Kjære medlem av AnamCara! Nytt lederskap i Community of Aidan & Hilda Det siste året har det foregått en prosess i vårt moderfellesskap, Community of Aidan & Hilda. Ray Simpson som har grunnlagt fellesskapet, har nå overlatt ansvaret som guardian (forstander) til en gruppe på tre personer, Penny Warren, Simon Reed og Graham Booth. Ray selv fortsetter i en fristilt posisjon som founding guardian. De fleste av oss kjenner nok Graham best. Han er også ansvarlig for driften av The Open Gate på Lindisfarne, hvor mange av oss har møtt ham. Graham har også fått hovedansvaret for å holde kontakten med AnamCara i Norge. Det synes jeg personlig er veldig hyggelig. Penny Warren Simon Reed Graham Booth Ray Simpson Samling for AnamCara mandag 6. juni Det blir ny samling for AnamCara på Stavern Folkehøyskole, Fredtun, mandag 6. juni. Det er i anledning av at Graham er på norgesbesøk sammen med Ruth. Mer detaljert program vil komme senere, men vi satser på å starte opp kl 11.00 og avslutte kl 16.00. Det er mulig at dette også vil fungere som AnamCara sitt formelle årsmøte. Vi har behov for å opprette et årsmøte og ha statutter for fellesskapet som tilfredsstiller kravene til å ha egen bankkonto med mer ( dersom det er dette vi ønsker som fellesskap). Mer om dette kommer senere. Nytt bønnebrev I disse dager sendes det ut nytt bønnebrev. De som står oppført på bønnebrevet er medlemmer i kategorien Utforskere og Vandrere. Men vi tar gjerne med de som måtte ønske det av Venner også! Meld ifra til Mecky om du ønsker å bli bedt for av fellesskapet. Mecky når du på e-post adressen: prest.sannidal@kragerokirkene.no Bønnebrevet er også en liten innføring i kirkens merkedager, der vi bl.a. minnes de trosheltene som har gått foran oss. Hjertelig takk, Mecky! AnamCara i Danmark? I Danmark er det etablert en gruppe som kaller seg Anamcara. De har tatt inspirasjon fra oss i Norge. Sist helg var de med å arrangere en samling i København der Ray Simpson deltok. Jeg har lagt ved en artikkel som ble offentliggjort i forbindelse med besøket som et vedlegg til dette nyhetsbrevet. Vi forsøker å følge opp den kontakten vi har til dette miljøet i Danmark. En av initiativtakerne er Lars Neve som har bodd i Norge og som var med på en av turene våre til Lindisfarne.
Velkommen til nye Venner Siden sist har Edny Boklund sluttet seg til fellesskapet i kategorien Venner. Det samme har Ingerid og Ole Agnar Aadland gjort. Edny var med på turen til Lindisfarne i 2010 og Ingerid og Ole Agnar var med i 2009. Etter besøket der skrev Ole Agnar dette flotte diktet: Som ein framand gjekk eg mot havet Eg kjende ein inderleg tørst Etter levande vatn frå kjelda Frå min Skapar og Far som er størst Eg trødde med takk og med glede Eg vandra i bøn og i bot Eg kjende ein lengt i mitt indre Til liv med ei djupare rot Eg trødde dei mjukaste sletter I djupaste myr sokk min fot Min Himmelske Far gjekk ved sida Hans englar fekk gi meg nytt mot Guds bok var så inderleg open Eg sto der på høg-heilag grunn Mitt auga vart opna for Himlen Og eg vart vekt opp or min blund Som ein framand gjekk eg mot havet Der venta ein vid-open port Inn til ein kjærleikens hage Der vegen til kjelda var kort Guds Ånd syng ein song i mitt indre Om æva som alt har begynt Den songen kan verke-sår lindre Når laget av hud vert for tynt For berre ei ørlita hinne Skil meg frå Guds evige dag Guds herlegdom skin og her inne Mitt i mitt jordiske jag Enkelhet, skjønnhet og glede Mange av oss ber denne bønnen hver dag: Bevar oss i enkelhet, skjønnhet og glede. For meg er det en viktig sammenheng mellom disse tre. Vi er på vei inn i en ny fastetid. Ofte tenker vi vel at det å faste og gi avkall er noe negativt. Men erfaringen er jo gjerne det motsatte. Det enkle livet er det gode livet. Skjønnheten framstår når alt glimmer og forstyrrende elementer ryddes vekk. Gleden får rom der hvor det er ro nok og stillhet nok til riktig å kjenne på den. Det skjer når vi får tid og samling nok til å se hverdagens mange fantastiske undere. Nedenfor følger et dikt av Pave Johannes Paul II. Jeg synes det er et flott dikt for fastetiden, der troens mysterium knyttes nært til naturen, til stillheten og til litenheten som rommer det helt store. God fastetid! Kilden Skogens viker skrider nedad til fjellbekkenes rytme Vil du finne kilden, må du gå oppover, mot strømmen. Treng deg frem, søk, gi ikke etter, du vet at den finnes her et sted Hvor er du, kilde? Hvor er du kilde?! Stillhet Bekk, skogsbekk, avslør for meg ditt utsprings hemmelighet! (Stillhet Hvorfor tier du? Så omhyggelig du har skjult ditt utsprings hemmelighet.) La meg få stenke mine lepper i kildevannet føle friskheten, den livgivende friskheten.
Ressurser: Ray Simpson, Din rytme din bønn (Verbum 2007) En bok med keltisk-inspirerte tidebønner fra Aidan- og Hilda kommuniteten på Englands hellige øy, Lindisfarne. Den kan brukes av den enkelte og i fellesskap. Ray Simpson, Keltiske veimerker (Verbum 2008) Hva kan vi lære i dag av den keltiske kristne tradisjonen? Boka gir et spennende bilde av våre keltiske røtter og utfordrer til et fornyet trosliv. Sanger fra Lindisfarne (Verbum 2009) Med Sanger fra Lindisfarne får du nye sanger vestfra. Tekstene er inspirert av den keltiske arven, og de enkle melodiene er fine å synge i fellesskap. Sammen med sangene får du også små glimt inn i den keltiske tradisjonen. Sven Aasmundtveit, Atleter for Kristus - Håndbok for det kristne livet (Verbum 2010) Mange ønsker et mer disiplinert trosliv og en tydeligere kristen identitet. Denne boka gir, i en enkel form, mulige mønstre for et liv med større rom for Kristus. Med utgangspunkt i hverdagen skisserer forfatteren forskjellige måter å utvikle troens liv. Boka gir en innføring i både eldre og nyere tradisjoner og gir deg forslag til ulike "treningsprogram", der du kan ta utgangspunkt i hvor du befinner for øyeblikket. Denne åndelige treningen har ikke som mål å tilfredsstille Gud, men å øve kropp, sjel og ånd til liv med Gud og fellesskap med andre mennesker. Musikk: Sangene som er oversatt fra fellesskapene på Iona og Lindisfarne har avfødt flere innspillinger på CD. Ikke minst en stor takk til Jon Kleveland for dette. Nedenfor er noen av de mest kjente. Oppdatert hjemmeside Vi minner om hjemmesiden vår, som nå er oppdatert: http://www.anamcara.no/ Takk til Lars Verket som tar seg av dette. 09/03/2011 Sven Aasmundtveit På vegne av ledelsen i Anam Cara; Tom Martin Berntsen, Jan Løkkeborg, Laila Nordstrand Berg
Keltisk spiritualitet kan hjælpe folk med at få forbindelse med skaberværket igen og forhindre en økologisk krise, mener kommunitetsleder Ray Simpson. Ray Simpson 4. marts 2011 Danskerne kan lære meget af kelternes ældgamle, og dog helt nye vision for den kristne spiritualitet, mener kommunitetsleder Ray Simpson Keltisk kristen spiritualitet taler til en verdensomspændende længsel efter autenticitet, rytme og relationer. Den har rødder i det femte til syvende århundredes kirker i de keltiske lande. Gennem osmose trækker den på nutidige spiritualitetsformer, som flyder intuitivt ud over kristenhedens falmende æras "oppefra og ned"-rammer. Irland var det første land uden for det romerske imperium, der blev kristent. Kirkerne i det romerske imperium afspejlede den romerske statsforvaltnings tilgang til administration og regulering Men i Irland, hvor der ikke var store byer, gennemtrængte kristendommen folkets sjæl og dets naturlige mønstre. Keltiske kirker var kulturelle centre Selvom de første kristne apostle i Britannien og Irland var passionerede og engagerede, blev ingen af dem martyrer. To grunde kan være, at de respekterede det, som var af Gud i naturen og i det hedenske folks visdom, og at de intuitive druider fornemmede, at et større lys var kommet til dem. De godhjertede sluttede sig til den nye tro. Kirkerne blev ofte "folkeklostre" og udgjorde et centrum for hver stamme. Man bad syv gange om dagen i overensstemmelse med solens rytme. Der var plads til arbejde og gæstfrihed, til lærdom og kunst; der stod sjælevenner (åndelige mentorer) til rådighed for de lokale, og der var åbent for alle. Kunst, digtning og pilgrimsrejser blomstrede, og folk var optændt af kærlighed til Gud. Kristendommen bidrog til fred Der blev også løst konflikter. Fire fjendtlige, krigsførende sproggrupper på de irske og britiske øer - irerne, pikterne, de keltiske briter og angelsakserne - blev knyttet sammen i evangeliets fællesskab som følge af evangelisering. Irland blev kendt som "helgenernes og de lærdes land". Der blev skrevet levnedsbeskrivelser om de fremtrædende kristne ledere. De optog de følgende generationers sind, og de gav inspiration til digtning og bønner. Selvom der senere blev indført romerske regulativer, og den oprindelige tradition gik under jorden, forsvandt den aldrig helt. Keltisk spiritualitet er rodfæstet i åndelig disciplin I de seneste årtier har vi set en udbredt, fornyet interesse for keltisk spiritualitet, både hedensk og kristen. Slutningen af "kristenhedens æra", hvor store institutioner som kirken var dominerende, internettets verdensomspændende informationsstrøm og postmodernismens vægt på, hvad der "føles godt", har resulteret i et tag-selv-bord af gode, dårlige og middelmådige spiritualiteter. Den bedste nutidige keltiske kristne spiritualitet ærer de historiske kilder og er rodfæstet i åndelig disciplin. Den ser Kristus i både fremmedes og venners ansigter, for den tror, at alle mennesker bliver defineret ved den skønhed, som skyldes deres oprindelse i Gud, og ikke ved den grimhed, som viser sig i deres fejl. Enkel og balanceret livsstil Den omfatter en naturlig, organisk kristendom. Bevægelser som vores internationale Aidan og Hildakommunitet indbyder alle til at følge en vej eller et livsmønster. Vi har rødder i Skriften, inspirerede kristnes eksempel og skaberværket - "hellige mennesker trækker jordens ting til sig" (Hildegard af Bingen). Vi har genindført den daglige bøn i overensstemmelse med solens rytme, som jøderne og de første kristne fulgte. Vi skaber en god balance mellem bøn og arbejde, sjov og pligt, krop og sjæl. Vi har en
enkel livsstil, tager os af skaberværket og prøver at helbrede sårede fællesskaber. De første irske kristne mente, at et menneske uden en anamchara (en åndelig mentor og ledsager) er som en krop uden hoved, så vi deler vores liv med en sådan person. Bevægelser som vores bliver betragtet som en del af den nye klosterbevægelse, der nu leves lige så meget af protestanter som af katolikker. Tilbyder en tredje vej Hvorfor er det relevant for Danmark? Verden forandrer sig hurtigt. Danmark må vælge, hvor landet vil hen. Socialdemokrati kan kun opretholdes, hvis folket har et højt åndeligt niveau. Keltisk spiritualitet kan hjælpe folk med at få forbindelse med skaberværket igen og forhindre en økologisk krise. Den kan også tilbyde en tredje vej mellem det "kristne" Vestens egoistiske kapitalisme og en falsk form for muslimsk teokrati, der udelukker religionsfrihed. Keltisk kristendom har rødder i Treenigheden - en kærlighedsstrøm i Guds hjerte, som alle mennesker og økonomier er kaldet til at afspejle. Den tilbyder en vision for religion og for samfundet, som er ældgammel og alligevel helt ny. "Vejens folk", som de første kristne blev kaldt, kan vise vores verden en vej fremad. Ray Simpson er medgrundlægger af og guardian for det internationale Aidan og Hilda-kommunitet og underviser på dets kurser i keltiske studier. Han bor på den hellige ø Lindisfarne nær kommunitetets bibliotek og retrætehus, The Open Gate, i Storbritannien. Hans bog Keltiske spor: inspiration og udfordring til vores tid er udkommet på Boedal. Han skriver hver uge på sin blog og lægger hver dag en bøn på twitter.com/whitehouseviews. Kommunitetets norske side er www.anamcara.no. Du kan høre mere om kommunitetstankegangen i weekenden, hvor Ray Simpson medvirker ved en netværksdag i Helligåndshuset, København. Artiklen er oversat af Elisabeth Alster.