Arbejdsmiljøinstituttets strategi 2001-2004 Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. 1. december 2000
Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Udfordringer for arbejdsmiljøindsatsen... 3 Nutidens udfordringer... 3 AMI s vurdering af fremtidens arbejdsmiljøudfordringer... 4 AMI s strategi 2001-2004 6 Strategi for forskning 6 Strategi for kommunikation. 9 Strategi for forskeruddannelse.. 11 Strategi for økonomi, organisation og personale.. 11 Bilag 1: Regeringens handlingsprogram med visioner om et rent arbejdsmiljø år 2005. 1 Bilag 2: Detaljeret beskrivelse af AMI s planer om fremtidig forskningsindsats... 3 Forskning inden for visionerne.. 3 Forskning på tværs af visionerne.. 8 2
Indledning Nærværende strategi er udarbejdet i henhold til Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), hvor instituttets formål er beskrevet. Strategien er en bred beskrivelse af instituttets planer for indsats i perioden 2001-2004. Den udmøntes i en resultatkontrakt med Arbejdsministeriet. Denne beskriver på udvalgte områder mere præcist den indsats, instituttet skal yde for sin basisbevilling på finansloven. Herudover opnår AMI midlertidige bevillinger til arbejdsmiljøforskning fra mange forskellige kilder. Strategien er derfor mere rummelig, end det der kan gennemføres for basisbevillingen. Strategien er baseret på eksterne udmeldinger: De politisk prioriterede arbejdsmiljøområder, der fremhæves i regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005 (se bilag 1) Arbejdsministerens handlingsplan vedr. de 10 særligt farlige job Den politiske prioritering af det rummelige arbejdsmarked og reduktion i social ulighed i sundhed (sundhedsfremme på arbejdspladsen) Planarbejdet i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet og Branchearbejdsmiljørådene Forskningsministeriets aftale år 2000 med de politiske partier om principper for forskningen rekruttering, fornyelse og samarbejde samt kontinuitet Nedenfor gennemgås først de vigtigste udfordringer for arbejdsmiljøindsatsen i perioden. Dernæst gennemgås strategierne for forskning, kommunikation, forskeruddannelse, økonomi, organisation og personale, der tilsammen udgør AMI s strategi 2001-2004. En detaljeret beskrivelse af AMI s ønsker om fremtidig forskningsindsats fremgår af bilag 2. Udfordringer for arbejdsmiljøindsatsen Nutidens udfordringer Regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005 og indsatsen over for de 10 særligt farlige job er præget af de klassiske arbejdsmiljøproblemer, der fortrinsvis findes inden for fremstillingsvirksomhed (håndværk og industri), visse reparations- og servicefunktioner, byggeri og anlæg, landbrug og gartneri og visse former for transport. Blandt de hyppigste problemer i disse brancher skal nævnes arbejdsulykker samt udsættelse for støj, kræft- og allergifremkaldende stoffer, ensidigt gentaget arbejde (EGA) og tunge løft. I perioden 2001-2004 vil disse arbejdsmiljøforhold stadig være betydelige risikofaktorer, og de vil stadig være vigtige at forebygge. Det må antages, at forskningen på disse områder i Danmark og i udlandet vil udvikle ny viden, som skal bearbejdes og formidles, så den hurtigt kan anvendes i virksomhedernes praktiske arbejdsmiljøindsats. På en række områder kendes effektive tekniske løsninger (fx støjdæmpning, indkapsling, ventilation og løfteudstyr), men mange risikofaktorer (fx de fleste kemiske stoffer, der anvendes på arbejdspladserne) er stadig dårligt belyst, og der mangler viden om betydningen af den samtidige påvirkning af flere faktorer. Der vil med andre ord stadig være et betydeligt forskningsbehov på de klassiske områder bl.a. i forhold til at udvikle løsninger, værktøjer og metoder, der kan anvendes af virksomhederne i det praktiske forebyggende arbejde. 3
Indførelse af nye kemiske stoffer, produkter og processer såvel som nye teknologier vil give nye muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet, men nogle af disse nye elementer vil også skabe nye problemer, der kræver en forskningsindsats. Nogle job (ex. procesovervågninger) er efterhånden karakteriseret ved begrænset fysisk og psykisk udfoldelse under arbejdets udførelse, mens belastningen i en række andre job er ved at nå grænsen for fysisk og psykisk formåen. Det må derfor forventes, at stress og følger af stress vil tiltage i omfang. Et vigtigt område vil derfor være at skabe et forskningsbaseret grundlag for omorganisering af en række særligt belastende job, dvs. job med små muligheder for optimal kropslig og psykisk udvikling gennem et alsidigt arbejde. Herved kan belastningerne såvel hen over arbejdsdagen som gennem hele arbejdslivet bringes til et acceptabelt niveau således at gener, sygdom, nedslidning og udstødning undgås. AMI s vurdering af fremtidens arbejdsmiljøudfordringer Den største udfordring ligger i overgangen til en global økonomi den såkaldt nye økonomi, der især drives frem af udviklingen i informationsteknologi. I den globale økonomi foregår køb, salg og levering af visse varer og tjenesteydelser globalt via Internet og dermed med stor fysisk og geografisk adskillelse mellem købere og sælgere samt mellem ansatte, deres overordnede og kolleger. En lokal virksomhed har hurtig og nem adgang til et globalt marked. Konkurrencen mellem den nye økonomis virksomheder er derfor meget stor. Forandringer udover det globale marked er hurtige teknologiskift, nye organisationsformer samt øget vægt på viden og evnen til at omsætte viden til produkter og serviceydelser. Globaliseringen er en berigende udfordring for mange arbejdstagere. Den medfører imidlertid også øgede kundekrav og dermed øget konkurrence og høje resultatkrav til virksomheder og deres ansatte. Virksomhederne og deres ansatte vil blive stillet over for krav om øget fleksibilitet, omstillingsevne, effektivitet og produktivitet. Nogle virksomheder vil møde disse krav med en stadig indførelse af ny teknologi, medarbejderudvikling og uddannelse samt organisations- og arbejdstilpasninger. Andre virksomheder vil have svært ved at omstille sig, hvorfor øget tempo og belastning af medarbejderne må forventes. Den hidtidige udvikling mod færre beskæftigede i landbrug og fremstillingsvirksomhed og flere beskæftigede i servicesektoren forventes at fortsætte. Dette betyder, at færre vil arbejde med materialer og flere vil arbejde med mennesker og informationer i deres daglige arbejde. Den teknologiske udvikling vil som altid føre til en række helt nye job og mange bestående job vil få et nyt indhold. Der vil givetvis blive flere beskæftigede i allerede kendte job indenfor fx IT, medie- og underholdningsverdenen. Anvendelsen af ny teknologi vil blive forøget både i form af øget automatisering, øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og øget anvendelse af bioteknologi. Det må forventes, at stort set alle arbejdstagere vil anvende PC på arbejdet, og at automatiseret produktionsudstyr vil præge fremstillingsvirksomhed. Denne udvikling åbner nye muligheder for, at virksomhederne kan undgå en stor del af det fysisk tunge og ensidigt gentagne arbejde og i stedet skabe arbejde med større indflydelse og udviklingsmuligheder. Samtidig vil det være vigtigt at arbejdet tilrettelægges med passende kropslig aktivitet. Der vil være risiko for overbelastning, stress og udbrændthed fx ved informationsintensive job, der stiller store krav til samspillet mellem sanser, hjerne, bevægeapparat og maskine. Her som i andre job vil der være behov for at opnå tilstrækkelig fysisk og psykisk variation i arbejdet. 4
Arbejde med mennesker må forventes i stigende grad at blive præget af, at selvhjulpne brugere anvender Internet i deres kommunikation med offentlige myndigheder og private servicevirksomheder med den konsekvens, at mindre selvhjulpne brugere med behov for personlig, intensiv og langvarig hjælp, vil udgøre en stor andel af frontpersonalets kunder. Borgernes øgede pres for mere effektivitet, service, brugerindflydelse etc. i den offentlige sektor, ventes besvaret med flere udliciteringer af en række områder eller funktioner inden for fx rengøring, persontransport, kantinedrift, plejearbejde og børnepasning. Undersøgelser af hidtidige offentlige udliciteringer af rengøring har vist, at udliciteringerne har haft såvel positive som negative sider. Bedre ledelsesformer og bedre udstyr er eksempler på positive sider, som nogle rengøringsassistenter fremhæver, mens andre rengøringsassistenter fremhæver øget tempo og mere kontrol som eksempler på det modsatte. Det må forventes, at fremtidige udliciteringer vil indeholde viden om eller incitamenter for et godt og udviklende arbejdsmiljø. I fx USA og England søger mange virksomheder at opnå større fleksibilitet ved i stigende omfang at supplere kernen af faste medarbejdere med fx vikarer, freelancere, løsarbejdere o. lign. Det er endnu usikkert, om dette også vil blive en fremherskende udvikling i Danmark. Andre nye organisationsformer i form af mere outsourcing, fladere virksomhedsstrukturer med større anvendelse af selvstyrende grupper og mere telearbejde forventes derimod at blive yderligere udbredt i Danmark. Globaliseringen, den øgede konkurrence og de høje resultatkrav betyder øgede krav til medarbejdernes omstillingsevne, produktivitet og fleksibilitet i arbejdstid. Det må derfor forventes, at problemer med stress og følgetilstande heraf fx i form af tidlig udbrændthed vil vokse i omfang. De øgede krav til medarbejderne vil medføre et behov for livslang uddannelse for alle medarbejdere. De øgede krav til lederne vil også medføre behov for livslang uddannelse. Kendskab til og praktiseren af fleksibel ledelse med øget medarbejderudvikling og inddragelse bliver vigtige lederegenskaber. Centrale sundhedspolitiske temaer i Danmark vil fortsat være den lave middellevetid og den voksende sociale ulighed i sundhed. Sundhedsfremme på arbejdspladsen i form af samtidige forbedringer af arbejdsmiljø, arbejdsorganisering, livsstil samt øget personlig udvikling forventes at være et vigtigt redskab til at løse disse problemer. Den hidtidige forskning i sundhedsfremme på arbejdspladsen har være sparsom og primært handlet om intervention over for individuelle livsstilsfaktorer. Forskningen har ikke forholdt sig til den potentielle risiko for konflikt mellem den traditionelle, kollektive arbejdsmiljøindsats på virksomheden og den del af sundhedsfremmeindsatsen, der har fokus på individuel livsstil. Der mangler praktisk viden om, hvordan disse forskellige tilgange bedst integreres. Det er nødvendigt, at sundhedsfremme på arbejdspladsen kan integreres i virksomhedernes praktiske arbejdsmiljøarbejde, således at der opnås synergi såvel i udviklingen af de ansattes sundhed (reduceret sygefravær samt øget vitalitet og produktivitet) som i udviklingen af et godt og udviklende arbejdsmiljø. Både på branche- og virksomhedsniveau gennemføres til stadighed en række indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet. Overvågningen af såvel positive som negative udviklinger i arbejdsmiljøet (bortset fra arbejdsulykkerne) forgår imidlertid stadig på ad hoc basis. Det er derfor ønskeligt at vurdere arbejdsmiljøet på danske virksomheder og effekterne af de gennemførte indsatser. I strategiperioden forventes iværksat en systematisk forskningsbaseret overvågning 5
af arbejdsmiljøet på branche- og jobgruppeniveau. En sådan systematisk overvågningsindsats anvendes allerede i det ydre miljø og på fødevareområdet. AMI s strategi 2001-2004 AMI s samlede strategi for perioden 2001-2004 er summen af 4 strategier vedrørende 1) forskning, 2) kommunikation, 3) forskeruddannelse, og 4) økonomi, organisation og personale. Strategi for forskning En del af AMI s forskning udføres for basisbevillinger på finansloven, men hovedparten af AMI s forskning udføres for midlertidige bevillinger indhentet fra mange kilder. For at udnytte disse ressourcer mest hensigtsmæssigt, udformes AMI s strategi som en totalstrategi, der både omfatter indsats for finanslovsbevillingen og for de midlertidige bevillinger. Imidlertid har AMI ikke sikker viden om art og omfang af de midlertidige programmidler, der bliver tilgængelige i strategiperioden. AMI må som nationalt institut lægge sin strategi bredt an, så den kan imødekomme fremtidige politiske ønsker om forskningsindsats på arbejdsmiljøområdet. AMI er helt bevidst om, at instituttet hverken kan eller skal udføre denne forskning alene. AMI vil imidlertid altid spille en væsentlig rolle i arbejdsdelingen inden for arbejdsmiljøforskningen, da AMI, ifølge sin vedtægt, har en forpligtelse til at medvirke ved koordinering af arbejdsmiljøforskningen i Danmark. Når der i perioden opstår muligheder for forskningsfinansiering inden for instituttets strategi, vil AMI i samarbejde med andre relevante arbejdsmiljøforskningsinstitutioner tilrettelægge en samlet relevant forskningsindsats af høj faglig kvalitet. AMI forventer, at arbejdet i arbejdsministeriets udvalg om arbejdsmiljøforskningens udvikling vil blive efterfulgt af udarbejdelsen af en national strategi for arbejdsmiljøforskningen, der er forudsætningen for at opnå et stærkere samarbejde og en mere hensigtsmæssig koordinering mellem de danske arbejdsmiljøforskningsinstitutioner. AMI vil i samarbejde med andre aktører inden for arbejdsmiljøforskning aktivt gå ind i udarbejdelsen af en national strategi. Strukturen af dansk arbejdsmiljøforskning er allerede i dag grundlæggende fornuftig med en vidtgående arbejdsfordeling. AMI vil fortsat bidrage til at udvikle denne arbejdsdeling. Som nationalt institut med ca. halvdelen af forskningsårsværkerne i sektoren vil AMI fortsat søge at dække en række væsentlige områder inden for kemiske, fysiske, arbejdsfysiologiske og psykosociale påvirkninger og effekterne heraf på arbejdstagerne. Herudover satser AMI på overvågning og interventionsundersøgelser, hvor effekten af forskellige praktiske tiltag på virksomhederne undersøges. AMI s forskning er især strategisk forskning, dvs. forskning der kan omsættes til virksomhedsbrug inden for 5 år. Hovedprincippet for valg af forskningsområder er videreudvikling af områder, hvor AMI har international kvalitet i sin forskning eller områder, hvor der er behov for at udvikle dansk arbejdsmiljøforskning. AMI har allerede fravalgt at forske på en række områder, som er rodfæstet andetsteds eller som har aftagende betydning for arbejdstagernes sundhedstilstand. AMI har således fravalgt at udføre fx klinisk, patientrettet forskning, termisk indeklimaforskning, reproduktionsforskning og forskning vedr. elektromagnetisk stråling. I den kommende periode vil AMI afvikle sin forskning vedr. hjerneskader forårsaget af toksiske metaller og organiske opløsningsmidler. 6
Den anden halvdel af dansk arbejdsmiljøforskning er opdelt ligeligt mellem 14 arbejdsmedicinske klinikker, der især udfører patientrettet, epidemiologisk forskning og 17 institutioner, især på universiteterne, der primært udfører grundlæggende arbejdsmiljøforskning, men i øvrigt har et bredt spektrum af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Allerede i dag har AMI et udbredt projektsamarbejde med de andre forskningsinstitutioner i- det godt ½-delen af instituttets projekter i 1999 blev udført i samarbejde med andre danske forskningsinstitutioner. AMI vil aktivt søge at udvikle dette samarbejde i strategiperioden. AMI s styrke er, at instituttet omfatter de væsentligste faglige grunddiscipliner inden for arbejdsmiljøforskning bortset fra klinisk, patientrettet forskning. AMI forsker ikke systematisk i arbejdsmiljøsystemets indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, men har en væsentlig del af grundmaterialet til en sådan forskning i sine nationale registre og interviewundersøgelser. Samtidig råder instituttet over en moderne apparaturpark og den faglige administrationsinfrastruktur, der er nødvendig for at kunne forestå og formidle resultaterne af store forskningsprojekter og programmer. På baggrund af de mange grunddiscipliner og et veluddannet personale trænet i tværfagligt samarbejde, kan AMI tilbyde en integreret forskningsmæssig tilgang et helhedssyn på arbejdsmiljøfaglige problemstillinger. Dette giver også AMI god baggrund for at kunne bidrage til koordinering af dansk arbejdsmiljøforskning. Andre danske arbejdsmiljøforskningsinstitutioner er, på grund af deres mindre størrelse, naturligt fokuseret på en enkelt eller ganske få fagdiscipliner. AMI vil udfylde sin rolle som nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet ved: At skabe ny generalisérbar og brugbar viden om, hvordan arbejdsmiljøforhold indvirker på arbejdstagernes helbred, trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb) At medvirke til koordinering af arbejdsmiljøforskningen ved at søge at inddrage andre relevante forskningsinstitutioner mest muligt i projekter, således at der dannes større tværgående forskningsgrupper. Inden for sine ekspertiseområder vil AMI deltage i andre institutioners projekter i det omfang, der er økonomisk og mandskabsmæssig mulighed derfor. Dette gælder både på nationalt og internationalt niveau. Selv at tilstræbe at have en systematisk forsknings-, udviklings- og kommunikationsindsats på politisk prioriterede arbejdsmiljøområder og på andre udvalgte arbejdsmiljøområder med identificeret eller potentielt forskningsbehov. AMI vil koncentrere sig om at udvikle sine styrkepositioner og aktivt fravælge områder, der på tilfredsstillende vis dækkes af andre forskningsinstitutioner. Systematisk at overvåge udviklingen på arbejdspladserne med henblik på identifikation af såvel nye muligheder for positive udviklinger som nye problemer. På de konkret udvalgte arbejdsmiljøområder at have kritisk masse eller mere. Det betyder, at bemandingen skal være tilstrækkelig til at sikre international kvalitet og kontinuitet i forskningen, forskeruddannelsen, rådgivningen og den brugerrettede information. Fortrinsvis at koncentrere sig om store, tværfaglige arbejdsmiljøprojekter, der tager sigte på at skabe viden om generelle sammenhænge og mekanismer i arbejdsmiljøet. Det drejer sig om tværfaglig strategisk forskning med en flerårig tidshorisont, typisk 4-5 år, tilrettelagt som centre uden mure i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og med brugerdeltagelse i planlægningen og under forløbet. Også at kunne indgå i løsningen af akut opståede arbejdsmiljøproblemer og påtage sig at gennemføre korterevarende opgaver og/eller opgaver med mere begrænset sigte. 7
At kvalitetssikre forskningens resultater ved publicering i internationale tidsskrifter med peer review. Kvalitetssikring, der opnås ved publicering i internationale tidsskrifter, medfører ofte en forsinkelse op til et år. Såfremt resultaterne er af væsentlig betydning for folkesundheden informeres myndighederne og andre relevante aktører samtidig med at resultaterne foreligger. De ovennævnte principper vil blive anvendt i perioden 2001-2004 til en indsats inden for de 7 visioner i Rent arbejdsmiljø år 2005 og på 9 områder på tværs af visionerne. Se bilag 2 for en nærmere beskrivelse. Inden for sin totalstrategi vil AMI søge at anvende hovedparten af sine finanslovsbevillinger til forskning inden for de 7 visioner. Aktiviteterne inden for alle 7 visionsområder vil blive forstærket i det omfang, det er muligt at tiltrække ekstern finansiering hertil. De syv visioner omhandler fjernelse eller reduktion af arbejdsmiljøpåvirkninger (se bilag 1 og 2): Vision 1 ulykker Vision 2 kræftfremkaldende og nervesystemsbeskadigende stoffer Vision 3 børn og unge Vision 4 tunge løft og ensidigt gentaget arbejde Vision 5 psykosociale risikofaktorer Vision 6 indeklima Vision 7 høreskader Ved undersøgelser af arbejdsmiljøets effekter på arbejdstagernes sundhed og velbefindende vil der ofte være et klinisk arbejdsmedicinsk element, som AMI ikke har tilstrækkelig lægelig ekspertise til at håndtere. Ved sådanne undersøgelser går AMI derfor i nært samarbejde med arbejdsmedicinske klinikker eller andre kliniske forskere. De eksisterende samarbejdsaftaler med Arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmedicinsk klinik, Hillerød Sygehus og Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet vil blive fastholdt i perioden og nye vil blive indgået ved behov fx i forbindelse med ansættelse af forskningsprofessorer, der tilknyttes et eller flere universitetsinstitutter. På indeklimaområdet vil samarbejdsaftalen med Statens Byggeforskningsinstitut blive opretholdt i perioden. De visionsrelaterede forskningsområder er nærmere beskrevet i bilag 2. Udover den visionsrelaterede forskning har AMI planer om indsats inden for 9 tværgående forskningsområder. Basisbevillingen anvendes primært til indsats inden for visionerne, hvorfor de tværgående indsatser er helt afhængige af mulighederne for at tiltrække yderligere midler i strategiperioden. De tværgående indsatser er bl.a. udvalgt ud fra en erkendelse af, at samfundsudviklingen går i retning af, at flere og flere arbejdsmarkedspolitiske initiativer tager udgangspunkt i et helhedssyn, hvor arbejdsmiljøforhold indgår som et delelement, der tillægges stor betydning. AMI finder, at instituttet kan bidrage væsentligt i en helhedsorienteret forsknings- og formidlingsindsats indenfor følgende tværgående områder: 1. Skærpet national overvågning af arbejdsmiljøet og dets effekter på arbejdstagernes sundhed og velbefindende 2. Økonomiske konsekvenser af ændringer i arbejdsmiljøet 3. Arbejdsmiljøets betydning for den sociale ulighed i sundhed 4. Arbejdsmiljø og bæredygtig produktion 5. Forebyggelse af hud- og luftvejsallergi 8
6. Arbejdsmiljø ved arbejde med mennesker 7. Arbejdsmiljø ved nye organisationsformer og job 8. Arbejdsmiljøet i et arbejdsmarked for alle 9. Sundhedsfremme på arbejdspladsen De tværgående forskningsområder er nærmere beskrevet i bilag 2. AMI s forskning er evalueret af et internationalt forskerpanel i sidste del af år 2000. Næste internationale forskningsevaluering vil blive gennemført i 2005. Brugerevaluering af forskningens kvalitet og relevans er gennemført i sidste del af år 2000 og vil igen blive gennemført år 2002. Strategi for kommunikation AMI vil fastholde en 2-strenget kommunikations- og informationsstrategi, hvor forskningen kvalitetssikres i internationale videnskabelige tidsskrifter med peer review, resultaterne samtidig kommunikeres til de professionelle brugere af arbejdsmiljøviden og til offentligheden i direkte anvendelig form. AMI skal efter vedtægterne fungere som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet. Dette betyder, at AMI skal bidrage til at skaffe brugerne viden om: Arbejdsmiljøforhold og arbejdsorganisering Disse forholds indvirkning på arbejdstagernes helbred, trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb), samt om Effekter af forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen Denne viden skal give det politiske system overblik og prioriteringsgrundlag samt give de professionelle brugere af arbejdsmiljøviden praktisk mulighed for at gennemføre effektive forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger på arbejdspladserne. AMI s styrke på formidlingsområdet er, at instituttet råder over en professionel infrastruktur for indsamling af viden, kvalitetsvurdering af viden, redigering af viden samt spredning af viden til arbejdsmiljøprofessionelle og til offentligheden. Ingen andre danske arbejdsmiljøforskningsinstitutioner har opbygget lignende kommunikationsfaciliteter. Traditionelt anvendes fællesbetegnelsen arbejdsmiljøprofessionelle om medarbejdere i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøråd, branchearbejdsmiljøråd, bedriftssundhedstjeneste, arbejdsmedicinske klinikker og faglige organisationer samt sikkerhedsledere i virksomheder. Den fuldstændige liste over AMI s brugere omfatter: Politikere, ministerier og myndigheder Arbejdsmiljøråd, branchearbejdsmiljøråd og faglige organisationer Bedriftssundhedstjenester Arbejdsmedicinske klinikker Virksomheder og deres ansatte Uddannelsesinstitutioner Forsknings- og serviceinstitutioner Offentligheden 9
Der er en naturlig arbejdsdeling mellem AMI og Arbejdsmiljørådets Servicecenter, idet sidstnævntes kommunikation primært er rettet mod Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes særlige behov samt mod virksomheder og den enkelte arbejdstager, mens AMI s kommunikation, der vedrører mere komplicerede faglige problemstillinger, primært er rettet mod faglige eksperter blandt de arbejdsmiljøprofessionelle. AMI vil arbejde for en større koordinering af formidling og kommunikation fra instituttet, Arbejdsmiljørådets Servicecenter og Arbejdstilsynet. AMI s kommunikation med brugerne vil være baseret på dels en aktiv dialog og dels en forstærket brugerrettet formidling. Den aktive dialog vil blive etableret dels ved årlige møder med arbejdsmiljøprofessionelle brugergrupper og dels ved øget inddragelse af brugere i forskningsprojekter. Det drejer sig om møder med arbejdsmiljøråd og branchearbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynets ledergruppe, bedriftssundhedstjenesterne og de arbejdsmedicinske klinikker. Brugernes behov og forskernes muligheder vil her blive diskuteret generelt. Disse møder suppleres med hyppigere kontaktmøder med Arbejdstilsyn og bedriftssundhedstjenester. I forbindelse med brugerrelevante forskningsprojekter vil der blive nedsat følgegrupper, således at forskningen tilrettelægges, gennemføres og formidles i stadig dialog med brugerne. Herved kombineres brugernes praktiske erfaringer med forskernes viden og krav til kvalitet. Den brugerrettede formidling af resultaterne af AMI s egen forskning og anden ny arbejdsmiljøviden udvides især som elektronisk on-line formidling, der er gratis og tilgængelig for alle. AMI vil tilstræbe at alt indsamlet materiale efterhånden gøres tilgængeligt i elektronisk form. Det gælder både data som AMI selv har indsamlet fx data fra lønmodtagerundersøgelsen, data fra forskningsprojekter eller generelle arbejdsmiljødata fx indsamlet i samarbejde med Danmarks Statistik. For at gøre det muligt at opnå bedre overblik over dansk arbejdsmiljøforskning, vil AMI tilbyde at andre danske arbejdsmiljøforskningsinstitutioner kan anvende AMI s hjemmeside som forskningsfaglig portal. Denne vil kunne tjene som en brugervenlig supplerende indgang til deres egen hjemmeside. Den videre udvikling af denne forskningsfaglige portal i perioden vil foregå i samarbejde med de deltagende institutioner. AMI s kvalitetssikrede søgefacilitet på instituttets hjemmeside vil i perioden også blive videreudviklet, ligesom AMI s bibliotek vil blive søgt udviklet til nationalt arbejdsmiljøforskningsbibliotek. Tilsammen vil disse tiltag give danske arbejdsmiljøprofessionelle mulighed for hurtigt og effektivt at få overblik over ny forskningsbaseret viden. AMI vil aktivt gå ind i det redaktionelle arbejde i bladet Arbejdsmiljø og supplere dette med forskningsnyheder i AMI s eget blad Nyt om arbejdsmiljøforskning. På distributionssiden vil AMI arbejde for at al distribution og salg af arbejdsmiljømateriale, herunder AMI s egne produkter samles i én institution. AMI fravælger at være distributør. AMI vil satse på større anvendelse af pressen som formidlingskanal til offentligheden. Instituttet vil udarbejde pressemeddelelser i forbindelse med forskningsfaglige nyheder af bred interesse og opbygge et kontaktnet af journalister med arbejdsmiljø som interesseområde. AMI vil også arbejde for en mere fokuseret og koordineret anvendelse af instituttets forskellige formidlingsformer. Herved opnås en synergieffekt af fx formidlingsmøder, pjeceudgivelse, pressemeddelelser, der må forventes at give større gennemslagskraft i 10
formidlingen af instituttets resultater. I perioden vil AMI iværksætte udvikling af Internet baseret undervisning i et nordisk samarbejde. Brugernes tilfredshed med AMI s kommunikationsindsats vil blive målt ved brugerundersøgelser hvert andet år - år 2000 og år 2002. Strategi for forskeruddannelse Der er et voksende behov for veluddannede arbejdsmiljøforskere både til forskning, uddannelse og videreuddannelse i arbejdsmiljø samt forskningsrelaterede opgaver i arbejdsmiljøadministration og -drift. Samtidig kræver videnvedligeholdelse i en arbejdsmiljøforskerbestand på p.t. 200 årsværk i Danmark en stadig forskeruddannelsesindsats. AMI s styrke er, at de mange Ph.d.-studerende, op til 15 ad gangen, giver et godt miljø for forskeruddannelse i arbejdsmiljø med gensidig tværfaglig inspiration. AMI vil: Fortsat starte mindst 2 Ph.D.-studier pr. år i planperioden. Disse vil så vidt muligt blive samfinansieret med Forskeruddannelsesrådet. Endvidere vil AMI tilknytte eksternt finansierede Ph.D.-projekter og post-doc forløb til større forskningsaktiviteter, der iværksættes for programmidler Deltage i oprettelsen af et nationalt forskerakademi (forskerskole) i arbejdsmiljø i samarbejde med andre sektorforskningsinstitutter og universiteter Søge at styrke forskeruddannelsen og forskningens kvalitet ved at ansætte yderligere 4 professorer i perioden. (Epidemiologi/arbejdsmiljøovervågning, arbejdsmiljøtoksikologi (kræft og allergi), indeklima, arbejdsulykker). For at øge interessen for uddannelse i arbejdsmiljø, vil AMI i perioden fortsat modtage specialestuderende til gennemførelse af specialer i arbejdsmiljø. AMI s forskningsprofessorer vil oprette samarbejdsaftaler med et eller flere universiteter. En barriere er her universiteternes ønske om at kvalitetsvurdere såvel forskningsprofessorer som seniorforskere, inden de kan tildeles hovedvejlederstatus i Ph.D.-uddannelsen. Strategi for økonomi, organisation og personale AMI s forskningsmæssige kapacitet og ressourcer vil i perioden 2001-2004 blive udviklet med afsæt i følgende principper: AMI's viden - tilvejebragt ved egen forskning finansieret af offentlige midler eller ved hjemtagning af alment tilgængelig viden fra andre forskningsinstitutioner - betragtes som et offentligt gode, dvs. denne viden er i princippet gratis til rådighed for alle. AMI ønsker også fremover at nyttiggøre sin viden ved at udføre kontraktforskning for eller sammen med private virksomheder, brancher eller organisationer samt at opnå indtægter ved konsulentydelser, patenter og royaltyaftaler. Da der sjældent er kommercielle muligheder i arbejdsmiljøforskningens resultater, må AMI s indsats imidlertid også fremover primært forventes at være baseret på offentlige midler. AMI skal søge at tiltrække forskningsmidler inden for de områder, der er fastlagt i AMI's strategi og undlade at søge midler uden for strategien. Godt 60% af AMI's forskning er finansieret af midlertidige, oftest øremærkede bevillinger. Af hensyn til mulighederne for at kunne udklække og fastholde forskere og at kunne indlejre lovende nye aktiviteter, vil det være hensigtsmæssigt at reducere det 11
nuværende forhold mellem midlertidige og faste bevillinger. Forskningsrådene har tidligere anbefalet, at den faste basisbevilling udgør 60% af en forskningsinstitutions ressourcer. AMI vil arbejde for at nogle midlertidige bevillinger konverteres til basisbevillinger. AMI vil fortsat benytte resultatstyring ud fra mål- og rammefastsættelse. I praksis sker dette ved resultatkontrakter, der decentraliserer ansvar og kompetence til AMI s afdelinger. I AMI s afdelinger planlægges de faglige aktiviteter inden for rammerne af AMI s 4-årige resultatkontrakt. Ved særlige forskningsindsatser af betydeligt omfang, fx ved opnåelse af programmidler oprettes en program-sektion bemandet med egne og nye forskere og der suppleres med samarbejdsaftaler med eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsmiljøet for AMI's medarbejdere er en central del af instituttets udvikling. AMI prioriterer derfor at fastholde de mange positive elementer, instituttets medarbejdere gav udtryk for ved klimaundersøgelsen i 1999. Med udgangspunkt i principperne i den offentlige kvalitetspris ønsker AMI en fortsat udvikling på dette område og vil bl.a. indarbejde et arbejdsmiljøregnskab i virksomhedsregnskabet. Udviklingen vil blive fulgt med fornyede klimaundersøgelser blandt medarbejderne hvert andet år, dvs. i 2001 og 2003. De kommende år vil have fokus på delegering af opgaver til medarbejdere og udvikling af ledelse på visions- og strategiplanet mod en mere støttende og motiverende lederstil. Videre vil der være fokus på konflikthåndtering, kommunikation samt fortsat udvikling af medarbejdernes kompetence og trivsel. Løn vil også blive anvendt som en aktiv styringsparameter. I lyset af forskningsevalueringen og brugerundersøgelsen 2000 indledes dette forløb med formaliseret undervisning om strategisk ledelse og formidling for lederne. 12
Bilag 1 Regeringens handlingsprogram med visioner om et rent arbejdsmiljø år 2005 Rent arbejdsmiljø år 2005, s. 15-16: Hovedvision Alle danske virksomheder bør udgøre en sikker, sund og udviklende ramme for kreativitet, kvalitet og produktivitet som konkurrencemæssigt udgangspunkt for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum. Visioner om et rent arbejdsmiljø år 2005 For at opnå perspektiv og den fornødne dynamik i arbejdsmiljøudviklingen har regeringen opstillet syv tværgående visioner, der tager sigte på mest muligt at reducere/helt undgå: Dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde Skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen Høreskader som følge af støjende arbejde Visionerne er snarere pejlemærker end konkret opnåelige mål. Der kan således efter sagens natur ikke gives nogen form for garanti for, at der fx ikke sker dødsulykker i år 2005 men det er et sådant mål, der skal arbejdes hen imod. De syv visioner er fastsat med udgangspunkt i Arbejdstilsynets branchebilleder, der rummer dokumentation af arbejdsmæssige påvirkninger og helbredsforhold på det danske arbejdsmarked. Visionerne er tværgående i den forstand, at de omfatter en flerhed af brancher. Med udgangspunkt i de syv indsatsområder skal der udarbejdes mål, såvel tværgående som branchevis, herunder hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, reduktionsmål, så indsatsen kan gøres specifik. Visionerne skal i perioden indtil år 2005 konkretiseres i handlingsplaner, der udarbejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, bl.a. på brancheniveau, og som indgår i Arbejdsmiljørådets planprocedure. Regeringen ønsker at understrege, at forbedringer på arbejdsmiljøområdet inden for de enkelte brancher må bygge på en helhedsopfattelse af branchens problemer. Opstilling af brancherettede handlingsplaner skal ske i tæt samarbejde med de respektive branchearbejdsmiljøråd. Med handlingsprogrammet vil regeringen sikre arbejdstagerne et sikkert, sundt og udviklende arbejdsliv. Samtidigt er det målet at reducere de samfundsøkonomiske omkostninger som
følge af dårligt arbejdsmiljø. Endelig er det regeringens opfattelse, at konkretiseringen af handlingsprogrammets visioner kan medvirke til en styrkelse af danske virksomheders konkurrenceevne. Forbedring af arbejdsmiljøet skal ikke kun sikre de nuværende generationer, men er også en forudsætning for kommende generationers sundhed. Visionen om et rent arbejdsmiljø år 2005 omfatter således også en øget indsats for forebyggelse af arbejdsbetingede reproduktionsskader og fortsættelse af indsatsen for sikring af sunde børn. Der kan konstateres en positiv udvikling for en række af de områder, som er udvalgt til indsatsområder. Udviklingen er ikke resultatet af en automatisk proces, men skyldes en betydelig indsats. Med handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005 vil regeringen fastholde og styrke indsatsen, der hvor der er en positiv udvikling, og sætte intensivt ind, hvor der er en negativ eller stagnerende udvikling. Øvrige forebyggelsesområder Inden for næsten alle brancher vil der herudover efter behov kunne iværksættes initiativer, der ikke knytter sig til de syv forebyggelsesvisioner. 2
Bilag 2 Detaljeret beskrivelse af AMI s planer om fremtidig forskningsindsats 2001-2004 Beskrivelsen er baseret på de forudsætninger i form af opgaver og ressourcer, der er kendt ultimo 2000. Nye behov vil kunne medføre ændringer i disse forudsætninger og betyde, at planerne må ændres. AMI vil anvende hovedparten af sin basisbevilling på finansloven til forskning inden for de 7 visioner under regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005 (se bilag 1). AMI vil have betydelige aktiviteter inden for 5 af disse visioner, men derimod begrænsede aktiviteter inden for to af visionerne. De to sidstnævnte vedrører skader blandt børn og unge i arbejde (vision 3) og høreskader som følge af støjende arbejde (vision 7). AMI vil søge at forstærke aktiviteterne inden for de prioriterede områder ved at tiltrække ekstern finansiering. Forskning i de 9 områder på tværs af visionerne vil blive gennemført i den udstrækning, det er muligt at tiltrække ekstern finansiering fx i form af programmidler. Forskning inden for visionerne AMI s forskning inden for de 7 visioner beskrives efterfølgende kort. Inden for de fleste områder gennemføres brancherettede undersøgelser af arbejdsmiljøpåvirkninger og disses effekter på arbejdstagerne samt virksomhedsrettede undersøgelser, hvor forskellige løsningsmuligheder afprøves og optimeres. Der vil i perioden blive lagt vægt på at opprioritere flere løsningsorienterede interventionsundersøgelser i samarbejde med brugerne. Vision 1 - Ulykker Antallet af arbejdsulykker i Danmark har i mange år været næsten konstant på knap 50.000 anmeldelser pr. år og ca. 80 årlige dødsfald. Andre lande har været i stand til at reducere antallet af arbejdsulykker. Der er ingen dansk tradition for arbejdsulykkesforskning på internationalt niveau. Forskningen på AMI er iværksat i 1999 på basis af en 4-årig bevilling. I forbindelse hermed har AMI påtaget sig at koordinere dansk arbejdsulykkesforskning i Center for Forskning i Arbejdsulykker, der omfatter alle aktive forskere på området. I perioden er der behov for at konsolidere dansk arbejdsulykkesforskning. AMI vil Følge udviklingen af ulykker inden for forskellige brancher, erhvervsgrupper og job Gennemføre detaljerede analyser af alvorlige faldulykker indenfor bl.a. bygge- og anlæg med henblik på at belyse de bagved liggende årsager Gennemføre analyser af barrierer mod forebyggende tiltag inden for bl.a. bygge- og anlæg Deltage i udviklingen af redskaber til praktisk ulykkesforebyggelse på virksomhederne Udvikle metoder til evaluering af forebyggende indsatser 3
Vision 2 - Kræft og hjerneskader Kræft Udsættelsen for kendte kræftfremkaldende stoffer, produkter og processer anslås at forårsage ca. 1.000 nye kræfttilfælde om året. Hertil kommer effekten af endnu ukendte kræftfremkaldende stoffer, produkter og processer. Der er ikke tærskelværdier for kræftfremkaldende stoffer, idet der også er effekt ved meget lave påvirkninger. Latenstiden fra påvirkning til udvikling af kræft er meget lang - fra 20 til 40 år. Derfor anvendes tidlige markører for skader på arveanlæggene såvel i virksomhedsrettede undersøgelser som i laboratorietest af stoffer, produkter og processer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Forskning i arbejdsbetinget kræft foregår i Kræftens Bekæmpelse, spredt på forskellige universiteter og på AMI. AMI er den eneste forskningsinstitution, hvor der både er ekspertise på eksponeringsog effektsiden. AMI har fravalgt cancerepidemiologi, da denne forskning finder sted i Kræftens Bekæmpelse. AMI vil Vurdere skadepotentialet af kræftfremkaldende og mistænkt kræftfremkaldende stoffer, produkter og processer i relevante brancher Forske i sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arveanlæg, herunder forskelle i evne til at reparere skader på arvematerialet Rådgive om betydningen for arbejdsmiljøet af den nye viden om det humane genom Hjerneskader Mange kendte hjerneskadende stoffer er stort set fjernet fra danske arbejdspladser, men der er stadig kemiske stoffer, som fx mangan og visse sprøjtemidler, der er mistænkt for at forårsage hjerneskade. Et stort antal stoffer og produkter er ikke blevet undersøgt mht. denne skadelige virkning. Forskning i arbejdsbetingede hjerneskader finder sted på arbejdsmedicinske klinikker og kliniske hospitals-afdelinger. Mange kommunale laboratorier udfører analyser for organiske opløsningsmidler og tungmetaller. AMI vil Gennemføre igangværende projekter om hjerneskader, men ellers afvikle dette forskningsområde i perioden Vision 3 - Børn og unge AMI har ingen selvstændig indsats på dette område, der primært er et område for Arbejdstilsynet og for andre arbejdsmiljøaktører. Børn og unge kan imidlertid på grund af udsættelse for allergifremkaldende stoffer og produkter eller langvarig, intens anvendelse af computer udvikle henholdsvis allergi eller "musearm". Begge kan være af betydning for erhvervsvalg og for risikoen for senere i arbejdslivet at udvikle gener eller skader. Forskning i børn og unge foregår i mange andre forskningsinstitutioner, først og fremmest på Statens Institut for Folkesundhed (tidl. DIKE) der både overvåger udviklingen og har særlige forebyggelsesindsatser rettet mod denne gruppe. AMI vil Anvende sine overvågningsdata til at belyse problemer, der vedrører 18-24 årige Samarbejde med andre forskningsinstitutioner, der forsker i børn og unges sundhed 4
Vision 4 - Tunge løft og EGA Bevægeapparatsproblemer og -sygdomme er meget udbredte i befolkningen og udgør ca. halvdelen af de anmeldte arbejdsskader. AMI er den eneste danske forskningsinstitution med mulighed for at gennemføre såvel arbejdspladsundersøgelser som kontrollerede undersøgelser under laboratorieforhold med anvendelse af mange forskellige metoder. Denne vekselvirkning er af særlig betydning for mekanismeforståelsen, som er væsentlig for at konkretisere de virksomhedsrettede tiltag. AMI s nye forskningsprofessor i arbejdsfysiologi vil i perioden udbygge det eksterne samarbejde især til universiteterne. Tunge løft Disse må forventes at blive reduceret i fremstillingssektoren, men på trods af en stor forebyggende indsats ventes de at tiltage inden for social- og sundhedssektoren. Her er der mange stærkt plejekrævende patienter og mange vanskelige løft. Den demografiske udvikling, hvor en stadig større andel af befolkningen bliver ældre og plejekrævende, vil forstærke problemets omfang. Pludselige bevægelser i løftesituationer er en særligt risikoforøgende faktor for at udvikle bevægeapparatsskader. Forskning i tunge løft finder kun sted på ganske få institutioner med Rygcentret ved Syddansk Universitetscenter som det største. AMI s særlige styrke er at gennemføre arbejdspladsrettet forskning i forskellige brancher, af såvel påvirkninger som effekter på arbejdstagernes sundhed og effekten af forebyggende tiltag. AMI vil Undersøge årsager til og mekanismer bag udvikling af lænderygsbesvær og skader i socialog sundhedssektoren Undersøge samspillet mellem fysiske påvirkninger, psykosociale påvirkninger og kognitive krav ved udvikling af bevægeapparatsbesvær Udvikle og validere praktiske redskaber til at vurdere fysiske eksponeringer og personlige risikofaktorer ved løft samt træk og skub især i social- og sundhedssektoren EGA En meget stor andel af danske arbejdstagere udfører EGA, hvorved forstås, at de hyppigt gentager den samme opgave eller bevægelse i løbet af arbejdsdagen. Industrielt EGA omfatter rengøring og forskellige former for samlebåndsarbejde (montagearbejde, slagteriarbejde mv.). Det industrielle EGA forventes at aftage pga. omorganisering af arbejdet og øget automatisering, men det vil stadig være et væsentligt problem i perioden. Arbejde med computer. Mere end halvdelen af alle danskere bruger computer på arbejdet og hver femte benytter computer hele dagen. Jo længere arbejdstid ved computer, desto flere gener - især i hånd/arm og nakke/skulder. Efter bortfald af bevillingen knyttet til EGA handlingsplanen har AMI meget begrænset aktivitet vedr. industrielt EGA. De mandskabsmæssige ressourcer er flyttet til arbejde med computer. AMI vil inden for industrielt EGA Undersøge årsager til og mekanismer bag udvikling af besvær og skader i nakke/skulder og hånd/arm ved industriel EGA. Herunder undersøges samspillet mellem fysiske belastninger, psykosociale belastninger og kognitive krav Afprøve effekten af interventioner, der giver øget variation i arbejdet 5
AMI vil inden for arbejde med computere Følge udviklingen i arbejde med computer, herunder distancearbejde Undersøge årsager til og mekanismer bag udvikling af bevægeapparatsbesvær ved computerarbejde. Herunder betydning af køn og alder Undersøge samspillet mellem fysiske påvirkninger, psykosociale påvirkninger og kognitive krav. Herunder udvikles indikatorer for besvær Afprøve effekten af interventioner, der giver øget variation i arbejdet. Vision 5 - Psykosociale risikofaktorer Psykosociale risikofaktorer forventes at få stigende betydning bl.a. knyttet til stress som følge af det øgede krav om tempo og fleksibilitet både i klassiske og nye organisationsformer eller som følge af vold og trusler om vold i den voksende social- og sundhedssektor. Der er imidlertid også mange positive udviklingsmuligheder i fremtidens psykosociale arbejdsmiljø fx i form af uddelegering af kompetence og ansvar samt mulighed for øget indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Arbejdspsykologisk-sociologisk forskning på danske universiteter er begrænset og spredt, medens der er større aktiviteter på en række arbejdsmedicinske klinikker. AMI er den eneste institution, der gennemfører en systematisk udvikling af nye metoder og tværfaglig forskning inden for mange forskellige brancher. AMI s nye forskningsprofessor i arbejdspsykologi-sociologi vil i perioden udbygge det eksterne samarbejde især til universiteterne. Den psykosociale arbejdsmiljøforskning i Danmark er nyetableret, og det gælder også den psykosociale forskning på AMI. Der er derfor behov for konsolidering i strategiperioden. AMI vil i perioden forske inden for følgende samfundsrelevante emner og problemer: Arbejde med mennesker: der gennemføres forskning om udbrændthed, vold og trusler om vold, og der planlægges tværfaglig forskning af plejearbejde, herunder ergonomiske og psykosociale problemstillinger i forbindelse med personhåndtering Fravær, udstødning, arbejdsfastholdelse: der gennemføres forskning om interventioner over for det psykosociale arbejdsmiljø med henblik på reduktion af sygefravær, samt analyser af årsager til tilbagetrækning og udstødning fra arbejdsmarkedet Nye organisationsformer: der er planlagt forskning i nye organisationsformer og hermed forbundne følgevirkninger. Omfanget vil være afhængig af ekstern finansiering Arbejde, familie, køn: der gennemføres forskning i kønsforskelle i arbejdsmiljø og helbred, interaktion mellem arbejdsliv og familieliv, samt undersøgelser af interventioner på virksomhedsniveau med henblik på forbedring af kvinders arbejdsmiljø Arbejde og livsstil: der gennemføres analyser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og livsstil, specielt rygestart, udvikling af daglig rygning, ændring af rygeomfang og rygeophør. I tilknytning til disse konkrete forskningsområder vil AMI gennemføre en teoretisk og metodeorienteret forskning på følgende felter: Psykosocial metodeudvikling, spørgeskemaer: der fortsættes med udvikling og validering af metoder til undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred Interventionsstudier, forebyggelsesstrategier, sundhedsøkonomi: der vil blive udviklet metoder til at studere effekterne af interventioner over for arbejdsmiljø. Herunder specielt metoder til at undersøge omkostninger ved intervention opgjort udfra forskellige mål for effekt. Der vil blive udviklet metoder til at undersøge de organisatoriske betingelser for vellykkede processer ved målrettede indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet og sundhedsfremme på arbejdspladsen 6
Teoriudvikling om sundhed, stress og andre mål for helbred: der gennemføres teoretiske undersøgelser af helbredsfænomener såsom selvvurderet helbred og udbrændthed, samt undersøgelser af teorier om betingelser for arbejdsmotivation, dvs. processer og faktorer, der påvirker retningen i, intensiteten af og opretholdelsen af adfærd på arbejdspladsen. Vision 6 - Indeklima Indeklima vedrører ikke-industrielle arbejdspladser. Her er 60% af arbejdsstyrken i dag beskæftiget, men også mange industrielle arbejdspladser bliver mere og mere kontorlignende. Indeklimagenerne er bl.a. slimhindegener, hovedpine og træthed. Mange indeklimaproblemer kan løses ud fra kendt viden, men en del er meget vanskelige at håndtere. Her synes generne at være et resultat af samtidige fysiske, kemiske og mikrobiologiske lavdosispåvirkninger, hvor effekten modificeret af psykosociale forhold som stress og individuelle faktorer som mestringsadfærd, køn, alder og livsstil. Dårligt indeklima er et særligt problem for luftvejsallergikere, der i dag udgør ca. 15% af befolkningen. Danmark har en veludviklet forskningstradition på indeklimaområdet, og der er forskningsaktiviteter på flere institutioner. Der findes en arbejdsdeling, hvor humane eksponeringsundersøgelser især finder sted ved Århus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og epidemiologiske studier især finder sted på nogle arbejdsmedicinske klinikker og på AMI. AMI koncentrerer sig om udvikling af målemetoder for indeklimapåvirkninger fx støv, irritanter, mikroorganismer samt om biologiske effekter af disse påvirkninger under kontrollerede forhold og under aktuelle arbejdspladsforhold. Hertil kommer udvikling af metoder til bygningskarakteristik samt indsats vedr. fortsat udvikling af indeklima-mærkningsordningen sammen med Statens Byggeforskningsinstitut, som AMI har samarbejdskontrakt med. AMI vil Afklare hvilke indeklimapåvirkninger, der er særligt alvorlige Udvikle screenings- og udredningsværktøjer til brug for det praktiske forebyggende arbejde på virksomhederne, herunder metoder til kildekarakterisering af relevante indeklimaforureninger Afklare den psykologiske dimension i indeklimaklager og få viden om samspilseffekter mellem fysiske, kemiske, mikrobiologiske, fysiologiske og psykosociale faktorer Vision 7 - Høreskader Sammenhængen mellem støj og høretab er velkendt, men der er ringe viden om arbejdsmiljøets betydning for den øgede forekomst af funktionsændringer som tinnitus, støjfølsomhed, nedsat skelneevne og nedsat evne til at fokusere hørelsen i baggrundsstøj. Sådanne funktionsændringer er vigtige risikofaktorer for udstødning og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Slutdokumentet fra Teknologirådets konsensuskonference i foråret 2000 fremhæver det store behov for forskning i sammenhænge mellem støj og stress samt for forskning i og indsats mod lav, generende støj. I Danmark er der ikke en systematisk forskning i forebyggelsen af støj og høreskader. AMI s indsats skal betragtes som en begrænset begyndende indsats for forskningsmæssigt at udvikle området. AMI vil i samarbejde med ekstern audiologisk ekspertise og under forudsætning af betydelig ekstern finansiering: Bidrage til udviklingen af målemetoder til at karakterisere forskellige funktionsændringer i hørelsen 7
Udvikle spørgeskema, hvor spørgsmål om støj, høretab og funktionsændringer valideres med støjmålinger og audiologiske målinger Gennemføre undersøgelse i 4 jobgrupper med stor forskel i støjudsættelse og psykosociale påvirkninger (fx pædagoger, lærere, træ- og møbelindustri samt kontor og administration) Analysere konsekvenser af begyndende høreskade mht. tilknytning til arbejdsmarkedet Forskning på tværs af visionerne Her lægges vægt på nye udviklingstendenser i samfundet, hvor der kan identificeres en række arbejdsmiljøproblemer, men også en række potentialer for positiv udvikling af virksomheder og medarbejdere. AMI forventer, at der fortsat vil være behov for arbejdsmiljøforskning med afsæt i indsatser mod såvel risikable arbejdsmiljøpåvirkninger som indsatser, der optimerer arbejdsmiljøet. AMI forventer også, at der med afsæt i en række arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger vil være behov for arbejdsmiljøforskning, der klarlægger arbejdsmiljøets rolle og dets potentiale for forebyggelse af disse problemer. AMI ser derfor et behov for at instituttets forskning, der hidtil har udviklet sig fra ren arbejdsmiljøforskning til også at omfatte arbejdets organisering og dele af arbejdslivsforskningen, i perioden også udvikles til at omfatte de dele af arbejdsmarkedsforskningen, der naturligt knytter sig til arbejdsmiljøet. Herved vil AMI s viden kunne udvikles til et kontinuum, der dækker alle sammenhænge mellem arbejdsmiljøforskning og arbejdsmarkedsforskning. Inden for de 9 tværgående forskningsområder, som i det følgende beskrives kort, har AMI en vis indsats finansieret af sin basisbevilling på finansloven inden for national overvågning af arbejdsmiljøet. På de øvrige områder er der en meget begrænset finansiering. Indsatsens størrelse vil derfor være meget afhængig af mulighederne for at tiltrække yderligere midler bl.a. fra de programmidler, som udbydes i de nærmeste år. 1. Skærpet national overvågning af arbejdsmiljøet og dets effekter på arbejdstagernes sundhed og velbefindende Overvågning af arbejdsmiljøet foretages for at identificere nye helbredsrisici og for at følge tidsudviklingen såvel nationalt som i udvalgte brancher og jobgrupper. Overvågningen skal også kunne levere objektive mål for effekter af indsatser. Mange arbejdsmiljøfaktorer, fx de psykosociale påvirkninger og nogle indeklimapåvirkninger, kan overvåges vha. spørgeskemaer og interviews. Overvågning af fx udsættelse for kræftfremkaldende, hjerneskadende og allergifremkaldende stoffer kræver derimod arbejdspladsundersøgelser med målinger og observationer. Dette gælder også i betydeligt omfang for de arbejdsfysiologiske eksponeringer. AMI vil genundersøge den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) år 2000/2001. Her interviewes knap 10.000 personer om arbejdsmiljø og helbred. Der vil desuden blive gennemført undersøgelser af udvalgte arbejdsmiljøforhold i en række virksomheder. Videre vil løbende analyser af sygelighedens fordeling og udvikling i brancher og job vha. Erhvervshospitaliseringsregisteret (EHR) blive gennemført. EHR har data om hospitalsindlæggelser for samtlige voksne danskere fra 1980 og frem. I perioden vil EHR blive opdateret og udvidet først med data om ambulante behandlinger og skadestuebesøg og senere med andre registerdata (fx dødsfald og arbejdsmarkedsdata). 8