninger kan skabe utryghed hos beboerne. Omlægningerne i investeringsplanen tager derfor afsæt i at skabe mindst mulig gene for Side 2 af 7

borgere på botilbud. Det er særligt omlægningen af de eksisterende længerevarende botilbudspladser, der kan skabe utryghed. Strategien for omlægningen er, at tage afsæt i det naturlige flow væk fra de botilbudspladser, der er omfattet. Det betyder at omlægningen fra længerevarende botilbudspladser til midlertidige pladser og støtte i eget hjem sker i det omfang pladserne frigives. 2) Borgerne skal fortsat have mulighed for botilbud uden for København I forbindelse med sagen om principper for modernisering eller flytning af tre socialpsykiatriske tilbud uden for København har Socialudvalget besluttet, at der skal bevares nogle botilbudspladser uden for København 1. Pladserne uden for København er med til at sikre gode rammer for borgere, der vil væk fra miljøer i København, ex. miljøer præget af misbrug og kriminalitet. Økonomiske aspekter i investeringsplanen Omstillingen af botilbudsområdet har fokus på at styrke den rehabiliterende indsats for borgere med sindslidelse, men der er også økonomiske gevinster i omstillingen. I udgangspunktet er der på baggrund af den stigende befolkning forventning om en øget efterspørgsel efter botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse. Dette giver behov for tilførsel af budget til området, for at kunne fastholde det nuværende serviceniveau og kunne tilbyde borgere med sindslidelse en indsats, der svarer til den støtte de har behov for. Alternativt vil ventelisten til botilbud stige markant. I det følgende beskrives tre scenarier for tilpasning af budgettet til borgere med sindslidelse på baggrund af den forventede øgede efterspørgsel på botilbudsområdet. Investeringsplan tilpasning til øget efterspørgsel og omlægning til rehabilitering I nedenstående tabel opsummeres henholdsvis drifts- og anlægsudgifterne forbundet med investeringsplanen. Bemærk i investeringsplanen er det stigende kapacitetsbehov ikke koblet til etablering af botilbud. Det giver, udover et lavere anlægsbehov, også et lavere renoveringsbehov i fremtiden. Anlægsmidlerne i investeringsplanen er forbundet med modernisering af utidssvarende botilbud og genopretning af eksisterende anlæg med akut behov for renovering. 1 SUD 4. juni 2014. Side 3 af 7

Tabel 1: Driftsbehov forbundet med omlægning til flere borgere i egen bolig (t.kr.) Driftsbehov 2016 2017 2018 2019 2020 Investering i intensiv og fleksibel 8.325 22.500 32.360 39.740 48.040 bostøtte* Omlægninger af eksisterende pladser 0-6.690-14.595-22.500-33.195 Øget specialisering 4.100 8.200 8.200 8.200 8.200 Uddannelsesforløb og vejledning i den 1.000 2.000 500 500 500 nye rehabiliterende indsats Total 13.425 26.010 26.465 25.940 23.545 *) inkl. varig etablering af akuttilbuddet fra 2018. Tabel 2: Tabel 1: Anlægsbehov forbundet med omlægning til flere borgere i egen bolig (t.kr.) Anlægsbehov 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Akut renovering og modernisering af 13.063 71.265 105.702 109.52 23.390 322.472 utidssvarende botilbud Demografitilpasning af budgetområdet borgere med sindslidelse Et alternativ til investeringsplanen er en demografitilpasning af budget til borgere med sindslidelse gennem den demografimodel, der benyttes til automatisk tilpasning af budgettet på handicapområdet. Modellen er baseret på at sidste års budget fremskrives med befolkningsstigningen på bestemte borgerrelaterede ydelser, som også inkluderer ydelser, der ikke er botilbudslignende. Nedenstående tabel opsummerer det gennemsnitlige budgetbehov ved demografireguleringen baseret på den forventede befolkningsstigning fra 2016-2020. Den demografiske udvikling betyder, at der samtidig med tilpasning af budgettet vil være behov for udvidelse af kapaciteten gennem etablering af nye botilbud. Anlægsbehovet er beregnet ud fra sammensætningen af den nuværende botilbudsportefølje. Tabel 3: Driftsbehov forbundet med tilpasning efter demografimodel (t.kr.) Driftsbehov 2016 2017 2018 2019 2020 Budgetbehov baseret på 11.685 23.370 35.055 46.740 58.425 demografimodellen Tabel 4: Anlægsbehov forbundet med tilpasning efter demografimodel (t.kr.) Anlægsbehov 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Akut renovering og modernisering af 16.901 105.600 119.491 123.016 31.685 396.694 utidssvarende botilbud* Etablering af nye botilbud 37.200 37.200 37.200 37.200 37.200 186.000 Sum - anlæg 54.101 142.800 156.691 160.216 68.885 582.694 * Moderniseringen af Lindegårdshusene omfatter alle 180 pladser og ikke omlægning af pladser til bostøtte i egen bolig, som i investeringsplanen. Tilpasning af budgettet pba. behovsanalysen uden omlægning Et andet alternativ til investeringsplanen er, at tage afsæt i det fremtidige behov for botilbudsydelser, der er vurderet i behovsanalysen uden at omlægge indsatsen på botilbudsområdet mod øget fokus på Side 4 af 7

rehabilitering. I behovsanalysen er der vurderet et fremtidigt behov for botilbudslignende ydelser på samlet 102 pladser i perioden 2016-20. Nedenstående tabel opsummerer driftsomkostningerne forbundet med den forventede stigning i efterspørgslen efter botilbudslignende ydelser uden en tilpasning af botilbudsporteføljen. Den demografiske udvikling betyder, at der samtidig med tilpasning af budgettet vil være behov for udvidelse af kapaciteten gennem etablering af botilbud. Anlægsbehovet er beregnet ud fra sammensætningen af den nuværende botilbudsportefølje. Tabel 5: Driftsbehov forbundet med behovsstigningen uden omstilling af indsatsen (t.kr.) Driftsbehov 2016 2017 2018 2019 2020 Behovsstigningen med fastholdelse af 8.764 17.528 26.292 35.056 43.820 nuværende botilbudsportefølje Tabel 6: Anlægsbehov forbundet med behovsstigningen uden omstilling af indsatsen (t.kr.) Anlægsbehov 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Akut renovering og modernisering af 16.901 105.600 119.491 123.016 31.685 396.694 utidssvarende botilbud Etablering af nye botilbud 30.400 30.400 30.400 30.400 30.400 152.000 Sum - anlæg 47.301 136.000 149.891 153.416 62.085 548.694 * Moderniseringen af Lindegårdshusene omfatter alle 180 pladser og ikke omlægning af pladser til bostøtte i egen bolig, som i investeringsplanen. I nedenstående grafer sammenlignes udgiftsbehovet ved den foreslåede rehabiliterende omstilling (blå graf) sammenlignet med udgiftsbehovet ved en demografitilpasning af budgettet til borgere med sindslidelse gennem den nuværende demografimodel (grøn graf) samt udgiftsbehovet for botilbudsydelser, der er vurderet i behovsanalysen, uden at omlægge indsatsen på botilbudsområdet (rød graf). Side 5 af 7

Graf 1: Samlede udgifter forbundet med tre scenarier for budgetfremskrivning (mio. kr.) 70 60 50 40 30 20 10 - Driftsbehov 2016 2017 2018 2019 2020 175 150 125 100 75 50 25 0 Anlægsbehov 2016 2017 2018 2019 2020 3) Behovsstigning med omlægning til rehabiliterende indsats (5-årsplan) 2) Behovsstigningen med fastholdelse af nuværende botilbudsportefølje 1) Demografisk fremskrivning jf. den nuværende demografimodel Sammenligningen af de tre scenarier viser at omlægning til mere rehabiliterende indsatser vil indebære en udgiftsstigning på driften i 2020, der er 20-35 mio.kr. lavere end ved de to andre scenarier. På anlægssiden medfører investeringsplanen modernisering og renovering for samlet 322 mio.kr., hvilket er 226-260 mio.kr. lavere end ved de to andre scenarier. Omlægningen til en mere rehabiliterende tilgang medfører en lavere anlægsinvestering, fordi mere støtte gives i borgernes eget hjem. På længere sigt vil det tillige give anledning til et lavere renoverings- og moderniseringsbehov. En finansieringskilde til modernisering og renovering af botilbud kan komme fra frasalg af botilbud til borgere med sindslidelse, der er nedlagt grundet modernisering og omlægning. Socialforvaltningen estimerer at ved helt eller delvist salg af to konkrete tilbud vil det samlede provenu være 150-200 mio. kr. Da der er tale om et meget stort anlægsbeløb foreslår Socialforvaltningen, at der i budgettet afsættes en samlet pulje til igangsætning af det massive anlægsbehov. I sammenhæng hermed foreslås at provenu fra salg af tidligere botilbud på området indgår som delvis finansiering af puljen. Investeringsplanen er sammenhængende med behov for billige boliger i København, som målgruppen af borgere med sindslidelse har økonomiske råderum til at opnå og fastholde. Side 6 af 7

Botilbudspladser i almene boliger med kommunal anvisningsret I behovsanalysen er beskrevet en huslejeproblematik knyttet til nogle af de eksisterende botilbud i almene boliger, der betyder at det, især for borgere på kontanthjælp, kan være svært at finde økonomisk råderum til huslejen forbundet med nogle af disse pladser. Mulighederne er ved at blive undersøgt, herunder er Socialforvaltningen i dialog med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for at afklare løsningsmulighederne. Der er derfor ikke indarbejdet løsninger af problematikken i investeringsplanen. Sammenhæng til øvrige indsatser Investeringsplanen på botilbudsområdet skal ses i tæt sammenhæng med en bredere omlægning af Socialforvaltningens tilbud til borgere med sindslidelse med fokus på bedre rehabilitering. Socialudvalget har i 2014 godkendt etablering af et socialt akuttilbud i Griffenfeldsgade, der skal give borgere i egen bolig mulighed for akut social støtte døgnet rundt, og har endvidere godkendt afprøvning af ACT-bostøtte indsats for borgere med dobbeltdiagnose. Begge indsatser har til formål at fastholde borgeren i et selvstændigt liv i egen bolig. Derudover vil omlægningen af aktivitets- og samværstilbuddene være med til at understøtte et liv i egen bolig, da fokus vil være på at fremme borgerens mestringsevne, netværk og inklusion. Forvaltningen ønsker endvidere at forsætte udbygning af det tværsektorielle samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri. Side 7 af 7