Udnyt dine data og boost soholdet



Relaterede dokumenter
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

FLASKEHALSE I SOHOLDET

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

SENESTE NYT OM SOFODRING

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Jævn og konstant produktion

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Optimering af farestalden

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Viden, værdi og samspil

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Stil skarpt på poltene

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Soen længe leve - det betaler sig

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

DLG's fodersortiment til søer

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Korrekt fodring af polte

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Valg af stald til drægtige søer

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Reduktion af dødelighed

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Spar på krudtet i dit sofoder

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Transkript:

Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet Poltenes introduktion Styring af holdstørrelse Vurdering af farestaldens resultater Styr på besætningens mavesundhed Det hurtige kig på besætningsanalysen Konklusion

Overordnet prioritering Den samlede effektivitet i produktionsanlægget Optimering efter flaskehalse Minimere produktionsafvigelser på ugebasis ift. flaskehalse Maksimere resultaterne på kuldniveau (grise pr. årsso)

Identificer flaskehalsene Karantæne # pladser + # sektioner Løbestald # pladser + # polte Farestalde # pladser + # sektioner Fravænningsstalde # pladser + # sektioner Drægtighedsstald # pladser Situationsplan venligst udlånt af Byggeri & Teknik

Kend kapaciteten - i hele staldsystemet Antal løbne søer + polte pr. hold Levendefødte grise pr. hold Omløbere + døde søer Fravænnede grise pr. hold Døde pattegrise Solgte grise pr. hold Døde fravænningsgrise

Vurder antal farestier - i forhold til effektivitet og årssøer

Det skal I høre om Flaskehalse og dimensionering Poltenes introduktion Styring af holdstørrelse Vurdering af farestaldens resultater Styr på besætningens mavesundhed Det hurtige kig på besætningsanalysen Konklusion

Polteplanlægning I - den traditionelle optimering Uge 1 Blå Uge 2 Grøn Uge 3 Rød Uge 4 Blå Uge 5 Grøn Uge 6 Rød Opmærk 1. brunst Opmærk 1. brunst Opmærk 1. brunst Løbning 2. brunst Løbning 2. brunst Løbning 2. brunst Opmærk 1. brunst Opmærk 1. brunst Opmærk 1. brunst

Polteplanlægning II - synkronisering med Altresyn 26 uger 30 uger 33-34 uger Polte tilbydes Ornekontakt i hold = starte 1. brunst Hormon- Synkronisering 18 dage Polte overføres til løbeafd Løbning af polte dag 24-26 efter opstart af synkronisering Stort potentiale ved 2-ugers holddrift - Søer og polte løbes samtidig

Styring af holdstørrelse - i praksis Ved brug af brunstregistrering Beholdninger af sopolte i brunst de seneste uger kan vurderes til om vi skulle blive klar til at trimme ugehold Det klares ved at lade polte stå over Ved brug af hormonsynkronisering Gennemgang af søer efter at faringslisten er udskrevet Skal der udsættes flere eller færre søer end normalt? Hold af polte til hormonsynkronisering opstartes 5-7 dage efter ugeholdet har faret Slagt gamle overtallige drægtige søer, når scanningsresultatet kendes

Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet Poltenes introduktion Styring af holdstørrelse Vurdering af farestaldens resultater Styr på besætningens mavesundhed Det hurtige kig på besætningsanalysen Konklusion

Dage til 1. løbning - tid fra fravænning til løbning Mulige problemstillinger Sene brunster skubber ugeholdenes fordeling Oftest paritetsspecifikke problemer Årsager Ammesøer = A Opsamlingssøer = O Fodermanagement i diegivningsperioden +/- Lappeløsning?! Suigonan Problemidentifikation Fordelingskurver/-skemaer i AgroSoft

Kommer søerne i brunst - og hvem driller? 81,8 % 11,6 % 5,8 %

Kommer søerne i brunst - og hvem driller? 81,8 % 11,6 % 5,8 %

God management - regelrette løbninger 95,8 % 2,2 %

Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet Poltenes introduktion Styring af holdstørrelse Vurdering af farestaldens resultater Styr på besætningens mavesundhed Det hurtige kig på besætningsanalysen Konklusion

Performance i farestalden - fokusér på det relevante Fokus er allerede på antal Fravænnede pr. fravænning Fravænnede pr. kuld Men hvad med kvaliteten? Daglig kuldtilvækst skal i fokus Sundhedsudfordringer Er jeres grise sunde nok ved fravænning? Er jeres døde grise de forkerte grise af de forkerte årsager? Hvilken ammesostrategi? Søer til grise eller grise til søer?

Hvad skal prioriteres? - et lille kig på 80 sohold 15 Dødelighed: 11,6 % Fravænnede grise, stk. 14,5 14 13,5 13 12,5 13,9 12 11,5 11,4 11 Top 25 på Frav./kuld Dødelighed: 12 % 13,6 11,8 Top 25 Frav./fravænning Side

Daglig kuldtilvækst - et nyt mål for farestalden Hvad er normalt? Gennemsnit af 800 kuld i 8 besætninger: 2,64 kg kuldtilvækst pr. dag Hvad er variationen? 10% dårligste søer: < 2,0kg kuldtilvækst pr. dag 10% bedste søer: < 3,2 kg kuldtilvækst pr. dag Opgørelse ud fra overordnede tal (80% løsning) Diegivningstid fravænningsalder Estimeret fravænningsalder i forhold til diegivningstid 5% ammesøer = -3 dage 10% ammesøer = -4 dage 15% ammesøer = -5 dage 20% ammesøer = -6 dage

Beregn selv dgl. tilvækst - for nogle kuld i jeres besætning 1. Vej kuldet efter kuldudjævning 2. Vej døde grise ud eller udskriv med startvægt 3. Vej kuldet ved fravænning 4. Beregn med formlen: Fravænningsvægt startvægt vægt af døde Antallet af dage fra udjævning til fravænning

Daglig kuldtilvækst - påvirkes ikke af fravænningsalder 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Daglig kuldtilvækst (kg pr. dag) 4,5 Soens diegivningstid (dage)

Hvilke grise dør? - de forkerte eller for mange? Ugentlig optælling af døde grise i farestalden Sættes i relation til antallet af faringer Fx. 1,5 død gris pr. faring (9,6% ved 15,5 levendefødte)

USK farestald i besætningen - fagligt og pædagogisk Alle døde grise opsamles for én uge og fryses Døde grise opmærkes med alder Medarbejdere skal være med ved obduktionen Det øger fokus at se på fordelingerne af døde grise Indsend kun relevant materiale Antal med dyrlægen Side

Følg udviklingen - brug flere obduktionsrunder Et samlet fald i pattegrisedødeligheden - Andelen af de pasningsmæssige dødsfald er faldet 45 Procent at den samlede dødelighed (%) 40 35 30 25 20 15 10 5 12.marts 4. april 24. maj 0 Klemt + tom mavesæk Klemt + fuld mavesæk Sult Side

Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet Poltenes introduktion Styring af holdstørrelse Vurdering af farestaldens resultater Styr på besætningens mavesundhed Det hurtige kig på besætningsanalysen Konklusion

Mavesundhed - brug USK regelmæssigt Vær seriøs ved USK Mindst 20 maver skal indgå Pris ved én indsendelse: 1.500 kr. Pris ved 2 indsendelser: 2.000 kr. Se omkostningen i forhold til Pludselige dødsfald blandt søerne Omkostningerne til reetablering af huld Lad alarmlamperne lyse Hvis der er mange skuldersår Blege/døde søer Søer der kaster op i farestalden Du laver foder til flere dyregrupper med samme formalingsgrad Wikipedia: Ca. 1/9 del af isbjerget er over vandoverfladen, mens de resterende 8/9 dele er under på grund af isens mindre massefylde

Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet Poltenes introduktion Styring af holdstørrelse Vurdering af farestaldens resultater Styr på besætningens mavesundhed Det hurtige kig på besætningsanalysen Konklusion Side

Optimering på kuldniveau - besætningsanalysen I Husk nok dyr pr. gruppe

Optimering på kuldniveau - besætningsanalysen II

Se tingene i sammenhæng - og få en bedre forståelse Fordelingskurve fravænnede pr. fravænning Besætningsanalysen fravænnede pr. kuld

Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet Poltenes introduktion Styring af holdstørrelse Vurdering af farestaldens resultater Styr på besætningens mavesundhed Det hurtige kig på besætningsanalysen Konklusion

Konklusion Identificer de begrænsende faktorer Optiméring skal ske efter disse Er variation skyld i manglende producerede grise set over året? Eller skyld i manglende kvalitet? Poltenes introduktion er essentielt Planlægning af intro + afgang et must Kig på de biologiske sammenhænge og reager på det som giver mening Forsinket brunst Lav daglig kuldtilvækst Dårlig resultater i farestalden Brug USK og laboratorium aktivt Obduktionsrunder på bedriften Indsend kun relevant materiale Brug Mave-USK