Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien



Relaterede dokumenter
Handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan for 2019

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådet er med til at indfri 2020-arbejdsmiljøstrategien 4. Den årlige redegørelse til beskæftigelsesministeren 5

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøstrategi

En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Behov for en tværgående indsats Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi

Et godt og langt arbejdsliv for alle

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015


Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Arbejdsmiljøstrategi

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Arbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Temperaturen på arbejdsmiljøet 2018

Børn og unge - Årlig status

FREMTIDENS ARBEJDSMILJØINDSATS - KLAUS VIL VÆRE KRITISK KOMMENTATOR

0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor:

Indhold. Indledning 3. Et nyt styrket partssystem 4. En styrket arbejdsmiljøindsats 5. Anbefalinger til beskæftigelsesministeren 6

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4-5. Anbefalinger til beskæftigelsesministeren ( 66) 6. Arbejdsulykker 7

God start godt arbejdsmiljø

Børn og unge - årlig status

Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.

Besvarelse af samrådsspørgsmål om reduktion i Arbejdstilsynets. mellem 2020-arbejdsmiljøaftalen og de varslede nedskæringer i Arbejdstilsynet

ARBEJDSMILJØSTRATEGI

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

HR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

God start godt arbejdsmiljø

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december 2005

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Vejledning til bekendtgørelse om branchefællesskaber for arbejdsmiljø

Strategi for BFA Industri

Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Enheden for Nyt OUH, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Arbejdstilsynet: Regler, praksis og erfaringer

En styrket arbejdsmiljøcertificering

nye veje til et bedre arbejdsmiljø Regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

Anders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdsmiljøstrategi, FOA Social- og Sundhedsafdeling

FTF: Styrk tilsynet med psykisk arbejdsmiljø

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Budget og Data, Odense - Juni 2013

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Arbejdstilsynets tilsynspraksis. Møde med SL Kreds Lillebælt d. 29. april 2014 v. Tilsynsførende Mette Bomholt

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Risikobaseret tilsyn fra 2012 hvad er det nye?

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

[Det talte ord gælder]

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Kommissorium for Arbejdsmiljøcertificeringsudvalget under Arbejdsmiljørådet

Strategiplan for MED og arbejdsmiljø

Beskæftigelsesudvalget (Omtryk Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt

Nye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøkonference 2018

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

Indstillingen tiltrådt

VELKOMMEN TIL. Program

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden

SEPTEMBER Et nyt og forbedret arbejdsmiljø. Overvejelser og anbefalinger

Plan 2016 ( 27) til Arbejdstilsynet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Ledelsens Evaluering 2015

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

2016/1 LSV 64 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december Forslag.

DI s Arbejdsmiljøkonference 2017

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Radiologisk Afdeling, Svendborg - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Høring over udkast til forslag til ændring af arbejdsmi l- jøloven (omprioritering af partsindsatsen)

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Transkript:

Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede områder, dels Arbejdsmiljørådets øvrige aktiviteter der på forskellig vis understøtter Arbejdsmiljørådets overordnede målsætning om at bidrage til fortsat udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af den samlede arbejdsmiljøindsats. Samlet set understøtter aktiviteterne i handlingsplanen Arbejdsmiljørådets strategi frem mod 2020. I 2016 er en betydelig del af Arbejdsmiljørådets aktiviteter knyttet til udmøntningen af aftalen om En styrket arbejdsmiljøindsats. Arbejdsmiljørådet vil bidrage til at understøtte og følge udmøntningen af de enkelte initiativer i aftalen om En styrket arbejdsmiljøindsats tæt. Aftalen vil således udgøre en væsentlig del af den politiske ramme for rådets arbejde i 2016. Handlingsplanen er inddelt i tre afsnit: De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien, Arbejdsmiljørådets øvrige aktiviteter samt et årshjul som viser de årligt tilbagevendende opgaver. Da Arbejdsmiljørådet i forlængelse af 16-indstillingen fra 2015 har givet tilsagn om at tage partssystemets opgaver, struktur og finansiering op til nærmere vurdering med henblik på, at tilpasninger vil kunne gennemføres med virkning fra 1. januar 2017, dækker denne handlingsplan udelukkende 2016. Dermed er der i et vist omfang tale om en forlængelse af handlingsplanen for perioden 2013-2015. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Arbejdsulykker Gennem sine aktiviteter vil Arbejdsmiljørådet bidrage til at nå målet i 2020-arbejdsmiljøstrategien om nedbringelse af antallet af alvorlige ulykker. I sine aktiviteter vedrørende arbejdsulykker vil Arbejdsmiljørådet være et samlende og retningsgivende organ for partssystemet på det generelle arbejdsmiljøområde, herunder inspirere og udvikle arbejdsmiljøindsatsen. Side 1/7

Rapport om arbejdsulykker Som grundlag for indsatsen på ulykkesområdet er Arbejdsmiljørådet ved at få udarbejdet en rapport, der præsenterer videngrundlaget vedrørende omfang og karakter af arbejdsulykker samt forebyggelsesstrategier. Rapporten ser også på positive faktorer i forhold til ulykkesforebyggelse, ligesom der ses på erfaringerne fra bygge- og anlægsbranchen, herunder handleplanen på bygge- og anlægsområdet. Desuden inddrager rapporten Arbejdstilsynets erfaringer fra de særlige tilsynsindsatser, samt hvordan begreber som analyse, planlægning, læring og opfølgning kan inddrages i det forebyggende arbejde. Arbejdet med rapporten forventes afsluttet primo 2016. I forlængelse heraf arrangerer Arbejdsmiljørådet en temadag, hvor rapportens resultater præsenteres. Målgruppen for temadagen er Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene, Arbejdstilsynet og de uddannelsesansvarlige på erhvervsuddannelserne. Fremadrettet vil rapporten indgå i grundlaget for Arbejdsmiljørådets videre initiativer og arbejdsmiljøpolitiske udspil i forhold til forebyggelse af arbejdsulykker og nedbringelse af antallet af arbejdsulykker for derigennem at bidrage til indfrielsen af målet i 2020-arbejdsmiljøstrategien om en reduktion af de alvorlige arbejdsulykker. Muskel- og skeletpåvirkninger Gennem sine aktiviteter vil Arbejdsmiljørådet bidrage til at nå målet i 2020-arbejdsmiljøstrategien om reduktion af overbelastninger af muskler og skelet. Arbejdstilsynet planlægger et seminar og workshops med fokus på muskel-skeletbesvær i 1. kvartal 2016. Arbejdsmiljørådet vil efterfølgende drøfte, hvordan rådet kan bidrage til muskelog skeletindsatsen set i lyset af den eksisterende viden og de igangværende og kommende aktiviteter på området. I den forbindelse vil rådet bl.a. overveje, om og hvordan positive faktorer kan indgå i dette arbejde. Psykisk arbejdsmiljø Gennem sine aktiviteter vil Arbejdsmiljørådet bidrage til at nå målet i 2020-arbejdsmiljøstrategien om at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, reduceres. Opfølgning på rammerne for tilsynet med psykisk arbejdsmiljø Rigsrevisionen afgav i februar 2015 en beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Beretningen handlede bl.a. om rammer for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og Beskæftigelsesministeriets og Arbejdstilsynets opfølgning på effekten af tilsynsindsatsen. Beskæftigelsesministeren bad Arbejdstilsynet om at indkalde de parter, der var repræsenteret i Metodeudvalget med henblik på en drøftelse af Metodeudvalgets anbefalinger, herunder om der er behov for justeringer, der har betydning for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet vil følge udvalgsarbejdet tæt. Rådet vil afholde en handlingsorienteret temadrøftelse i 2016 om, hvilke aktiviteter der skal iværksættes frem til og med 2017 i forhold til psykisk arbejdsmiljø. I dette arbejde vil Arbejdsmiljørådet bl.a. have fokus på positive faktorer. Temadrøftelsen vil bygge videre på de to tidligere drøftelser om psykisk arbejdsmiljø, som rådet allerede har afholdt I forlængelse af ovenstående og som en del af aftalen om En styrket arbejdsmiljøindsats gennemfører Arbejdstilsynet også en afdækning af, om der er behov for at styrke kvaliteten i Side 2/7

certificeringsorganernes certificering og auditering af virksomhederne, og hvordan det i så fald kan ske, herunder også i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet inddrages i arbejdet og vil følge afdækningen tæt. Endelig har Arbejdsmiljørådet på baggrund af en anmodning fra Arbejdstilsynet indsamlet opdateret information om omfanget af og de konkrete erfaringer med partsaftalerne om psykisk arbejdsmiljø. På den baggrund vil Arbejdstilsynet tage stilling til, om der skal gennemføres en større evaluering af, om partsaftalerne bidrager til et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet vil følge arbejdet tæt. Opfølgning på regeludvalg om vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid I fremtiden vil arbejdsgiveren have pligt til at forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der foregår uden for arbejdstiden. Det blev slået fast med en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven, der trådte i kraft den 1. februar 2015. Den nye bestemmelse indebærer, at der skal fastsættes konkrete regler, der forpligter arbejdsgiveren til at forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der forekommer uden for arbejdstid. Bekendtgørelsesændringerne har været behandlet i et regeludvalg i efteråret 2015. Når regeludvalgets arbejde er afsluttet, udarbejder Arbejdstilsynet vejledningsmateriale, der nærmere forklarer, hvordan reglerne skal forstås, og hvad man som arbejdsgiver skal gøre for at efterleve de nye regler. Derefter vil Arbejdsmiljørådet tage stilling til behovet for eventuelle yderligere initiativer på området. Forebyggelse af seksuel chikane Parterne deltog i 2015 i en arbejdsgruppe under Arbejdstilsynet med henblik på at formulere en række anbefalinger vedrørende forebyggelse af seksuel chikane. Der er afholdt en konference om seksuel chikane i november 2015. Arbejdsmiljørådet vil følge det videre arbejde med forebyggelse af seksuel chikane og drøfte, om der er behov for yderligere indsats på området. Arbejdsmiljørådets øvrige aktiviteter Udmøntningen af aftalen om En styrket arbejdsmiljøindsats Regeringen indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i marts 2015 aftale om En styrket arbejdsmiljøindsats. Aftalen omfatter 15 initiativer, og Arbejdsmiljørådet skal inddrages i implementeringen af en række af disse initiativer. Arbejdsmiljørådet var med til at komme med forslag til forbedring af arbejdsmiljøindsatsen, allerede inden aftalen blev indgået, og rådet vil bidrage til at understøtte og følge udmøntningen af de enkelte initiativer i aftalen om En styrket arbejdsmiljøindsats tæt. Side 3/7

For en lang række af initiativerne blev udmøntningsarbejdet påbegyndt i 2015. Det videre implementeringsarbejde vil udgøre en stor del af Arbejdsmiljørådets aktiviteter i 2016 i samarbejde med Arbejdstilsynet. Et slagkraftigt og fremtidssikret partssystem Arbejdsmiljørådet finder det afgørende, at partssystemet også fremadrettet kan udvikle og løse opgaver optimalt og bedst muligt medvirke til at understøtte den samlede arbejdsmiljøindsats. På denne baggrund vil Arbejdsmiljørådet tage partssystemets opgaver, struktur og finansiering op til nærmere vurdering med henblik på, at tilpasninger vil kunne gennemføres med virkning fra den 1. januar 2017. Arbejdsmiljørådet præsenterede i slutningen af 2015 en række anbefalinger om de indre dynamikker i et fremtidigt partssystem i Arbejdsmiljørådets årlige 66-redegørelse til beskæftigelsesministeren. I forbindelse med Arbejdsmiljørådets 16-indstilling til beskæftigelsesministeren vil rådet komme med en række anbefalinger i forhold til en fremtidig struktur for branchearbejdsmiljørådene. På baggrund af drøftelser med beskæftigelsesministeren vil Arbejdsmiljørådet understøtte det videre arbejde med implementering af anbefalingerne. Arbejdsmiljøorganisationen Et godt arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladserne er en forudsætning for at nå målene i 2020- arbejdsmiljøstrategien. Arbejdsmiljørådets arbejde skal bidrage til at øge kendskabet til regler og erfaringer vedrørende arbejdsmiljøorganisationen og inspirere og udvikle arbejdsmiljøindsatsen. I 2013 blev reglerne for samarbejde om sikkerhed og sundhed evalueret. På baggrund af evalueringen afgav Arbejdsmiljørådet i december 2014 en række anbefalinger og pegede bl.a. på ændringer og tiltag inden for AMO-området. Arbejdsmiljørådets anbefalinger er i vid udstrækning blevet en del af aftalen om En styrket arbejdsmiljøindsats. De skærpede AMOregler forventes at træde i kraft den 1. januar 2016. For at understøtte implementeringen på arbejdspladsniveau af eksisterende og ændrede AMO-regler gennemfører Arbejdsmiljørådet og det øvrige partssystem i samarbejde med Arbejdstilsynet en fælles to-årig informations- og vejledningskampagne, som påbegyndes i første halvdel af 2016. Formålet med kampagnen er, at forskellige initiativer koordineres således, at de skaber mest mulig synergi. Forebyggelse og fastholdelse For at tydeliggøre sammenhængen mellem den arbejdsmiljøpolitiske og den beskæftigelsespolitiske dagsorden har Arbejdsmiljørådet fokus på forebyggelse og fastholdelse i forhold til seniorer og personer, der har haft en arbejdsskade. I december 2014 offentliggjorde ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet en rapport med 27 nye forslag til, hvordan arbejdsskadeområdet kan moderniseres. Hovedbudskaberne er, at hurtigere afgørelser i arbejdsskadesager og en bedre indsats til mennesker med en arbejdsskade skal sikre, at flere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Side 4/7

Beskæftigelsesministeren meldte i foråret 2015 ud at drøftelsen af en eventuel belønningsordning for virksomheder, der gør en ekstra indsats for arbejdsmiljøet eller for at fastholde nedslidte medarbejdere, vil indgå i opfølgningen på ekspertudvalgets arbejde. Arbejdsmiljørådet vil følge det videre arbejde med modernisering af arbejdsskadeområdet tæt, herunder drøfte om der er behov for yderligere initiativer fra Arbejdsmiljørådets side. Temadrøftelse om seniorer Arbejdsmiljørådet vil i 2016 afholde en temadrøftelse om seniorer med afsæt i resultaterne af Europa-Parlamentets pilotprojekt om arbejdsmiljø blandt ældre arbejdstagere, der har fokus på politikker, strategier, programmer og tiltag vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i forbindelse med ældre arbejdstagere i EU-medlemsstater og andre lande. Den samlede rapport forventes offentliggjort den 28. april 2016 i forbindelse med EU s arbejdsmiljødag. Arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne er bærende for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark. Arbejdspladserne skal være klædt bedst muligt på, samtidig med at arbejdspladsernes egne ressourcer samt offentlige ressourcer anvendes mest effektivt. Arbejdstilsynet færdiggjorde i efteråret 2015 en hvidbog om arbejdsmiljørådgivning. Hvidbogen afdækker, om og hvordan rådgivning kan styrke indsatsen på arbejdspladsniveau og hvilke eksisterende tiltag, der har den største arbejdsmiljømæssige og dermed samfundsmæssige effekt. Arbejdsmiljørådet vil drøfte, om der bør igangsættes initiativer på baggrund af hvidbogen. Opfølgning på anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet ønsker en samlet indsats, der sikrer, at brugen af teknisk fremstillede nanomaterialer på de danske arbejdspladser sker på en fuldt forsvarlig måde. Det kræver, at tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark er på forkant med udviklingen. Derfor anbefaler Arbejdsmiljørådet en række arbejdsmiljøpolitiske initiativer, der bør iværksættes af forskellige arbejdsmiljøaktører for at omsætte viden og erfaringer til praktisk og virksomhedsnær handling. Arbejdsmiljørådet vil bl.a. tage initiativ til en informationsindsats med henblik på at sikre, at sikkerhedsdatablade indeholder informationer om, hvorvidt stoffet eller materialet indeholder nanomaterialer. Derudover vil Arbejdsmiljørådet i samarbejde med branchearbejdsmiljørådene sikre, at der etableres uddannelsestilbud til AMO med nyeste viden og værktøjer til sikker håndtering af nanomaterialer, Arbejdsmiljørådets har sendt sine anbefalinger til beskæftigelsesministeren. Det er Arbejdsmiljørådets vurdering, at initiativerne samlet set adresserer de aktuelle udfordringer, som de danske arbejdspladser står over for i forhold til nanomaterialer og arbejdsmiljø. Side 5/7

Temadrøftelse om nyansatte Arbejdsmiljørådet vil i 2016 afholde en temadrøftelse om nyansattes særlige arbejdsmiljøudfordringer med henblik på at beslutte, om der er behov for en indsats på dette område. Temadrøftelse om medarbejderskab, kollegaskab og lederskab Emnet er tværgående ift. de prioriterede områder. Erfaringer med partssamarbejde på dette område i bl.a. Sverige inddrages i temadrøftelsen. Årshjul 66-redegørelse ( December) DM i Skills (Februar) ArbejdsmiljøPrisen (November) 16-indstilling (April) EU s Arbejdsmiljøuge (Oktober ) Folkemødet på Bornholm (Juni) 16-indstilling Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om de overordnede mål for og prioriteringer af den samlede arbejdsmiljøindsats samt fordelingen af de samlede partsmidler. Indstillingen sendes til beskæftigelsesministeren inden den 1. april. 66-redegørelse Arbejdsmiljørådet afgiver en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige. Redegørelsen sendes til beskæftigelsesministeren inden årets udgang. Side 6/7

ArbejdsmiljøPrisen Inspirerer arbejdspladser og muliggør kommunikation og gode historier om arbejdsmiljøindsatser og deres effekter. Prisen uddeles hvert efterår. Årlig status om børn og unge Den årlige status indeholder konkrete aktiviteter om børn og unges arbejdsmiljø, som kan inspirere aktører og arbejdspladser til deres indsatser til forbedring af børn og unges arbejdsmiljø. Den årlige status udarbejdes hvert efterår. Folkemøde på Bornholm Arbejdsmiljørådet deltager i Folkemøde på Bornholm i et samarbejde med andre arbejdsmiljøaktører. Folkemødet afholdes hvert år i juni. EU's arbejdsmiljøuge (uge 43) Arbejdsmiljørådet bidrager til aktiviteter i den europæiske arbejdsmiljøuge i uge 43. DM i Skills Arbejdsmiljørådet samarbejder med andre arbejdsmiljøaktører om en fælles aktivitet i forbindelse med afholdes af DM i Skills. Afholdes hvert år i første kvartal. Side 7/7