SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ

SILKEBORG KOMMUNE SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Indhold 1 Baggrund for notatet 2 2 Nordskovvej i kumulation med den nye motorvej øst for Silkeborg, pkt. 6 2 3 Hugst og arbejdsarealer og fældning af urørt bøgeskov, pkt. 7 b+ c + g 4 3.1 Afværgeforanstaltninger der berører skoven 7 4 Pattedyr. Pkt. 7 d 8 4.1 Flagermus, pkt. 2, 3, 5 8 4.2 Padder, pkt. 4 12 4.3 Store pattedyr, pkt. 7d 13 4.4 Monitering af trafikdræbte dyr 16 4.5 Afværgeforanstaltninger dyr 16 5 Lillesø, pkt. 7e 17 6 Trafikplanlægning 18 6.1 Alternativer til Nordskovvej, pkt. 7a 19 6.2 Stiplanlægning, pkt. 7f 22 6.3 Revideret vejprojekt 23 PROJEKTNR. A027216 DOKUMENTNR. 1 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO MAJ 2014/OKTOBER 2014 UDARBEJDET IRPA/LIPR KONTROLLERET LIPR GODKENDT LIPR Bilag Bilag 1: Berørte fredskovsarealer Bilag 2: Alternativer til Nordskovvej Bilag 3: Nuværende stier Bilag 4: Fremtidige stier Bilag 5: Revideret vejprojekt

2/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 1 Baggrund for notatet Silkeborg Kommune har udarbejdet en VVM-redegørelse for Nordskovvej. Nordskovvej skal håndtere den nuværende og fremtidige trafik til midtbyen fra øst og nedbringe den stigende trafik på Århusvej og havneområdet i midtbyen. Kommuneplantillæg 2 og VVM-redegørelse for Nordskovvej har i efteråret 2013 været udsendt i offentlig høring. Naturstyrelsen har efterfølgende gjort indsigelse mod planforslaget og ønsker en uddybning af VVM-redegørelsen. I november 2013 afholdt Silkeborg kommune og Naturstyrelsen et møde, hvor det blev aftalt, hvilke punkter der kræver en uddybning eller afklaring. Den 3. oktober 2014 blev der desuden afholdt møde mellem Naturstyrelsen, Silkeborg Kommune og flagermusekspert Julie Dahl Møller for at præcisere afværgeforanstaltninger for flagermus. Dette notat uddyber de aftalte punkter, og overskriften på de enkelte afsnit i notatet henviser til punkter i referat af mødet d. 13. november 2013 mellem Silkeborg kommune og Naturstyrelsen. Da Naturstyrelsens indsigelse mod planforslaget først og fremmest er rettet mod hovedforslaget, beskæftiger denne supplerende redegørelse sig ligeledes med hovedforslaget. Notatet supplerer den eksisterende VVM-redegørelse, og det fulde overblik over projektets virkninger på miljøet og afbødningen af disse opnås derfor bedst ved samlet læsning af begge dokumenter. 2 Nordskovvej i kumulation med den nye motorvej øst for Silkeborg, pkt. 6 Nordskovvej er planlagt som en ny/forlagt forbindelse syd for den eksisterende Århusvej. Den eksisterende Århusvej vil efterfølgende blive nedlagt og fjernet frem til campingpladsens indkørsel (en strækning på ca. 1200 m). Silkeborgmotorvejen mellem E45 og Herning er ved at blive bygget 1,0-2,5 km øst for dette projekt. Nordskovvej vil forbinde motorvejen med Silkeborg by. Begge vejprojekter berører samme skovområde: Nordskoven. I forbindelse med planlægningen af motorvejen fra E45 til Herning, er der udarbejdet en VVM-redegørelse for motorvejens påvirkning omkring Silkeborg (Kombilinien). I VVM-redegørelsen vurderes motorvejen at ville udgøre en barriere for spredning af arter. Ingen naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for Natura-2000 områderne vil dog blive påvirket væsentligt på motorvejsstrækningen, da der etableres ca. 50 faunapassager på en 25 km lang motorvejsstrækning. Der etableres følgende passagetyper:

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 3/25 Landskabsbro Faunarør Stiunderføringer Stioverføringer Faunabroer Desuden etableres erstatningsvandhuller. Århusvej og selve Silkeborg by udgør i dag en barriere mellem Nordskoven og Silkeborg Langsø. Den kommende nye/forlagte vej, Nordskovvej, vil på strækningen syd for Lillesø, udgøre en ny barriere for spredning af arter mellem Nordskoven og Lillesø, på en strækning af ca. 500 m. Til gengæld genetableres forbindelsen mellem Lillesø og Silkeborg Langsø. Denne kan fremover fungere som mulig spredningskorridor for fauna mellem de to søer, når Århusvej nedlægges. Nordskovvej vil således primært afskære Lillesø fra Nordskoven, og eventuelle afværgeforanstaltninger skal derfor mindske denne potentielt negative effekt. Århusvej nord for Lillesø nedlægges som gennemgående vej, og den vil fremover få karakter af en skovvej med grus. Vejen vil forbinde seminariet med boldbaneanlæg nord for Århusvej og vil blive benyttet af cyklister og gående. Da Århusvej nedlægges på dette stykke, vil det give en forbedret økologisk forbindelse mellem Lillesø og Silkeborg Langsø. Stor vandsalamander bevæger sig typisk 6-800 m fra det vandhul, den er klækket i. Eventuelle individer i vandhullet ved Nordskovvej vil således ikke være direkte påvirket af de to vejprojekter. Stor vandsalamander er set i skoven syd for Lillesø, og der etableres derfor et nyt vandhul i skoven syd for Nordskovvej, som kan bruges som ynglevandhul for arten. Forbindelsen nord for Lillesø er, som omtalt, forbedret, hvilket kan gavne stor vandsalamander, hvis den søger mod nord fra Lillesø. Kumulativt betragtet vurderes det ikke, at Nordskovvej sammen med den nye motorvej, vil ændre forholdene for større dyr væsentligt. Når Århusvej nord for Lillesø nedlægges, fjernes en barriere tilsvarende den, der vil udgøres af den kommende Nordskovvej. Hermed vil barriereeffekten som følge af vejanlæg omkring Nordskovvej/Århusvej have samme udstrækning før og efter, at Nordskovvej er bygget, uanset at barrieren er rykket syd for Lillesø. Det konkluderes således, at anlæg af Nordskovvej i kumulation med motorvejen øst for Silkeborg ikke vil skabe yderligere barrierer eller fælder end de, der allerede eksisterer i dag for padder eller større dyr, når de foreslåede faunapassager og øvrige forebyggende og afværgende foranstaltninger i øvrigt anlægges.

4/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING Samlet vurderes det således, at der ikke vil være nogen negativ kumulativ effekt af anlæg af Nordskovvej og motorvejen øst for Silkeborg. Det fremgår af det supplerende notat om flagermus 1, at det ikke er muligt at vurdere, om der er kumulativt negativ effekt af Nordskovvej og Motorvejen for flagermus uden, at der bliver gennemført en omfattende undersøgelse. Desuden fremgår, at især veje med så høj hastighed som motorveje øger risikoen for trafikdrab af flagermus. På Nordskovvej vil den maksimale hastighed være 50 km/t i flagermusenes flyvetid (se nedenfor). Motorvejen i sig selv resulterer formentlig i flere trafikdrab på flagermus, og tilsvarende kan der være en mindre stigning som følge af Nordskovvej, som dog formentlig vil blive opvejet helt eller delvist af fjernelsen af Aarhusvej. Øvrige afværgeforanstaltninger iværksættes, hvis efterfølgende undersøgelser af vejens effekt på flagermus demonstrerer, at der et behov. Kumulationen af de to projekter kan ikke umiddelbart vurderes nærmere på det foreliggende datagrundlag på nuværende tidspunkt. 3 Hugst og arbejdsarealer og fældning af urørt bøgeskov, pkt. 7 b+ c + g Der anlægges ikke arbejdspladsarealer og oplagspladser i områder, hvor der i forvejen står træer. Mulige lokaliteter for arbejdspladser kunne være parkeringsområdet ved Iskælderdalen og andre parkeringsarealer i området. Der vil indgå midlertidige arbejdsarealer i en bredde af ca.1 m på hver side af vejen. Dette indarbejdes i detailprojekteringen af vejen. Nordskovvej anlægges så langt mod nord som muligt for at minimere indgrebet i skoven. Dog lægges vejen syd for den tidligere banestrækning på den østlige del af strækningen, og derved undgår man direkte påvirkning af Lillesø. Der blev d. 10. december 2013 foretaget en fælles besigtigelse af det planlagte vejtrace med deltagelse af repræsentanter for Naturstyrelsen Søhøjlandet og Silkeborg kommune. Besigtigelsen resulterede i nedenstående kategorisering. 1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen, Julie Dahl Møller Consult 2014

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 5/25 Figur 1 Skovpartier som Nordskovvej passerer. Se bilag 1 Den østligste tredjedel af traceet (grøn/grå øst) vurderes dels at gå gennem yngre opvækst, dels gennem et område med rødgran og dels gennem et område med selvsået bøg/birk/rødgran som, på grund af ung alder, har mindre naturværdi end ældre skovpartier. Den ny cykelforbindelse fra Århusvej langs Nordskovvej til sti-systemet i skoven vil muligvis berøre et hjørne af et hedeområde øst for Lillesø. Den endelige detailprojektering vil vise om - og i givet fald i hvilket omfang - heden berøres. Hvis heden inddrages som sti- eller rabatareal, skal kommunen meddele dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 til at nedlægge dele af heden, og der skal udlægges er-

6/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING statningsnatur i forholdet 2 : 1. Dette vil i givet fald indgå som vilkår i kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det mest værdifulde skovområde findes omtrent midt på det planlagte vejtracé (blå), hvor vejen løber gennem et areal, der er henstår som urørt skov med spredte gamle bøge og en tæt underskov af fuglekirsebær, birk, elm og seljerøn. Her anlægges vejen så tæt på banedæmningen som muligt for at berøre skoven mindst muligt. På den vestlige del af vejtraceet (gul) anlægges vejen og cykelstien i den eksisterende baneafgravning, som fyldes delvist op. Det betyder, at træerne nederst i afgravningen skal fældes, mens træerne øverst bevares. Træerne øverst på skrænten er generelt de ældste og dermed naturmæssigt de mest værdifulde. Disse træer skal så vidt muligt bevares. Ved besigtigelsen blev der observeret to særligt værdifulde træer på skrænterne: En gammel eg syd for stien og en ædelgran overfor. Disse to træer er så markante, at de skal bevares. Træernes placering er markeret på nedenstående kort. Figur 2 Markering af to træer som skal bevares Også i dette område rykkes vejforløbet så langt mod nord som muligt, således at indgrebet i skoven minimeres mest muligt. Vejens placering i baneafgravningen bibeholdes. Efter den endelige projektering af vejen beregnes det helt præcist, hvor meget fredskovspligtigt areal, der skal overgå til vejareal. På baggrund af skitseprojektet vurderes det, at ca. 7,14 ha overgår til vejareal. Skoven vil blive erstattet i forholdet 1:2, så der vil blive udlagt ca.14,3 ha ny skov. Erstatningsskov etableres på matr.

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 7/25 nr. 10a og 10aa Hårup By, Linå, der er kommunalt ejet. Arealet er ca. 16 ha og ligger i tilknytning til Nordskoven. For at minimere negativ påvirkning af ynglende fugle i området, skal træfældning finde sted uden for fuglenes yngletid. Rovfugle er meget følsomme overfor forstyrrelser i yngleperioden. Derfor skal der både være fokus på de træer, der skal fældes, og på reder længere inde i skoven. Rovfugle kan starte redebygning allerede i marts, og andre fugle yngler endnu tidligere. Flagermus yngler i perioden juni til medio august, hvor hunnerne holder til i kolonier. For at sikre, at ingen fugle eller flagermus forstyrres i yngletiden, skal træfældning derfor ske i perioden medio august til medio februar. Hule træer og træer med spættehuller må kun fældes i september og oktober måned.ifølge artsfredningsbekendtgørelsen 2. For flagermusene vedkommende anbefales også fældning i denne periode, efter forudgående undersøgelser af træerne i hhv. yngleperioden og igen i sensommer/efterår, så tæt på fældningstidspunktet som muligt. Dette gøres, fordi det er meget vanskeligt at finde frem til kolonier udenfor ynglesæsonen, så her bør hovedindsatsen ligge. Ved den senere undersøgelse kan man så vurdere, om der er kommet flagermus til siden sidste undersøgelse og, om eventuelle kolonier stadig virker aktive. Som erstatning for fældede træer med hulheder, kan man forsøge at forbore eksisterende træer eller endnu bedre: Skære disse stammestykker fra og sætte dem op på andre træer i skoven. Det bør efterfølgende kontrolleres, om flagermusene indtager dem. 3.1 Afværgeforanstaltninger der berører skoven I henhold til ovenstående udgør de samlede afværgeforanstaltninger overfor skoven følgende: 3.1.1 Før og under anlæg af vejen Erstatningsarealer for fredskov udlægges på kommunale arealer syd for Hårup i sammenhæng med Nordskoven. Træerne øverst på skrænten til baneafgravningen bevares i videst mulige omfang. De to bevaringsværdige træer i baneafgravningen skal bevares, som vist på kort (identificeret ved fælles-besigtigelsen). 2 Bekendtgørelse nr. 330 af 19/03/2013 om fredning af krybdyr, padder, fisk, hvirvelløse dyr, planter m.m.

8/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING Arbejdspladsarealer (skurvogne og oplag) anlægges ikke i skovområder, som også friholdes for oplag af materialer. 3.1.2 I driftsfasen Én af gang-/cykelbroerne placeres, jævnfør idé fra Naturstyrelsen Søhøjlandet, syd for seminariet og flyttes dermed 150 m mod vest i forhold til det oprindelige projekt for at tilgodese natur, skov og landskab ved Lillesø. Vej-traceet minimeres og placeres så langt mod nord som muligt, dog uden at Lillesø berøres af projektet. Bredden på kørebane og stier er reduceret så meget som muligt. 4 Pattedyr. Pkt. 7 d I det følgende uddybes vurderingen af Nordskovvejs påvirkning af bilag IV-arter inkl. konsekvenser for flagermus jf. supplerende Flagermus-notat fra Julie Dahl Møller. Desuden vurderes vejens påvirkning af arter, der ikke er omfattet af bilag IV. Vurderingen omfatter risikoen for forøgelse af trafikdrab samt foranstaltninger, som kan afværge forøgelsen. 4.1 Flagermus, pkt. 2, 3, 5 Som opfølgning på indsigelsen fra Naturstyrelsen har flagermus-ekspert Julie Dahl Møller udarbejdet et supplerende notat 3. Af dette notat fremgår, at damflagermus er en sjælden art i Europa, men findes i skovområderne ved Nordskovvej. Damflagermus har sit kerneområde her i landet i Midt- og Østjylland. Damflagermusen flyver generelt lavt og er derfor en flagermus-art, som kan være udsat for kollision og trafikdrab. Damflagermus holder til i huse i sommerhalvåret, og de flyver gerne nær vegetation og gennem åben vegetation, men de flyver normalt ikke ind i meget tæt vegetation somf.eks. krat og buskads. Damflagermus er registreret jagende både over Remstrup Å og Lillesø. Der blev ved undersøgelserne i 2011 kun observeret få individer på stien mellem de to vandområder, som går parallelt med den planlagte vej. Damflagermus og andre arter af samme slægt menes at undgå oplyste steder. Generelt om hensyn til flagermus Ikke alle afværgeforanstaltninger bør etableres samtidig med, at vejen anlægges, da deres virkning er afhængig af, at lokalisering og udformning er tilpasset flagermusenes faktiske færden og adfærd. 3 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen, af Julie Dahl Møller Consult 2014

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 9/25 Dyrenes færden skal derfor først registreres/kortlægges omkring den nye vej, før eventuelle supplerende afværgeforanstaltninger kan målrettes. Afværgeforanstaltninger for flagermus inddeles i dem, der etableres samtidig med vejen og dem, der først etableres på baggrund af efterfølgende monitering af flagermusenes faktiske færden ved vejen. Flagermusaktiviteten over den nye vej estimeres ved undersøgelser, som udføres i slutningen af eller umiddelbart efter anlægsfasen inden vejen tages i brug. Moniteringen skal desuden ske i løbet af det første år, vejen er i drift. Monitering vil bestå af en kortlægning af flagermusenes flyveveje og eftersøgning af yngle- og opholdstræer i et omfang, der svarer til den undersøgelse, der blev udført forud for VVM-redegørelsen. Der skal derfor gennemføres overvågning af flagermusenes færden før og i ét år efter vejens etablering, så flyveveje på Nordskovvej, stierne og den gamle Århusvej kortlægges. Hvis det viser sig, at flagermusene krydser den nye vej med risiko for kollisioner, skal der etableres afværgeforanstaltninger de pågældende steder ud fra den bedste, foreliggende viden. Den nuværende fodgængertunnel ved seminariet lukkes, og der skal derfor etableres buske eller jordvold for at øge dyrenes flyvehøjde over vejen dette sted. Hastighed, trafiktæthed og indretning af vejen Hastighed påvirker antallet af trafikdræbte flagermus, og dette gælder særligt når hastigheden øges fra 50 til 80 km/t. Ved hastigheder på mindre end 50-60 km/t kan flagermus som regel undvige 4. I det supplerende notat om flagermus fremgår, at en nedsættelse af hastighedsgrænsen på vejen til 50 km/t i den periode, hvor flagermusene flyver, vil reducere risikoen for trafikdræbte flagermus væsentligt i forhold til en hastighedsgrænse på 80 km/t. En nedsættelse af hastigheden til 50 km/t på hele vejstrækningen i stort set hele den periode, hvor flagermusene er aktive, er pt. uden tvivl den mest sikre og effektive afværgeforanstaltning. I modsætning til de fleste andre afværgeforanstaltninger, har hastighedsbegrænsning den samme, positive effekt for samtlige flagermusarter. Det fremhæves i notatet, at denne afværgeforanstaltning kun har effekt, hvis hastighedsbegrænsningen overholdes. På den nuværende Århusvej er der hastighedsbegrænsning på 60 km/t frem til byskiltet nordvest for Lillesø. I dag køres 80 km/t på en 500 m strækning nord for Lillesø, hvorimod den nye strækning syd for søen planlægges til maks. 50 km/t i flagermusenes aktive tid. Dette alene forventes at reducere den potentielle risiko for trafikdrab af flagermus markant. For at begrænse risikoen for påkørsler af flagermus, planlægges en hastighedsbegrænsning på 50 km/t på hele strækningen på den nye vej frem til Århusvej nordøst for Lillesø. Denne hastighedsgrænse bliver fleksibel så den vil være gældende i den periode på året (15. marts 1. november), hvor flagermusene er i området, samt i det tidsrum på døgnet, hvor flagermusene er aktive (fra solnedgang til solopgang). Hastighedsgrænsen vil blive skiltet med dynamisk skiltning. Uden for denne perio- 4 Vejledning. Flagermus og større veje. Rapport 382 2011. Vejdirektoratet

10/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING de og dette tidsrum vil hastighedsgrænsen på strækningen være 60 km/t (fra solopgang til solnedgang i perioden 15. marts 1. november samt hele døgnet i perioden 1. november 15. marts). For at sikre, at hastighedsbegrænsningen overholdes, kan vejmyndigheden (Silkeborg Kommune) opsætte automatiske fartmålere, såkaldt stærekasser. Hvis fartkontrol målinger viser, at det ikke er tilstrækkeligt, kan der etableres en by-port, dvs. en fartdæmpende foranstaltning på vejen i den østlige ende af det nye vejstykke. Opsættelse af stærekasser forudsætter, at der kan opnås tilladelse hos politiet. Af notatet fremgår, at spredt trafik er farligere for flagermus end tæt, kontinuerlig trafik, fordi flagermusene har sværere ved at orientere sig i forhold til enkelte passerende biler spredt ud over tid. Omfanget af denne påvirkning vil formentlig være uændret, idet Nordskovvej ikke forventes at generere mere trafik end Aarhusvej ville gøre, hvis den forbliver uændret. Langs hele vejtraceet etableres ekstra brede rabatter (mellem 3 og 5 m). På visse strækninger kan skovbrynet langs rabatten suppleres med plantning af buske og lave træer. Ifølge det supplerende notat om flagermus, kan en bred rabat muligvis fungere som flyvevej/spredningskorridor for flagermusene, som naturligt vil følge skovbrynet. Skovbrynet skal holdes vedlige, så funktionen bibeholdes. Anlæg af en bredere rabat vil kræve fældning af flere træer, men vil samtidig reducere risikoen for kollisioner mellem større pattedyr (hjortevildt, ræv, grævling m.fl.), da oversigtsforholdene forbedres for både billister og dyr. Lys Jævnfør det supplerende notat om flagermus, forventes flest krydsende flagermus at flyve over vejen fra Lillesø, da luftrummet over og omkring søen udgør fourageringsområde for flere arter. Af notatet fremgår, at lys kan virke forstyrrende på flere arter af flagermus, herunder damflagermus. For ikke at skabe unødige barrierer for flagermus, er det er planlagt, at der ikke etableres lys på strækningen og dermed heller ikke ud for Lillesø. Trafiksignalet ved Tranevejs tilslutning til Nordskovvej anbefales at blive oplyst med monokromatisk gult/orange lys, idet denne type lys virker mindre forstyrrende på flagermus end hvidt lys. Stribebelysning på cykelstien afskærmes, så det kun lyser nedad. Også her anbefales gul/orange lys. Som udgangspunkt vil der ikke blive opsat stibelysning. I notatet nævnes, at hvidt lys eventuelt kunne bruges som afværgeforanstaltning, men at dette først bør forsøges, hvis undersøgelser viser, at der er vejstrækninger med særlige problemer. Ulempen ved hvidt lys er, at det formentlig afskrækker nogle flagermus (herunder damflagermus), men samtidig tiltrækker insekter og dermed muligvis andre arter af flagermus. Flagermus går i dvale om efteråret, og i det supplerende notat om flagermus vurderes, at belysning af vej og/eller sti i perioden primo november til medio marts derfor er uproblematisk. I denne periode kan der derfor etableres belysning, hvis der skulle vise sig at være behov for det. Data fra automatiske flagermus-

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 11/25 registreringsbokse i området vil kunne medvirke til, at perioden kan fastsættes mere præcist. Hop-over foranstaltning Hop-overs er foranstaltninger, hvor hensigten er at "tvinge" flagermusene til en højere flyvehøjde og dermed sørge for, at de flyver over vejen i sikker højde. Det kan gøres med en tæt vækst af træer og buske helt op til vejen, således at det åbne stykke over vejen bliver så kort som muligt. Dam- og vandflagermus flyver lavt, og skal man forsøge at tvinge disse arter opad, skal der etableres et tæt buskads som evt. suppleret med skærme i omkring 0-5m højde. Men hvis dyrene taber højde over vejen, risikerer de at blive fanget mellem skærmene, hvilket kan have katastrofale følger. Derfor skal sådanne tiltag testes nøje, hvis de etableres. Eventuelle hop-overe skal derfor først anlægges tidligst ét år efter vejens anlæg, når flagermusenes færden i området har været undersøgt. Hvor det omgivende landskab ligger højere end vejen, kan det muligvis medvirke til at øge flagermusenes flyvehøjde over vejen. Dette kan være udgangspunkt for fremtidig lokalisering af eventuelle hop-overs, hvis der identificeres et behov herfor i moniteringen. Mulige lokaliteter kunne være omkring Lillesø. Figur 3 Tværprofilet af vejen ud for Lillesø: st.1700, st. 1750 og st. 1800 Hop-overs skal vedligeholdes (højde/tæthed af beplantning) så funktionen af dem bevares. Samlet set vurderes, at hvis afværgeforanstaltninger iværksættes før hhv. efter vejens anlæg som beskrevet ovenfor, så er der gjort alt hvad der skønnes muligt at gøre for at minimere risikoen for vejdrab af flagermus.

12/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING Topkapning af træer Som et alternativ til fældning af træer vil der i stedet ske en topkapning eller topsprængning af træerne, hvor det er muligt, da det giver mulighed for, at træerne kan udvikle sig til leve- og rastesteder for flagermus og til insektlevesteder, der giver fourageringsmuligheder for fugle. Topkapning eller -sprængning er aktuelt for træer som ellers, grundet størrelse og alder, skulle fjernes. Enten er trækronen er i vejen for trafikken på den nye vej og/eller de tilstødende stier, eller træerne vil gå ud pga. påfyldning af jord på rodsystemet. Kumulativ effekt I det supplerende flagermus notat er det bedste skøn, at der ikke er etableret faunapassager ved motorvejen, som ændrer på forholdene for flagermus ved Nordskovvej. Der forventes således ikke at være en kumulativ negativ effekt på flagermusene. Konklusion Med de nævnte afværgeforanstaltninger, der dels gennemføres i forbindelse med anlægsfasen og dels gennemføres efterfølgende som opfølgning på monitering før og efter vejens ibrugtagning, vurderes det samlet, at anlæg og drift af Nordskovvej ikke vil påvirke bestandene af flagermus herunder damflagermus negativt eller påvirke arternes økologiske funktionalitet i området. 4.2 Padder, pkt. 4 I den østlige ende af vejanlægget ligger Lillesø nord for vejen, og der er skov/natur på begge sider af vejen. Her vil risikoen for både store og små krydsende dyr formentlig være størst. Der er set stor vandsalamander både i Lillesø og i skoven syd for, og derfor bør der etableres en passage (fanuarør) med tilhørende paddehegn, så stor vandsalamander, andre padder og andre mindre dyr, kan finde passagen og passere den nye vej. Passagen anlægges i henhold til vejledningen herom (jf. Vejdirektoratets vejregelsæt) 5. Der etableres erstatningsvandhul af hensyn til stor vandsalamander sydvest for Lillesø, som vist på nedenstående billede. Grundvandsstanden står højt i området, hvorfor der relativt let vil kunne etableres et vandhul her. 55 http://vejregler.lovportaler.dk/showdoc.aspx?t=%2fv1%2fnavigation%2ftillidsmandssyst emer%2fvejregler%2fanlaegsplanlaegning%2f&q=fauna&docid=vd-anlaeg-fauna-2012- full

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 13/25 Figur 4 Placering af afværge-vandhul syd for den nye vej Erfaringer med at anvende faunarør ved motorvejen øst for Silkeborg kan bruges til at bestemme placering og dimensioner af røret. 4.3 Store pattedyr, pkt. 7d Hele sydsiden af Nordskovvej vil vende ud til Nordskoven, med potentiel risiko for, at dyr fra skoven vil forsøge at passere vejen. Dermed bliver strækningen med passage- og kollisionsrisiko længere, end den er i dag på Århusvej.

14/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING Figur 5 Uddrag af kort over trafikdræbte dyr og risiko for herfor, offentlig gjort af naturstyrelsen. 4http://miljoegis.mim.dk/cbkort?selectorgroups=themecontainer%20tdsdrisk%20fsv&mapext =509398.5625%206210581.4%20534768.1625%206230575&layers=theme-kms-dtkskaerm I 2007 og 2014 har DCE (tidligere DMU), Århus Universitet, udgivet en faglig rapport om trafikdræbte dyr 6. I rapporterne er vist, at jo flere biler, des flere dyr påkøres. Der er desuden flere påkørsler på de større veje, hvor hastigheden er højere. Vejstrækninger med og uden vildthegn er sammenlignet, og der forekommer kun et beskedent antal påkørsler på strækninger med vildthegn. I rapporten anbefales nedsættelse af hastigheden og evt. etablering af vildthegn som afværgeforanstaltninger. Det anbefales desuden, at muligheden for brug af aktiv skiltning, f.eks. hvor dyrene aktiverer et blink, når de nærmer sig vejen, bør undersøges. http://www.trafikogvildt.dk/produkter.html. Det er desuden en mulighed at indarbejde akustiske/optiske advarselssystemer, som virker ved at udsende støj og lys ind mod skoven, når biler nærmer sig. Lys og lyd aktiveres af billygter og deaktiveres, når bilen er passeret. Afværgeforanstaltninger placeres i henhold til resultatet af monitering af trafikdrab. Anlæg af Nordskovvej vurderes ikke at give mere trafik, end der ellers ville komme på Århusvej. Hovedeffekten af Nordskovvej forventes at blive en bedre fordeling af trafikken til og fra byen således, at den hurtigere kan afvikles, hvorfor vejen vil medvirke til at reducere kødannelse i myldretiden. Da der er en sammenhæng mellem årstrafikmængde og antallet af påkørsler, vurderes risikoen for påkørsler derfor ikke at øges af den grund. 6 Trafikdræbte større dyr i Danmark, DMU 2007, faglig rapport nr. 626 http://www.dmu.dk/pub/fr626.pdf og DCE nr. 2014, rapport nr. 91http://dce2.au.dk/pub/SR91.pdf

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 15/25 Den del af Århusvej, som i dag ligger nord for Lillesø nedlægges og bevares alene som (grusvej) forbindelse fra seminariet til deres boldbaner nordøst for Århusvej. Denne del af Århusvej ophører dermed at være en barriere for spredning af dyr i området. Forbindelse fra Lillesø til Silkeborg Langsø vil dermed forbedres for alle dyr i området. For at minimere risikoen for påkørsler kunne der gøres forsøg med aktiv skiltning, dvs. et gult blink der aktiveres over advarselsskiltet, når et dyr nærmer sig vejen. Hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt effektivt, kan der opsættes vildthegn og/eller optiske/akustiske advarselssystemer (omtalt ovenfor) de steder som viser sig mest farlige for dyr. Dette sammenholdt med, at der på Nordskovvej anlægges brede rabatter og anvendes hastighedsbegrænsninger på 50/60 km/t vurderes det, at risikoen for påkørsel af dyr på Nordskovvej er minimeret. Ledelinjer Ledelinjer i landskabet kan bruges til at styre faunaen i en ønsket retning. Ledelinjer kan for eksempel være læbælter, diger eller hegn. Erfaringer viser, at vildt generelt følger ledelinjer i landskabet både under fouragering, og når dyrene bevæger sig fra fourageringsområder til hvileområder mv. I projektet med etablering af Nordskovvej er det relevant at lede faunaen i området væk fra vejen, således at krydsninger af vejen reduceres. Området nord for vejen er på den vestlige strækning primært bebygget byområde, og syd for vejen er det skov. Faunaen vil være knyttet til skoven syd for vejen, og kun undtagelsesvis søge ind i det bebyggede område. Dog vil Lillesø i den østlige ende af den nye vejstrækning fortsat tiltrække faunaen i området. Da der primært er skov syd for Lillesø, er der ingen egentlige ledelinjer fra skoven til søen på nuværende tidspunkt. Da der er tale om en højstammet, forholdsvis tæt skov, er det ikke umiddelbart muligt at etablere ledelinjer i skoven væk fra vejen og søen, medmindre en væsentlig del af skoven fældes. Hvis skoven fældes, og læbælter efterlades, vil skoven forsvinde, dermed vil faunaen tilknyttet skoven formenlig også forsvinde, og dermed er der ikke længere behov for ledelinjerne. Det vurderes derfor, at den eneste reelle mulighed for ledelinjer/styring af faunaens færden er opsætning af vildthegn på den sydlige side af vejen. Det anbefales i Vejledning i hegning langs veje 7, at der i forbindelse med vildt hegn etableres en faunapassage. Da der ligger bebyggelse på nordsiden af vejen, dvs. relativt tæt på skoven, kan effekten af bebyggelsen betyde, at det er unødvendigt med vildt-hegn her, da vildtet vil undgå området under alle omstændigheder. 7 http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejsektor/vejregler-ogtilladelser/vejregler/høringer/documents/hegning_langs_veje_vejregelforslag_hoering_2011.pdf

16/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING Vildthegn kan desuden have den ulempe at dyr, der er kommet ud på vejen, kan have vanskeligt ved at finde tilbage i skoven. Hvorvidt der skal etableres vildthegn på siden af vejen ud for Lillesø, bør derfor afhænge af, om der faktisk bliver et problem med krydsende dyr på vejen. 4.4 Monitering af trafikdræbte dyr Der vil ske en registrering af trafikdrab på dyr ved Nordskovvej i minimum ét år efter vejens etablering. Dette kan dels ske ved at Silkeborg Kommune indhenter oplysninger fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet, dels ved at kommunen selv gennemfører registrering af trafikdræbte dyr på strækningen, hvor dræbte dyr indsamles og indberettes. Hvis det viser sig, at der er sorte pletter med mange dræbte dyr, vil der etableres supplerende afværgeforanstaltninger i form af f.eks. optiske/akustiske advarselssystemer. 4.5 Afværgeforanstaltninger dyr 4.5.1 Før og under anlæg af vejen Træer med hulheder undersøges for flagermus og ynglende fugle, umiddelbart før de fældes. Undersøgelsen for flagermus skal ske i to omgange, dels i yngletiden og dens i sensommer/efterår, umiddelbart inden fældning. Fældning finder sted i overensstemmelse med artsfredningsbekendtgørelsen 8. Som et alternativ til fældning af træer vil der ske en topkapning eller topsprængning af nogle af træerne for at skabe leve- og rastesteder for flagermus samt insektlevesteder, som giver fourageringsmuligheder for fugle. Efter aftale med Naturstyrelsen Søhøjlandet etableres der nyt vandhul for stor vandsalamander sydvest for Lillesø, og det eksisterende udvides. Der etableres padderør mellem Lillesø og eksisterende vandhul eller erstatningsvandhul med paddehegn minimum 50 m på hver side af røret, for padder og andre smådyr. Placering jf. vejledning fra Vejdirektoratet. I slutningen af anlægsfasen, inden vejen tages i drift, laves en opfølgende undersøgelse, der viser flagermusaktiviteten i området. Denne undersøgelse vil, sammenholdt med den tidligere undersøgelse, kunne danne grundlag for, om der skal etableres yderligere afværgeforanstaltninger. 4.5.2 I driftsfasen Vejbelysning er i gul/orange farver (Ved lyskrydset Tranevej / Nordskovvej) I tilfælde af, at der etableres stibelysning, må der ikke være belysning ud for Lillesø, inkl. 50 m på hver side af søen, fra 15. marts til 1. november. Auto- 8 Bekendtgørelse nr. 330 af 19/03/2013 om fredning af krybdyr, padder, fisk, hvirvelløse dyr, planter m.m.

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 17/25 logger af flagermus aktivitet kan fastlægge tidspunktet præcist (ingen aktivitet = OK med lys). Hvis det viser sig nødvendigt at opsætte lys for at afskrække flagermus, er der mulighed for dette. Langs hele vejtraceet etableres ekstra brede rabatter (mellem 3 og 5 m.) På visse strækninger kan skovbrynet langs rabatten suppleres med plantning af buske og lave træer. En bred rabat kan muligvis fungere som flyvevej/ spredningskorridor for flagermusene, som naturligt vil følge skovbrynet, og det vil samtidig mindske trafikdrab på større pattedyr Flagermus-aktivitet moniteres i ét år efter vejens etablering. Flagermus ekspert vurderer efter et år, om der er behov for yderligere afværgeforanstaltninger, som herefter etableres, f.eks. hvidt lys som afskrækning, hop-overs mv. Monitering vil bestå af en kortlægning af flagermusenes flyveveje og eftersøgning af yngle- og opholdstræer i et omfang der svarer til den undersøgelse, der blev udført forud for VVM-redegørelsen samt en forårsundersøgelse, så undersøgelsen er så dækkende som muligt. Der skal etableres buske og/ eller jordvold ved den eksisterende fodgængertunnel som lukkes. Dette kan muligvis øge dyrenes flyvehøjde over vejen på dette sted. Trafikdrab på dyr moniteres i mindst ét år. Registrering og supplerende indhentning af oplysninger fra eksterne kilder (inkl. NST, Søhøjlandet). Der indarbejdes yderligere afværgeforanstaltninger, hvis der identificeres "sorte strækninger". Der kan forsøges med advarselsskilte der advarer mod krydsende dyr - f.eks. et skilt med blink når et større dyr nærmer sig. Supplerende optiske/akustiske advarselssystemer etableres, hvis moniteringen viser, at der er behov herfor. Hastighedsbegrænsning på 50 km/t på den nye vejstrækning i flagermusenes aktive periode, der er tidsrummet fra solnedgang til solopgang i perioden 15. marts til 1. november. 5 Lillesø, pkt. 7e Gang og cykelbroen flyttes efter aftale med Naturstyrelsen Søhøjlandet fra en placering umiddelbart syd for Lillesø til en placering 150 m mod vest, syd for seminariet. Forløbet af vej og cykelsti er planlagt således, at vejen kommer på sydsiden af bane-dæmningen, hvor der i dag er sti. Vejprojektet er ændret, så bane-dæmningen og stien bevares som i dag, hvilket betyder, at terrænet ned mod Lillesø ikke berøres af vejprojektet. Lillesø vil dermed ikke bliver direkte berørt. Århusvej nord for Lillesø (mellem bestående vendeplads på Århusvej og østlige start af Nordskovvej) nedlægges som asfalteret vej, men bevares som grusbelagt adgangsvej fra seminariet til deres boldbaner nord for Århusvej. Det vurderes, at når Århusvej på strækningen nord for Lillesø nedlægges, vil vejen ophøre med at være en barriere i området. Padder og andre dyr i området, vil få

18/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING mere uhindret passage fra Lillesø og området omkring søen til Silkeborg Langsø og skoven syd for søen. 6 Trafikplanlægning Silkeborg by har trængselsproblemer, som vil forværres yderligere om få år. Allerede i dag er der kødannelser på alle indfaldsveje til byen fra både nord, syd, øst og vest. Særligt markante er problemerne i myldretiden i morgen- og eftermiddagstimerne, hvor vejenes kapacitet ikke modsvarer mængden af trafik. Det har store samfundsmæssige omkostninger, da det giver både borgere og erhvervsliv et stort tidstab, koster penge og forurener miljøet. Den igangværende udvikling af Silkeborg Midtby betyder, at der kommer flere boliger, flere butikker og mere aktivitet. Når flere bor, handler og kommer i midtbyen, vil trafikken stige. Vejene ind til Silkeborg Midtby skal derfor også kunne klare den stigende trafik, når midtbyen udvikles, og motorvejen gennem Silkeborg åbner om ca. to år. Det har ført frem til forslaget om at forlænge Drewsensvej mod øst via en ny vejforbindelse, der har fået navnet Nordskovvej. Vejen er således en del af en større plan, som skal gøre det nemmere for trafikanter at komme ind til og ud af byen. Trafiksituationen i Silkeborg midtby ved Chr. 8s Vej om eftermiddagen Formålet med Nordskovvej Nordskovvej skal sikre vejkapacitet, der kan håndtere den nuværende og fremtidige trafik til midtbyen til og fra øst. Samtidig skal Nordskovvej medvirke til at få trafikken væk fra havneområdet i Silkeborg Midtby, som allerede i dag er et af de mest markante problemsteder i forhold til fremkommelighed. Havneområdet er et attraktivt område med Danmarks største fiskestryg, tursejlads med Hjejlen og hjejlebådene, sluse, kanofart og Musik- og Teaterhuset. Området er i tæt nærhed til Silkeborg Museum, gangstier langs åen og det rekreative byområde Papirfabrikken. Hovedformålet er også at aflaste Århusvej, hvor øget trafik vil medføre yderligere kødannelse, forurening og støj ved boligerne langs Århusvej.

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 19/25 6.1 Alternativer til Nordskovvej, pkt. 7a Silkeborg Kommune har i mange år arbejdet med, hvordan trafikken kan afvikles i og omkring Silkeborg by. I Silkeborg Kommuneplan 2001-2012 blev opmærksomheden skærpet omkring fortætning af byen, og på hvilken måde de medfølgende trafikale udfordringer kunne løses. I kommuneplanrevisionen i 2005 blev det nærmere overvejet, hvordan den fremtidige trafik til og fra øst kunne afvikles, og i Trafikplan 2005 blev en linjeføring i banetracéet foreslået som en mulig løsning. Med regeringens principielle beslutning i 2006 om en motorvej tæt ved Silkeborg by blev behovet for en tidssvarende østlig forbindelsesvej endnu større. Silkeborg Kommune har overvejet en række muligheder for at udvide eksisterende veje og en række alternative linjeføringer. Nordskovvej (gul) samt alternativerne er vist på kortet. Ingen af alternativerne er realistiske i forhold til at løse den opgave, som Nordskovvej skal løse. Figur 6. Kort over Nordskovvej samt undersøgte alternativer. Se bilag 2

20/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING Ingen vejændringer (0-løsning) Trafikken til og fra øst kommer i dag via Århusvej. Der kører ca. 12.000 biler (2012-tal) på Århusvej hver dag. En trafikmodel viser, at tallet i 2020 vil være ca. 17.000 biler i døgnet, når motorvejen er åbnet, og der er kommet flere boliger og butikker i midtbyen. Det betyder, at trafikken stiger mere end 40 % på otte år. Rundkørslen neden for Århusbakken afvikler trafikken i krydset Østergade/ Sejsvej/ Århusvej/ Smedebakken. Rundkørslen er dimensioneret til 10.000 biler i døgnet, og i myldretiden er der problemer med lange køer især på Århusvej helt ud til Campingpladsen, samt på Østergade og Sejsvej. Bilkøerne generer afviklingen af trafikken i Østergadekrydset (Østergade/ Chr. 8.s Vej), som er centralt for, hvordan trafikken glider i midtbyen. En 0-løsning løsning vil i fremtiden forværre de nuværende trafikproblemer, og bilkøerne vil generere yderligere forurening og støj i bymiljøet. Kommunen anser det derfor ikke som et realistisk alternativ. Udvidelse af Århusvej, rundkørslen og Langebro (rød streg) For at kunne håndtere trafikken i 2020 og 2030 vil rundkørslen neden for Århusbakken skulle ombygges til en to-sporet rundkørsel. Området er omfattet af søbeskyttelseslinje, og en del af det er fredskov. Det vil være et betydeligt arealindgreb i skrænten nedenfor sygehuset pga. de store højdeforskelle. Desuden vil det være et betydeligt arealindgreb på arealerne langs åen og Hjejlekiosken. En to-sporet rundkørsel vil forudsætte, at vigepligten vendes, hvilket frarådes pga. trafiksikkerheden, eller at der skal etableres stitunneller og broer. Alternativet er et signalreguleret kryds, hvor svingspor til opstuvning af biler ikke kan etableres på grund af det parallelle forløb mellem Sejsvej og Århusvej. Endvidere skal Langebro udvides fra to til fire baner. Det vil betyde et kraftigt indgreb i Remstrup Å og anlæg af en helt ny bro. Også Østergadekrydset vil skulle udbygges for at håndtere den stigende trafik over Langebro. Århusvej vil skulle udbygges fra to til fire vejbaner, hvilket vil betyde kraftige indgreb i Århusbakken og de boliger, som ligger tæt op langs Århusvej, især på strækningen ned til rundkørslen. Indgrebene i Sygehusbakken, Århusbakken, Remstrup Å og boligerne langs Århusvej samt den øgede trafik ved havnen vil ændre havneområdet i Silkeborg radikalt, og det vil gå direkte imod byrådets ønske om at fredeliggøre havneområdet. Alene på grund af de voldsomme indgreb i landskabsskrænterne ved sygehuset, Århusbakken og Remstrup Å vurderer kommunen ikke, at dette alternativ er realistisk.

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 21/25 Omfordeling af trafikken via Ringvejen/Ansvej/Kejlstrupvej/Chr. 8.s Vej (lilla streg) Kommunen har overvejet, om man fx ved hjælp af skilte eller andre tiltag kan få bilister fra Århus til at benytte andre frakørsler til Silkeborg end Resenbrokrydset ved Århusvej. Og omvendt om man kan få tilstrækkeligt mange billister fra midtbyen mod Århus til ikke at vælge den korteste vej via Århusvej mod øst, men at køre mod nord ad Chr. 8.s Vej over Viborgbroen ved Silkeborg Langsø og via Ansvej eller Kejlstrupvej ud til motorvejen og derfra videre mod Århus. Chr. 8.s Vej er allerede i dag voldsomt belastet af trafik især i flaskehalsen ved Viborgbroen over Silkeborg Langsø. Kommunen er i gang med at udvide Chr. 8.s Vej fra to spor til fire spor. Trafikmodellerne viser, at den nuværende og fremtidige trafik fra/mod nord vil udnytte kapaciteten fuldt ud på en udvidet firesporet Viborgbro over Silkeborg Langsø. Kommunen vurderer ikke, at det er realistisk, at man med skiltning og andre trafikmæssige tiltag vil kunne få tilstrækkeligt mange bilister til at fravælge at køre den korteste vej via Århusbakken. Og hvis det lykkedes, vil en udvidet Viborgbro over Silkeborg Langø ikke kunne rumme kapaciteten af trafik fra både nord og øst. Derfor vurderes det, at dette alternativ ikke er realistisk. Ny vej gennem Nordskoven (mørkeblå streg) Kommunen har overvejet en ny vej fra Århusvej i øst mod syd gennem Nordskoven frem til syd om Silkeborg by ved Søndre Ringvej/ Horsensvej/ Frederiksberggade. Denne vej vil skære gennem EF-habitatområde nr. 181 Silkeborgskovene på to strækninger på henholdsvis ca. 100 og ca. 200 meter. Desuden vil vejen skære knap 200 meter gennem en sø og en mose (Vejlbo Mose), der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og som indeholder tørvemose, hængesæk og fattigkær med meget store naturværdier og meget store rekreative værdier. På grund af den voldsomme ødelæggelse af de naturmæssige værdier i Nordskoven anser kommunen ikke denne løsning for realistisk. Samtidig er der ifølge habitatbekendtgørelsen forbud mod anlæg af nye større vejanlæg igennem habitatområder, hvilket umuliggør denne linjeføring, når der findes alternativer, Ny vej nord for Århusvej langs Silkeborg Langsø (lyseblå streg) Kommunen har i 2001 i forbindelse med en ny kommuneplan overvejet en forlægning af Århusvej mod nord fra campingpladsen langs Silkeborg Langsø frem til vejen Papirfabrikken og videre til Chr. 8.s Vej. Vejen vil på en stor del af strækningen gå gennem fredsskov, skabe en barriere ud mod Silkeborg Langsø, etableres indenfor søbeskyttelseslinjen langs Silkeborg Langsø eller gå tværs igennem flere boligområder og medmedføre omfattende nedrivning af boliger som er etableret i området. Derfor vurderes det, at dette alternativ ikke er realistisk. Nordskovvej (gul streg) Nordskovvej er altovervejende lagt i et tracé, der fra øst følger den nuværende Aarhusvej fra motorvejsafkørslen i Resenbrokrydset og herfra slår et sving, så vejen lægges ned i det tidligere jernbanetracé nu cykelsti - med byen og Nordskoven på hver sin side frem til Remstrup Å. Ved Remstrup Å føres vejen mellem

22/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING jernbanebroen og gangbroen og derfra videre frem til Drewsensvej/ Chr. 8.s Vej ved jernbanen. Trafikmodellen viser, at Nordskovvej giver den nødvendige vejkapacitet til at håndtere både den nuværende og den fremtidige trafik til midtbyen til og fra øst. Samtidig vil Havnen i væsentlig grad blive fredeliggjort for trafik i forhold til i dag. Nordskovvej grænser på nordsiden op mod byen og på sydsiden op mod et EF-habitatområde. VVM-redegørelsen for Nordskovvej konkluderer, at projektet med de beskrevne afværgeforanstaltninger resulterer i, at miljøet ikke påvirkes væsentligt. På den baggrund vurderer Silkeborg Kommune, at Nordskovvej er den eneste mulige løsning, idet vejen vil løse de nuværende og fremtidige trængselsproblemer mod øst, og det vurderes, at vejen kun vil medføre en mindre påvirkning af omgivelserne ved Nordskoven. De øvrige løsninger vil enten medføre meget omfattende nedrivninger af boligområder med parcelhuse og boligblokke, indgreb i Remstrup Å/Århusbakken eller gennemskære EF-habitatområde. 6.2 Stiplanlægning, pkt. 7f Med etablering af Nordskovvej nedlægges en stor del af den eksisterende Banesti, og der anlægges nye stier til erstatning for denne. Ændringen af stisystemet er planlagt, så mest muligt af det eksisterende stisystem bevares, og så tilkoblingen bliver bedst mulig. Med de nye stier og stioverførsler bevares et sammenhængende stisystem på strækningen. Stioverførslerne sikrer sammenhængen mellem boligområderne nord for Nordskovvej og Nordskoven, hvor Nordskovvej ellers ville udgøre en barriere. Figur 7 Nuværende stier i området. Se bilag 3.

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 23/25 Figur 8. Fremtidige stier i området. Se bilag 4. 6.3 Revideret vejprojekt Supplement til VVM vurdering af Nordskovvej har resulteret i et revideret vejprojektet. Vejprojektet ændres således, at stibroen ved Lillesø flyttes ca. 150 m mod vest som vist på tegningen. Ved at flytte stibroen vil der ikke være omfattende terrænreguleringer i området syd for Lillesø, og den eksisterende banesti kan på strækningen syd for Lillesø bevares, som den ser ud i dag. Den dobbeltrettede cykelsti syd for vejen forlænges tilsvarende ca. 150 m mod vest. Dette vil reducere behovet for støttemur ind i skråningen mellem vej og gravhøj på sydsiden af vejen. Der foretages mindre ændringer af stiens forløb syd for Tranevej/Rylevej som kobles på Tranevej ca. 140 m længere mod vest. Stien bliver herved lidt stejlere, men til gengæld vil det resultere i, at en større del af skovarealet vil forblive intakt. Syd for stibroen tilsluttes stien eksisterende skovstier mod både øst og vest.

24/25 SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING Figur 9. Øverste tegning viser hovedforslag der var udsendt i offentlig høring og nederste tegning viser det reviderede hovedforslag.se bilag 5.

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING 25/25 Silkeborg Kommune d. 13. marts 2015 Naturstyrelsen har på baggrund af denne supplerende redegørelse frafaldt indsigelse mod planen. Efter frafald af indsigelsen har Silkeborg Kommune gået i videre dialog med Naturstyrelsen Søhøjlandet og har præciseret afværgeforanstaltningen vedr. erstatningsarealer. I det tidligere dokument var det beskrevet at erstatningsarealer skulle udlægges på den nedlagte del af Århusvej og på kommunale arealer ved Skægkær. Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen Søhøjlandet er enige om at erstatningsarealer udlægges på kommunale arealer syd for Hårup, da dette areal ligger i forlængelse af Nordskoven, og at den nedlagte Århusvej ikke medregnes som erstatningsareal. Dette fremgår derfor af den reviderede redegørelse. Figur 1 er ligeledes tilrettet, således at arealet ved Århusvej ikke fremgår som erstatningsareal og således at der udlægges erstatningsarealer ved Hårup i stedet for Skægkær. Skrænterne langs Nordskovvej bliver medregnes nu også som arealer der kræver ny erstatningsskov og derfor skal der nu samlet set udlægges 14,3 ha erstatningsskov mod tidligere udregnet 3 ha erstatningsskov.