Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Relaterede dokumenter
Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Dalgaarden

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Døgncentret Chr. IX s Børnehjem september 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. ved Heimdal 12. september 2012

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Dalgaarden afdeling Krathuset.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Bøgholt og Mini-institutionerne Afdeling Kilen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Døgncentret Chr. IX s Børnehjem

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Bøgholt og Mini institutionerne. Afdeling Sølyst

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Birkebakken, Bofællesskaberne Birkebo og Birkedalen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Afdeling Dragen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade september 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 22. januar 2013 Døgncentret Børn & Familier Afdeling Bethesda

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 12. marts 2013 ved. Botilbuddet Katrinebjerg, Ungdomscentret

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Bethesda

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Stefanshjemmet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Bøgholt Miniinstitutionerne, Afdeling Skansen

Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Dalgaarden 7., 8. og 9. februar 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Oplysninger om tilbuddet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 3. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Ungeafdelingen Nordhøj og K58

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Tilsynsrapport for varslet tilsyn.

Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Fonden Vand og By Ungdom

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Tingagergården

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Stensagergården 15. og 16. august 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Aarhus Krisecenter 31. juli 2012

Tilsynsrapport for varslet tilsyn. Bostedet Ellengården 15. Maj 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bostedet Gl. Kongevej 19. september 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. juni 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Afdeling Kanten

Ib Rønn Konsulentvirksomhed for Tilsynsenheden i Aarhus Kommune. Tilsynsrapport for varslet tilsyn. Døgncentret for Børn og Familier

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet TAO

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Uanmeldt tilsyn ved Nørholm Kollegiet, tlf Afdeling A4 Hvidkildevej 12-14, 7400 Herning

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bocenter Syd Nygårdsvej 1 Hus A

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Arbejds- og aktivitetscenter Aarhus Nord

At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

Tilsynsrapport for varslet tilsyn. Neuro/Fysisk Handicapcenter 18. og 19. november 2010

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Mini-institutionerne

Tilsynsrapport for varslet tilsyn 6., 7. og 8. maj ved Ungdomscentrets døgntilbud

Inspektion af døgninstitution for børn og unge Behandlingshjemmet Egevang den 10. december 2007

Opholdsstedets navn Dato Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Birkebakken 17. august 2012

Årlig tilsynsredegørelse for private bo og behandlingstilbud, som er godkendt af Esbjerg Kommune

Transkript:

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn 4. februar 2011 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Dalgaarden Tilbudstype og form Dalgaarden er en selvejende institution for børn og unge med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune og drives efter Servicelovens paragraf 51. Adresse Oddervej 249, 8270 Højbjerg Telefonnummer 86 27 17 22 E-mail adresse dalgaarden@msb.aarhus.dk Web adresse www.dalgaarden.info Lederens navn Per Ruby Antal pladser: 38 pladser Bakken 8 pladser Krathuset 10 pladser Længen 10 pladser Solsiden 10 pladser Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tilsynet finder sted den 16. august 2010 i tidsrummet fra kl. 15:00 til kl. 20:00, og den 17. august 2010 i tidsrummet fra kl. 8:30 til kl. 13:00. Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Efter telefonsamtale med forstander Per Ruby 25. juni 2010, er tilsynet ved Dalgaarden varslet ved brev samme. Det oplyses ved tilsynet, at de pårørende skriftligt er inviteret til møde den 16. august 2010 med de tilsynsførende. Deltagere i tilsynet Ved tilsynsmødet deltager fra Dalgaarden: Per Ruby, forstander Bea Fischer Hockerup, souschef Kirsten Jørgensen, familiebehandler og Troels Leth, pædagog på døgnafdeling. Ved besigtigelsen deltager de børn og de medarbejdere, som er til stede på de enkelte afdelinger. Fra Tilsynsenheden deltager konsulenterne Ib Rønn og Gunner Simonsen.

Tilbuddets brugergruppe På Dalgaardens hjemmeside findes følgende målgruppebeskrivelse: Vi modtager børn og unge mellem 5 og 12 år på indskrivningstidspunktet, med omfattende sociale, adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. Nogle af børnene har udadrettede reaktionsmønstre, der giver sig udslag i motorisk uro, store vanskeligheder med at styre temperamentet, lav frustrations-tærskel og et højt konfliktniveau. Andre er mest præget af indre uro, angst, tristhed, tvangstanker og psykosomatiske problemer. Nogle af de henviste børn har desuden lettere organisk betingede kognitive vanskeligheder og specifikke indlæringsvanskeligheder. Og næsten alle børnene har et meget lavt selvværd og negative opfattelser af sig selv. Det oplyses ved tilsynet, at der aktuelt er ledige pladser på Dalgaarden, og at der over længere tid kun har været få ny henvendelser og visiteringer, når børn er blevet udskrevet. Tilbuddet har kontaktet driftsområdet i forhold til at få en afklaring af det fremtidige behov for pladser til Dalgaardens målgruppe. Driftsområdet har på denne baggrund lavet en målgruppeanalyse, der foreligger i juli 2010. Her synliggøres at driftsområdet på analysetidspunktet vurderer, at den målgruppe som Dalgaarden hidtil har henvendt sig til, ikke aktuelt bliver visiteret i samme omfang som tidligere, at der er andre målgrupper, som det kunne være en mulighed for Dalgaarden at orientere sig imod. Materiale der har indgået i forberedelse til og efterbehandling af tilsynet Oplysninger om tilbuddet på Tilbudsportalen. Oplysninger om Dalgaarden fra tilbuddets hjemmeside. Bruger- og Pårørendeundersøgelser med botilbud til børn, unge og familier, 2009 Materiale vedrørende resultatdokumentation, herunder vejledning til tilbuddene, orientering til myndigheds- og udførerområdet, samt brev til forældre Tilsynsrapport fra varslet tilsynsbesøg 20. januar 2009. Tilsynsrapport uanmeldt tilsynsbesøg Afdeling Længen 6. november 2008. Materiale der er modtaget fra tilbuddet efter varsling af tilsynet: Referater fra MED-udvalgsmøder 11. marts og 6. maj 2010 Referater af de seneste 2 personalemøder fra hver afdeling: Afdeling Bakken 8. og 22. juni 2010 Afdeling Krathuset 11. og 25. juni 2010 Afdeling Længen 16. og 23. juni 2010 Afdeling Solsiden 15. og 22. juni 2010 Kopi af det senest udarbejdede materiale udvalgt af tilsynet: Afdeling Bakken opfølgningsmøde 2. marts 2010 Afdeling Krathuset opfølgningsmøde 19. april 2010 Afdeling Længen psykologudtalelse 23. september 2009 Afdeling Solsiden statusrapport 15. juli 2010 Orientering om antal magtanvendelser i 2009. Statistik over udviklingen i voldstrusler og krænkelser mod personalet, december 2009 Seksualpolitik, der har til formål at forebygge krænkelser børn og unge imellem, 2009 2 eksemplarer af informationsfolderen Dalgaards Nyt, april maj og juni juli 2010 Kopi af materiale vedrørende forældre, der klager over Dalgaardens tilbud til sønnen, august 2010. 2

Kopi af forældres klage over datterens skoletilbud på Dalgaarden. Telefonisk kontakt til pårørende, der problematiserer datters forløb på Dalgaarden. Målgruppeanalyse Behandlingshjemmet Dalgaarden, Driftsområdet Familier, Børn og Unge, juli 2010. På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil De tilsynsførende oplever det sociale liv og samspil, som forgår i mellem medarbejderne og børnene og børnene imellem ved besøgene på afdelingerne. Der overværes et morgenmøde på skolen, hvor en døgnmedarbejder fra hver afdeling orienterer om forløbet på afdelingen dagen før, og videregiver oplysninger og aftaler, der kan have relevans for skoledagens tilrettelæggelse. Alle afdelinger under Dalgaarden er besigtiget ved tilsynet, og ved besøgene er der på alle 4 afdelinger børn hjemme. På en afdeling er der rengøringsdag, hvor børnene selv skal gøre rent på eget værelse. Det opleves hvorledes personalet guider børnene i løsningen af denne opgave, og de tilsynsførende har dialog med børnene enkeltvis, når de viser værelser frem, og med mindre grupper i de fælles opholdsarealer. Der fortælles om fælles kanotur og koloni i sommerferien, og deltagelse i fritidsaktiviteter såvel på Dalgaarden som uden for i andre sammenhænge. Ved en anden afdeling opleves en gruppe børn komme hjem efter en tur til svømmehallen. Der opleves en afdeling, hvor medarbejderne må være vedholdende i forhold til at få børnene til at opfylde forpligtelserne ved den fælles rengøring, og de tilsynsførende spiser aftensmad sammen med børn og medarbejdere på en afdeling, og oplever det samspil der udspiller sig her. Alle de børn, som der er dialog med, giver udtryk for at det er OK at bo på afdelingerne. Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere Ved alle afdelinger var der ved besøget kontakt til og dialog med flere børn. Der var ikke børn eller unge, som ønskede en egentlig samtale med de tilsynsførende. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender denne rapport til forstander Per Ruby, som sikrer at rapporten er til rådighed for Dalgaardens brugere, deres pårørende og for medarbejdere. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er genstand for orientering og drøftelse på kommende husmøder, afdelingsmøder, MED-udvalgsmøder samt bestyrelsesmøder. Tilsynsenheden sender tilsynsrapporten til socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen, og til Socialforvaltningens ledelse ved Steinar Eggen Kristensen og Ann-Britt Wetche, søjlechef for Familie, Børn og Unge Lotte Lyhne, samt Børnecenterchef Lone Bahnsen Rodt. Tilsynsrapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside. Den pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis med tilbuddets brugere Mål for arbejdet Mål for opholdet på Dalgaarden tager altid udgangspunkt i den handleplan, som myndigheden i den anbringende kommune har lavet i forlængelse af en undersøgelse af forhold omkring barnet. Denne handleplan udmøntes på Dalgaarden i delhandleplaner, der danner grundlag for det konkrete arbejde, og disse delhandleplaner justeres cirka hver halv år, hvor der afholdes opfølgningsmøder og udarbejdes statusbeskrivelser. 3

Tilsynsenheden har udvalgt et eksempel på sådanne beskrivelser vedrørende et barn fra hver afdeling. Disse beskrivelser efterlader et indtryk af grundighed, hvor baggrund for anbringelsen, skoleforhold, forløbet på afdelingen, samspillet med familien og barnets trivsel indgår som elementer. Beskrivelserne efterlader indtryk af en nuanceret forståelse af barnets totale situation, og perspektiverer samtidigt hvad der skal arbejdes mere med. Tilsynsenheden har i 2010 tematiseret tilsynet, således at der er særlig fokus på, om brugerne får den hjælp der kan forventes. Hvordan stemmer beskrivelser af tilbuddets målsætning og metoder på tilbudsportalen, i virksomhedsplaner eller i godkendelser overens med det praktiske pædagogiske arbejde, der finder sted på tilbuddet? Gør tilbuddet det, de siger de gør? Endvidere er der i 2010 fokus på faglig udvikling, herunder i hvilket omfang og i hvilken form erfaringsopsamling finder sted og hvordan erfaring omsættes til læring. Hvorledes medvirker erfaringsopsamling til den faglige praksis og udvikling af tilbuddet? Pædagogiske og omsorgsmæssige prioriteringer Det oplyses ved tilsynet, at Dalgaarden har fokus på det skriftlige arbejde til socialforvaltningen, og på hvordan det kan gøres så godt som muligt. Der orienteres om de nye krav til resultatdokumentation, hvor det enkelte barn skal beskrives ved indskrivning, under forløbet og ved afslutningen af et ophold på Dalgaarden. Det opleves på Dalgaarden som et ydre krav, som der ikke umiddelbart har relevans i forhold til opgaveløsningen. Der er på tidspunktet for tilsynsbesøget endnu ikke visiteret et barn, der er beskrevet efter resultatdokumentationen. Det oplyses ved tilsynet, at Dalgaardens behandlingskoncept, som en konsekvens af fusionen med Åhaven og udviklingen i den type af opgaver, som Dalgaarden nu spænder over, i den nærmeste fremtid skal justeres og gennemskrives. Den systemiske, refleksive og anerkendende tilgang ses stadig som centrale prioriteringer i arbejdet. For yderligere at tilgodese opfyldelse af undervisningsforpligtelsen på den interne skole, er det nu prioriteret, at børnene skal have flere timer i skolen. Tilbuddets pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis Det oplyses, at børnenes forløb på Dalgaarden er karakteriseret ved, at der sjældent er ikke planlagte udskrivninger. Der er oftest tale om langstrakte forløb, og planmæssig udskrivelse efter mange år er ikke usædvanligt. Med baggrund i aktuelle udfordringer i forhold til de anbragte unge, er der efter en proces nu formuleret en seksualpolitik på Dalgaarden. Mobning er det næste projekt, som får særskilt opmærksomhed, og det er intentionen at dette skal munde ud i en politik for området. Der er ligeledes opmærksomhed på, hvordan afslutningen af et ophold og etableringen af et efterfølgende efterværn, kan gøres på bedste vis. I forhold til erfaringsopsamling orienteres om, at erfaringer fra forløbene med de enkelte børn og unge noteres i dagbøger på de enkelte afdelinger. Disse danner baggrund for personalets drøftelser af eventuelle justeringer i indsatsen, og samlet bruges disse indtryk og erfaringer som baggrund for de statusrapporter, som Dalgaarden hvert halve år laver over børnenes forløb. I forhold til den overordnede tilgang til opgaven, afholdes der temadage med det samlede personale 2 til 3 dage om året. Her tematiseres og drøftes eventuelle generelle tendenser, der har betydning for tilbuddets samlede udvikling. 4

Hverdagens aktiviteter, internt og eksternt Hovedparten af de børn og unge, som bor på Dalgaarden, går også i Dalgaardens interne skole. Hverdagens rytme ligner meget den rytme, som ikke anbragte børn har, men med en mere tydelig struktur og logistisk planlægning for måltider og aktiviteter. Ved tilsynet orienterer en medarbejder fra en døgnafdeling om, at der her er fokus på det gode børneliv. Der er mange børn på afdelingen, som nu er blevet teenagere, hvorfor der ikke længere er så meget struktur og så mange faste aktiviteter, som da de var yngre. Der er nu fokus på, hvordan den enkelte kan deltage aktivt i et organiseret fritidsliv uden for Dalgaarden, og opnå integration i sportsforeninger og til spejder. De tilsynsførende oplever ved tilsynet at børnene på Afdeling Solsiden, som et eksempel på dette, kommer trætte hjem efter tur til svømmehallen. Leg og liv og sport vægtes højt på Dalgaarden, hvor fodbold er en stor aktivitet for børnene på tværs af afdelingerne. Dalgaarden er på andet år med i projekt SportsZonen, hvor der i samarbejde med AGF er søgt satspuljemidler. Børnene lærer nogle færdigheder, så de er på niveau med deres jævnaldrende. Det foregår hovedsageligt på Dalgaarden, hvor kendte stjerner kommer ud. Der er mange børn med i dette projekt, og det fungerer godt, at de er sammen på tværs af alder. Opsummerende vurderer tilsynet at Dalgaarden efter fusionen med Åhaven fremstår som et tilbud med en mere differentieret målgruppe, og at der nu arbejdes mod en faglighed, der er en videreudvikling af de to tidligere tilbuds form og indhold. Tilsynet vil derfor gerne anbefale, at Dalgaarden forholder sig til om der er overensstemmelse imellem de oplysninger om tilbuddets indhold, som ligger på eksempelvis Tilbudsportalen, og det tilbud som reelt tilbydes på Dalgaarden. Sprogbrug og omgangsformer Der har ved dette tilsynsbesøg ikke været særlig fokus på at undersøge hvorledes sprogbrug og omgangsformer udspiller sig ved Dalgaardens tilbud. Tilsynets besøg på afdelingerne og dialogen på tilsynsmødet efterlader det indtryk, at sprogbrug og omgangsformer kontinuerligt er i fokus, og eksempelvis opleves ved deltagelse i spisning på en afdeling, at samværet foregår i en god tone. Dalgaardens intentioner om at vedtage en politik for at komme mobning til livs, ses som et proaktivt tiltag i forhold til at skabe et endnu mere konstruktivt miljø for børnene. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Af det tilsendte materiale fremgår det, at der er registreret og indberettet 16 magtanvendelser i 2009. Til sammenligning var der 26 episoder i 2008, og 7 magtanvendelser i 2007. Det oplyses i forbindelse med tilsynet, at 16 magtanvendelse er lavt i forhold til antallet af magtanvendelser for år tilbage. Samarbejde med pårørende, herunder håndtering af klager Dalgaarden har en gennemarbejdet metodik i forhold til pårørende samarbejde og forventningsafstemning til hvordan samarbejdet skal foregå under barnets ophold. Forud for anbringelsen kommer sagsbehandler og forældre sammen på forbesøg, hvor der er blandt andet orienteres om dagligdagen, om forældrekontakt, hjemmeweekends og regler for børnene under opholdet. Ved forløbets start afholdes et henvisningsmøde, ligeledes med sagsbehandler og forældre, og der er opfølgningsmøde efter 3 måneder, hvor forældrene også er med. Ved henvisningsmøde 5

tales om såvel overordnede mål, som specifikke mål. I det daglige er det kontaktpersonen på afdelingen, der er tæt på barnet, og det er socialrådgiveren på Dalgaarden, der har den formelle kontakt til forældrene, og har ansvar for koordineringen. I februar 2010 afholdt forældrerådet et første forældremøde, hvor der kun var tre deltagere. Der vil blive taget initiativ til et nyt forældremøde efter sommerferien. Der er i 2009 foretaget en bruger- og pårørendeundersøgelse, hvor forældrenes tilfredshed med Dalgaardens tilbud registreres. De 22 besvarelser svarer til 73 %, og af besvarelserne fremgår det, at to tredjedele er tilfredse eller meget tilfredse med tilbuddet. En enkelt besvarelse udtrykker stor utilfredshed Der orienteres ved tilsynet om, at tilbagemeldingerne fra forældrene giver anledning til den overvejelse, om Dalgaarden selv skulle gå videre med en mere specifik undersøgelse af, hvad forældrene nuanceret mener om tilbuddet. Dalgaarden har siden seneste tilsyn modtaget flere klager. Der er klage fra en forældre i forhold til at glemme at give barnet lægeordineret medicin, samt klage over det faglige grundlag, som tilbuddet til barnet bygger på. Klagen er fuldt op med invitationer til dialog med ledelsen af driftsområdet om de forhold, som der er klaget over. Der er en klage fra en forælder, der udtrykker utilfredshed med at barn flyttes fra ekstern fysisk træning til intern fysisk træning. Klageren har fået medhold i sin klage. Der er en forældre, der telefonisk henvender sig til Tilsynsenheden i forbindelse med dette tilsyn. Forælderen udtrykker frustration over samarbejdet med medarbejderne, særligt det forhold at adgangen til at drøfte barnets forhold under anbringelsen på Dalgaarden er ændret fra at vedkommende kunne komme i dialog med alle herunder skoleledelsen, til nu at være begrænset til kontakt med en enkelt person på Dalgaarden. Der er ikke forældre, som møder frem til det indbudte møde med de tilsynsførende. Eksternt samarbejde Det er Dalgaardens familiebehandlerne, der samarbejder med sagsbehandlerne fra den anbringende myndighed, og ligeledes koordinerer indsatsen, hvis der i forhold til det enkelte barn er et samarbejde med praktiserende læge eller eventuelle specialister. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Som tidligere nævnt er der et samarbejde med AGF i Projekt Sportszonen, hvilket betyder at der to gange om ugen kommer trænere fra AGF på Dalgaarden. Der er fodbold om tirsdagen og dans om torsdagen. Ind imellem præsenteres børnene også for andre sportsgrene, ligesom aktiviteter finder sted uden for Dalgaardens matrikel. Det oplyses ved tilsynet, at det kører godt og opleves som en succes, at der også en stor interesse fra personalet i forhold til at være med. I forhold til håndtering af medicin til de børn, der ordineres dette, orienteres om et velfungerende samarbejde med en bestemt psykiater. Det er en fast medarbejder der står for bestillingen af medicinen på apoteket, hvorfra medicinen er optalt og pakket i de foreskrevne doser til det enkelte barn. Der er vedtaget en seksualpolitik i forhold til at forebygge seksuelle krænkelser børn og unge imellem mens de opholder sig på Dalgaarden. Her er det blandt andet beskrevet, at man på Dalgaarden ikke accepterer at piger og drenge er sammen på et værelse med lukket dør. Der gives udtryk for, at det at man har udarbejdet en politik, både gør det er lettere at italesætte 6

reglerne over for børnene, og at minde kolleger om holdningerne i dagligdagen. Forældre bliver ligeledes orienteret om retningslinjerne og seksualpolitikken. Brugerøkonomi Dalgaarden administrerer udbetaling af børnenes lommepenge og tøjpenge efter gældende regler. Dette område har efter tilsynets valg ikke været genstand for undersøgelse ved dette tilsyn. Brugerindflydelse Børnenes dagligdag og døgnrytme under et ophold på Dalgaarden tilrettelægges i stor omfang af medarbejderne. I denne planlægning er der kontinuerligt opmærksomhed på dels at tilgodese det enkelte barn, dels at få grupperne af børn til at fungere ved de enkelte afdelinger. Der er regler, der gælder for alle børn, og der er områder, hvor det enkelte barn får udstukket særlige vilkår i en periode. Det er eksempelvis fælles for alle børn, at man skal aflevere sin mobiltelefon ved sengetid, og at man først får den udleveret dagen efter ved skoletidens ophør. Børnenes indflydelse kommer særligt til udtryk i dialogen med kontaktpersonen, der forholder sig til barnets generelle trivsel under opholdet. Tilbuddets organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold og rammer Struktur Ledelsen af Dalgaarden ser at de organisatoriske ændringer, som trådte i kraft 1. juli, giver nogle spændende udfordringer. Der er etableret et nyt Børnecenter med en ny leder, og det er endnu ikke endeligt formuleret, hvorledes Dalgaardens plads bliver i det nye Børnecenter. Der er planer om flere mellemløsninger mellem døgn- og dagtilbud, og dette giver nogle spændende muligheder, der samtidigt udfordrer den eksisterende faglighed. Der ses en tendens til at alt skal nytænkes, hvilket kan være en modsætning i forhold til at holde fast i det specielle, som det enkelte tilbud er god til. Der gives udtryk for, at det at have et særligt speciale kan ses som en eksistensberettigelse, hvorimod en ensliggørelse at døgntilbuddene kan bevirke det modsatte. Efter en periode på et halvt år med en konstitueret leder ved Dalgaardens interne skole, er der nu fundet en permanent løsning. Der er fra skoleårets start ansat en ny skoleleder, og der udtrykkes forhåbninger til at vedkommendes erfaringer kan få en positiv indvirkning på skolens fremtidige tilbud. Afdelingslederne har fået en hel ny rolle, hvor der nu er én afdelingsleder, der har ansvaret for 2 afdelinger. Det har den konsekvens, at disse afdelingsledere er mindre med i det direkte pædagogiske arbejde, og har flere funktioner der knytter sig til ledelse. Det orienteres ved tilsynet, at det prioriteres at afdelingslederne tilbydes lederudviklende kursusforløb. Samarbejde og kommunikation Medarbejdernes samarbejde om børnene koordineres på ugentlige husmøder på de enkelte afdelinger. Af referater fra disse møder fremgår det, at en række centrale forhold i relation til afdelingernes funktion drøftes her. Det er såvel en børnerunde med pædagogiske strategier og aftaler om regler for børnene, som punkter med et mere praktisk indhold. Det formelle samarbejde mellem ledelse og medarbejdere foregår i MED udvalg, og hvor sikkerhedsarbejdet er en integreret del. Referaterne efterlader det indtryk, at relevante forhold 7

i ved Dalgaardens drift drøftes i åbenhed, og referaterne har en karakter, således at medarbejdere, der ikke har været med til de repræsentative møder, kan orienteres sig i hvad der er drøftet. Arbejdsplanlægning I forhold til arbejdsplanlægningen orienteres ved tilsynet om, at skoletiden er udvidet for bedre at tilgodese børnenes undervisningsbehov. Denne ændring har konsekvenser for tilrettelæggelsen af pædagoger, der arbejder i skolen. Det er nu sådan, at disse har flere timer på døgnafdelingerne, specielt om morgenen og som ekstra i den periode, hvor afdelingernes personale holder husmøder. Fysiske rammer De fysiske rammer på Dalgaarden fremstår overskuelige, der er god orden og der er pænt og rent. De enkelte afdelinger opleves funktionelt indrettede, og særligt de nyombyggede lokaler fremstår praktiske og indbydende. Sikkerhedsforhold Der orienteres ved tilsynet om, at der er fokus på belastning i forhold til trusler og vold mod medarbejderne, og den belastningsgrad som disse episoder skaber. Der foreligger statistiske registreringer opgjort pr. kvartal for de enkelte afdelinger, og der registres differentieret i ti kategorier om oplevelserne, eksempelvis eventuelle gener og sygefravær, hvorvidt man føler sig alene og om man har adgang til kollega hjælp og ledelsesmæssigt i forhold til såvel situationen, som til hjælp til forebyggelse. Der er små tendenser til at denne type hændelser gradvist opleves mere belastende i den periode der registreres. Samtidigt opleves der adgang til at kunne få hjælp fra ledelsen til at kunne håndtere belastningerne, og i forhold til at forebygge sådanne episoder. Arbejdsmiljø Det orienteres ved tilsynet at Dalgaarden har haft besøg af Arbejdstilsynet, hvor der har været fokus på arbejdsmiljøet, og hvor der er forhold, som arbejdstilsynet har givet påbud på, at der skal handles på. Der er to hovedproblemstillinger, hvor den ene er af praktisk karakter. Det drejer sig om transport af mad fra centralkøkkenet til afdelingerne og løft af børnenes tøjkurve, hvor der skal findes en løsning, hvor medarbejderen ikke har tunge løft. Det andet handler om det psykiske arbejdsmiljø og om tilrettelæggelsen af medarbejdernes tid. Ledelsen orienterer ved dette tilsyn, at der er fremlagt forslag til ændringer, der kan løse problemerne. Et af forslagene er, at medarbejderne møder en halv time før om morgenen, således at der er tid til at læse dagbog om hændelser fra dagene før. Et andet forslag er, at der etableres vågne nattevagter til at afløse den tidligere ordning, hvor medarbejdere havde sovende rådighedsvagt på afdelingen, men ofte ikke fik den hvile, som der var planlagt med. Der er ligeledes initiativer til praktisk at samordne tandlægebesøg, og andre aktiviteter ud af huset. Der er planlagt en APV i efteråret 2010, hvor der kan følges op på det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Der er lavet evakueringsplaner er lavet Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Der orienteres ved tilsynet, at Dalgaarden har et særligt introduktionsprogram til nye medarbejdere, således at disse bliver klædt på til at løse opgaverne. 8

Personaleudvikling personaleuddannelse Dalgaarden afholder årligt temadage for de enkelte afdelinger, ligesom der en tradition for en fælles flagstangsdag, hvor hele organisationen er samlet til fælles inspirationsdag. Dalgaarden oplever ikke samme muligheder for at kunne tilbyde kompetenceudvikling til medarbejderne som tidligere. Det orienteres ved tilsynsbesøget, at halvdelen af de kompetenceudviklingsmidler, som Dalgaarden tidligere rådede over fra driftsåret 2009 er afleveret til driftsområdet til et centralt tilrettelagt udviklingstilbud. Et tilbud til alle medarbejdere ved driftsområdet på tværs af de enkelte institutioner. Driftsområdet har endnu ikke udbudt den varslede fælles kompetenceudvikling. Igangværende eller planlagte udviklingstiltag Forstanderen oplyser at Dalgaarden næste år har 50 års jubilæum, og man har planer om at fejre dette. Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført Der gives udtryk for, at de vilkår som Dalgaarden bydes i forhold til økonomistyring, gør det vanskeligt at overholde budgettet. Faktisk må man styre uden at kende det egentlige budget, hvor eksempelvis størrelsen af IT udgifterne først meldes ud sidst på året, og så sent at man ikke kan nå at rette ind. Tilsynets samlede vurdering Tilsynet ved Dalgaarden efterlader et indtryk af et tilbud, der er ved at finde sine ben at stå på efter fusioneringen af de to tilbud Dalgaarden og Åhaven. Det har været en proces, hvor to institutionskulturer skulle forenes, og hvor der i praksis er udvist stor omstillingsparathed fra medarbejdere og ledelse Den vigende efterspørgsel til Dalgaarden, og det heraf følgende stigende antal af ledige pladser, har skabt usikkerhed i forhold til tilbuddets eksistensberettigelse. En usikkerhed som Dalgaarden konstruktivt afsøger i samarbejde med driftsområdet i forhold til at få en afklaring af det fremtidige behov for pladser til Dalgaardens målgruppe. Der foreligger en målgruppeanalyse, hvor driftsområdet vurderer, at den målgruppe som Dalgaarden hidtil har henvendt sig til, ikke aktuelt bliver visiteret i samme omfang som tidligere. Der peges samtidigt på, at der er andre målgrupper, som det kunne være en mulighed for Dalgaarden at orientere sig imod. Den strukturelle ændring, hvor afdelingslederne nu har ansvar for flere afdelinger, og er en del af ledelsesgruppen, ses som et ønske om at styrke den pædagogiske ledelse. For yderligere at tilgodese opfyldelse af undervisningsforpligtelsen på Dalgaardens interne skole, er det nu prioriteret, at børnene skal have flere timer i skolen. Dalgaarden har efter Arbejdstilsyns besøg fået påbud, som der er fulgt op på. Opsummerende vurderer tilsynet at Dalgaarden efter fusionen med Åhaven fremstår som et tilbud med en mere differentieret målgruppe, at der nu aftales flere specielle opgaver, og at der arbejdes mod en ny faglighed, der er en videreudvikling af de to tidligere tilbuds form og indhold. Tilsynet har ikke i forbindelse med tilsynsbesøget mødt forhold, der giver anledning til påbud, henstillinger, eller anbefalinger. 9