Den 19. maj 21 Kun svag fremgang i eksporten Af cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Væksten i dansk økonomi er tiltaget til et moderat niveau og ser ud til at ville fortsætte på dette niveau. Med moderat vækst vil der dog gå lang tid, inden det tabte er vundet tilbage igen. Det internationale opsving er forholdsvis kraftigt, men Europa generelt og Danmark i særdeleshed får kun en lille andel i dette opsving på grund af betydelige problemer med offentlig gæld i Europa og på grund af en svag dansk konkurrenceevne. Væksten i efterspørgslen er tiltaget I løbet af indeværende år er væksten tiltaget til et moderat niveau. Væksten i det private forbrug og eksporten er tiltaget. Dette ventes sammen med en større optimisme i erhvervslivet at føre til, at faldet i investeringerne og lagrene vil ophøre. Lagrene er nedbragt til et rekordlavt niveau, hvilket har bidraget væsentligt til nedgangen i økonomien i 29, men omvendt nu bidrager til at øge væksten igen. Endelig anvendelse i alt Mia. 2-kroner 22 21 2 19 18 17 Mia. 2-kroner 22 21 2 19 18 17 16 1 2 3 4 5 6 7 8 Forbrug plus faste investeringer og eksport 9 1 11 Årsgennemsnit 16 Kilde: Danmarks Statistik og DI Sagsnr.:
Stort sving i lagrene Ses der bort fra lagrene, er der stort set ikke udsigt til vækst på årsbasis i 21, idet væksten i den endelige efterspørgsel i løbet af 21 ikke ventes at blive ret meget større end nedgangen igennem 29. Der er imidlertid ikke udsigt til at nå niveauet fra før krisen satte ind medio 28 inden for prognoseperioden. Dette niveau når vi først tilbage til i løbet af 212 eller 213. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 29 29 21 211 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 817-4,6 2, 2,8 Offentligt forbrug 492 2,5 1,, Faste bruttoinvesteringer 312-11,9-9,8 3,1 Boliginvesteringer 85-16,8-9, 1,3 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 171-19,6-12,4 8,4 Offentlige investeringer 36 2,1 13,5-4,7 Lagerinvesteringer og residual -19-1,9 1,5,3 Indenlandsk efterspørgsel 163-6,3 1, 2,2 Eksport af varer og tjenester 784-1,4 1,7 3,4 Heraf varer 487-1,6 2,8 1,2 Import af varer og tjenester 727-13,2, 5, Heraf varer 46-15, -,3 3,8 Bruttonationalprodukt 166-4,9 1,8 1,5 Bruttonationalprodukt ekskl. lagre 1679-3,,3 1,2 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI Behov for opbremsning i det offentlige forbrug Det offentlige forbrug steg ifølge nationalregnskabet langt mere end planlagt igennem 29 1. Der er dog tegn på, at denne vækst er bremset op i 21, hvilket dog også er helt nødvendigt, hvis kommunerne skal overholde aftalerne med regeringen om en vækst i forbruget på 1 pct. i 21. Selv hvis det offentlige forbrug forbliver uændret på niveauet fra 4. kvartal 29, vil det offentlige forbrug stige med 1 pct. i 2o1. For at leve op til aftalerne med regeringen kræves således reelt uændret offentligt forbrug gennem 21, og øgede udgifter på et område kræver derfor tilsvarende besparelser på andre områder. Det er i prognosen antaget, at kommunerne overholder aftalerne for 21, og at det samlede offentlige forbrug holdes uændret i 211. Samtidig er det offentlige investeringsniveau ekstraordinært højt i 21, og må ventes at falde tilbage mod et mere normalt niveau i løbet af 211 og de efterfølgende år. Hvis der som planlagt var tale om fremrykning af investerin- 1 Med de seneste tal for kommunernes og regionernes regnskaber for 29 er der udsigt til, at væksten i det offentlige forbrug kommer op omkring 3,5 pct. i 29. Kommunerne overskred deres budgetter med hele 5,1 mia. kr. 2
ger, burde investeringerne falde til et lavere niveau end normalt, men det er der med sikkerhed ikke udsigt til inden for prognoseperioden. Vanskeligt at styre de offentlige investeringer Væksten i den private efterspørgsel tiltager i 21 Tiltagende international vækst men dansk eksport taber markedsandele i stort omfang De offentlige investeringer steg i 29 og 21 mindre end planlagt. Dette er set adskillige gange tidligere, når man har forsøgt at stimulere økonomien med fremrykkede offentlige investeringer. Det tager tid at igangsætte øgede investeringer, og de fleste offentlige investeringsprojekter strækker sig over flere år. De offentlige investeringer er derfor ikke særligt velegnede til at stimulere økonomien på kort sigt. Endelig skal det noteres, at ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er de penge, der af regeringen blev afsat til at stimulere byggeaktiviteten i kommunerne, blevet brugt til at indkøbe nye edb-systemer eller lignende. Dette kan skyldes forkert bogføring. Hvis pengene rent faktisk er gået til maskininvesteringer, har de fremrykkede investeringer i 29 næppe haft nogen nævneværdig effekt på aktiviteten i Danmark, idet maskiner mv. især er import (udenlandsk aktivitet). Manglende styring af hvad kommunerne bruger bevillinger på, kan dermed gøre fremrykning af investeringer uanvendelige i konjunkturøjemed. Det offentliges forbrug og investeringer giver et stort positivt bidrag til væksten i 21. Dette vendes med de gjorte antagelser til et negativt bidrag i 211. Dette er forklaringen på, at der er udsigt til en lavere vækst i BNP i 211 end i 21. For den private aktivitet er der tale om klart tiltagende vækst næste år, hvorfor det ventes, at nedgangen i den private beskæftigelse vendes til fremgang i 211. Med nulvækst i det offentlige forbrug fastholdes antallet af ansatte i den offentlige sektor. Svag eksport Det internationale opsving tager fortsat til i styrke, men den danske eksport er ramt af, at væksten i Europa er forholdsvis beskeden samtidig med, at vi taber markedsandele på eksportmarkederne. Krisen har ført til, at virksomhederne er blevet mere omkostningsbevidste. Dette rammer den danske afsætning, idet danske varer og tjenester er blevet relativt dyrere på grund af høj vækst i de danske omkostninger i årene op til krisen. Med de nye overenskomster er der udsigt til, at væksten i det danske omkostningsniveau vil aftage. Væksten i omkostningerne er dog også aftaget i udlandet, hvorfor der næppe er udsigt til nogen væsentlig forbedring af konkurrenceevnen ud over den forbedring, som svækkelsen af euroen har medført. Svækkelsen af konkurrenceevnen op til krisen satte ind var dog så stor, at der er derfor udsigt til, at tabet af markedsandele vil fortsætte i de kommende år. Dette dæmper væksten i eksporten. Der ventes derfor en vækst i eksporten på knap 2 pct. i indeværende år og godt 3 procent i 211. 3
Eksportmarkedsandele Industriproduktion, faste priser 1992=1 1992=1 11 11 15 1 95 9 85 8 75 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Kilde: Danmarks Statistik og DI 15 1 95 9 85 8 75 Stort fald i importkvoten under krisen Fremadrettet udsigt til øget importkvote Udviklingen i importen har været præget af, at importkvoten før krisen blev presset op på et meget højt niveau på grund af mangel på arbejdskraft. Da krisen førte til, at manglen på arbejdskraft ophørte, vendte importkvoten tilbage til et mere normalt niveau. Importen er derfor faldet kraftigt i 29. Det forventes, at tilpasningen i importkvoten er tilendebragt, hvorefter vi igen vil opleve, at en stadig større del af den danske efterspørgsel tilfredsstilles af import. Hjemmemarkedsandele Faste priser 1992=1 1992=1 15 15 1 1 95 95 9 9 85 85 8 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse. Kilde: Danmarks Statistik og DI 8 Forbrugskvoten er nedbragt væsentligt Pænt stigende privatforbrug Allerede i 1. kvartal 29 havde de danske forbrugere nedbragt deres forbrug, så det stort set svarede til deres disponible indkomster. I betragtning af at forbrugerne i første halvdel af 28 forbrugte omkring 7 pct. mere end nettoindkomsterne, var der tale om en meget hurtig tilpasning. 4
Husholdningernes forbrugskvote Andelen af den disponible indkomst, der forbuges Pct. 18 Pct. 18 16 16 14 14 12 12 1 1 98 98 96 1 2 3 4 5 6 7 8 9 96 Kilde: Danmarks Statistik Tegn på at stigende disponible indkomster nu omsættes i øget forbrug Siden første kvartal 29 har forbruget i store træk udviklet sig som de disponible indkomster. Der synes at være en tendens til, at opsparingen er øget i begyndelsen af 21, hvor de reale disponible indkomster steg kraftigt som følge af faldende renter samt skatteomlægningen, der er underfinansieret i 21 og 211. I de seneste måneder er der dog kommet tydelige tegn på, at forbrugerne er begyndt at omsætte stigningerne i de disponible indkomster til øget forbrug. Denne tendens ventes at fortsætte, så forbruget ventes at stige med 2 pct. i indeværende år og knap 3 pct. i 211. Vækstbidrag bør importkorrigeres Vækstbidrag Når man udregner vækstbidrag for forskellige efterspørgselskomponenter, er det væsentligt at overveje, hvor meget import disse efterspørgselskomponenter har afstedkommet. Traditionelt opgøres vækstbidrag for forbrug, investeringer og eksport mv., hvorefter der er et stort (som regel negativt) bidrag for den samlede import. Importen er imidlertid afledt af efterspørgslen, og bør så vidt muligt henføres til de enkelte efterspørgselskomponenter. Dette er gjort i det følgende. Tilbageslaget satte for alvor ind i 3. kvartal 28 med faldende forbrug og et begyndende fald i lagrene. Dette fortsatte i 4. kvartal med et meget stort negativt bidrag fra lagrene. I første halvdel af 29 fortsatte den økonomiske nedgang, men nu trukket af markante fald i eksporten og faldende investeringer. 5
Vækstbidrag til BNP på kvartaler, pct. Importkorrigeret Pct. 3 2 1-1 -2 Pct. 3 2 1-1 -2-3 28 29 21 211 Eksport Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Lager samt residual Samlet ændring i BNP Kilde: Nationalbanken og DI-beregninger -3 I anden halvdel af 29 blev de negative bidrag fra forbrug og eksport vendt til små positive bidrag. Fra og med 2. kvartal 21 er der udsigt til, at opsvinget bliver mere bredt funderet med beskedne positive bidrag fra både forbrug og eksport. 6
Den 19. maj 21 Krisen rammer fremtidens jobmarked Af økonomisk konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Krisen har medført, at mange har forladt det danske jobmarked, og op imod 6. af dem kommer aldrig tilbage. Mange udlændinge er rejst hjem, og mange svage grupper har permanent forladt arbejdsmarkedet. Om få år mangler Danmark igen arbejdskraft, og det permanente tab under krisen, får konsekvenser for fremtidens velstand og fremfærd, hvis der ikke gennemføres politiske reformer. Knapt 6. har permanent forladt det private arbejdsmarked Mange har forladt det private arbejdsmarked I den private sektor er der forsvundet 173. job gennem 29. Den registrerede ledighed er blot steget med lidt over 6. personer. Udover stigningen i antallet af registrerede ledige er der sket en stigning i ledige uden ret til dagpenge og kontanthjælp, så det samlede loft i ledigheden er på omkring 82. personer. Dertil kommer, at flere nu tager en uddannelse. Tilbage står dog, at knap 6. personer har valgt at forlade det private arbejdsmarked i Danmark. Langt de fleste af disse personer vil være svære at rekruttere for de private virksomheder, når der igen bliver brug for at øge beskæftigelsen. 7
Stort fald i fremtidigt rekruteringsgrundlag Forklaringgrad til faldet i den private beskæftigelse fra 4. kvt. 28 til 4. kvt. 29 1. personer 2 Beskæftigelsesfald 18 Ledige med ydelse 16 Fald i fremtidigt 14 Øvrige ledige og personer til privat rekrutteringsgrundlag 12 rådighed Fuldtidsstuderende 1 8 6 4 2 Stigningen i personer uden for beskæftigelse Beskæftigelsesfald Ikke til rådighed Fald i udenlandske pendlere Flere offentligt ansatte Anm: Tallene bygger på et specialudtræk på Arbejdskraftundersøgelsen og er renset for befolkningstilvækst Kilde: DI-beregningerpå baggrund af Danmarks Statistik Antallet af udenlandske pendlere er faldet med 18. under krisen Beskæftigelsen i det offentlige er steget med 9. 33. danskere er trådt ud af arbejdsmarkedet Under krisen er der sket et fald i antallet af udenlandske pendlere og personer, der arbejder her i kortere tid, på knap 18. personer. Når der igen bliver mangel på arbejdskraft kan man derfor håbe, at en del af disse personer vender tilbage. I betragtning af, at man også i vore nabolande kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, kan det dog vise sig vanskeligt at rekruttere pendlerne igen. Indtil videre har krisen dog ikke medført et stort fald i udenlandsk arbejdskraft, der er bosiddende i landet. En del af de private ansatte er blevet ansat i den offentlige sektor, som er vokset med 9. beskæftigede under krisen. Disse personer vil højst sandsynligt ikke være til rådighed, når den private sektor igen mangler arbejdskraft, da det også forventes, at den offentlige sektor på sigt vil vokse, hvis der ikke foretages politiske omprioriteringer. Selvom tallene viser, at en stor del af de personer, der har mistet deres job i krisen, fortsat står til rådighed og ønsker et job, så findes der stadig en gruppe på 33., som af den ene eller anden grund har forladt arbejdsmarkedet, og som sandsynligvis ikke vender tilbage. De svagere grupper har forladt arbejdsmarkedet De svage grupper har forladt arbejdsmarkedet Under krisen har de såkaldt svage grupper i nogen udstrækning forladt arbejdsmarkedet. Således er antallet af sygedagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige steget. Desuden har der været en moderat stigning i antallet af personer på førtidspension. Endelig er antallet af hjemmegående kun steget med knapt 1. personer under krisen, og der er ikke flere der har trukket sig tilbage. 8
Mangesvage grupper har forladt arbejdsmarkedet Stigning i personer, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, 4. kvt.28 til 4. kvt. 29 1. personer 16 14 12 1 8 6 4 2-2 -4 Anm: Tallene bygger på et specialudtræk på Arbejdskraftundersøgelsen og er renset for befolkningstilvækst Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Lidt færre udlændinge med opholdsgrundlag Mindre udenlandsk arbejdskraft De senere år har Danmark haft stor succes med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Mange af dem, der er kommet hertil for at bo og arbejde, er her endnu. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser dog en svag nedgang på 2. udlændinge, der har opholdsgrundlag i Danmark. Fald i antal udlændinge,der bor og arbejder i DK fra slutningen af 28 Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark 1. Personer 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1. kvt 28 2. kvt 28 3. kvt 28 4. kvt 28 1. kvt 29 2. kvt 29 3. kvt 29 4. kvt 29 Anm.: Omfatter ikke EU-borgere, der arbejder og opholder sig i Danmark i mindre end tre måneder, da de ikke behøver opholdsgrundlag. Personer fra de nordiske lande er heller ikke med i tallene, da de skal ikke have opholdsgrundlag for at kunne arbejde i Danmark. Kilde: Jobindsats.dk 18. pendler ikke mere til Danmark for at arbejde Selvom en stor del af beskæftigelsesfaldet ikke kan forklares af et fald i antallet af udlændinge, der bor og arbejder i Danmark, kan vi ikke derudfra konkludere, at udenlandsk arbejdskraft er uden betydning. Pendlere fra fx Sverige, Tyskland og Polen registreres ikke, fordi udenlandske borgere med bopæl i udlandet, som pendler til Danmark for at arbejde, ikke skal have et opholdsgrundlag. For at få en idé om antallet af pendlere kan man kigge på forskellen mellem beskæftigelsen i Arbejdskraftundersøgelsen og Nationalregnskabet. Beskæftigelsen i Nationalregnskabet er netop en opregning af beskæftigelsen fra Arbejdskraftundersø- 9
gelsen, hvor man tager højde for sort arbejde og udenlandsk pendling. Her kan man konstatere et fald på 18. personer fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 29, hvilket formentlig hovedsageligt skyldes et fald i antallet af pendlere. Private job hårdt ramt af krisen Flere offentligt ansatte På blot et år er der blevet over 17. færre beskæftigede i den private sektor efter en længere periode med stigninger. Dermed er antallet af private job faldet til niveauet i 25. I samme periode er der blevet 9. flere beskæftiget i den offentlige sektor. Den offentlige beskæftigelse har været stigende under krisen Ændring i beskæftigelsen fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 29 1. Personer 5-5 -1-15 -2 Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik Krisen sender unge i uddannelse Flere fuldtidsstuderende Før krisen var der nok arbejde at få for folk uden uddannelse. Men forringelsen af beskæftigelsessituationen har fået mange unge til at vende tilbage til skolebænken. Mange uddannelsesinstitutioner melder nu om kraftigt øget søgning. Det ses også, at andelen af unge, der modtager SU, er steget gennem 29. Således er det nu 31 pct. af de 18-29-årige, der er SUmodtagere, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint siden 4. kvartal 28. 1
Flere unge vælger at uddanne sig under krisen Andelen af 18-29 årige der modtager SU Pct. 32 31 3 29 28 1. kvt 282. kvt 283. kvt 284. kvt 281. kvt 292. kvt 293. kvt 294. kvt 291. kvt 21 Kilde: DI på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik Stigningen i antallet af studerende svarer ikke helt overens med stigningen i personer uden arbejde, der studerer i arbejdskraftundersøgelsen. Det skyldes, at en del af de personer, der tidligere havde et job, men også studerede, under krisen har valgt at fokusere på at studere, og således ikke være aktive på arbejdsmarkedet. Mangel på arbejdskraft de kommende år Krisen forventes ifølge DI s prognose også det næste stykke tid at have negative effekter på både beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed. Arbejdsstyrken forventes at falde i 21. Dels pga. den demografiske udvikling og dels pga. de mange, der har forladt arbejdsmarkedet eller er blevet fuldtidsstuderende. I 211 forventes arbejdsstyrken igen at stige, fordi en del af dem, der har forladt arbejdsmarkedet vender tilbage. Beskæftigelsen falder også fortsat fra 29 til 21, hvilket skyldes det lave niveau ved indgangen til 21. I 211 stiger beskæftigelsen svagt. Ledigheden forventes at toppe i starten af 211 med 132. personer, hvorefter den begynder at falde. Bidrag til ændringer i arbejdsstyrken, beskæftigelse og ledighed Årlig ændring, 1 personer 29 21 211 Demografisk arbejdsstyrke 1-4 -3 Uddannelsesgodtgørelse -6-12 3 Orlov* 1 1 Efterlønsfrekvens 8 Ændret erhvervsfrekvens mv. -58-29 11 Arbejdsstyrke -54-44 11 Beskæftigede -1-71 9 - Privat beskæftigelse -115-81 9 - Offentlig beskæftigelse 15 1 Ledighed 46 27 2 Kilde: Danmarks Statistik og DI 11
8. færre i arbejdsstyrken I 218 forventes arbejdsstyrken at være omkring 85. personer lavere end i 28. Faldet skyldes hovedsageligt, at flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet, end der kommer unge ind. Men der bliver også færre i kernearbejdsstyrken mellem 35 og 54 år. Da denne gruppe typisk lægger flere timer på arbejdsmarkedet end de øvrige aldersgrupper, er problemet derfor større end faldet i arbejdsstyrken. Men som beskrevet ovenfor kan krisen også få konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget i fremtiden. Krisen kan betyde, at op mod 5. flere har forladt arbejdsmarkedet permanent, hvilket i så fald vil øge arbejdsstyrkefaldet markant. Krisen kan forværre arbejdsstyrkeproblemet Arbejdsstyrke-fremskrivning basseret på DIs prognose samt DREAM-modellen, 17-64 år 1. personer 2.98 Inkl. krise Ekskl. krise 2.96 2.94 2.92 2.9 2.88 2.86 2.84 2.82 2.8 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 22 Kilde: DI beregninger, Danmarks Statistik og DREAM-modellen 12
Den 19. maj 21 Krisen rammer fremtidens jobmarked Af økonomisk konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Krisen har medført, at mange har forladt det danske jobmarked, og op imod 6. af dem kommer aldrig tilbage. Mange udlændinge er rejst hjem, og mange svage grupper har permanent forladt arbejdsmarkedet. Om få år mangler Danmark igen arbejdskraft, og det permanente tab under krisen, får konsekvenser for fremtidens velstand og fremfærd, hvis der ikke gennemføres politiske reformer. Knapt 6. har permanent forladt det private arbejdsmarked Mange har forladt det private arbejdsmarked I den private sektor er der forsvundet 173. job gennem 29. Den registrerede ledighed er blot steget med lidt over 6. personer. Udover stigningen i antallet af registrerede ledige er der sket en stigning i ledige uden ret til dagpenge og kontanthjælp, så det samlede loft i ledigheden er på omkring 82. personer. Dertil kommer, at flere nu tager en uddannelse. Tilbage står dog, at knap 6. personer har valgt at forlade det private arbejdsmarked i Danmark. Langt de fleste af disse personer vil være svære at rekruttere for de private virksomheder, når der igen bliver brug for at øge beskæftigelsen. 13
Stort fald i fremtidigt rekruteringsgrundlag Forklaringgrad til faldet i den private beskæftigelse fra 4. kvt. 28 til 4. kvt. 29 1. personer 2 Beskæftigelsesfald 18 Ledige med ydelse 16 Fald i fremtidigt 14 Øvrige ledige og personer til privat rekrutteringsgrundlag 12 rådighed Fuldtidsstuderende 1 8 6 4 2 Stigningen i personer uden for beskæftigelse Beskæftigelsesfald Ikke til rådighed Fald i udenlandske pendlere Flere offentligt ansatte Anm: Tallene bygger på et specialudtræk på Arbejdskraftundersøgelsen og er renset for befolkningstilvækst Kilde: DI-beregningerpå baggrund af Danmarks Statistik Antallet af udenlandske pendlere er faldet med 18. under krisen Beskæftigelsen i det offentlige er steget med 9. 33. danskere er trådt ud af arbejdsmarkedet Under krisen er der sket et fald i antallet af udenlandske pendlere og personer, der arbejder her i kortere tid, på knap 18. personer. Når der igen bliver mangel på arbejdskraft kan man derfor håbe, at en del af disse personer vender tilbage. I betragtning af, at man også i vore nabolande kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, kan det dog vise sig vanskeligt at rekruttere pendlerne igen. Indtil videre har krisen dog ikke medført et stort fald i udenlandsk arbejdskraft, der er bosiddende i landet. En del af de private ansatte er blevet ansat i den offentlige sektor, som er vokset med 9. beskæftigede under krisen. Disse personer vil højst sandsynligt ikke være til rådighed, når den private sektor igen mangler arbejdskraft, da det også forventes, at den offentlige sektor på sigt vil vokse, hvis der ikke foretages politiske omprioriteringer. Selvom tallene viser, at en stor del af de personer, der har mistet deres job i krisen, fortsat står til rådighed og ønsker et job, så findes der stadig en gruppe på 33., som af den ene eller anden grund har forladt arbejdsmarkedet, og som sandsynligvis ikke vender tilbage. De svagere grupper har forladt arbejdsmarkedet De svage grupper har forladt arbejdsmarkedet Under krisen har de såkaldt svage grupper i nogen udstrækning forladt arbejdsmarkedet. Således er antallet af sygedagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige steget. Desuden har der været en moderat stigning i antallet af personer på førtidspension. Endelig er antallet af hjemmegående kun steget med knapt 1. personer under krisen, og der er ikke flere der har trukket sig tilbage. 14
Mangesvage grupper har forladt arbejdsmarkedet Stigning i personer, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, 4. kvt.28 til 4. kvt. 29 1. personer 16 14 12 1 8 6 4 2-2 -4 Anm: Tallene bygger på et specialudtræk på Arbejdskraftundersøgelsen og er renset for befolkningstilvækst Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Lidt færre udlændinge med opholdsgrundlag Mindre udenlandsk arbejdskraft De senere år har Danmark haft stor succes med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Mange af dem, der er kommet hertil for at bo og arbejde, er her endnu. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser dog en svag nedgang på 2. udlændinge, der har opholdsgrundlag i Danmark. Fald i antal udlændinge,der bor og arbejder i DK fra slutningen af 28 Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark 1. Personer 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1. kvt 28 2. kvt 28 3. kvt 28 4. kvt 28 1. kvt 29 2. kvt 29 3. kvt 29 4. kvt 29 Anm.: Omfatter ikke EU-borgere, der arbejder og opholder sig i Danmark i mindre end tre måneder, da de ikke behøver opholdsgrundlag. Personer fra de nordiske lande er heller ikke med i tallene, da de skal ikke have opholdsgrundlag for at kunne arbejde i Danmark. Kilde: Jobindsats.dk 18. pendler ikke mere til Danmark for at arbejde Selvom en stor del af beskæftigelsesfaldet ikke kan forklares af et fald i antallet af udlændinge, der bor og arbejder i Danmark, kan vi ikke derudfra konkludere, at udenlandsk arbejdskraft er uden betydning. Pendlere fra fx Sverige, Tyskland og Polen registreres ikke, fordi udenlandske borgere med bopæl i udlandet, som pendler til Danmark for at arbejde, ikke skal have et opholdsgrundlag. For at få en idé om antallet af pendlere kan man kigge på forskellen mellem beskæftigelsen i Arbejdskraftundersøgelsen og Nationalregnskabet. Beskæftigelsen i Nationalregnskabet er netop en opregning af beskæftigelsen fra Arbejdskraftundersø- 15
gelsen, hvor man tager højde for sort arbejde og udenlandsk pendling. Her kan man konstatere et fald på 18. personer fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 29, hvilket formentlig hovedsageligt skyldes et fald i antallet af pendlere. Private job hårdt ramt af krisen Flere offentligt ansatte På blot et år er der blevet over 17. færre beskæftigede i den private sektor efter en længere periode med stigninger. Dermed er antallet af private job faldet til niveauet i 25. I samme periode er der blevet 9. flere beskæftiget i den offentlige sektor. Den offentlige beskæftigelse har været stigende under krisen Ændring i beskæftigelsen fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 29 1. Personer 5-5 -1-15 -2 Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik Krisen sender unge i uddannelse Flere fuldtidsstuderende Før krisen var der nok arbejde at få for folk uden uddannelse. Men forringelsen af beskæftigelsessituationen har fået mange unge til at vende tilbage til skolebænken. Mange uddannelsesinstitutioner melder nu om kraftigt øget søgning. Det ses også, at andelen af unge, der modtager SU, er steget gennem 29. Således er det nu 31 pct. af de 18-29-årige, der er SUmodtagere, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint siden 4. kvartal 28. 16
Flere unge vælger at uddanne sig under krisen Andelen af 18-29 årige der modtager SU Pct. 32 31 3 29 28 1. kvt 282. kvt 283. kvt 284. kvt 281. kvt 292. kvt 293. kvt 294. kvt 291. kvt 21 Kilde: DI på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik Stigningen i antallet af studerende svarer ikke helt overens med stigningen i personer uden arbejde, der studerer i arbejdskraftundersøgelsen. Det skyldes, at en del af de personer, der tidligere havde et job, men også studerede, under krisen har valgt at fokusere på at studere, og således ikke være aktive på arbejdsmarkedet. Mangel på arbejdskraft de kommende år Krisen forventes ifølge DI s prognose også det næste stykke tid at have negative effekter på både beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed. Arbejdsstyrken forventes at falde i 21. Dels pga. den demografiske udvikling og dels pga. de mange, der har forladt arbejdsmarkedet eller er blevet fuldtidsstuderende. I 211 forventes arbejdsstyrken igen at stige, fordi en del af dem, der har forladt arbejdsmarkedet vender tilbage. Beskæftigelsen falder også fortsat fra 29 til 21, hvilket skyldes det lave niveau ved indgangen til 21. I 211 stiger beskæftigelsen svagt. Ledigheden forventes at toppe i starten af 211 med 132. personer, hvorefter den begynder at falde. Bidrag til ændringer i arbejdsstyrken, beskæftigelse og ledighed Årlig ændring, 1 personer 29 21 211 Demografisk arbejdsstyrke 1-4 -3 Uddannelsesgodtgørelse -6-12 3 Orlov* 1 1 Efterlønsfrekvens 8 Ændret erhvervsfrekvens mv. -58-29 11 Arbejdsstyrke -54-44 11 Beskæftigede -1-71 9 - Privat beskæftigelse -115-81 9 - Offentlig beskæftigelse 15 1 Ledighed 46 27 2 Kilde: Danmarks Statistik og DI 17
8. færre i arbejdsstyrken I 218 forventes arbejdsstyrken at være omkring 85. personer lavere end i 28. Faldet skyldes hovedsageligt, at flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet, end der kommer unge ind. Men der bliver også færre i kernearbejdsstyrken mellem 35 og 54 år. Da denne gruppe typisk lægger flere timer på arbejdsmarkedet end de øvrige aldersgrupper, er problemet derfor større end faldet i arbejdsstyrken. Men som beskrevet ovenfor kan krisen også få konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget i fremtiden. Krisen kan betyde, at op mod 5. flere har forladt arbejdsmarkedet permanent, hvilket i så fald vil øge arbejdsstyrkefaldet markant. Krisen kan forværre arbejdsstyrkeproblemet Arbejdsstyrke-fremskrivning basseret på DIs prognose samt DREAM-modellen, 17-64 år 1. personer 2.98 Inkl. krise Ekskl. krise 2.96 2.94 2.92 2.9 2.88 2.86 2.84 2.82 2.8 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 22 Kilde: DI beregninger, Danmarks Statistik og DREAM-modellen 18
Den 19. maj 21 Bilagstabeller Makroøkonomisk balance i dansk økonomi 28 29 21 211 Offentlige finanser, mia. kr. 59,8-46,7-77,8-63 - I pct. af BNP 3,4-2,8-4,6-3,6 Betalingsbalancen, mia.kr. 37,7 68, 55,9 58 - I pct. af BNP 2,2 4,1 3,3 3,3 Ledighed, 1 personer 51,7 98, 124,8 127, - I pct. af arbejdsstyrken 1,8 3,4 4,4 4,4 Kilde: Danmarks Statistik og DI Prisudvikling 29 21 211 Forbrugsdeflator 1,3 2, 2,1 Deflator til forbrug i Danmark 1,5 2, 2,1 Importpris (varer ekskl. energi) -5,7 2,2-1,2 Oliepris 62,6 81,1 87,1 Kilde: Danmarks Statistik og DI Prognose sammenligning DI Finansministeriet Procentvise mængdeændringer 21 211 21 211 Privat forbrug 2, 2,8 2,4 2,4 Offentligt forbrug 1,,,8, Boliginvesteringer -9, 1,3-1,2 1, Erhvervsinvesteringer -12,4 8,4-3, 4,2 Offentlige investeringer 13,5-4,7 19,6-13,1 Lagerinvesteringer (vækstbidrag) 1,5,3 1,1,3 Eksport af vare og tjenester 1,7 3,4 1,5 3,8 Import af vare og tjenester, 5, 3, 3,9 Bruttonationalprodukt 1,8 1,5 1,4 1,7 Ændring (1. personer) Ledighed 27 2 32 5 Beskæftigelse -71 9-73 -5 Kilde: DIs økonomiske prognose, maj 21 og Økonomisk Redegørelse, maj 21 19