Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Relaterede dokumenter
Ringsted Kommunes idrætspolitik

Fritids- og idrætspolitik 2008

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Kultur- og idrætspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Indhold. Idrætsstrategi Del 1 Rammerne for idrætten 5. Del 2 Målet med idrætten 14. Del 3 Mennesket i idrætten 17

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Ishøj Kommune Idrætspolitik

Idræts- og fritidspolitik

Fritidspolitik - udkast til høring

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Haderslev Kommunes Idrætspolitik

Idræts- og bevægelsespolitik

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Idrætsstrategi Halsnæs i bevægelse. Oplev det rå og autentiske Halsnæs

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Idræt og bevægelse til alle

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Notat. Forord. Kultur & Fritidscenter. 22. november Idrætspolitik - høringsudgave

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Idræt og motion til alle københavnere

VISION Svendborg Kommune vil:

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningspolitik

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Viborg Kommune i bevægelse

Analyse af idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune. Resultat af borgerworkshop

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Folkeoplysningspolitik

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

ELITEIDRÆTSSTRATEGI ODENSE KOMMUNE. Opdateret

HVIDOVRE KOMMUNES ELITEIDRÆTSPOLITIK 2017

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Folkeoplysningspolitik

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Folkeoplysningspolitik

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik

Vedr. høring om placering af ny SUNDskole.

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Hvad kan der søges til?

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Folkeoplysningspolitik

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Forslagsnr. Tekst, der beskriver forslaget

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

DANSKERNES IDRÆTSVANER

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Transkript:

Idrætspolitik

Indhold Idrætspolitik 4 Del 1 Rammerne for idrætten 7 Del 2 Målet med idrætten 10 Del 3 Mennesket i idrætten 16 3

Idrætspolitik I Sønderborg Kommune satser vi på både breddeidræt og eliteidræt. Gode idrætsmuligheder skal findes i hele kommunen både i land og by. På den måde skaber vi sunde og aktive borgere med fokus på idræt og bevægelse. Sønderborg Kommune ønsker at borgerne er aktive, sunde og trives. Idrætspolitikken skal derfor dels skabe gode rammer for idrætsudøvere på alle niveauer både i form af forskellige idrætsanlæg og i form at støtte til de forskellige idrætsaktiviteter. Idrætspolitikken støtter således op om kommunens sundhedspolitik, men vil også kunne gøre Sønderborg attraktivt for potentielle tilflyttere. Sønderborg Kommune støtter DIFs og DGIs fælles vision: I 2025 skal 50 % af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening og 75% af danskerne skal være fysisk aktive i al almindelighed. For at opnå visionen vil DIF og DGI sikre attraktive, mangfoldige og fleksible foreningstilbud i hele landet, for i samarbejde med specialforbund, landsdelsforeninger og idrætsforeninger at imødekomme befolkningens idrætsønsker. DIF og DGI vil hjælpe foreninger med at skaffe frivillige, som er en nødvendighed for at opretholde og drive foreningerne. Udover at skaffe flere frivillige, vil der også blive samarbejdet med kommunerne om at levere tidssvarende idrætsfaciliteter. 4

75% af befolkningen skal være idrætsaktiv, men ikke nødvendigvis i en idrætsforening. Derfor er det ikke kun foreningsidrætten, som DIF og DGI sætter i fokus. De mange frivillige kræfter, som findes i kommunen, er fundamentet for et godt idrætsliv. De frivillige er derfor også nogle af de vigtigste aktører i idrætspolitikken og grundlaget for idrætsarbejdet i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune ønsker, at idrætspolitikken skal være så ambitiøs, at den kan lede Sønderborg Kommune mod at blive Årets Idrætskommunen. Idræt er et af Sønderborg Kommunes særlige indsatsområder, så idrætspolitikken skal understøtte Sønderborg Kommunes vision på området. Idrætspolitikken indgår som et strategisk dokument i den langsigtede planlægning, som hvert år finder sted i forbindelse med budgetlægningen. Idrætspolitikken har til formål at fastsætte overordnede målsætninger indenfor de enkelte områder, som der løbende vil blive arbejdet målrettet på at få realiseret i samarbejde med Idrætsrådet og idrætsforeningerne.

Idrætspolitikkens overordnede målsætninger er, at: Borgere i alle aldre i Sønderborg Kommune skal gennem hele livet have mulighed for alsidige idrætstilbud med indhold. Idrætsforeningerne og det frivillige arbejde skal støttes, og foreningernes egenart og egen forvaltning skal respekteres som det bærende princip. Breddeidrætten og eliteidrætten skal styrke hinanden og give borgerne gode oplevelser i hverdagen. Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2014 6

Del 1 Rammerne for idrætten a) Idrætsfaciliteter De tilgængelige idrætsfaciliteter er af afgørende betydning for, hvem og hvor mange der kan dyrke idræt, og på hvilken måde idrætten udøves og udvikles. En afgørende forudsætning for, at idrætten i Sønderborg Kommune kan trives og udvikles er, at rammerne er i orden og til stadighed fornyes og gøres tidssvarende. Rammerne er dels de fysiske rammer dvs. faciliteterne dels de økonomiske rammer og dels rammerne for samarbejdet mellem idrætslivet og Sønderborg Kommune. Det har i Sønderborg været en traditionel kommunal opgave at skabe rammerne for det lokale idrætsliv, mens idrætten selv dvs. idrætsforeningerne gav rammerne indhold. Sønderborg Kommune er fleksibel og åben overfor den generelle og lokale udvikling i borgernes idrætsdyrkelse. Sønderborg Kommune vil arbejde for at børn og unge ikke fravælger idræt på grund af afstand til idrætsfaciliteter. Sønderborg Kommune vil stille gode og tidssvarende faciliteter gratis til rådighed for idrætten. Sønderborg Kommune vil udnytte naturen til at give mulighed for at dyrke idræt, uden at det gå ud over naturen. 7

b) Brugen af idrætsfaciliteterne Efterspørgslen på attraktive træningstider i idrætsfaciliteterne overstiger ofte udbuddet. Dette gælder i særdeleshed for idrætshallerne i de sene eftermiddags- og aftentimer på hverdage. Der er udarbejdet retningslinjer for fordeling af lokaler, svømmehaller og udendørs anlæg, som er udgangspunktet for den årlige tildeling. Sønderborg Kommune vil i samarbejde med idrætsforeningerne tilpasse fordelingen af træningstider i de kommunale og selvejende idrætsanlæg. Sønderborg Kommune vil sikre, at idrætsanlæggene under ét bruger mindre og mindre energi at drive, og dermed er med til at nå kommunens vision om CO 2 -neutralitet i 2029. c) Økonomi En sund økonomi er forudsætningen for en velfungerende idrætsforening uden de fornødne midler er stabilitet og fortsat udvikling vanskelig. Kommunen yder tilskud i henhold til Sønderborg-ordningen samt tilskud til egne og lejede lokaler. Herudover er der mulighed for at søge om tilskud fra en række andre puljer. 8

Sønderborg Kommune vil styrke idrætslivet gennem målrettet økonomisk støtte. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at der ikke er børn og unge under 25 år, som ikke har mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter på grund af kontingentbetalingen. d) Samarbejde på tværs Ingen kan skabe resultater alene. Derfor vil Sønderborg Kommune gå i samarbejde med alle de relevante aktører, der ønsker at bidrage til, at vi i fællesskab får skabt gode facilite-ter for vores borgere og foreninger. Sønderborg Kommune vil arbejde for en åben dialog og et godt samarbejde med Idrætsrådet og idrætsforeningerne. Sønderborg Kommune vil samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen vedr. adgang til at dyrke idræt på deres arealer.

Del 2 Målet med idrætten Der kan være mange grunde til, at den enkelte dyrker idræt. Formålet med idrætten kan spænde fra ren fornøjelse og socialt samvær over ønsket om at holde sig sund og dyrke sin krop til at udfordre sig selv og konkurrere med andre. Idrætten tjener desuden et formål som underholdning for tilskuere på stadioner, i haller og i TV. I mange tilfælde spiller disse forskellige sider af idrætten sammen og komplementerer hinanden i andre tilfælde kan der være tale om modstridende interesser. Overordnet kan idrætten opdeles i breddeidræt og eliteidræt. Breddeidrætten er for de mange og sigter mod fysisk udfoldelse, sundhed og socialt samvær. Fokus er her på fysisk og psykisk velvære for den enkelte idrætsudøver. Denne idrætsform dyrkes typisk i idrætsforeningerne, men også aftenskolernes motionstilbud, skoleidrætten og meget af den selvorganiserede idræt må siges at falde ind under betegnelsen breddeidræt. Eliteidrætten dyrkes af de få og er kendetegnet ved specialisering. Fokus er her på præstation og konkurrence. Denne idrætsform stiller store krav, dels til udøveren om talent, koncentration og tid til træning, kampe, stævner mv. og dels til omgivelserne om faciliteter, skadesforebyggelse og -behandling, økonomisk støtte og organisation. Eliteidrætten dyrkes ligesom breddeidrætten typisk i foreningsregi, men er ofte samlet i relativt få foreninger eller sammenslutninger. Decideret professionel idræt foregår ofte helt eller delvist adskilt fra foreningerne. Overgangen mellem bredde- og eliteidræt er flydende, da mange breddeaktiviteter også har en høj grad af konkurrenceelement. 10

I en idrætspolitik er det derfor vigtigt at definere, hvilken del af eliteidrætten der bør gives særligt gunstige vilkår. Sønderborg Kommunes borgere skal have muligheder for at idræt og motion kan udfoldes i alle aldre. Sønderborg Kommune vil positivt medvirke til at få større idrætsbegivenheder til kommunen til glæde og inspiration for borgerne. a) Breddeidræt i forening Foreningsidrætten er, udover at udgøre den praktiske ramme for idrætsudfoldelse og sociale aktiviteter, også et sted hvor man lærer om fællesskab, demokrati og forpligtende samvær. Forventningerne til foreningerne ændrer sig med tiden dels for den enkelte i takt med alderen og dels i takt med tidsånden, hvor familieidræt, zapper-kultur og krav om større fleksibilitet spiller en stadig større rolle. En væsentlig udfordring for foreningerne nu og i fremtiden bliver at finde en balance mellem de traditionelle værdier og disse nye krav udefra. Frivillige ledere og instruktører er en nødvendighed for, at dagligdagen i idrætsforeningerne kan fungere tilfredsstillende. Derudover har foreningsarbejdet en vigtig uddannelses- og dannelsesfunktion i forhold til de unge, ligesom det kan medvirke til at berige tilværelsen for ældre, der ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet. Sønderborg Kommune vil støtte idrætsforeningerne og det frivillige arbejde, og respektere foreningernes egenart og egen forvaltning. 11

b) Breddeidræt som selvorganiseret idræt Mange borgere vælger i dag at dyrke idræt uden for rammerne af de traditionelle idrætsforeninger. Enten helt selvorganiseret i form af fx jogging- og cykelture eller som såkaldt købeidræt i motionscentre, svømmehaller mv. Idrætten kan på denne måde dyrkes, når man har tid, lyst og råd, ligesom man måske ønsker et andet socialt samvær end det, der kendetegner livet i foreningerne. Sønderborg Kommune vil arbejde for at tilgodese den idræt, der dyrkes udenfor idrætsforeningerne. c) Eliteidræt på amatørplan En stærk elite gavner såvel den enkelte udøver, idrætsforening som kommunens image. Eliteidrætten kan levere underholdning, give Sønderborg prestige og fungere som ideal og lokomotiv for breddeidrætten. 12

Desuden kan opbakningen til amatøreliten give denne et springbræt til den professionelle elite. I den enkelte forening vil en satsning på eliteidrættens relativt få udøvere dog kræve mange ressourcer, såvel økonomisk som menneskeligt, og kan derfor medføre en nedprioritering af breddeidrætten. Eliteidræt kræver særlige ressourcer, som det kan være svært at finde i foreningernes daglige drift. Støtte udefra er derfor i mange tilfælde en nødvendighed, hvis elitesatsningen skal bære frugt. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at støtte elitetiltag i idrætsforeningerne. Sønderborg Kommune støtter derfor Sønderborg Talentakademi økonomisk, ligesom Folkeoplysningsudvalget tildeles budget til en elitesatspulje, så der skabes muligheder for udvikling af foreningstalenter. 13

d) Eliteidræt professionel I den professionelle idræt dyrker udøveren sin sport helt eller delvist som sit erhverv. Det vil sige, at udøverens hverdag er styret af aktiviteten med træning, kampe, sponsorarrangementer mv. De sportslige præstationer får derfor en afgørende betydning for hele den aktives liv, hvorfor kravene til de ydre rammer er endnu mere krævende end det er tilfældet for eliteudøvere på amatørplan. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at publikum får mulighed for at overvære professionel idræt. Sønderborg Kommune opfordrer eliteidrætsudøvere til aktivt at deltage i målrettede aktiviteter for amatøreliteudøvere. 14

Del 3 Mennesket i idrætten Idrætten udfordrer fysisk, psykisk og socialt. Idrætten indeholder mange værdier, der har betydning for den enkelte borger og for det samlede lokalsamfund. Først og fremmest rummer idrætten en kvalitet i sig selv det er sjovt og spændende at dyrke idræt. Sidegevinsten ved idrætsudøvelsen er foruden glæde, velvære og sundhed, en øget indsigt i egne muligheder og begrænsninger. Deltagelse i idrætsaktiviteter kan desuden afhjælpe sociale problemer for enkeltpersoner eller grupper af mennesker, der igennem idrættens fællesskab får mening og indhold i tilværelsen. Idrætten skaber rammerne for mødet med andre mennesker. I foreningerne blomstrer det sociale fællesskab, ofte på tværs af alder, køn og kulturel baggrund, men det opstår også spontant i den selvorganiserede idræt og på tilskuerrækkerne, når folk samles omkring store og små idrætsbegivenheder. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at alle borgere kan deltage i idrætslivet og har mulighed for alsidige og gode idrætstilbud til gavn for den almene sundhed. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at alle borgere har adgang til foreningslivet, for derved at styrke den enkeltes mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab, som kan være grundlaget for et socialt netværk. Sønderborg Kommune vil understøtte arbejdet med, at de etniske minoriteter indgår aktivt i kommunens idrætsliv. 16

a) Idræt for børn og unge Idræt er en vigtig del af et ungt menneskes opvækst. Ikke blot styrkes de motoriske færdigheder, men idrætten udvikler også individuelle og sociale kompetencer hos den enkelte. I idrætsforeningerne knyttes venskaber, og det forpligtende fællesskab styrker samarbejdsevnen og ansvarsfølelsen. For de yngste udøvere er legen og samværet de væsentligste elementer i idrætten, mens det først er senere at dygtiggørelse og konkurrence bliver en del af idrætsdyrkelsen. Sønderborg Kommune vil særligt arbejde for at øge den aktive idrætsdeltagelse hos børn og unge. 17

b) Idræt for ældre/seniorer Mange ældre dyrker idræt i foreningerne, men også andre motions tilbud har stor tilslutning. Det er typisk ønsket om at holde sig i gang samt det sociale udbytte, der motiverer de ældre idrætsudøvere. For idrætsforeningerne kan der være en række fordele ved at have ældre medlemmer, der med deres erfaring og overskud af tid har forudsætningerne for at bidrage som ledere eller instruktører. Det er vigtigt ikke kun at fokusere på de ældre, som allerede er aktive i idrætslivet. Også de svage ældre kan have stort udbytte af idrætsaktiviteter, men her kan et større opsøgende arbejde fra kommune og idrætsforeninger være nødvendigt for at hjælpe de ældre i gang. I Sønderborg Kommune er der mange ældre, der dyrker idræt under forskellige former. Antallet forventes at stige i de kommende år dels pga. en stigning i det samlede antal af ældre borgere, og dels fordi stadig flere ældre har overskud til en aktiv ældretilværelse. Sønderborg Kommune vil understøtte, at Idrætsrådet og foreningerne arbejder for at integrere og fastholde ældre i idrætslivet både som aktive udøvere og som frivillige i foreningsarbejdet. 18

c) Idræt for handicappede Handicappede kan have stor glæde af idrætten af såvel sundheds mæssige som sociale årsager uanset handicappets karakter og omfang. For at kunne dyrke idrætten på egne betin gelser er det imidlertid ofte vigtigt, at faciliteterne er tilpasset handicappedes særlige behov. Sønderborg Kommune vil understøtte arbejdet for, at alle handicappede får tilbud om passende idrætsaktiviteter. d) Idræt for fysisk inaktive Der skal gives denne gruppe særlige tilbud, idet mange ikke får motion nok. Motion og fysisk aktivitet forebygger en lang række livsstilssygdomme, eksempelvis hjerte-kar-lidelser, diabetes2, forhøjet blodtryk, stress og depression. Motion forlænger livet og det giver et bedre liv at være aktiv; Aktiv nutid sund fremtid. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at fysisk inaktive indgår som et specielt fokusområde. 19

01.2015 Kommunikation Sønderborg Kommune Fritidsafdelingen Ellegårdvej 25 A 6400 Sønderborg T 88 72 42 12 fritid@sonderborg.dk www.sonderborgkommune.dk