Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 1 15. august 2013 Grynt 2010 A/S, 28. oktober kl. 13-15 1
Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 1 Specifikke spørgsmål til Grynt A/S 2
Deltagere Fra Grynt A/S: Poul Erik Nielsen Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Teamleder Ole Clemens Petersen og Fuldmægtig Astrid Lundqvist 3
Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i 2017. 4
Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december 2013. Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september 2013. 5
Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 6
Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7
Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8
Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med virksomhed Grynt 2010 A/S Grynt 2010 A/S præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvilken rettighedsstruktur forestiller markedet sig, er den mest hensigtsmæssige for at balancere hensynet til rettighedshaver i forhold til at undgå at skabe en monopollignende situation? Svar: Det vurderes ikke, at der er at der er stor risiko for monopollignende situation i branchen. Som det er i dag bliver alt kopieret. Der har aldrig været monopol. 10
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Den regulatoriske ramme sætter visse grænser for modelstalden. Der kan derfor være behov for en tilpasning af lovgivningen. Hvordan skal den regulatoriske ramme håndteres under gennemførelsen af projektet og når projektet er gennemført for at komme i mål? Herunder input om samspillet mellem rettigheder og hensynet til at undgå monopol? Svar: I dag er det et problem at miljøgodkendelser tager meget lang tid. Der kan gå mange år fra ansøgning til godkendelse/afslag og det bremser udviklingen. Der går politik i det i kommunerne og det er svært at være en landmand mod de mange andre stemmer, der er imod at der bygges nyt. Samtidig betyder det, at det næsten er umuligt at starte op fra scratch frem for at bygge videre på noget eksisterende. Det er meget svært at få det godkendt i kommunerne. Paragraf 3 og 7 i Naturbeskyttelsesloven samt maj gøgeurt kan stoppe alting. 11
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvad skal de involverede myndigheder gøre/tilbyde for at tiltrække investorer til projektet, der kan bidrage med viden og/ eller finansiering? Svar: Myndighederne kan være med til at bane vejen for et kommende projekt. Det kan fx være med dispensationer, men også i forhold til samarbejde med andre offentlige myndigheder (den kommune, der skal godkende projektet). 12
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Er der konkret interesse for at indgå i projektet, hvis det 1) udbydes som en projektkonkurrence, 2) som et udbud med partnerskabet som ordregiver, 3) der dannes en forening eller 4) der dannes et konsortium? Svar: Stalden skal være en forretning der kan køre uden offentlige tilskud. Dog tilskud fra fx GUDP til at lave målinger og data til myndighederne. Der kan dannes et konsortium med de virksomheder, der skal levere teknologierne. Gode erfaringer med konkurrenceprojekter RealDanias projektmodel nævnes som god 13
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål: Hvordan sikres det, at projektet bliver innovativt? Svar Omdrejningspunktet i Månegrisen er at lave et fuldautomatisk skyllesystem, da håndteringen af gyllen i dag er et problem, der skal løses. Der kan arbejdes med fodermængden og foderet (fx cikorie, der medfører mindre lugtende afføring samtidig med at det har en miljømæssig fordel). Mere strøelse medfører mere tørstof og dermed bedre muligheder for at lave biogas med gyllen. Samtidig fås bedre dyrevelfærd. Tranport af gylle skal ske hurtigt, da der sker en hurtig afgasning (40-50 % på 14 dage, tre uger Der kan arbejdes med indretning af stalden så risikoen for smitte minimeres. Derudover skal besætningen have en størrelse, så man kan arbejde med alt ind, alt ud. 14
Generelle spørgsmål spor 1 Spørgsmål Hvordan skabes der incitament for investorer og teknologivirksomheder til at bidrage? Svar Det skal være en forretning, der kan køre uden tilskud Ønske om den jordløse svineproduktion, da jordpriserne i dag er alt for høje. Der er bedre produktionsdriftsøkonomi (dog problem at banker og pensionskasser ikke vil finansiere uden jord) Der skal findes en løsning på gyllen. (Værdien af gyllen afhænger af hvor ny den er) 15
Specifikke spørgsmål til Grynt, spor 1 Spørgsmål Hvilken samarbejdsmodel kan give det bedste incitament for bygherres deltagelse i samarbejde om udvikling, opførelsen og dokumentation af modelstalden? Svar Det nemmeste vil nok være et konsortium med de 5-6 virksomheder, der bidrager med deres respektive teknologi, men det ville være sjovere med et konkurrenceprojekt 16
Specifikke spørgsmål til Grynt, spor 1 Spørgsmål: Hvilke finansieringsmuligheder vurderer I, at der er for opførelse af modelstalden? Svar: Kombination af egenfinansiering og ekstern finansiering Muligheder for investering i staldanlæg, ikke teknologiudvikling Tilskud til målinger, dokumentationsdelen 17
Specifikke spørgsmål til Grynt, spor 1 Spørgsmål Hvilke erfaringer har Grynt gjort sig i forhold til gennemførelse af et større anlægsprojekt gennem et A/S? Svar Det første Grynt var en dyrlægeide, der byggede på frustration om inficering af besætninger. Løsningen var en fælles sostald, hvor aktionærerne ejer aktier i forhold til antal smågrise de tog hjem. Projektet skulle løse problemerne med manglende smågrise og sikre et højere og sikrere sundhedsniveau efter princippet alt ind og alt ud. Nu er der behov for nye aktionærer. Det andet Grynt var et projekt på Overgaard Gods, som var et projekt med jordløs svineproduktion. Der var givet dispensation fra Miljøstyrelsen til gylleskyld, men det ville Randers Kommune ikke godkende. Projektet blev ikke realiseret. Dem, der ikke selv råder over smågrise er interesseret i et nyt Grynt (ellers bliver smågrisene sendt til Tyskland). 18
Specifikke spørgsmål til Grynt, spor 1 Spørgsmål Hvordan balancerer man bedst muligt ud fra jeres erfaringer hensyn til forretningsmodellen og behov for innovation og udvikling? Svar Hvis der er en forretning i innovation og udvikling så er der interesse. Nævner eksempel med New Environmental Solutions i Vostochny pig farm i St. Petersburg, hvor der var stort potentiale for mere miljørigtig gyllehåndtering (billigere at håndtere gyllen på stedet end at transportere den væk) 19
Øvrige betragtninger fra Grynt Forudsætninger for realisering af Månegrisen 1. Sundhed = lavt foder- og medicinforbrug (økonomi, miljø og image) Store fælles sobesætninger der kan levere store hold af smågrise til alt ind - alt ud produktion på ejendomsniveau Eks. 5.000 søer kan levere 3.000 stk. 7 kg.s grise pr uge 2. Myndighedsbehandling af miljøansøgninger over XXX DE flyttes fra de 98 kommuner til de syv Miljøcentre (Naturcentre) Forenklet, betjeningsvenlig og driftssikker www.husdyrgodkendelse.dk og meget meget hurtigere behandling Udpegning af positivzoner til store husdyrbrug (www.arealinfo.dk) Evt. placering i industriområder 3. Betinget godkendelse af ny teknologi bl.a. til reduktion af NH3-fordampning Eks.: Grynt/Overgård Gods - ikke gyllekøling og ikke forsuring "Gylleskyl" kræver verifikation (2 ens stalde i 2 år + 700.000 kr) Luftrensning er på Teknologilisten, men dyr og renser kun afkastluft Koordinering mellem myndigheder - FVM, MST og kommune 251013 Poul Erik Nielsen 20
Øvrige betragtninger fra Grynt 4. Afkobling svin/arealkrav = udvikling af "sep./store/reuse" teknologier Eks.: Stald til prod. af 30.000 stk. fra 7 til 110 kg = ca. 33 mio. kr. v. 1,4 DE pr ha kræves 700 ha á 0,2 mio. kr. = ca. 140 mio. kr. Eksportmuligheder for ny teknologi - behovet er der! 5. Banker, kreditforeninger, pensionskasser mv. "uden jord i hovedet"! Eks.: Gryntprojektet på lejet grund og med sikker afsætning af gyllen uden ejet jord har ikke kunnet finansieres med 50-60 pct. lånekapital og 40-50 pct. finansieret af aktionærerne efter aftræk af grise 251013, Poul Erik Nielsen 21
Yderligere input eller spørgsmål: maanegris@naturerhverv.dk Find information og følg med i nyheder: www.naturerhverv.dk/maanegris 22