Notat vedr. økonomi. Opmærksomhedspunkter og handlemuligheder Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Transkript

1 Notat vedr. økonomi. Opmærksomhedspunkter og handlemuligheder Socialudvalget har ved flere lejligheder drøftet den økonomiske situation for politikområder voksenhandicap. Senest på Socialudvalgsmødet 3. marts Her blev udvalget orienteret om, hvorledes Forvaltningen forventer, at politikområdet voksenhandicap vil udvikle sig i løbet af En række tendenser peger på, at der for politikområdet vil opstå et merforbrug i Forvaltningen har analyseret disse tendenser nærmere og udarbejdet forslag til handlemuligheder, som, hvis de kan iværksættes, kan bremse den uheldige udvikling, og dermed reducere merforbruget. I notatet beskrives tendenserne på nedenstående områder, ligesom der præsenteres forskellige handlemuligheder, der kan være med til at ændre udviklingen Den 3-årige ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Belægningsmønster Dyre enkeltsager Tillægsydelser Tidsbegrænset driftstilskud fra staten til driften af Botilbuddet Stokrosevej samt Søbo Færdigbehandlede patienter Specialtandplejen Selvforvaltning Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Budgettet til ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (jf. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som trådte i kraft 1. august 2007) har vist sig ikke at modsvare forbruget. Dette hænger sammen med en række forskellige forhold: Kompensation fra staten Kommunernes Landsforening vurderer, at den aftalte kompensation til kommunerne forud for lovens vedtagelse i 2007 er utilstrækkelig, ligesom den kompensation, der er indeholdt i økonomiaftalen for 2009, kun delvist opfylder behovene. Det er altså relevant at antage, at opgaven vedrørende ungdomsuddannelse til unge med særlige behov er underbudgetteret. Budget til opgaven Der er ikke forud for fastlæggelsen af budget til opgaven foretaget analyser af hvor mange personer, der forventes at gøre brug af tilbuddet eller hvor meget uddannelsesforløbene koster. Denne opgave er desuden vanskelig, da der er tale om ny lovgivning og et retskrav om uddannelsestilbud, som ikke tidligere eksisterede. Før lovgivningen trådte i kraft blev udgifter til uddannelsesrelaterede tiltag i forhold til unge med særlige behov afholdt under forskellige politikområder. Efter lovgivningen afholdes udgifterne samlet under kontoen vedrørende ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Som følge heraf bør budgetmidlerne hertil også samles på kontoen vedrørende ungdomsuddannelse til unge med særlige behov under politikområdet voksenhandicap, hvor udgifterne også konteres. Reelle omfang af opgaven Det vurderes i såvel UU som visitationsgruppen, at efterspørgslen efter ungdomsuddannelse til unge med særlige behov er vokset markant i den periode tilbuddet har eksisteret. Konteringspraksis Heldagsundervisning på Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) En gennemgang af de økonomiske forhold vedrørende voksenhandicapområdet giver anledning til en formodning om, at en del af udgifterne til heldagsundervisning på CKU nu konteres på kontoen vedrørende ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, uden at der er blevet kompenseret herfor. Forsørgelsesgrundlag I forbindelse med registreringen af personer, der modtager et ungdomsuddannelsestilbud er det vigtigt at deres forsørgelsesgrundlag registreres. Juridisk afdeling vurderer i den forbindelse, at udgifter til uddannelsestilbud efter Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov skal konteres på kontoen vedrørende dette. 1

2 Mulighed 1 Retvisende budget Omfanget af opgaven, herunder fastlæggelse af målgruppens størrelse og udgifter forbundet med uddannelsesforløbene analyseres med henblik på at få afsat et retvisende budget til opgaven. Derudover bør det identificeres, hvilke ressourcer, der tidligere blev afholdt til uddannelsesaktiviteter til unge med særlige behov og budgetmidlerne hertil bør samles på kontoen vedrørende ungdomsuddannelse til unge med særlige behov under politikområdet voksenhandicap, hvor udgifterne også konteres. Endelig bør der ske kompensation, hvis det viser sig at en del af udgifterne til heldagsundervisning på CKU nu konteres på kontoen vedrørende ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Mulighed 2 Registrering af forsørgelsesgrundlag Det er under alle omstændigheder vigtigt at alle placeres korrekt i forhold til forsørgelsesgrundlag, for dermed at kunne synliggøre det reelle omfang af denne gruppe over for staten, også selvom den øvre grænse for statsrefusion er nået. Mulighed 3 Lokale uddannelsestilbud En arbejdsgruppe er på baggrund af godkendt kommissorium, i gang med at analysere hele området vedrørende ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Et formål med analysen er desuden at vurdere hensigtsmæssigheden i oprettelse af lokale uddannelsestilbud til unge med særlige behov. Dermed kan afledte effekter som behov for botilbud i geografisk nærhed af uddannelsesstedet og kørselsudgifter reduceres. Forbrug af pladser samt belægningsmønster Af et notat udarbejdet af Økonomistaben den 19. december 2008 fremgår det, at Viborg Kommunes andel af forbruget af egne psykiatriske botilbudspladser, som er omfattet af rammeaftalen, er steget fra 60 til 71 pladser, hvilket skønnes at medføre merudgifter på 8 mio. kr. Fra gennemsnitsforbruget i 2008 til begyndelsen af 2009 er forbruget af psykiatriske botilbudspladser øget med yderligere 2, hvilket skønnes at betyde yderligere merudgifter på 1,5 mio. kr. Desuden har Viborg kommune et øget forbrug af pladser på botilbud udenfor rammeaftalen til personer med nedsat funktionsevne. Dette skyldes overvejende etableringen af Projekt Stoholm, der skønnes at have forøget udgiftsniveauet i perioden med ca. 2,5 mio. kr. Viborg Kommunes benyttelse af pladser på botilbud, som drives af Region Midtjylland, har været stabilt i 2007 og Fra slutningen af 2008 ser der dog ud til at være et forøget forbrug af disse pladser. Udviklingen følges nøje, da en del af forøgelsen sker ved anvendelse af meget specialiserede og dyre botilbud. Der henvises endvidere til de belægningstal for perioden på egne tilbud omfattet af rammeaftalen, egne tilbud uden for rammeaftalen samt tilbud drevet af Region Midtjylland, som Socialudvalget blev præsenteret for på sit møde den 3. marts Ovennævnte udvikling afspejler, at der har været et stigende behov for botilbudspladser. Forvaltningen har forsøgt at imødekomme dette ved at visitere borgere til pladser på kommunens egne botilbud. Dette har dels medført et fald i indtægter fra salg af pladser til andre kommuner, dels er Viborg Kommunes udgift til botilbudspladser steget som følge af, at flere borgere er visiteret til en sådan. Det bemærkes, at budgettet er dannet på baggrund af en forventning om salg af et vist antal pladser. Mulighed 1 Fremadrettet reserveres et vist antal pladser, som sælges til andre kommuner. Det kan dog ikke garanteres, at andre kommuner køber det antal pladser, der reserveres. Såfremt det ikke er muligt at sælge disse pladser til andre kommuner inden for en afgrænset periode, f.eks. 3 måneder, bør det overvejes at lukke disse pladser, da det vil være økonomisk uforsvarligt med tomme pladser over en længere periode. 2

3 Mulighed 2 Der lukkes et vist antal pladser. Forvaltningen vurderer, at mulighed 1 og 2 vil medføre en øget venteliste til botilbud samt øget efterspørgsel efter støtte i eget hjem (servicelovens 85) og dermed pres på bostøtten. Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt er 59 personer på venteliste (brutto) til botilbud, heraf er 32 personer på ventelisten til et botilbud indenfor psykiatrien, mens 27 personer er på venteliste til et botilbud indenfor handicapområdet. Mulighed 3 Tilbuddenes budgetter reduceres. Reduktionen kan ske dels som en generel rammebesparelse, som gælder alle tilbud, dels som målrettede besparelser, f.eks. besparelser på udvalgte tilbud. Såfremt der sker en reduktion i tilbuddenes budgetter vil taksten blive mindre, og dermed vil prisen på en botilbudsplads også blive billigere. En reduktion i tilbuddenes budgetter vil medføre en ændring i serviceniveauet og dermed behov for en revision af kvalitetsstandarderne. Dyre enkeltsager I forbindelse med opgave- og strukturreformen blev der etableret en refusionsordning til særligt dyre enkeltsager på det sociale område. Refusionsordningen betyder, at kommunen kan få refunderet udgifterne til en sag over et vist beløb. Refusionsordningen justeres over tid jf. nedenfor. År 25 % refusion 50 % refusion I 2007 finansieres en sag til kr. dermed således, at kommunen betaler hele beløbet op til de kr. Af beløbet mellem og kr. refunderer staten 25 % af udgiften dvs kr. mens kommunen betaler de resterende Samlet set betyder det, at kommunen betaler kr. af udgifterne i sagen, mens staten betaler de kr. I 2007 vil samme sag være finansieret således, at kommunen betaler kr., mens staten betaler de kr. Over tid er der således en øget kommunal finansiering i den enkelte sag, selvom udgiftsniveauet i sagen som sådan er uændret. Forvaltningen ser desuden en tendens til, at udgiftsniveauet i de enkelte sager er steget over tid. Denne tendens forventes at fortsætte og er ligeledes med til at øge udgifterne. En mulighed i forbindelse med dyre enkeltsager er at gennemgå de dyre enkeltsager, hvor borgeren er visiteret til en handicaphjælperordning, med henblik på en revisitering. Der er dog for nylig sket en sådan gennemgang og revisitation på baggrund af de gældende kvalitetsstandarder. Tillægsydelser Tillægsydelserne er ikke budgetlagt og skal dermed opfattes som en ekstraudgift. En tillægsydelse bevilges i de situationer, hvor taksten for det tilbud, der er visiteret til den pågældende borger, ikke kan dække de udgifter tilbuddet måtte have i forbindelse med den pågældende person grundet dennes behov. Der er fastlagt procedurer, der sikrer at tillægsydelser altid gives på det rette grundlag og dermed er fagligt velbegrundede. Der vurderes ikke at være yderligere handlemuligheder med henblik på en reduktion af udgifterne til tillægsydelser. Tidsbegrænset driftstilskud fra staten til driften af Botilbuddet Stokrosevej samt Søbo I forbindelse med etableringen af Botilbuddet Stokrosevej samt Søbo fik kommunen tilsagn om et tidsbegrænset driftstilskud til driften af de 2 tilbud. Driftstilskuddet udgør i alt 4,4 mio. kr. årligt. Af de 4,4 mio. kr. refunderes ca. 1,1 mio. kr. til de kommuner, som har købt pladser på de to tilbud. Det forventes, at driftstilskuddet falder bort ved udgangen af Der er i budgetlægningen ikke taget højde for dette. Viborg Kommune vil således mangle ca. 3,3 mio. kr. til driften af botilbuddet Stokrosevej og Søbo, såfremt de videreføres i nuværende form. 3

4 Mulighed 1 Tilpasse tilbuddenes budgetter (uædret pladsantal) Driftsbudgetterne vedrørende Botilbuddet Stokrosevej og Søbo reduceres svarende til det driftstilskud, der modtages fra Staten. Såfremt der sker en reduktion i tilbuddenes budgetter vil taksten blive mindre, og dermed vil prisen på en botilbudsplads også blive billigere. En reduktion i tilbuddenes budgetter vil desuden medføre en ændring i serviceniveauet og dermed behov for en revision af kvalitetsstandarderne. Mulighed 2 Reducere pladsantallet Pladsantallet reduceres svarende til det driftstilskud, der modtages fra Staten. Forvaltningen vurderer, at dette vil medføre en øget venteliste til botilbud. Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt er 59 personer på venteliste til botilbud, heraf er 32 personer på ventelisten til et botilbud indenfor psykiatrien, mens 27 personer er på venteliste til et botilbud indenfor handicapområdet. Færdigbehandlede patienter Der er budgetteret med en udgift på 0,9 mio. kr. til færdigbehandlede psykiatriske patienter. Økonomistaben har oplyst, at der i 2008 har været en udgift på 3,2 mio. kr. til færdigbehandlede patienter svarende til en merudgift på 2,3 mio. kr. De færdigbehandlede psykiatriske patienter venter på en plads i et botilbud. Ofte er der tale om borgere med komplekse psykiatriske problemstillinger, især retspsykiatriske patienter, som kræver specialtilbud. Derfor er det ofte vanskeligt at finde det rette tilbud til pågældende. Udgiften til de færdigbehandlede patienter kan reduceres ved at placere pågældende i det rette botilbud, men det vil så medføre en udgift til borgerens ophold på botilbuddet. Taksten for at have en færdigbehandlet patient indlagt er ca kr. pr. måned. Til sammenligning kan det oplyses, at en plads i et botilbud typisk koster ca kr. pr. måned. Viborg Kommune har i samarbejde med Region Midtjylland anbefalet at antallet af pladser til retspsykiatriske patienter udvides. En sådan udvidelse vil være med til at sikre, at målgruppen får det bedst mulige tilbud efter endt behandling, men kan medføre øgede udgifter for Viborg Kommune i forbindelse med køb af disse pladser. Specialtandpleje Budgettet til specialtandpleje har vist sig ikke at modsvare forbruget. Der er i 2008 konstateret et merforbrug. Målgruppen for specialtandpleje er sindslidende, fysisk- og psykisk udviklingshæmmede og andre, der ikke kan benytte sig af de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Målgruppen har ofte behov for omfattende sygepleje og/eller pædagogisk bistand og grundet målgruppens adfærd og sygdom har denne behov for særlig behandlingsmæssig støtte, f.eks. generel anæstesi for at gennemføre en behandling. Personer i målgruppen, som har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven eller i kommunale eller almene ældreboliger efter Lov om almene boliger kan henvises direkte til specialtandpleje af den ansvarlige pædagogiske eller sygeplejefaglige leder ved tilbuddet. Personer, der er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, kan henvises direkte til specialtandplejen. Det er den kommunale specialtandpleje, der træffer den endelige afgørelse om direkte henvendelser. Afgørelsen træffes på baggrund af en tandlægefaglig vurdering. Der foregår på nuværende tidspunkt drøftelser mellem Børn & Unge og Job & Velfærd vedrørende endelig afklaring af placering af budgetmidlerne til opgaven vedrørende specialtandpleje. Det vurderes, at der ikke forekommer umiddelbare handlemuligheder med henblik på nedbringelse af forbruget vedrørende specialtandpleje, da omfanget af opgaven i høj grad er afhængig af den visitation der foretages af specialtandplejen ved direkte henvendelser. 4

5 Selvforvaltning Som følge af principperne for økonomistyring er der selvforvaltning for de decentrale enheder inden for politikområdet voksenhandicap. Selvforvaltningen medfører, at tilbuddene har overførselsadgang på +/- 10 % af deres budget. I regnskab 2007 blev selvforvaltningen opgjort til ca. 9 mio. kr., som blev tilført institutionerne. Opgørelsen for selvforvaltning for 2008 er endnu ikke endelig opgjort. Mulighed 1 Ændre overførselsadgangen Det kan overvejes at reducere de decentrale enheders overførselsadgang til +/- 5 %. Socialudvalget tog på sit udvalgsmøde 26. juni 2007 beslutning om, at de decentrale enheders overførselsadgang skulle fastsættes til 10 %. Mulighed 2 Gennemgang og tilpasning af budgetterne Der bør overvejes at foretage en gennemgang af budgetterne for de decentrale enheder, særligt med henblik på afdækning af, hvilke omstændigheder, der gør det muligt for institutionerne at genere forholdsvis store overskud. Denne gennemgang kan eventuelt give anledning til en tilpasning af budgetterne for de decentrale enheder. Job & Velfærd 19. marts