k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.
Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING I naturen omdannes naturens eget affald hele tiden til ny jord i naturens stofkreds-løb. Blade, som falder ned fra træerne, små grene, plantedele og døde dyr ligger gennem vinteren som et beskyttende lag på jorden. Her arbejder milliarder af små dyr, svampe og bakterier i de mange nedbrydningsprocesser. Nedbrydningen af planter og dyr sker hele tiden i naturen, uden vi mennesker hjælper til. Det nedbrudte materiale fra dyr og planter bliver til humus. Humus er tidligere levende materiale, der er nedbrudt til så små partikler, at man ikke længere kan se, hvor det stammer fra. Humus findes i jordens øverste lag lige under det lag af materiale, der endnu ikke er nedbrudt (det kalder man førn). Jo mere humus, der er i jorden, jo mørkere er den. nedbrudte rester fra planter og dyr kalder vi så også for kompost. Når vi i haverne alligevel laver kompostbunker, kompostkasser, lukkede kompostbeholdere i plastik eller andre beholdere til kompost, er det fordi, vi så kan kontrollere processen og få samlet komposten et bestemt sted. Komposten kan nemlig bruges til at forbedre jorden og som gødning til planterne i haven. Kompostbeholderen giver os desuden et sted at gøre af haveaffaldet, så haven er ryddet for affald. Endelig kan kompostering være med til at løse affaldsproblemer. Nogen steder indsamler man nemlig køkken- og haveaffald, som ellers ville havne i husholdningsaffaldet og laver den til kompost. Mange har også deres egen kompostbeholder i haven. På den måde er man med til at beskytte miljøet. Når mennesker går ind og kontrollerer processen, hvor organisk materiale bliver til humus, kalder vi det for kompostering. De
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.
Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING Der findes overordnet tre forskellige måder at kompostere på. Kold-kompostering, varm-kompostering og ormekompostering. De har hver deres fordele og ulemper. KOMPOST FORBEDRER JORDEN Ud over humus består jorden af mineralstoffer og hulrum, der er fyldt med vand eller luft. Mineralstofferne er for eksempel sten, sand og ler. En sandet jord har svært ved at holde på både vand og næringsstoffer (gødning). En leret jord kan godt holde på begge dele, men den bliver let klistret, når den er våd og hård som granit, hvis den er tør. Ingen af delene er godt for planternes rødder. Når I blander kompost med humus i en sandet jord bliver den bedre til at holde på fugtigheden. En sandjord med humus holder også meget bedre på næringsstofferne end en sandjord uden humus. En lerjord bliver med komposten mere porøs og lettere at arbejde med. Der bliver også med komposten tilført vigtige næringsstoffer til både sandjord og lerjord. KOMPOSTERING PÅ KROGERUP Vi indsamler også køkkenaffald til kompostering på Krogerup. Når Aarstiderne bringer varer ud på Østerbro, samler man samtidig grøntsags- og frugtskræller ind hos de kunder, der vil være med i komposteringsprojektet. Kunderne har en spand stående under køkkenbordet til det grønne køkkenaffald. Det samles i nogle poser, som også kan komposteres og køres til Krogerup. Her komposterer vi det enten i en kombola, eller i en container, hvor affaldet blandes med hø og halm. Ved vores kompostering vendes og blandes materialet flere gange for at sikre ilt til omsætningen. Herved skabes optimale forhold for de mikroorganismer, der æder sig igennem komposten. Komposteringsprocessen udvikler varme, så komposteringen forløber ved 40-60 graders varme. De komposterbare poser nedbrydes ved temperaturer over 30 grader. Når komposten er færdig køres den ud på markerne og er med til at gøde næste års planter. I kan se Krogerups kompostforsøg bag gårdbutikken og måske få lidt kompost til jeres have.
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.
Undersøgelse SE PÅ LIVET UNDER JORDEN Hver gang vi træder på jorden, står vi også på et utal af smådyr ned under jorden. Langt de fleste lever i de øverste 15 til 20 centimeter. Det er disse dyr, der sørger for at kompostere det organiske materiale, fordele det i jorden og grave gange, så der kommer luft og vand ned til planternes rødder. Man kan få eller konstruere forskellige apparater, hvormed man kan drive de små dyr ud af jorden for et kunne kigge nærmere på dem i et mikroskop eller en stereolup. Her nøjes vi med at grave en spadefuld jord op fra jeres have, og fordele den i nogle hvide fotobakker. Brug fingrene til at findele jorden og find nogle af de forskellige dyr, der gemmer sig. Brug lupperne til at kigge nærmere på dyrene og opslagsbøgerne til at finde ud af, hvad det er for nogle. I en undersøgelse har man fundet ud af, at der på almindelig muldbund under en sko i størrelse 42 i gennemsnit finde følgende dyr: 1.100.000 encellede dyr 34.000 rundorme 1.600 mider 1.000 springhaler 520 enchytræer 19 bænkebidere 18 flue- og myggelarver 5 biller 4 edderkopper 3 regnorme 1 mosskorpion 1 ægte tunindben 1 skolopender I en økologisk dyrket jord vil der være flere dyr i jorden end i en jord, der ikke er dyrket økologisk. Hvorfor tror I det er sådan? Prøv også at tage et spadestik nede i skoven og se, om det er andre dyr, der dukker op der.
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.
Undersøgelse JORDEN UNDER STEREOLUP På Krogerup har vi en stereolup, I kan låne. Det er en mellemting mellem et mikroskop og en lup. Med stereoluppen kan I kigge endnu nærmere på dyrene fra jorden. I kan se detaljer på de lidt større dyr, og se nogle af de små dyr, I ikke kan se med det blotte øje. I kan prøve at opløse lidt af jorden i vand, inden i lægger det under stereoluppen. GRAV ET PROFILHUL Med et profilhul kan I lære jeres jord bedre at kende. Jorden vil ofte ligge i en række forskellige lag. De øverste 25 centimeter af jorden på marken kaldes pløjelaget. Her kan landmanden vende jorden med ploven og blande plantedele og gødningsstoffer ned i jorden, så den får en god struktur, et højt næringsindhold og en hurtig formuldning af de gamle planterødder. I et økologisk landbrug som på Krogerup bruger man kun naturgødning og man forsøger ikke at forstyrre jorden for meget med store maskiner. Man vil gerne holde jorden sund og man har derfor også skiftende afgrøder (sædskifte). Grav et hul på cirka en halv til en meters bredde og 1 1/2 - to meters længde. Det er hårdt arbejde, og hullet graves bedst tidligt i foråret, hvor jorden endnu ikke er sået, men er fri for frost. Hullet skal være langt, så det er let at få jorden op, når I kommer længere ned. I skal nemlig mellem 50 centimeter og 2 meter ned for at kunne se alle lagene. I stopper, når jorden ikke længere har spor af organisk mørkt materiale og er ensfarvet. I kan møde både gult sand, ler og hvidere kalklag. De øverste 25 centimeter jord lægges i en bunke for sig selv på den ene side af hullet. Det er nemlig den bedste muldjord, og den skal gerne på til sidst, når I fylder hullet op igen. Hver gang I kommer 30 centimeter ned, laves et trappetrin, så I let kan komme op og ned af hullet. Slut af med at skære og pudse en lige endevæg på det dybeste sted, så i tydeligt kan se profilen med de forskellige lag. Mål lagenes tykkelse og tal om, hvad jorden indeholder i de forskellige lag. Tag eventuelt et foto og lav en tegning med mål af lagenes tykkelse. Hvor langt ned stødte I på rødder? Hvor langt nede stødte I på orme eller andre dyr? Hvad tror I de forskellige lag betyder for jordens kvalitet, når man skal dyrke den? LAV EN KOMPOSTPRØVE Skal I hurtigt have en fornemmelse af, om den jord, I skal plante i er god, kan I lave en kasteprøve. Det bruger mange landmænd også, når de skal undersøge jorden. Grav et hul, der er 30 centimeter på alle sider. Skær en 20 centimeter bred jordklods løs fra en af siderne i en spades bredde. Det første hul graves, så det er lettere at få jordklodsen fri. Kig først på klodsen og se om der er rødder og regnormegange. Løft så spaden op til en meters højde og lad den falde frit ned. Gerne, så det der var jordoverfladen stadig er opad. Falder jorden fra hinanden, så det ligner revet rugbrød, har jorden en god krummestruktur. Den har mange humusstoffer og er levende. Regnorme og rødder er også et godt tegn. Ligner jorden et par store klumper er det en sammenpresset og død jord, som formegentlig ikke har meget humus, men meget ler i sig. Er der overhovedet ingen klumper, men blot en bunke sandjord, har i problemer, og bør tilføre kompost. I kan også kigge nærmere på siderne, hvor jorden er taget og få en lille jordprofil. Hvis jorden er for våd, skal den måske drænes for vand. Hvis jorden er for sur, kan I tilføre noget kalk. Hvordan tror I en profil ser ud andre steder? I en skov, i en ørken, under en græsplæne?
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Lær mere om jorden. Hvorfor er jordbundens kvalitet vigtig for jeres have? Lær mere om kompost og naturens kredsløb i haverne.
Undersøgelse KIG NÆRMERE PÅ BÆNKEBIDERE I kender dem helt sikkert. De små grå eller brune bæltekøretøjer, der bevæger sig rundt mellem hinanden, når du løfter en sten, en haveflise eller en gammel træstub. Bænkebiderne er krebsdyr og hører ligesom krabber, krebs tanglopper og rejer til storkrebsene. De fleste storkrebs lever i havet, men nogle få har tilpasset sig livet i ferskvand og på landjorden. Bænkebidere kan bedst lide at bo, hvor der er mørkt og fugtigt. Selv om deres slægtninge krebs, krabber, hummere og rejer alle lever i vandet, finder vi med en enkelt undtagelse alle danske arter af bænkebidere på land. Man kan finde bænkebidere masser af steder. De kan bo under sten, blade, urtepotter, bark, brædder i kældre og lignende steder, hvor de holder sig fugtige og skjult om dagen. Hvis bænkebiderne er for længe et sted, hvor der ikke er fugtigt, tørrer de ud og dør. HVAD SPISER EN BÆNKEBIDER? Ja, de spiser i hvert tilfælde ikke bænke. Bænkebidere kommer frem om natten og spiser først og fremmest rådne plantedele. Med deres tre par kæber gnaver de plante-delene i små stykker, som de så æder. Bænkebiderne lever faktisk ikke af selve plante-delene, men af de mange svampe og bakterier, der sidder på de rådne plantedele. Bænkebiderne kan spise deres egen lort flere gange. Når lortene kommer ud sætter der sig nye svampe og bakterier på dem. Efter et stykke tid har bænkebideren så et festmåltid, og ekskrementerne kan komme endnu en tur gennem bænkebideren. Det lyder ikke særligt lækkert, men det er med til at findele blade og andet plantemateriale, så det hurtigere bliver til ny jord. Bænkebiderne er derfor meget vigtige for omdannelsen af organisk materiale. Bænkebidernes mange små unger bliver hos moderen til de ligner små voksne bænkebidere. I august har mange hunbænkebidere små unger i en rugepose på maven. Hvis I fanger en stor bænkebider kan I prøve forsigtigt at trykke den på begge sider mellem to fingre. Hvis I er heldige vrimler det frem med små gule bænkebiderunger. KIG PÅ REGNORMENE Regnormen lever i gange nede i jorden. Om natten strækker den sin forende op af jorden og leder efter blade og andre plantedele, som den spiser. Bagenden bliver nede i hullet. Så kan ormen hurtigt trække sig ned igen. Der er 19 forskellige slags regnorme i Danmark, og de længste bliver op til 25 centimeter lange. Det er ikke let at kende dem fra hinanden. Kun de største kan grave gange i jorden. De mindre lever i de naturlige hulrum, der er i jorden og i de større regnormes gange. De omdanner blade og andre plantedele til kompostjord. Regnormenes mange gange er med til at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned i jorden til planternes rødder. I en god jord er der masser af regnorme.