N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Emne Notat vedrørende anvendelse af 18-midler (støtte til frivilligt socialt arbejde) Afdeling Ekstern Udvikling, Viden og Strategi Telefon 99741267 E-post nicolas.jespersen@rksk.dk Dato 7. marts 2019 Notat: Støtte til frivilligt socialt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune ( 18-midler) Baggrund for notatet Dette notat er udarbejdet på baggrund af en konkret efterlysning fra Social- og Sundhedsudvalget på fællesmødet med Frivilligrådet den 3. maj 2018. Der blev efterlyst en kort beskrivelse af støtten til frivilligt socialt arbejde i kommunen - bl.a. om erfaringer og virkning af 18-midlerne lokalt og nationalt, samt overvejelser i forhold til Frivilligrådet og uddelingen af 18-midler fremover. Notatet beskriver kort følgende temaer i forhold til støtten til det frivillige sociale område ( 18-midler) i Ringkøbing-Skjern Kommune: 1. Lovgivningen 2. 18-midler sådan er det organiseret i Ringkøbing-Skjern Kommune 3. Økonomien på 18-området i Ringkøbing-Skjern Kommune 4. Viden og virkning om 18-tilskud - lokalt og nationalt 5. Fremtiden mulige scenarier 1. Lovgivningen Den kommunale indsats på området bygger på 18 i Lov om Social Service (serviceloven): 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse Der er til Loven yderligere udarbejdet en vejledning fra Børne- og Socialministeriet vejledning nr. 10266 af 19/12/2017 - om kommuners samspil med de frivillige sociale organisationer og foreninger. Vejledningen har fokus på, at Servicelovens 18 giver kommunalbestyrelsen frie rammer med mulighed for lokal kommunal tilrettelæggelse og udmøntning af støtten i forhold til lokale behov og ønsker og har derfor meget karakter af et inspirationskatalog. Vejledningen uddyber formålet med servicelovens -18 således: At kommunalbestyrelsen skal fremme samarbejdet med den lokale frivillige sociale sektor med henblik på at skabe gode rammer for den frivillige indsats og sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationer og foreningers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud. En styrkelse af samarbejdet har endvidere til hensigt at gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte, og gavne det lokale forebyggende arbejde.
Det er vigtigt, at samarbejdet er baseret på kendskab til og respekt for de forskellige vilkår, der kendetegner hhv. en kommunal myndighed og en frivillig social organisation eller forening. Respekt for den frivillige indsats egenart og styrke, og kommunalbestyrelsens myndighedsansvar for den sociale indsats, er således grundlæggende forudsætninger. Om det afsatte 18-støttebeløb i Servicelovens 18, stk. 2 bemærkes: Som kompensation for støtten modtager kommunalbestyrelsen et tilskud fra staten via bloktilskuddet. Det beløb, som kommunerne modtager som kompensation for støtten til det frivillige sociale arbejde, er ikke øremærket. I forhold til fastlæggelse af rammerne for samarbejdet nævner vejledningen en række overvejelser - fx: Kontinuitet og fornyelse i gruppen af støttemodtagere Om midlerne skal anvendes til drift af eksisterende frivillige tilbud eller til støtte til udvikling og nye aktiviteter. Aktivitet med socialt sigte Opmærksomhed på aktiviteter med socialt sigte udenfor den normale kreds af det, som henregnes til frivillige sociale foreninger. Graden af organisering af den støttede aktivitet F.eks. om at enkeltpersoner, netværk og evt. kommunale enheder i en opstartsperiode skal kunne søge midler. Medindflydelse ved fordeling af støtten Kommunalbestyrelsen kan jævnfør 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse nedsætte et rådgivende udvalg med lokale frivillige sociale organisationer og foreninger til fastlæggelsen af kriterierne for tildeling af støtte samt give dem indflydelse på selve fordelingen af støtten. I daglig tale kaldes denne type udvalg ofte et Frivilligråd og har ligeledes ofte også andre rådgivende funktioner i forhold til det frivilligt sociale arbejde. Fokus på fælles mål For at skabe en god lokal dynamik skal både kommunalbestyrelsen og de frivillige sociale organisationer og foreninger, fokusere på at skabe et godt lokalt samarbejdsklima med fokus på fælles mål frem for et ensidigt fokus på støttebeløbenes fordeling og størrelse. 2. 18-midler sådan er det organiseret i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune beskriver Vejledning om støtte til frivilligt socialt arbejde, hvorledes 18-støtten skal administreres. Endvidere udarbejdes der (pt årligt) Fordelingsprincipper for 18- støtte, som beskriver, hvilke overvejelser og eventuelle prioriteringer, der vil blive inddraget i tildelingen af 18-støtten til de enkelte ansøgninger i det pågældende år. Kommunalbestyrelsen har valgt at oprette et Frivilligråd til at rådgive sig i forhold til frivilligt socialt arbejde. Det er Frivilligrådet, der udarbejder forslag til vejledning og fordelingsprincipper. Det er Social- og Sundhedsudvalget, som godkender vejledningen og de årlige fordelingsprincipper. Der kan søges 18-tilskud én gang årligt til foreninger og aktiviteter på det frivillige sociale område ( 18-Hovedpuljen). Frivilligrådet behandler og indstiller ansøgningerne til Social- og Sundhedsudvalget. En udviklingspulje til udviklingstiltag og ekstraordinære aktiviteter på 100.000 kr. kan søges løbende; her har Social- og Sundhedsudvalget uddelegeret beslutningskompetencen til Frivilligrådet. 2
3. Økonomien på 18-området i Ringkøbing-Skjern Kommune I forbindelse med, at der i 2019 udarbejdes nye driftsaftaler med Café Værestedet Montana i Skjern, Cafe Røde Kors, G-Faktor, Selvhjælp og Værestedet Sømandshjemmet i Hvide Sande, er disse udgiftsposter i kommunens budget flyttet til 18-området. Dette ud fra ønsket om, at få et mere tværgående kommunalt fokus på samarbejdet med disse organisationer, samt at sætte fokus på deres frivillige egenart og mulighed for inddragelse af frivillige i opgaveløsningerne, som 18-midlerne hviler på. Følgende skema viser budgettet for 18-området i 2019: Budgetoversigt - 18 midler 2019 FrivilligVest (746.000 + 293.000 til Selvhjælpsgrupper pr. 1.1 2019). 1.039.000 Værestedet Cafe Montana, Skjern 599.000 Cafe Røde Kors 548.000 G-faktor 315.000 Værestedet Sømandshjemmet, Hvide Sande 75.000 På forhånd disponerede 18 midler (driftsaftaler) 2.576.000 18-Hovedpuljen (fordelt i januar 2019) 912.923 18 Udviklingspuljen (fordeles løbende) 100.000 Administration: afsat til årsmøder, frivilligråd mm. 100.000 18 området i alt 3.688.923 I 2019 udgør 18-kompensationen fra Staten via bloktilskuddet 1.776.000 kr. Beløbet fremskrives årligt i henhold til Ministeriets lovgivning på området. 4. Viden og virkning om 18-tilskud - lokalt og nationalt På fællesmødet mellem Social- og Sundhedsudvalget og Frivilligrådet i 2018 blev følgende spørgsmål stillet: Hvilke 18-tilskud gearer mest frivillighed? Hvor giver 18-tilskuddet mest virkning for borgerne? Har vi lokal eller landsdækkende viden om dette? På landsplan findes undersøgelser vedr. udviklingen i det frivillige sociale arbejde og i de senere år også undersøgelser af foreningers og kommunens samskabelse om frivillige projekter. Det har dog ikke være muligt at finde undersøgelser, som undersøger og sammenligner effekten af 18-tilskuddet til det frivillige sociale arbejde. På Ringkøbing-Skjern Kommunes område har vi heller ikke samlede undersøgelsesresultater om dette. De enkelte modtagere af 18-tilskud (undtagen tilskud under 6000 kr.) aflægger dog en afrapportering og evaluering over tilskuddet. De eksisterende vejledende fordelingsprincipper for 18-midlerne er opstillet i forhold til erfaringsbaserede oplevelser fra administration og Frivilligråd over, hvilke frivillige sociale aktiviteter, som opleves mest netværksskabende, forebyggende og sundhedsfremmende. Der er i forhold til tilskud til forskellige udgifter vægtet, at det skal være muligt at lave aktiviteter over hele kommunen og for alle grupper på trods af forskelle i lokalemuligheder, deltagerantal og økonomisk formåenhed. Denne prioritering opleves at virke. 3
Ikke desto mindre har Center For Frivilligt Socialt Arbejde opstillet 10 gode råd til kommuner som uddeler 18-midler på baggrund af deres mangeårige erfaring med emnet: 1. Sæt dig ind i lovgivning og vejledning Kommunerne kan som udgangspunkt selv bestemme, hvordan midlerne skal deles ud, hvem der kan modtage dem, og hvad der prioriteres i ansøgningerne (se lovgivningsafsnit i dette notat). 2. Skab klarhed om frister Sørg for at være helt tydelige om ansøgningsfrister, hvordan man skal søge og kommunens kriterier for at uddele 18-midler. Kommunikér klart ud til potentielle modtagere. 3. Udpeg en fast kontaktperson i kommunen. Udpeg en fast kontaktperson i kommunen, som kan stå for at råde og vejlede frivillige og foreninger, når de skal søge 18-midler. I flere kommuner er det et lokalt frivilligcenter, som rådgiver om 18-midler og ansøgningsrunder. Det er dog vores erfaring, at det kan være svært helt at undvære en person i forvaltningen, som har et nøje kendskab til tildelingsprocessen 4. Rådgiv om temaer og målgrupper for 18-støtten Hvis kommunalbestyrelsen (eller et relevant udvalg) beslutter, at 18-midlerne skal prioritere et særligt emne eller sætte fokus på en særlig målgruppe, skal I selvfølgelig kommunikere dette ud. 5. Gør ikke forskel på foreninger Gør ikke forskel på foreninger der umiddelbart er ens i forhold til formål og aktiviteter. Hvis I beslutter, at en særlig type foreninger ikke kan søge og få andel i 18-midlerne, så vær tydelige om det i jeres informations- og ansøgningsmateriale. 6. Vær forsigtig med begrænsninger: Hvis I vælger, at der skal være særlige begrænsninger for, hvordan foreningerne må bruge de midler, som de modtager fra jer så overvej det grundigt.der kan være mange gode grunde til, at I ikke vil støtte fx transport og forplejning, men nogle gange er det det eneste, der er brug for, når man driver et frivilligt initiativ eller en foreningsaktivitet. 7. Overvej at inddrage frivillige i uddelingen af 18-midlerne: Nogle steder har foreningerne en rådgivende stemme i forhold til fordelinger. Andre steder er det et frivilligråd eller lignende, som udarbejder indstillinger, som kommunalbestyrelsen (eller politisk udvalg) herefter godkender. At inddrage frivillige i uddelingen af 18 midlerne kan være med til at skabe ejerskab for puljen og engagement i samarbejdet. Samtidigt oplever foreningerne ofte, at fordelingen af midler er mere fair. 8. Når I får for mange ansøgninger: I nogle kommuner er det en udfordring, at foreningerne samlet søger om støtte for beløb, som overstiger puljens størrelse. Det kan skyldes, at der simpelthen er mange, der søger, eller at der 4
søges om meget store beløb. Hvis I ofte modtager ansøgninger med meget store og måske ind i mellem urealistiske høje beløb, så overvej at drøfte problemet med det lokale frivilligråd eller med foreningerne. Giv foreningerne mulighed for at få indblik i jeres arbejde med at tildele bevillinger til de lokale foreninger. Når en kommune modtager mange ansøgninger er det grundlæggende en succeshistorie. 9. Når kommunen ikke får ansøgninger nok: Nogle kommuner har hvert år for få ansøgere til 18-midlerne. Det kan både skyldes, at der ikke er kommet nok ansøgninger eller, at ansøgningerne ikke har været gode nok. I sådanne tilfælde anbefaler vi, at I overvejer, om det skyldes den måde, I uddeler midler på, eller om beskrivelsen af de kriterier, der er for at søge, er god nok. 10. Tænk i flere målgrupper og på tværs af kommunegrænser: Vi anbefaler, at I støtter en bred vifte af målgrupper og så mange foreninger og initiativer som muligt inden for jeres rammer. I bør dog også være opmærksomme på, at foreningerne kan have meget forskellige behov for økonomisk støtte og at en ligelig deling af midler ikke nødvendigvis er en god idé. 5. Fremtiden mulige scenarier Det bør være det overordnede mål, at Ringkøbing-Skjern Kommune i videst muligt omfang sikrer, at de midler, der anvendes på frivilligt socialt arbejde, fører til den højst mulige effekt for målgruppen. Den primære grund til, at 18-midlerne uddeles kommunalt fremfor statsligt, er netop at det sikrer en bedre sammenhæng mellem den frivillige sociale indsats og de offentlige sociale tilbud. Det er de lokale parter, der sammen bedst kan vurdere, hvordan man styrker den sociale indsats i den enkelte kommune. Såfremt der ønskes en styrkelse af hvordan 18-midlerne kan bruges mere strategisk i forhold til kommunens mål i styringspapirer såsom vision og politikker, vil det være væsentligt at inddrage nogle af følgende overvejelser i fordelingen af midlerne: Hvordan kan frivillige sociale tilbud og kommunens tiltag gensidigt understøtte hinanden? Bør tildelingen af 18-midler prioritere frivillige sociale tilbud, foreninger eller organisationer, som direkte understøtter eller samarbejder med kommunale projekter eller indsatser? Som nævnt, er styrken ved den nuværende model hvor Frivilligrådet indstiller ansøgerne, at de frivillige foreningers viden og erfaringer inddrages i indstillingsarbejdet, hvilket kan medvirke til at give kommunen og puljen legitimitet, da der er tale om en demokratisk indstillingsproces i selve Frivilligrådet, som netop er repræsenteret ved medlemmer fra de frivillige sociale foreninger og organisationer, som ligeledes er demokratisk valgt for en 4-årig periode ad gangen. Frivilligrådet har et lokalkendskab, som bl.a. erhverves ved deres egne foreningers frivillige sociale aktiviteter, men også i kraft af de møder og den dialog, som Frivilligrådet løbende har med den frivillige sociale sektor. Man kan imidlertid hævde, at udfordringen ved den eksisterende proces med at det er Frivilligrådet, der laver en indstilling er, at Frivilligrådet som udgangspunkt ikke kan forventes at have et indgående kendskab til de kommunale politikker og visioner, eller hvorledes puljemidlerne og de kommunale indsatser potentielt kan integreres. Frivilligrådet har deres berettigelse ved deres kendskab til den fri- 5
villige verden og ved at se ansøgningerne fra denne vinkel og som udgangspunkt ikke fra det kommunale perspektiv. Det kommunale blik på fordelingen af puljemidlerne er pt. overladt til kommunens Frivillighedskoordinator og den politiske repræsentant, som deltager i Frivilligrådsmøderne. Såfremt der ønskes en endnu mere strategisk anvendelse af 18-midlerne, vil det formentlig fordre en anderledes inddragelse af administrationen og evt. det politiske system. Der er derfor flere mulige scenarier i forhold til fordelingen af 18 midler fremover. Bemærk: Flere af de nedenstående scenarier vil kræve en ændring af Frivilligrådets vedtægter: 1. Den nuværende model hvor Frivilligrådet selv indstiller ansøgningerne til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget på baggrund af behandlingen af ansøgningerne i Frivilligrådet Fordele: At Frivilligrådet besidder en stor viden om den frivillige sociale sektor som de inddrager i behandlingen af ansøgningerne. Eftersom Frivilligrådet indstiller ansøgningerne på baggrund af formandskabets anbefalinger har de ligeledes en væsentlig rolle i dialogen med foreningerne bagefter, da de kan kommunikere årsager til tilsagn og afslag når medlemmer af rådet mødes med ansøgerne mellem møderne. Ulemper: At Frivilligrådet ikke kan forventes at have stort kendskab til hvordan man sikrer koordinering mellem den frivillige sektor og kommunens initiativer i forbindelse med ansøgningerne. Dette til trods for, at der løbende er drøftelser omkring hvordan man sikrer bedst mulig sammenhæng, hvilket dagsordenen til fællesmødet 4. april også er et udtryk for, da der bl.a. er overvejelser om hvordan rådet forholder sig til demens, psykiatri og terapiområdet. Ressourcemæssigt er det en ualmindelig omfattende opgave for administrationen at tilrettelægge samtlige ansøgninger til gennemlæsning i Frivilligrådet i den korte tidsfrist fra ansøgningens deadline 1. november til ansøgningerne behandles i slut november, og indtil indstillingerne skal præsenteres i en sagsfremstilling for Socialog Sundhedsudvalget (typisk slut november/start december). Dette ud fra et ønske om, at foreningerne ideelt set skal have puljemidlerne til rådighed i starten af året, så de kan disponere over dem fra årets start. Da der - inklusiv ansøgninger og evt. bilag - er tale om mellem 700 og 1000 sider, hvor der skal slettes potentielle personfølsomme oplysninger (GDPR), er det en opgave som pt er så ressourcekrævende at det i praksis tager al administrationens tid (og væsentligt mere til), blot at gøre ansøgningerne klar til gennemlæsning og behandling på Frivilligrådsmøderne i november. Dette vil dog potentielt kunne ændres ved at skabe mere tid mellem ansøgningsfristen, behandlingen i Frivilligrådet, og indstillingen til Social- og Sundhedsudvalget fx ved følgende ændringer: A) Ved at ændre ansøgningsfristen til tidligere på året, eller B) Ved først at forelægge indstillingerne for Social- og Sundhedsudvalget på et af de første møder i det næstkommende år. Dette vil frigøre mere tid til at følge op på evt. mangelfulde ansøgninger og kvalificere indstillingsarbejdet yderligere af den årsag at der vil være mere tid mellem frist og behandling. 6
2. At Frivilligrådet fremover udelukkende høres på baggrund af en administrativ indstilling. Fordele: At det kommunale perspektiv og sammenhængen med de kommunale visioner og initiativer fremstår tydeligere i selve indstillingen til Social- og Sundhedsudvalget. Ulemper: Medmindre der ændres på den tid der er til rådighed fra ansøgningsfristen til behandlingen af ansøgningerne, vil tiden til at kvalificere indstillingerne i dette tilfælde fra administrationen fortsat være knap. I særdeleshed hvis Frivilligrådet fortsat skal have alle ansøgninger og bilag til gennemsyn. 3. At der nedsættes et indstillingsudvalg, som består af frivillige og ansatte fra forskellige fagområder Fordele: At der med al sandsynlighed vil opstå en frugtbar dialog og drøftelse mellem den frivillige sociale sektor som Frivilligrådet repræsenterer, og kommunen. Eksempelvis med fokus på hvordan de to områder bedst kan understøtte og supplere hinanden med 18-midlerne som løftestang. Deltagelsen af flere kommunale fagområder må desuden forventes, at give en endnu mere helhedsorienteret tilgang til ansøgningerne på tværs af forskellige fagområder, da kommunen ikke kun er repræsenteret ved frivillighedskoordinatoren og et medlem af Social- og Sundhedsudvalget. Man kunne også forestille sig en endnu tættere tilknytning mellem 18-midlerne og fagområdernes repræsentanter i Udviklings- og koordineringsgruppen på Frivilligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune: At Udviklings- og koordineringsgruppen kan have en større rolle i fx udviklingen af fordelingsprincipperne for 18-puljen eller i selve indstillingsarbejdet, men det er en overvejelse om der er ressourcer til det i den nuværende organisering. Udviklings- og koordineringsgruppen er allerede tiltænkt en større rolle i forbindelse med samarbejdsaftalerne med 18-driftstilskudsmodtagerne. Ulemper: Det vil i så fald skulle afstemmes hvad Frivilligrådets fremtidige opgave skal være. En væsentlig men naturligvis ikke altomfattende - del af Frivilligrådets arbejde i dag er netop at varetage arbejdet med 18-midlerne herunder kommende fordelingsprincipper mm. Man kan godt forestille sig et indstillingsudvalg bestående af både frivillige og kommunale fagområder, men hvis de kommunale repræsentanter kun deltager i indstillingsfasen og ikke i alle andre drøftelser om 18 midler i Frivilligrådet (som går forud for behandlingen af ansøgningerne), kan man risikere at parterne oplever det som vanskeligt at finde et fælles afsæt for fordelingen af 18- midlerne. Det vil formentlig kræve en tydeligere politisk retningsangivelse, så partnerne tydeligt kender deres rammer, opgaver og mandat. Medmindre der ændres på den tid der er til rådighed fra ansøgningsfristen til behandlingen af ansøgningerne, vil det fortsat være vanskeligt for administrationen at 7
klargøre alle ansøgninger (GDPR-mæssigt) hvis frivillige fortsat skal have alle ansøgninger og bilag til gennemsyn i den korte periode der er til rådighed nu. Yderligere overvejelser i forbindelse med 18-midlerne: 1. At der på forhånd afsættes endnu flere midler til 18-driftsaftaler med nøje udvalgte aktører, som forpligter sig på specifikke indsatsområder i forhold til tilskuddet. Fordele: At 18-midlerne anvendes mere strategisk i forhold til relevante samarbejdspartnere som kan understøtte kommunens visioner og initiativer på det frivillige sociale område. At 18-driftstilskudsmodtagerne forpligter sig på at deltage i møder med kommunen som modydelse for tilskuddet, så der sikres en koordinering mellem kommune og udvalgte organisationer inden for det sociale område. Ulemper: Det vil i sagens natur give færre midler til fordeling i selve 18-puljen og en risiko for at det måske enten er de større organisationer, som har ressourcer til en mere strategisk indsats som kan indgå i dette samarbejde, eller at de færre midler i selve 18-puljen gør det vanskeligt at dække hele kommunen geografisk fx. Det vil måske gå ud over de mindre frivillige sociale foreninger som gør en stor social indsats i de mindre samfund i kommunen, for relativt få midler. 2. At lægge mere vægt på muligheden for flerårige ansøgninger ved nye projekter. Projekter strækker sig ofte over flere år, hvor tilsagn om flerårig støtte kunne være en løftestang til at komme i gang. Man binder imidlertid midlerne flerårig periode, hvilket kan have den ulempe at selve puljen reduceres fra år til år hvis der kommer mange flerårige ansøgninger. 3. At alm. ældreklubaktiviteter og vennekredsaktiviteter ved ældrecentre fremover ikke støttes eller kun støttes med et mindre symbolsk og anerkendende tilskud. Huslejetilskud kan dog tildeles, hvor der ikke er billige lokaler i lokalområdet. Her gælder fx overvejelser om, hvorvidt de almindelige ældreaktiviteter stadig fremover skal støttes med 18-midler til drift. Klubberne gør et stort forebyggende og aktiverende arbejde i lokalområder og kan være strategiske samarbejdspartnere i kommunale projekter, men det er en overvejelse om størstedelen af klubberne vil kunne fortsætte uden tilskud ved højere medlemsbetaling og ved de frivilliges egne oplevelser i klubben De frivillige vil formentlig opleve, at deres frivillige indsats blive nedvurderet ved, at de ikke støttes fremover, hvilket kan være problematisk i forhold til at de er aktive samarbejdspartnere. 8