Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Mini-institutionerne

Transkript

1 Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Mini-institutionerne 19. april 2011 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt og Mini institutionerne Tilbudstype og form Døgninstitution efter Servicelovens 51 Adresse Grøndalsvej 65, 8260 Viby J Telefonnummer adresse Web adresse Lederens navn [email protected] Forstander Niels Brun Madsen, pædagogisk leder ved Miniinstitutionerne Lasse Nielsen Antal afdelinger 7 Antal pladser Hattemagertoften 7 pladser Kilen 7 pladser Lystrup 8 pladser Nordhøj 9 pladser Solbrinken 9 pladser Sølyst 10 pladser Toften 8 pladser Antal pladser i alt 58 Mini-institutionernes Afdeling Katrinebjerg indgår ikke ved gennemførelsen af dette tilsyn, da denne 1. januar 2011 organisatorisk overgår til nyetableret psykiatrikompetencecenter under Driftsområdet Familier Børn og Unge. NB! Dette tilsyn er foretaget ved Mini-institutionerne inden sammenlægningen med Bøgholt blev en realitet. Sammenlægningen blev besluttet af Aarhus Byråd i januar 2011, og pr. 13. marts 2011 er der ovenstående kontaktinformationer til Mini-institutionerne. Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Mandag den 13. december i tidsrummet til 19.00, tirsdag den 14. december fra til og torsdag den 16. december 2010 fra 8.00 til

2 Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Efter telefonsamtale med souschef Lasse Nielsen 25. oktober 2010 er tilsyn ved Miniinstitutionerne den 13., 14. og 16. december 2010 varslet ved brev af samme dato. Deltagere i tilsynet Ved besigtigelse af afdelingerne deltager børn og medarbejdere, og ved de forskellige afdelinger deltager respektive afdelingsledere samt forstander. Ved tilsynsmødet deltager: Franz Bugge, Toften, sikkerhedsrepræsentant - Gunnar Bagne, Hattemagertoften, tillidsrepræsentant - Torben Rasmussen, afdelingsleder Nordhøj - Ulla Boisen Clausen, afdelingsleder Sølyst - Vibeke From, forstander. Fra Tilsynsenheden deltager Ib Rønn og Gunner Simonsen. Tilbuddets brugergruppe På Aarhus Kommunes hjemmeside findes følgende beskrivelse af Mini institutionernes opgave og målgruppe ved visitationen: Mini-institutionerne tilbyder ophold til børn og unge i alderen 0-14 år, som på grund af problemer i familien har behov for at bo uden for hjemmet i en længere periode. Opholdet foregår i små familielignende enheder, hvor børnene kan bo hele deres barndom. Ofte bliver de anbragt sammen med deres søskende. Mini-institutionerne kan være placeret i en lejlighed eller et rækkehus i et lokalområde, og børnene benytter lokale skole- og fritidstilbud. På Mini-institutionerne kan man forblive anbragt indtil det 18. år og dette kan yderligere forlænges til det 22. år, hvis anbringende myndighed vurderer et behov herfor. Materiale der har indgået i forberedelse og bearbejdelse af tilsynet Oplysninger om tilbuddet på Tilbudsportalen. Tilsynsrapport fra varslet tilsynsbesøg den 20., 22. og 26. oktober Oplysninger fra Aarhus Kommunes hjemmeside. Referater fra MED-udvalgsmøder 5. og 26. oktober Handleplaner - udviklingsplaner - statusrapporter udarbejdet af Mini-institutionerne vedrørende indskrevne børn. Der er efter tilsynets valg set eksempler fra afdelingerne: Kilen, Solbrinken og Toften. Referater fra personalemøder fra alle afdelinger: Hattemagertoften, 4. oktober og 1. november Kilen, 4. og 18. november Lystrup, 23. september og 11. november Nordhøj, 10. og 24. november Solbrinken, 11. november Sølyst, 11. og 22. november Toften, 22. september og 10. november Oversigt over antallet af arbejdsskadeanmeldelser og antallet af magtanvendelser på de enkelte afdelinger i 2010 til og med november. På hvilke måder har det været muligt at opleve det sociale liv og samspil i tilbuddet Alle afdelinger er besigtiget, på nær Afdeling Kilen, som på dagen var optaget af et familiearrangement på afdelingen. 2

3 De tilsynsførende har oplevet det sociale liv og samspil, som har udspillet sig på de enkelte afdelinger ved besøgene. Besøgene på Lystrup, Sølyst og Toften foregår sidst på eftermiddagen 13. december, og de tilsynsførende spiser med ved aftensmaden på Toften. Besøgene ved Hattemagertoften og Solbrinken finder ligeledes sted om eftermiddagen 14. december, og Afdeling Nordhøj besøges 16. december fra 8 til 9 om morgenen. På hvilke måder har der været kontakt og dialog med tilbuddets brugere, pårørende, medarbejdere og ledelse Der har ved tilsynet været kontakt til og dialog med børn og unge ved alle afdelinger, og flere børn har fremvist deres værelse, og fortalt om deres indtryk af opholdet. De tilsynsførende er orienteret om, at forældre og pårørende skriftligt er meddelt, hvordan Tilsynsenheden kan kontaktes, og at de samtidigt er inviteret til dialog med de tilsynsførende ved besøget. Der er ikke forældre, som tager imod tilbuddet om at deltage i den annoncerede mulighed for dialog med tilsynet. Der er ved Afdeling Lystrup 2 forældre, som er til stede ved besøget, og der er dialog med begge om deres indtryk og oplevelser som forældre på afdelingen. Ved Afdeling Solbrinken er en forælder til stede ved besøget, og deltager i kommunikationen om tilbuddet. Der er ved såvel besøgende på afdelingerne som ved tilsynsmødet dialog med Mini-institutionernes medarbejdere og ledelse. Ved besøgende på afdelingerne informerer de tilstedeværende medarbejdere om såvel generelle som konkrete forhold på afdelingerne. Ved tilsynsmødet drøfter medarbejdere og ledelse en række forhold, som tilsynet ønsker belyst, og forhold som aktuelt optager Mini-institutionerne. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender denne rapport til forstander Niels Brun Madsen, som sikrer at rapporten er til rådighed for Bøgholt og Mini-institutionernes brugere og medarbejdere. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er genstand for orientering og drøftelse på kommende personalemøder og MED-udvalgsmøder. Tilsynsenheden sender tilsynsrapporten til socialdirektør Erik Kaastrup- Hansen, og til Socialforvaltningens ledelse ved Steinar Eggen Kristensen og Ann-Britt Wetche, Driftsområdet Familier, Børn og Unge ved Lene van der Raad, børnecenterchef Lone Bahnsen Rodt, samt pædagogisk leder ved Mini-institutionerne Lasse Nielsen. Tilsynsrapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside. Pædagogik, omsorg og pleje Tilbuddets pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige målsætninger og praksis Tilsynsenheden har i 2010 tematiseret tilsynet, således at der er særlig fokus på, om brugerne får den hjælp, der kan forventes. Hvordan stemmer beskrivelser af tilbuddets målsætning og metoder på Tilbudsportalen, på hjemmesider eller i virksomhedsplaner overens med det praktiske pædagogiske arbejde, der finder sted på tilbuddet? Gør tilbuddet det, de siger de gør? Arbejdet på Mini-institutionerne tager udgangspunkt i de mål, som er formuleret i de handleplaner for det enkelte barn, som er udarbejdet af den anbringende myndighed, og som mindst en gang om året revurderes og justeres i tilbuddets udarbejdelse af delhandleplaner. 3

4 Tilsynsenheden har efter eget valg set udviklingsplan og udviklingsnotat for tre børn udvalgt af tilsynet ved afdelingerne Kilen, Solbrinken og Toften. De sete udviklingsnotater er udarbejdet efter den samme skabelon, og indeholder alle et resume siden sidst, en beskrivelse af barnet den unge, af udvikling og adfærd, familieforhold, skole- og dagtilbud, sundhed, fritid og venskaber, og afsluttes med en konklusion. Materialet efterlader et indtryk af stor grundighed i beskrivelserne af børnene og deres forhold, og ses anvendeligt i det konkrete pædagogiske arbejde med børnene. Mini-institutionernes forskellige afdelinger arbejder samlet efter fælles værdier, der ligger til grund for prioriteringerne i det daglige arbejde; kontinuitet bæredygtige relationer søskendeanbringelser forældresamarbejde hjemlighed. Der foreligger internt materiale, der nuanceret beskriver, hvorledes disse værdier forstås i mini-institutionssammenhæng. Det oplyses ved tilsynet, at disse grundværdier udfordres stærkt under de nuværende vilkår, og specielt i forhold til at kunne leve op til det, som børnene er blevet stillet i udsigt ved indflytningen. Den hidtidige praksis har taget udgangspunkt i den børnegruppe, der traditionelt har været Mini-institutionernes målgruppe; børn der ikke har biologiske forældre, som kan varetage deres tarv, og børn der er forældreløse. Det er børn, som er udsat for mange skift og svigt, og som er utrygge og skeptiske, og som forventeligt skal være anbragt uden for hjemmet hele deres barndom. Man har tidligere meddelt børnene, at de på Mini-institutionerne har kunnet få et barndomshjem, at de kunne blive boende her til de flyttede hjemmefra, ligesom børn i almindelige familier. Nu er man opmærksom på ikke at stille børnene en tidshorisont i udsigt, som ikke er realistisk. De politiske beslutninger om at børn i højere grad skal anbringes i familiepleje og ikke på institutioner, har afstedkommet at flere børn har oplevet, at deres forløb på Mini-institutionerne er blevet revurderet, og at de i stedet er søgt anbragt i familiepleje eller planlagt hjemgivet. Der orienteres om, at man på Mini-institutionerne søger at afbalancere dette i forhold til at skabe tryghed for børnene; at de kan have en base på Mini-institutionen, men at beslutningen om hvor længe de kan blive, ligger hos den anbringende myndighed. Der er mulighed for, at man i et mindre omfang kan få opfølgning af en person fra den afdeling, som man har boet på, når man er flyttet på eget værelse. Det oplyses, at der er unge, som føler sig smidt ud, på grund af at de bliver 18 år. Der er i perioden fra april til oktober 2010 ingen nye visitationer til Mini-institutionerne, men samtidigt er der samlet set overbelægning på tilbuddet. Der orienteres om, at det er svært at finde de plejefamilier, der skal overtage. Af de indskrevne børn og unge er det planlagt at fire skal i plejefamilie, en i netværksfamilie, fem unge skal flytte ud. Der har været planlagt fire hjemgivelser, men disse er aktuelt revurderet og trukket tilbage. Den ændrede brug af Mini-institutionerne har den konsekvens, at mindst en afdeling må lukke, og børn og medarbejdere fordeles blandt de øvrige afdelinger. I den forbindelse omtales det som et stort projekt at passe på slægtshistorien. Ved disse omrokeringer er der børn, der mister deres barndomshjem, og som skal nyorientere sig i nye konstellationer, og dette forventes at blive en stor belastning for både de børn der flyttes, og for de børn, der bor der i forvejen. En afdelingsleder giver udtryk for at kunne se en ændring i den gruppe af børn, som senest er visiteret til Mini-institutionerne. Det udvikler sig fra at være børn med omsorgssvigt til frem- 4

5 over mere at være børn og unge med personlighedsforstyrrelser, og unge med store eksistentielle problemstillinger. Man er optaget af de udfordringer, som denne nye målgruppe giver tilbuddet. I den sammenhæng nævnes den fælles pædagogiske tilgang og det ståsted, som den interne efteruddannelse i KRAP giver kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik findes anvendelig og konstruktiv. I forhold til vurdering af resultater af indsatsen anvendes systematisk resultatdokumentation. Driftsområdet har initieret, at alle tilbud skal arbejde med dette redskab, og dette er implementeret ved Mini-institutionerne. Som en væsentlig del af resultatdokumentationen skal karakteren af barnet vanskeligheder vurderes, og scores på en skala fra nul til fire. Ud fra personalemødereferater fremgår det, at der er sat tid af på personalemøder til at det enkelte barn gennemgås med dette formål. Der tages ved resultatdokumentationen udgangspunkt i de overordnede temaer, som er indeholdt i enhver handleplan, suppleret med relevante temaer for aldersgruppen; udvikling og adfærd, familieforhold, skole eller daginstitution, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, selvhjulpenhed, tilknytning og kriminalitet. Udviklingen vil løbende blive vurderet ved halvårlige scoringer af udviklingen og støttebehovet under anbringelsen. Der orienteres ved tilsynet om, at Mini-institutionerne har haft en implementeringsproces, hvor først afdelingslederne og socialrådgiverne, og efterfølgende afdelingsledere og personalegruppe har lært at score børnene til gradueringer i et skema. Der har været en del skepsis i forhold til denne form, da man mener tidligere at have leveret en nuanceret resultatdokumentation i afrapporteringen. Ved den nye resultatdokumentation, skal noget meget komplekst simplificeres, og nuancerne skal skæres fra. Der gives udtryk for, at formen er skematisk og firkantet, men at der har været en godt proces i implementeringen, og at man er spændte på hvad det skal og kan bruges til. Det er de tilsynsførendes indtryk fra besøgende på afdelingerne, at der alle steder er vægtet at nedtone institutionspræg og opprioritere hjemlighed. Eksempelvis ved besøget ved Afdeling Lystrup ses dette i samspillet med børnene og forældrene, der er velkomne på afdelingen. Der er ved Afdeling Sølyst et barn, som på tomandshånd under besøg på værelset fortæller om indtryk af stedet. Der gives udtryk for, at det er et ret godt sted at være, men at der nogle gange er nogle vanskelige regler. Som eksempel på dette nævnes, at man altid skal komme direkte hjem fra skole for at lave lektier. Der er ikke ved besøgende på de øvrige afdelinger børn eller unge, som tager imod tilbuddet om at få en egentlig samtale med de tilsynsførende. De tilsynsførende får ved Afdeling Sølyst ligeledes et indtryk af hvordan hjemlighed praktiseres. Her finder man en familiehylde med billeder af alle såvel medarbejdere som børn som små, og her bliver alle fotograferet én gang årligt til familiealbummet, ligesom i en almindelig familie. Dialogen med medarbejdere og ledelse på dette tilsyn ved Mini-institutionerne er præget af de forestående indskrænkninger i aktivitetsniveauet, konkret ved at man står over for at skulle nedlukke en afdeling, og af udsigten til de organisatoriske og administrative ændringer, der kan blive konsekvensen, hvis den påtænke samdrift med Bøgholt, som indstillet til byrådet, bliver besluttet af byrådet i januar På trods af at institutionen står midt i en ombrydningstid, så lykkes det ser et ud til at de daglige rutiner opretholdes og at der skabes en næsten upåvirket hverdag for børnene, hvor der gives den nødvendige tryghed, der er central for en positiv udvikling. 5

6 Aktiviteter og kontakt Det oplyses, at de aktiviteter, som børnene indgår i er tilrettelagt ud fra det enkelte barns ønsker, muligheder og forudsætninger. Det understøttes, at børnene har et aktivt liv på og uden for institutionen, og at skolekammerater og relationer fra fritidsinteresser er meget velkomne på de enkelte afdelinger. Ved Afdeling Sølyst opleves, at der er en skolekammerat på besøg, og at dennes far afhenter pigen inden spisetid. Sprogbrug og omgangsformer i tilbuddet Det er de tilsynsførendes indtryk ved besøgene på afdelingerne, at kommunikationen til og om børnene foregår i et respektfuldt og indfølende sprogbrug. Ligeledes er det indtrykket at medarbejderne forholder sig aktivt til børnenes kommunikationsmåder, og er bevidste om opgaven som rollemodel. Det sete skriftlige materiale efter lader indtryk af en respektfuld og indfølende sprog. Brugerindflydelse Der er bevidst ikke børnemøder med alle børnene ved de enkelte afdelinger under Miniinstitutionerne. En praksis der begrundes med tidligere negative erfaringer med pseudodemokrati og børnenes indbyrdes manipulering. Børnene opnår indflydelse på forholdene under anbringelsen gennem dialog med kontaktpersonen. Det forhold, at Mini-institutionerne bevidst fravælger at afholde formelle børnemøder på afdelingerne, giver anledning til at tilsynet anbefaler Mini-institutionerne at overveje, hvorledes opgaven med at forberede børnene til demokratisk medborgerskab, herunder at lære børnene at deltage i almindelige beslutninger gennem dialog og samarbejde, kan tilgodeses. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Der orienteres om, at medicin håndteres efter retningslinjerne i en fælles instruks, som driftsområdet har udarbejdet. Optimalt ønskes diverse skemaer integreret i et elektronisk dagbogsprogram, men det eksisterende program skal afløses af et nyt, hvorfor denne løsning må vente. Børnene må efter disse retningslinjer ikke have medicinen hos sig. Det er barnets læge, der har ansvaret og ordinerer medicin, og personalet administrerer medicinen efter lægens anvisninger. På Afdeling Sølyst gives der eksempel på, at der er enkelte børn, som er ordineret Ritalin, og dette alene af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital. På baggrund af pædagogiske observationer kan der forekomme op- eller nedjusteringer af medicindoser. Brugerøkonomi Der orienteres ved tilsynet, at børnene får udbetalt tøj- og lommepenge efter gældende vejledninger. Hvert barn har en bankkonto, større børn har et hævekort, mindre børn har en bankbog, hvortil lommepengene overføres. De tilsynsførende oplevede ved besøget på Afdeling Lystrup, at et barn gik til den lokale bank for at hæve penge. Medarbejderne kender ikke børnenes koder, og der er i praksis gode erfaringer med denne ordning. Det oplyses, at der i forhold til tøjkøb er et dilemma imellem ønsket om hjemlighed og kommunal institutionsfunktion, da der skal handles ind efter aftalte indkøbsaftaler og med EAN nummer og elektronisk fakturering. Denne problemstilling er rejst over for såvel driftsområdet som økonomisk afdeling, og der bliver givet udtryk for, at det opleves som at slås mod vindmøller i forhold til at ændre dette. Her ses et af grundprincipperne ved mini-institutioner, 6

7 hjemlighed at praksis gerne skulle være på samme måde, som man handler ind i en almindelig familie ikke hørt og respekteret. Magtanvendelse Der orienteres ved tilsynet om, at alle episoder med magtanvendelse indberettes centralt til sagsbehandling ved driftsområdet. De enkelte episoder drøftes på afdelingen med et læringsperspektiv, og barnet bliver også hørt. Af den sete statistik over antallet af episoder med magtanvendelse på de enkelte afdelinger i 2010 til og med novemberfremgår det, at der på flere afdelinger ikke er episoder, og på andre, særligt afdelinger Kilen og Nordhøj er flest, henholdsvis syv og otte episoder. Dette forklares med, at der på disse afdelinger har været flere episoder i forhold til enkelte børn. Samlet set vurderer tilsynet, at Mini-institutionerne håndterer magtanvendelser efter eksisterende retningslinjer. Samarbejde med pårørende, herunder håndtering af klager Der er ved Afdeling Lystrup to forældre, som er til stede ved besøget, og der er dialog med begge om deres indtryk og oplevelser som forældre på afdelingen. En mor giver udtryk for, at der er et godt samarbejdet med medarbejderne, at man også kan tale sammen, når der er problemer. En anden forældre orienterer om konkrete forhold, hvor vedkommende føler sig uretfærdigt behandlet af myndighedsområdet, men er klar over, at mini-institutionen ikke har en rolle i dette. Vedkommende er i øvrigt meget tilfreds med det tilbud, som barnet modtager ved Afdeling Lystrup. En mor fortæller ved besøget på Afdeling Solbrinken om tilfredshed i samarbejdet med tilbuddet. Eksternt samarbejde Mini-institutionerne samarbejder med forskellige faggrupper i forhold til at optimere indsatsen over for det enkelte barn; myndighedsområdet, skoleforvaltningen, børne- og ungdomspsykiatrisk hospital. Der gives udtryk for gode samarbejdsrelationer, men det oplyses, at Mini-institutionerne også har været ude for, at myndighedsområdet synes at man modarbejderne dem, når man varetager den unges interesser, eksempelvis ved at hjælpe med at klage over en afgørelse over ændringer i anbringelsen. Klager over tilbuddet Det oplyses ved tilsynet, at der ikke har været klager over Mini-institutionernes tilbud siden seneste varslede tilsyn oktober Tilbuddets fysiske og organisatoriske rammer Fysiske rammer Besøgene på de enkelte afdelinger efterlader et generelt indtryk af nogle gode rammer, der er velegnede til opgaven. Struktur Som en del af de påtænkte besparelser i Aarhus Kommune er det indstillet fra Socialforvaltningen, at antallet af pladser på Mini-institutionerne reduceres. Samtidigt er det planen, at Miniinstitutionerne og Bøgholt skal sammenlægges, således at der spares administrativt personale. Dette medfører nogle strukturændringer, som på tidspunktet for dette tilsyn er hypotetiske, da besparelsesforslagene behandles i Aarhus Byråd januar Det er derfor på nuværende 7

8 tidspunkt usikker hvor mange pladser, der skal nedlægges i 2011, men alene kapacitetstilpasningen på grund af udskrivninger gør, at det nu er besluttet at afvikle Afdeling Hattemagertoften. Internt samarbejde og kommunikation Det oplyses ved tilsynet, at den forestående proces med afvikling af en afdeling har fyldt meget i kommunikationen og i det interne samarbejde. Alle er optaget af at skulle flytte børnene, og der udtrykkes stor tilfredshed med, at man i MEDudvalget for to år siden vedtog, hvordan det skal foregå, hvis man skal lukke en afdeling. Der er enighed om, at det er gået godt fordi man besluttede principperne for, hvordan det skal foregå, inden man stod i det. Flere medarbejdere udtrykker tilfredshed med det høje informationsniveau og den åbenhed, som ledelsen har vist i denne proces. Det er et af principperne, at de primære medarbejdere følger børnene til nye afdelinger, derfor er alle ansatte i spil i forhold til, hvem der skal blive. Samtlige 80 ansatte har derfor været til samtale med ledelsen i forhold til, hvad man vil byde ind med fremover. Der orienteres om, at også afdelingslederne udfordres i rollen i forhold til medarbejdere, som har brug for at kunne give udtryk for frustrationer. Den svære situation præger medarbejderne, og det oplyses, at man er meget bevidste om, at børnene ikke involveres i medarbejderne frustrationer, at man søger at opretholde business as usual. Det er de tilsynsførendes indtryk, at det pres som Mini-institutionerne sættes under ved nedlukning af en afdeling, er en svær situation, som bliver lettere at håndtere, fordi kriterierne for hvorledes det skal foregå er givet, og at ledelsen handler inden for disse. Medarbejderne giver udtryk for stor tilfredshed med processen og informationsniveauet, og det efterlader indtryk af en stærk organisation med grundelementerne i orden. Arbejdstilrettelæggelse Arbejdstilrettelæggelse er ikke nærmere undersøgt ved dette tilsyn. Arbejdsmiljø Der orienteres ved tilsynet om at Mini-institutionerne har gennemført en arbejdsklima undersøgelse en AKU proces. Der er i denne sammenhæng fremkommet forskellige forhold. Ved Nordhøj peges eksempelvis på en følelsesmæssig belastning i arbejdet, forhold som der efterfølgende er lavet handleplan på. Ved Hattemagertoften registreres eksempel på stress og udbrændthed, og her er der kigget på arbejdsplan og en ny fordeling af tider til at afhjælpe dette. Det er et gennemgående tema i AKU, at arbejdet ved Mini-institutionerne kan opleves følelsesmæssigt belastende. Mini-institutionerne påtænker at lave en ny arbejdspladsvurdering APV i Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Dette tema har ikke været genstand for undersøgelse ved dette tilsyn. 8

9 Personaleudvikling personaleuddannelse Mini-institutionerne har valgt fælles intern kompetenceudvikling, idet alle medarbejdere tilbydes undervisning i KRAP - kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik. Der tilbydes et forløb med fem moduler af to dages undervisning. På nuværende tidspunkt har alle afsluttet modul 3. Denne fælles opkvalificering omtales af både ledelse og medarbejdere som meget positiv i forhold til fælles udvikling af pædagogik og faglig forståelsesramme, og er med til at skabe sammenhængskraft. Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført Der gives ved tilsynsmødet udtryk for det synspunkt, at man kunne ønske at samfundet kunne prioritere således, at børn, der jo ikke har gjort noget, men været udsat for meget ikke skal flyttes rundt, på grund af at andre har brugt for mange penge. Kvalitet og udvikling af tilbuddet Igangværende eller planlagte udviklingstiltag Der i 2010 fokus på faglig udvikling, herunder i hvilket omfang og i hvilken form erfaringsopsamling finder sted, og hvordan erfaring omsættes til læring. Hvorledes medvirker erfaringsopsamling til den faglige praksis og udvikling af tilbuddet? Der orienteres om, at den brugerundersøgelse, som fandt sted sent i 2009 satte fokus på indholdet i tilbuddet til de unge, som i undersøgelsen konkret problematiserede støtten. Dette har medført, at der nu er udviklet et nyt koncept, hvor de unge bliver mere inddraget, og får større ansvar i planlægningen af, hvad de skal have hjælp og støtte til. Der foreligger et udkast til en guide til medarbejderne, hvor der er medskrevet et ungesyn, og hvad man kan forvente af henholdsvis 12 årige og 15 årige og af deres deltagelse. Brugerundersøgelsen viste at nogle forældre ikke følte sig hørt og set i samarbejdet om deres børn. Dette har affødt, at man vil vide mere, hvor afdelingslederne skal interviewe forældrene, for at få et nuanceret billede af forældrenes holdninger og kritik. Det forhold at medarbejdere på skift er i 14 dages praktik på afdelinger, hvor de ikke selv er ansat, omtales også som et metodeudviklingstiltag. Det er forskelligt hvorledes begrebet hjemlighed udmøntes på de enkelte afdelinger, og dialogen om hjemlighed kvalificeres ved disse praktikforløb. Som eksempel på sådanne forskelligheder, som man kan lade sig inspirere af, nævnes det, at større børn nogle steder naturligt tager afdelingens telefon, at de enkelte afdelinger har forskellige fokusemner; eksempelvis lektiehjælp. Det er tilsynets indtryk og vurdering, at Mini-institutionerne forholder sig aktivt og konstruktivt til det modspil, som kommer fra såvel indskrevne børn og unge, som fra forældre i en brugerundersøgelse. Tilsynets samlede vurdering Mini-institutionerne er et døgntilbud, som består af syv små børnehjem, der er placeret i forskellige boligområder i Aarhus, og hvor et aktive samspil med nærmiljøet, og de muligheder som findes på lokale skole og ved lokale fritidstilbud, vægtes højt. Efter at have besøgt afdelingerne, og her været i kontakt med børn og unge, og efter at have været i dialog med forældre, medarbejdere og ledelse, er det de tilsynsførendes indtryk, at det er et godt og veldrevet 9

10 tilbud, som skaber gode rammer for en opvækst for børn, som forventeligt skal være anbragt uden for hjemmet det meste af eller hele deres barndom. Det er de tilsynsførendes indtryk fra besøgende på afdelingerne, at der alle steder er vægtet at nedtone institutionspræg og opprioritere hjemlighed. Besøgene på de enkelte afdelinger efterlader et indtryk af nogle gode rammer, der er velegnede til opgaven. Kommunikationen til og om børnene foregår i et respektfuldt og indfølende sprogbrug. Ligeledes er det indtrykket at medarbejderne forholder sig aktivt til børnenes kommunikationsmåder, og er bevidste om opgaven som rollemodel. Det sete skriftlige materiale med beskrivelse af børnene efterlader et indtryk af stor grundighed i beskrivelserne af børnene og deres forhold, og er skrevet i et respektfuld og indfølende sprog. Materialet har en form, der ses anvendelig i det konkrete pædagogiske arbejde med børnene. Det forhold, at Mini-institutionerne bevidst fravælger at afholde formelle børnemøder på afdelingerne, giver anledning til at tilsynet anbefaler Mini-institutionerne at overveje, hvorledes opgaven med at forberede børnene til demokratisk medborgerskab, herunder at lære børnene at deltage i almindelige beslutninger gennem dialog og samarbejde, kan tilgodeses. Dialogen med medarbejdere og ledelse på dette tilsyn ved Mini-institutionerne er præget af de forestående indskrænkninger i aktivitetsniveauet, konkret ved at man står over for at skulle nedlukke en afdeling, og af udsigten til de organisatoriske og administrative ændringer, der kan blive konsekvensen, hvis den påtænke samdrift med Bøgholt, som indstillet til byrådet, bliver besluttet af politikkerne i januar Det er de tilsynsførendes indtryk, at det pres som Mini-institutionerne sættes under ved nedlukning af en afdeling er en svær situation, som bliver lettere at håndtere, fordi kriterierne for hvorledes det skal foregå er givet, og at ledelsen handler inden for disse. Medarbejderne giver udtryk for stor tilfredshed med processen og informationsniveauet, og det efterlader indtryk af en stærk organisation med grundelementerne i orden. På trods af at institutionen står midt i en ombrydningstid, så lykkes det tilsyneladende at opretholde de daglige rutiner og skabe en næsten upåvirket hverdag for børnene, hvor der gives den nødvendige tryghed, der er central for en positiv udvikling. Det er tilsynets indtryk og vurdering, at Mini-institutionerne forholder sig aktivt og konstruktivt til det modspil, som kommer fra såvel indskrevne børn og unge, som fra forældre i en brugerundersøgelse. Der er ikke ved forberedelse, afvikling og ved bearbejdning af tilsynet ved Mini-institutionerne set eller mødt forhold, der giver tilsynet anledning til påbud eller henstillinger, men tilsynet har følgende anbefaling: At Mini-institutionerne overvejer, hvorledes opgaven med at forberede børnene til demokratisk medborgerskab, herunder at lære børnene at deltage i almindelige beslutninger gennem dialog og samarbejde, kan tilgodeses. 10