Tilsynsrapport for varslet tilsyn 6., 7. og 8. maj ved Ungdomscentrets døgntilbud

Transkript

1 Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn 6., 7. og 8. maj 2013 ved Ungdomscentrets døgntilbud 8. juli Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Ungdomscentret Tilbudstype og form Døgntilbud efter Lov og Social Service, paragraf 66 stk. 6 Adresse Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Telefonnummer adresse ungdomscentret@aarhus.dk Web adresse Beskaeftigelse/Socialforvaltningen/Organisering/Familier-Boern-og- Lederens navn Antal pladser Unge/Ungdomscentret.aspx Centerchef Marianne Berthelsen Botræning og efterværn: Maxihybel Alstrup Allé med fem pladser samt to støttebeboere, Maxihybel Nørre Allé med fire pladser samt to støttebeboere, Minihybel Kalkærparken med fire pladser, og Minihybel Lykkesholms Allé med tre pladser. Her ud over et varieret antal unge, som modtager hjælp og støtte i egen bolig, aktuelt svarende til fem og en halv plads. I alt 17,5 pladser. Turbo med 36,4 pladser, og Botilbuddet Katrinebjerg med otte pladser Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tilsynet finder sted 6. maj 2013 i tidsrummet fra klokken til klokken 17.15, hvor hybler under Botræning og efterværn besøges, og den 7. maj 2013 i tidsrummet fra klokken 15 til 18.45, hvor TurBo og Botilbuddet Katrinebjerg besøges. Pårørende til unge under 18 år er inviteret til dialogmøde med tilsynet samme dag fra klokken 19 til klokken 20. Tilsynet afsluttes med tilsynsmøde 8. maj 2013 fra klokken 9 til 11.30, hvor forhold ved tilbuddene drøftes med medarbejdere og ledelsesrepræsentanter.

2 Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender denne rapport til centerchef Marianne Berthelsen, som sikrer at rapporten er til rådighed for Ungdomscentrets unge og medarbejdere. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er genstand for orientering og drøftelse på kommende husmøder, afdelingsmøder og MED udvalgsmøder. Tilsynsenheden sender tilsynsrapporten til socialdirektør og fungerende socialchef Erik Kaastrup-Hansen, til Socialforvaltningens ledelse ved Lotte Lyhne, samt til Driftsområdet Familier, Børn og Unge ved Ann-Britt Wetche. Tilsynsrapporten er tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside; Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Efter telefonsamtale 20. marts 2013 med administrativ leder Gitte Neumann, er tilsynet samme dag varslet ved brev. Deltagere i tilsynet Ved besøgende ved de enkelte afdelinger deltager de unge, som ønsker at tage med de tilsynsførende under besøget. Desuden deltager de medarbejdere som er på arbejde, og herudover deltager alle afdelingsledere ved tilsynets besigtigelse af de forskellige afdelinger Ved tilsynsmødet deltager Eva Sletten, pædagog Botræning og efterværn Henri Viveke, afdelingsleder TurBo Jan Walter, afdelingsleder Botilbuddet Katrinebjerg Jens Strøm Olsen, socialrådgiver Botræning og efterværn John Folsach, pædagog Botræning og efterværn Kim Holm, faglig koordinator TurBo Mads Mikkelsen, pædagog Botilbuddet Katrinebjerg Marianne Berthelsen, centerchef Poul Verner Laursen, afdelingsleder Botræning og efterværn Thomas Grid, faglig koordinator TurBo. Fra Tilsynet deltager tilsynsførende Kirsten Andersen og Gunner Simonsen. Tilbuddets brugergruppe De forskellige døgnforanstaltninger under Ungdomscentret har forskellige målgruppebeskrivelser, ligesom tilbuddet Botræning og efterværnstilbud har differentierede målgrupper ved de enkelte enheder. Maxihybel Nørre Allé har følgende målgruppe: unge i alderen 16-18/23 år der af sociale årsager har behov for at udvikle og træne de kompetencer der kræves for at kunne bo selvstændigt, interagere tilfredsstillende med naboer og nærmiljø og således have et godt nok greb om tilværelsen til at kunne opretholde eget selvstændigt lejemål. De unge visiteres typisk fra Familiekontorerne. Målgruppen er karakteriseret ved at de unge har behov for relativ tæt og kontinuerlig pædagogisk opfølgning på deres lærings- og udviklingsproces, og at de unge i relativt mindre grad er i stand til at efterspørge hjælp og støtte. Maxihybel Alstrup Allé har følgende målgruppe: unge i alderen 16-18/23 år der har psykiske problemer/handicap som betyder at de har særligt behov for at udvikle og træne de kompetencer der kræves for at kunne bo og klare sig selvstændigt, interagere tilfredsstillende med naboer og nærmiljø - og som har udviklingspotentiale til på sigt at kunne få et godt nok greb om tilværelsen til at kunne klare sig selvstændigt og kunne opretholde eget selvstændigt lejemål. De unge visiteres typisk fra Handicapcentret for Børn. Målgruppen er, udover deres psykiske problemer/handicap, karakteriseret ved at de unge har behov for relativ tæt og konti- 2

3 nuerlig pædagogisk opfølgning på deres lærings- og udviklingsproces, og at de unge i mindre grad er i stand til at efterspørge hjælp og støtte. Minihyblerne har følgende målgruppe: unge i alderen 16-18/23 år der relativt selvstændigt kan administrere deres hverdag, men som stadig har behov for en vis støtte i at træne de kompetencer der kræves for at kunne bo selvstændigt, interagere tilfredsstillende med naboer og nærmiljø og således have et godt nok greb om tilværelsen til at kunne opretholde eget selvstændigt lejemål. De unge visiteres typisk fra Familiekontorerne men kan også visiteres fra Handicapcentret for Børn. Målgruppen er karakteriseret ved at de unge skal have en adfærd der er acceptabel for naboer og nærmiljø og kan rummes indenfor kravene i lejeloven. Det er således ikke et tilbud for unge der har brug for kontrollerende og overvågende indsats og som udviser udadreagerende dyssocial adfærd. Målgruppen er yderligere karakteriseret ved at de unge er bevidste om deres vanskeligheder og udfordringer og er i stand til at efterspørge den hjælp og støtte de har brug for. På Aarhus Kommunes hjemmeside findes følgende beskrivelse af TurBos målgruppe: TurBo er et døgntilbud for årige med omfattende sociale og adfærdsmæssige problemer samt unge, som har vanskeligheder pga. diagnoser eller psykiske vanskeligheder. De unge har som regel haft dårlige opvækstbetingelser, har oplevet omsorgssvigt, og deres netværk er ofte begrænset. De har få eller ingen primære omsorgspersoner. TurBos brugere har på grund af deres adfærd svært ved at bo på traditionelle døgninstitutioner. De bor derfor i TurBos ungdomsboliger, i egen bolig eller hos forældrene. På hjemmeside findes ligeledes beskrivelse af Botilbuddet Katrinebjergs målgruppe: Katrinebjerg er et unge-botilbud til 14- til 17-årige. Botilbuddet er henvendt til unge med belastende psykiatriske og psykiatrinære problematikker, som har brug for så meget daglig støtte, at et døgntilbud er hensigtsmæssigt. Generelt er de unge på Katrinebjerg præget af et liv med nederlag. De har foruden deres psykiatriske problematikker også sociale vanskeligheder. Det kan være manglende tiltro eller urealistiske forhold til egne evner. Materiale der har indgået i forberedelse Oplysninger om tilbuddet fra Aarhus Kommunes hjemmeside Oplysninger om tilbuddets ydelser på Tilbudsportalen. Tilsynsrapport fra varslet tilsynsbesøg ved Ungdomscentrets døgntilbud 15., 16., 27. og 29. juni Tilsynsrapporter fra uanmeldte tilsynsbesøg ved Bofællesskabet Nørre Allé 19. juni 2012, og ved Botilbuddet Katrinebjerg 21. december 2011 og 17. marts Der er inden tilsynsbesøget modtaget følgende materiale fra Ungdomscentret: Referat af ekstraordinært MED-udvalgsmøde 26. september 2012 Program til MED internat 22. og 23. november Referat af MED-udvalgsmøde 22. februar Kopi af Ungdomscentrets Ydelseskatalog Materiale modtaget i forhold til de enkelte tilbud: Bostøtte og efterværn: Referat fra personalemøder ved Bostøtte og efterværn 4. marts og 7. april Udskrift af materiale om resultatdokumentation vedrørende to unge. 3

4 TurBo: Referat fra personalemøder 18. og 22. april Kopi af statusrapporter udarbejdet af tilbuddet i forhold til to unge, dateret henholdsvis 25. februar og 4. marts Kopi af invitation til pårørende om muligheden for dialog med tilsyn ved dialogmøde 7. maj 2013, og med tilsynet kontaktoplysninger. Botilbuddet Katrinebjerg: Kopi af APV, udarbejdet december Referat fra personalemøder 2. og 16. april Referat fra Vikarmøde den 17. april Kopi af materiale til brug for Botilbuddet Katrinebjergs planlægning og gennemførsel af fælles rejser og ture med overnatning. Kopi af skema med tidslinje for et ophold for en ung på Katrinebjerg. Kopi af materiale om resultatdokumentation og støttebehov i en tilværelsespsykologisk optik, eksemplificeret i en løbende handleplan vedrørende en indskrevet ung. Kopi af funktionsbeskrivelse vedrørende en ung, dateret 20. februar Kopi af statusrapport udarbejdet af tilbuddet i forhold til indskrevet ung, dateret 5. april På hvilke måder har det været muligt at opleve det sociale liv og samspil i tilbuddet Ved besøget på Maxihybel Alstrup Allé oplever de tilsynsførende kort det liv og samspil, som er i mellem to unge og to medarbejdere. Ved Minihybel Kalkærparken er der en enkelt at de unge tilstede under hele besøget, og har opleves samspillet mellem denne unge og de to tilstedeværende medarbejdere ved dialogen med forholdene ved tilbuddet. Ved besøget i Maxihybel Nørre Allé er der ikke unge tilstede ved besøget. Ved besøget på TurBo opleves det liv og samspil, som der er ved tilbuddet en eftermiddag efter et personalemøde, hvor der er mange medarbejdere tilstede, og hvor flere unge kommer og går til samtaler med kontaktpersoner, og hvor der er planlagt fælles arrangement senere samme dag På Botilbuddet Katrinebjerg opleves det sociale liv og samspil, som udspiller sig ved afdelingen før aftensmåltidet, og de tilsynsførende deltager hver for sig i måltidet på en af de to etager, og oplever her det samspil, som der er mellem medarbejderne og de unge, og mellem de unge indbyrdes. Tilsynet har som planlagt besøgt alle boenheder under Ungdomscentret, hvor der er døgnanbragte unge. Afdelingen Minihybel Lykkesholms Allé besøges efter tilsynets prioritering ikke, da det oplyses, at der aktuelt ikke er indskrevet unge ved dette tilbud. De individuelle boliger beliggende forskellige steder i Aarhus-området, er ligeledes ikke besigtiget ved dette tilsyn. På hvilke måder har der været kontakt og dialog med tilbuddets brugere, pårørende, medarbejdere og ledelse Ved Botræning og efterværn er der ved Maxihybel Alstrup Alle kontakt til to og en dialog med en beboer, som også viste sin bolig til de tilsynsførende. Ved Minihybel Kalkærparken er der kontakt til og dialog med en af beboerne. Ved besøget på Maxihybel Nørre Allé er der ikke beboere tilstede. Ved Turbo er der kontakt til flere og dialog med to af de tilstedeværende unge. 4

5 På Botilbuddet Katrinebjerg er der kontakt til alle de unge, som er hjemme, og dialog med flere unge om deres indtryk og oplevelser ved tilbuddet. I forbindelse med dette varslede tilsyn er de pårørende til indskrevne unge under 18 år ved brev inviteret til dialog med de tilsynsførende. Der er ikke pårørende, som benytter sig af denne mulighed. Under besøgene ved de enkelte tilbud er der kontakt til og dialog med de medarbejdere, som er til stede. Ved alle besøgene deltager desuden de respektive afdelingsledere ved tilbuddene. Der er ved tilsynets afslutning en samlet dialog med medarbejdere fra de besøgte tilbud og med ledelsesrepræsentanter. Ved dette tilsynsmøde undersøges og drøftes en række forhold af betydning for tilbuddenes drift og indhold. Pædagogik, omsorg og pleje Tilbuddets pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige målsætninger og praksis Botræning og efterværn Tilbuddet Maxihybel Alstrup Allé blev etableret i september 2011, og tre af de fem nuværende beboere har været med fra begyndelsen. Der er herudover to pladser til støttebeboere, hvoraf den ene aktuelt er ledig. Der er indskrevet fem unge, som alle er i alderen fra 17 til 20 år, der er en enkelt af de unge, som er under 18 år. De unge har hver deres lejlighed med eget bad og toilet, og herud over er der fællesrum, hvor der er køkkenfaciliteter og en opholdsafdeling. De unge spiser sammen to gange om ugen, et tilbud, som det er frivilligt at deltage i. Der er ved tilbuddet få og enkle regler, som tager udgangspunkt i reglementet ved en almen boligforening; ro efter klokken 11, ingen husdyr. Man må gerne have overnattende gæster, men det accepteres ikke, at en gæst tager permanent ophold. Der er medarbejdere tilstede i dagtimerne tre hverdage om ugen, og alle hverdagsaftener. De unge har herudover mulighed for at ringe, hvis der opstår behov for hjælp. Der gives udtryk for, at denne mulighed opleves at give de unge tryghed. En medarbejder fortæller, at alle er kontaktpersoner for alle de unge, at tilbuddet ved Alstrup Allé er et kollegielignende tilbud, hvor de unge selv regulerer deres samvær, og hvor støtten ligger i tilstedeværelsen af tilgængelige voksne. De unge har tidligere haft ophold i plejefamilier, ved andre døgntilbud, og enkelte kommer hjemme fra forældrene, og skal nu lære at tage ansvar for egen situation. Udfordringen ligger i at anerkende, at de unge kan selv, og som medarbejder indtage en position, hvor man får en dialog med den unge om, hvordan det går, og om hvor den unge selv kan se, at vedkommende kan blive bedre. Ved Alstrup Allé er der en ung kvinde, som under de tilstedeværende medarbejdere og afdelingsleders påhør og supplering er i dialog med de tilsynsførende om forholdene ved tilbuddet. Hun er ved at afslutte folkeskolens niende klasse, og vil gerne fortsætte skolegangen med at påbegynde en HF. Hun fortæller, at hun får hjælp af medarbejderne til blandt andet at forstå indholdet af de breve, som hun får fra myndighederne. Hun har lige fået en ny sagsbehandler, som hun ikke har mødt endnu, og der er derfor endnu ikke udarbejdet en handleplan for den kommende periode. 5

6 Ud fra oplevelser og indtryk ved tilsynet er de tilsynsførendes vurdering, at medarbejderne ved tilbuddet ved Alstrup Allé er rummelige og respektfulde i mødet med de unge, og har et godt kendskab til de indskrevne unges udfordringer og vanskeligheder. Ved Minihybel Kalkærparken er der plads til og aktuelt indskrevet fire unge; to kvinder og to mænd i alderen fra 17 til 21 år. Tilbuddet er beliggende i et rækkehus i et alment boligbyggeri. De unge har her eget værelse og deles om toilet- og badefaciliteter, køkken og opholdsrum. De tilstedeværende medarbejdere orienterer om forhold ved tilbuddet, herunder hvordan opgaven er organiseret og gribes an. De to medarbejdere møder ind hver morgen før klokken syv og koordinerer dagens indsatser. Her støttes de unge i at komme op og af sted, og her aftales hvem der skal besøge hvilke af de unge, som medtager hjælp og støtte i deres egne boliger rundt i byen. Medarbejderne er på arbejde indtil sidst på eftermiddagen, og der er ikke planlagt fremmøde om aftenen eller i weekends. Afdelingslederen kan kontaktes af de unge, hvis der sker noget, som kræver medarbejderes tilstedeværelse ud over dagtimerne. Det oplyses, at de unge gennemsnitligt bor ved tilbuddet i et til halvandet år, og maksimalt indtil det fyldte 23. år. Et forløb indledes med, at man ser den unge an, og i dialog med den unge finde ind til de vanskeligheder, som der er brug for hjælp og støtte til at håndtere. Der ønskes et bofællesskab med et positivt samspil, - man skal smile mindst en gang om dagen når man bor her og hvor de unge inviteres på banen i forhold til at bruge fællesskabet og tilbuddets muligheder. Det kan være en læreproces at overholde hinandens grænser og de krav, som stilles til beboere i alment boligbygger; grundloven og lydniveauet i forhold til højt musik og naboerne. Der arbejdes med strukturplaner for den enkelte unge, og disse udarbejdes med et meget individuelt udgangspunkt. Man er ved tilbuddet begyndt at anvende en ny faglighed i forhold til at forholde sig til udvikling af de unges kompetencer; Tilværelsespsykologi, som tager udgangspunkt i ti tilværelseskompetencer, hvor man strukturerer sammen med den unge udvælger hvilke kompetencer det er vigtigst at udvikle på. Der arbejdes i et samarbejde med andre tilbud om at integrere denne nye faglighed i resultatdokumentationsarbejdet. Den unge, som de tilsynsførende taler med, har tidligere inden han kom til Kalkærparken været på et privat opholdssted. Han beskriver en af forskellene ved de to former for tilbud med, at man som beboer ved hyblerne har frihed under ansvar. Han fortæller, at der her ikke er kontaktpersonordning og giver udtryk for, at være tilfreds med den støtte, som han får fra medarbejderne, og mener at han får hjælp til det, som han har brug for hjælp til. Den unge spiser måltiderne for sig selv, men det forekommer også, at han laver mad sammen med en af medbeboerne. Medarbejder orienterer blandt andet om en periode, hvor der tidligere var indskrevet unge med større vanskeligheder, end dette tilbud er organiseret til at modtage, og hvor meget belastede unge med banderelationer skabte store problemer for de øvrige unge og gjorde det vanskeligt for medarbejderne at skabe et konstruktivt og udviklende miljø for de unge på stedet. Der gives udtryk for, at det ses vigtigt, at fraflytning efter endt ophold sker i et aktivt samspil med den unge, og opleves centralt i forhold til at det går godt, at den unge selv finder, at vedkommende er klar til at flytte ud, når dette sker. Tilsynet ved Minihybel Kalkærparken giver indtryk af, at medarbejderne er meget orienterede imod, at det de laver er til gang for de unge, som de har med at gøre, og det opleves, at der ved denne personalegruppe er stor rutine og erfaring til stede. 6

7 Ved tilbuddet Maxihybel Nørre Allé er der indskrevet fire unge på de fire pladser; tre kvinder og en ung mand i alderen fra 16 til 19 år. Her bor desuden to støttebeboere, en af hvert køn. Tilbuddet er beliggende på øverste etage i en byejendom, og her har den enkelte beboer egen 1-værelses bolig med eget køkken og med eget toilet og bad. Der er fællesarealer inklusive stor køkken alrum, og opholdsstue. De tilstedeværende medarbejdere orienterer og aktuelle forhold ved tilbuddet, herunder orientering om de unges individuelle forløb. Der forventes en aktiv deltagelse i fællesskabet, hvor man som beboer har en fast maddag en gang om ugen og skal deltage i fællesrengøring. Der er få og klare husregler; man kan ikke holde fest, vold og trusler om vold accepteres ikke, ligesom brug af hash og andre stoffer heller ikke accepteres. Unge, som har problemer med stoffer bliver ikke bortvist, men tilbydes misbrugsbehandling. De tre medarbejderes fremmøde er tilrettelagt således, at der er medarbejder på stedet alle hverdage og søndag fra klokken 14 til klokken 21, og nogle dage er der 2 medarbejdere sammen. Der er adgang til fællesarealerne, når der er medarbejdere tilstede, og i weekenden kan de unge under ansvar og mod kvittering få nøgle til tv stuen. Medarbejderne orienterer om, hvorledes de søger at motivere de unge til deltagelse i fællesskabet og til at taget initiativer. Denne opgave beskrives i et balancefelt i forhold til, hvem der har ansvaret for, at der sker noget, og at man som medarbejder tager en rolle, hvor man er venligt vedholdende. At de unge på skift har en dag, hvor de skal stå for planlægning, indkøb og tilberedning af aftensmad til fællesskabet, og efterfølgende afrydning og oprydning beskrives som en øvebane for de unge, som medarbejderne har meget fokus på. Den individuelle faglige indsats ved tilbuddet er også ved dette tilbud inspireret af og tager udgangspunkt Tilværelsespsykologien. Tilsynet ved Maxihybel Nørre Allé efterlader indtryk af at møde en kompetent medarbejder, som italesætter en rummelighed og fleksibilitet i opgaveløsningen. Her orienteres om en ung, som ikke bruger stedet ret meget, men hvor der i samråd med myndighedssagsbehandler - er plads til en længere erkendelsesproces hos den unge i forhold til egne vanskeligheder. Turbo Det oplyses ved tilsynet, at ved Turbo er der indskrevet 44 unge ved de to teams. Man er indskrevet på forskellige niveauer med forskellige personaleressourcer til rådighed til opgaven, og hvor niveau et til fire er ambulante forløb, og hvor niveau fem og seks er døgnanbringelser. Den konkrete indsats aftales ved visitationen, og siden justeres den løbende i forløbet. Fra TurBo opleves der en tydelig ændring i myndighedsområdets tilgang til indgåelse af aftaler om forløb. For blot få år siden var det økonomiske i højsædet, hvor det nu opleves, at der i højere grad lyttes til tilbuddets faglige argumenter. Finansieringen af Ungdomscentrets tilbud er i den mellemliggende periode ændret fra en bestiller-udfører-model, til et driftsbudget, som er forud finansieret. Afdelingslederen orienterer om det ansvar, der nu påhviler såvel medarbejdere som ledelse ved tilbuddet i forhold til at være tydelige i vurderinger af, hvad der er brug for i forhold til den enkelte unge, således at ressourcerne udnyttes bedst muligt inden for den ramme, som er givet. En medarbejder giver udtryk for, at unge med diagnoser med mange bogstavkombinationer er en stor udfordring for tilbuddet. Det er hele tiden til vurdering, om man skal være støttende eller udfordrende i samspillet med den unge, hvor man på den ene side - med en handicap 7

8 forståelse - kan vurdere, at den unge ikke kan gøre for det, og på den anden side - med den forståelse, at den unges eget ansvar skal aktiveres - kan have intention om, at få den unge til at tage ansvar for, at det kan gøres bedre, og at der er forhold, som skal være anderledes. Der orienteres om, at der er et pilotprojekt i gang ved TurBo i forhold til at anvende Tilværelsespsykologien. En medarbejder giver udtryk for, at det kræver at den unge er motiveret for at bruge konceptet, at den unge er almindeligt begavet for at kunne deltage. En anden medarbejder har oplevet, at den unge fandt metodikken spændende ved deltagelsen, hvilket også virkede motiverende på medarbejderens deltagelse. Der gives udtryk for, at dette faglige værktøj giver en ramme, hvor der er mulighed for at tale med den unge om dennes situation ud fra andre emner, end de vanlige. Det forhold, at man har været to medarbejdere om hvert interview af de unge, har givet et indblik i hvilke udfordringer kollegerne står i med de unge, som de er kontaktpersoner for. Ved TurBo er netop ture en væsentlig del af tilbuddets organisering. Der orienteres om, at der aktuelt er stor aktivitet; afrusningsture, aktivitetsture, forskellige individuelle og gruppe ture. Der har eksempelvis været en tur til London med ung, som i flere år har levet isoleret foran en computer, og har oplevet ensomhed, og som er blevet matchet til en oplevelsestur med en anden ung i samme situation. Ved TurBo er der også traditionsbårne turaktiviteter for de unge, som har lyst til at deltage; påske- og sommerture og vinterture på ski. Der orienteres om, at der arrangeres fællesaften for en gruppe af indskrevne unge, og her ses de vigtigt, at de unge får mulighed for at spejle sig i hinanden, at medarbejderne ikke moraliserer for meget og i stedet indtager en mere understøttende og faciliterende rolle i samværet. Socialrådgiveren ved TurBo orienterer ved tilsynet om de særlige opgaver, som varetages i stillingen; kontakten til myndighedsområdet, statusbeskrivelser, mødekoordinering og indkaldelser til diverse møder. Afdelingslederen giver i forlængelse af denne orientering udtryk for, at det er meget samlende og konstruktivt for tilbuddet at have en socialrådgiver, som er tilgængelig hver dag for sparring for medarbejdere, og som har et overblik i forhold til, at de formelle forhold omkring resultatdokumentation, journalisering og opfølgning på sager er i orden. Der er ved tilsynet ved TurBo samtaler med to unge. En ung mand på 19 år fortæller, at han har været indskrevet ved tilbuddet i to år. Han giver udtryk for at være meget tilfreds med den hjælp som han får og fremhæver, at han under forløbet blandt andet har fået afsluttet folkeskolens afgangsprøve med en niende klasse, og han har fået et kørekort. Han fortæller, at han bor i egen lejlighed, hvor medarbejderen besøger ham og taler med ham om det, som der nu lige er på tapetet. Han fortæller om gode erfaringer fra deltagelse i fælles skiture og andre aktiviteter ved TurBo, og han ser frem til at deltage i et kommende faldskærmskursus. Optimalt ville han ønske, at han var kommet i TurBos regi noget tidligere i sit liv, og ikke først da han var 17 år. En ung kvinde fortæller om et flerårigt forløb ved tilbuddet. Vedkommende har det meste af sin opvækst været på institutioner, og omtaler TurBos tilbud som noget af det bedste hun har været på. Hun giver udtryk for, at det er sjovt og godt at være på TurBo. Hun bruger TurBo til hjælp til at håndtere de vanskeligheder, som livet giver; eksempelvis brevlæsning, hjælp til klage til forbrugerklagenævnet. Hun fortæller, at hun er hundeejer af flere hunde, at hun ikke må have hunde, der hvor hun bor, at hun bruger TurBo til at søge ny bolig, når hun bliver smidt ud af sin bolig. Hun fortæller, at hun kan kontakte en medarbejder ved TurBo 24 timer i døgnet, hvis hun står i noget, som hun har brug for hjælp til. Hun kommer på TurBos adresse i 8

9 Åby i gang om ugen for at hente kostpenge, og hun fortæller, at man ikke er velkommen til aktiviteter her, hvis man er påvirket af stoffer. Det er de tilsynsførendes oplevelse og indtryk at de unge, som vi har samtaler med, begge er tilfredse med såvel formen som med indholdet af den hjælp, som de modtager ved TurBo. Tilsynet ved Turbo efterlader indtrykket af et tilbud med et højt fagligt niveau, men stor seriøsitet i en nuanceret og meget differentieret opgaveløsning. Botilbuddet Katrinebjerg Det oplyses ved tilsynet ved Botilbuddet Katrinebjerg, at der er indskrevet syv unge på de otte pladser. Botilbuddet er indrettet med to etager, hvor der på hver etage er fire boliger med eget bad og toilet, køkken-alrum og opholdsstue. På dagen for tilsynet er der fem af de unge til stede; fire på den ene etage og en på den anden. Der er to medarbejdere på arbejde, samt en praktikant fra pædagogseminarium. Der er planlagt med en sovende nattevagt på hver af de to etager. Indledningsvis har de tilsynsførende en dialog med afdelingslederen og forhold ved tilbuddet. Det oplyses her blandt andet, at tilbuddet alene modtager betaling for indskrevne unge, hvorfor det faktum, at der er en ledig plads, også har den konsekvens, at der opstår en manko i forholdt til at kunne opretholde den planlagte personalenormering. De tilsynsførende oplever, hvorledes en af de unge kvinder og afdelingslederen taler om muligheden for at skifte til et andet og større værelse på afdelingen. Det fremgår af dialogen, at kvinden har store vanskeligheder, herunder hører stemmer, der fortæller, hvad hun skal sige, og desuden har svært ved at opfatte og forstå de tilbagemeldinger, som hun får i dialogen. Afdelingslederen opleves meget anerkendende lyttende og positivt tolkende i dialogen med den unge. Der orienteres ved tilsynet om, at de unge har en fast ugentlig maddag på skift, at det er medarbejderne, som laver mad de øvrige dage. Normalt laves der mad på begge etager, i dagens anledning bliver der alene lavet mad i et af køkkenerne, som så efterfølgende fordeles til de to etager. Der aftales ligeledes, at de unge deles om i grupper med to henholdsvis tre til spisning, og de tilsynsførende deltager i måltidet på hver sin etage. Under spisningen er der dialog om forhold ved tilbuddet, og de tilstedeværende unge giver generelt udtryk for, at de får den hjælp og støtte, som de har brug for. Efter måltidet oplever de tilsynsførende hvorledes en medarbejder griber ind i samspillet i mellem to unge, hvor interventionen har til formål at støtte den svageste part i at holde fast i hvad det er der er vigtigt i situationen. Det vurderes på baggrund af denne episode, at medarbejderen har et godt og nuanceret kendskab til de unges udfordringer og vanskeligheder, og forholder sig til situationen på en tillidsvækkende og respektfuld måde. Aktiviteter og kontakt Ved Botræning og efterværn er der ved alle tilbud organiseret forskellige aktivitetstilbud. Ved Maxihybel Alstrup Allé oplyses om, at der ikke er krav til deltagelse i fællesskab, og at fællesspisning og fælles aktiviteter arrangeret af medarbejderne financiers af tilbuddet, eksempelvis udgifterne til et tur til et Sommerland. Ved Minihybel Kalkærparken støttes beboerne efter en rimelighedsvurdering økonomisk i at have op til to aktiviteter om ugen uden for tilbuddet. 9

10 Ved Maxihybel Nørre Allé er der en fælles aktivitet om måneden, som finansieres af tilbuddet. Her formuleres der forventninger om deltagelse i bestemte fællesaktiviteter, og der arbejdes med at lære de unge at holde aftaler i forhold til aktiviteter, som de tidligere har givet tilsagn om at deltage i.. Ved Turbo er der samvær på ture og forventninger om deltagelse i fællesaktiviteter, hvoraf nogle er oplevelses- og interessebetonede. Ved Botilbuddet Katrinebjerg er der forventninger om at man deltager i den almindelige daglige husførelse, madlavning med videre. Aktiviteter her ud over tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og interesser. Sprogbrug og omgangsformer i tilbuddet Ud fra oplevelserne ved besøgende på de enkelte tilbud, og i kommunikationen med medarbejderne om opgaverne med de unge, er det de tilsynsførendes indtryk og vurdering, at kommunikationen til og om de unge foregår i et indfølende og anerkendende sprogbrug, og der opleves en respektfuld omgangsform, hvor der også er plads til uhøjtidelighed og humor. Brugerindflydelse Dette tema er efter de tilsynsførendes prioritering ikke undersøgt nærmere ved dette tilsyn. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Der orienteres eksempelvis ved Maxihybel Alstrup Allé om, at de unge selv administrerer egen medicin; hvis den enkelte unge ønsker at få støtte og hjælp til dette, aftales hvordan dette skal foregå. Der orienteres fra TurBo om, at man stadig venter på svar fra søjlen Familier, Børn og Unge i forhold til at man i forhold til unge, som bor for sig selv, har valgt en praksis, hvor de unge selv administrerer deres medicin. En praksis, som ikke efterlever den instruks, som Familier, Børn og Unge har udsendt. Her forventes, at al medicin til indskrevne ved tilbuddet er i medarbejdernes varetægt, og er låst inde på institutionen. Man har helt tilbage i 2011 sendt en beskrivelse af den aktuelle praksis på tilbuddet til kommentering hos Familier, Børn og Unge, og har endnu ikke hørt noget. Tilsynet vil på baggrund af dette forhold anbefale, at tilbuddet i samarbejde med Familier, Børn og Unge får fuldt op på denne problemstilling. Der oplyses om, at ved Botilbuddet Katrinebjerg er alle de indskrevne unge medicinerede, og man har stor bevågenhed på medicindosering og korrekt optælling, og man har valgt at organisere sig med, at en af medarbejderne er særlig ansvarlig for dette område. I drøftelsen på tilsynsmødet udtrykkes en usikkerhed i forhold til, hvilke lovkrav der er på området, og det drøftes, hvilke formelle forventninger der er til medarbejdernes kompetencer ved medicinhåndtering. Tilsynet vil derfor anbefale, at alle de tilbud under Ungdomscentret, som er involveret i forhold til medicinhåndtering, orienterer sig i Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler, og supplerende pjece: Korrekt håndtering af medicin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Brugerøkonomi Dette tema er efter de tilsynsførendes prioritering ikke undersøgt nærmere ved dette varslede tilsynsbesøg. 10

11 En medarbejder ved Maxihybel Alstrup Allé fortæller, at de økonomiske vilkår for de unge over 18 år er meget forskellige, og det kan opleves som en jungle at finde rundt i hvilke rettigheder de har. De fleste er på kontanthjælp; en ung der ellers ville være SU-berettiget kan ikke modtage denne støtte, da vedkommende som døgnanbragt er under offentlig forsørgelse. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Det oplyses ved tilsynet, at antallet af magtanvendelser ved Botilbuddet Katrinebjerg er faldet markant. Afdelingslederen tilskriver dette den ændring i forståelse af opgaven, som introduceret med en mere miljøterapeutisk tilgang, hvor der er færre regler, og derfor også færre konfrontationer med de unge. Metodikken ved anvendelse af Tilværelsespsykologien er med til at aktivere den unges egetansvar, og medarbejderne kan positionere sig i ved at byde ind med en mere faciliterende og mindre magttung rolle i samspillet med de unge. Der er dog aktuelt en ung, som er psykotisk, hvor der er episoder med magtanvendelse. Det oplyses, at alle episoder med magtanvendelse indberettes til sagsbehandling. Samarbejde med pårørende Samarbejdet med de pårørende drøftes ved tilsynsmødet, og her gives der udtryk for, at pårørende, som forstår deres barns vanskeligheder, kan være en stor ressource i at understøtte den unges positive udvikling. Pårørende inviteres med til samtaler ved start af et forløb, og man søger at udbygge, at de pårørende kan være ressourcepersoner i forløbet. Det er meget individuelt hvordan samarbejdet forløber. Eksternt samarbejde Dette tema er efter de tilsynsførendes prioritering ikke undersøgt nærmere ved dette varslede tilsynsbesøg. Klager over tilbuddet Det oplyses ved tilsynet, at Ungdomscentret i perioden siden seneste varslede tilsyn i juni 2011 ikke har modtaget klager i forbindelse med tilbuddets ydelser. Tilbuddets fysiske og organisatoriske rammer Fysiske rammer Tilsynet har ved alle besøgene beset de fysiske rammer, og har fået indtryk af nogle gode rammer til at løse opgaven med de unge. De fleste steder er der store og lyse lokaler, som er indrettet imødekommende og med et hjemligt præg. Minihybel Kalkærparken skiller sig lidt ud, idet fællesrummene her virker lidt mørke og slidte, og tilsynet finder at tilbuddet kunne overveje, om de fysiske rammer her kunne få et løft. Struktur Fremover vil medarbejderne ved Botræning og efterværn samles og arbejde ud fra den samme adresse på Skanderborgvej. Ved Turbo er der nu organiseret med en afdelingsleder og to faglige koordinatorer; en for hvert af de to teams. Internt samarbejde og kommunikation Ved alle tilbud er samarbejde og koordinering af indsatsen understøttet af elektroniske dagbogssystemer, og der afholdes regelmæssig personalemøder. Eksempelvis orienterer en med- 11

12 arbejder ved Botræning og efterværn Maxihybel Alstrup Allé om, at medarbejderne her har teammøde en gang om ugen, og at alle medarbejdere ved Botræning og efterværn mødes til fællesmøde en gang om måneden. Arbejdstilrettelæggelse Dette tema er efter de tilsynsførendes prioritering ikke undersøgt nærmere ved dette varslede tilsynsbesøg. Der er ikke informationer, oplevelser eller indtryk ved tilsynet, som giver anledning til bemærkninger. Arbejdsmiljø Ved at orientere sig i referat fra MED-udvalgsmøde får tilsynet indtryk af en organisation, hvor det formelle samarbejde fungerer til deltagernes tilfredshed. Der er også her fokus på det forhold, at administrationen og en række deltilbud samles på en ny fællesadresse, hvor man skal indrette sig sammen i nye fysiske rammer. Der er ikke informationer, oplevelser eller indtryk ved tilsynet, som giver anledning til bemærkninger i forhold til arbejdsmiljøet. Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Ved Maxihybel Nørre Allé møder de tilsynsførende en medarbejder, som er ny ved tilbuddet. Vedkommende giver udtryk for at være blevet taget godt imod med en introduktion til opgaven; brug af dagbog, læst de unges handleplaner, kontaktpersonordningens indhold og forventninger til medarbejderen. Personaleudvikling personaleuddannelse Ved tilsyn ved Botilbuddet Katrinebjerg orienteres om, at der i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere ved tilbuddet blandt andet er etableret en mentorordning og lavet særligt tilrettelagte kursusforløb for de nye medarbejdere. Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført Vil tilsynsmødet forespørges de tilstedeværende, om der er yderligere forhold, som det her og nu findes vigtig, at tilsynet får kendskab til. Dette er ikke tilfældet. Kvalitet og udvikling af tilbuddet Igangværende eller planlagte udviklingstiltag I såvel dialogen med medarbejdere og ledere ved besøgene på tilbuddene, som ved tilsynsmødet med deltagelse af medarbejderrepræsentanter og ledelsesrepræsentanter for de samme tilbud, drøftes en række forhold som har betydning for det tilbud som brugerne får. Der tales i hele organisationen om en ny fælles faglig tilgang til opgaven med de unge. Der er indledt et samarbejde med professor Preben Berthelsen, som er professor i samfundsog personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og blandt andet har udviklet begrebet tilværelsespsykologi. Samarbejdet består i at praksisgøre Berthelsens teorier, og der udvikles her redskaber til konkret brug i afklaring af hvilke kompetencer den unge har ikke har, og til at prioritere hvilke kompetencer, som den unge primært skal have hjælp og støtte til at udvikle. Det er de tilsynsførende oplevelser og indtryk, at alle er optaget af deltagelse i dette nye udviklingsprojekt, og at medarbejdere og ledelse er engagerede i, hvordan dette kan kvalificere indsatsen over for de unge. Der opleves en positiv stemning og gejst, og udviklingsprojektet skaber tilsyneladende en positiv sammenhængskraft i Ungdomscentret. 12

13 Tilsynets vurdering Dette tilsyn ved Ungdomscentret finder sted ved tre døgntilbud, som løser meget forskellige opgaver. Samlet efterlader tilsynet indtryk af: Dialogen med medarbejdere og ledelse efterlader indtryk af proaktive og engagerede medarbejdere, og en ledelse som positivt tager hånd om at sætte faglig udvikling på dagsordenen, og en organisation, som er ved at samles om et fælles fagligt grundlag. I forhold til ændring i hvorledes tilbuddene finansieres, er det tilsynets indtryk, at forud finansiering af flere af tilbuddene ved Ungdomscentret tilsyneladende har en positiv konsekvens i forhold til indholdet af de aftaler, der indgås mellem myndighedsområdet og tilbuddet ved etablering og ved den løbende evaluering af indsatsen over for den unge. Der gives udtryk for, at der fra myndighedsområdet er kommet mere fokus på at understøtte, hvad den unge har brug for, og mindre fokus på økonomien og hvor lidt man kan nøjes med. Der er ikke ved forberedelsen, afviklingen og den efterfølgende bearbejdning af dette varslede tilsyn set forhold, der giver anledning til påbud eller henstillinger, men Tilsynsenheden har følgende anbefalinger: At Ungdomscentret i samarbejde med Familier, Børn og Unge får fuldt op på, at der i forhold til unge på eget værelse er en praksis ved medicinhåndtering, som ikke efterlever den instruks, som Familier, Børn og Unge har udsendt. At alle tilbud ved Ungdomscentret, som er involveret i forhold til medicinhåndtering, afklarer eventuel usikkerhed i forhold til, hvordan opgaven skal løftes, ved at orientere sig i Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler, og supplerende pjece: Korrekt håndtering af medicin, udgivet af Sundhedsstyrelsen