Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Relaterede dokumenter
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Inddragelse og støtte til socialt sårbare kræftpatienter Hvem er de? Og hvad har de brug for?

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Inddragelse på lige fod Oplevelser med og ønsker til inddragelse blandt socialt sårbare kræftpatienter

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Social ulighed i kræftbehandling

Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Guidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis?

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Praksiserfaringer og evaluering af to inddragelsesindsatser

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

At være pårørende til en kræftpatient

Børn og unge som pårørende

PSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl DGI-Byen, København

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Dansk Palliativ Database

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Seminar for sygeplejefaglige forløbskoordinatorer

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Betydningen af relationer og relationsopbygning mellem patienter/borgere og sundhedsprofessionelle.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

C O MPAS. Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER

Kræftrehabilitering.

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Høringsskabelon regionernes strategi for it-understøttelse af patient empowerment

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Hvor langt bør et hospital strække sig ud i kommunerne?

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Model for Pårørendesamarbejde

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

Opfølgning på kræft v. koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland.

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Status på forløbsprogrammer 2014

Den palliative KOL-patients behov

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Reel brugerinddragelse Hvordan?

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter

Patientansvarlig læge

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

REFERAT. 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.november Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Transkript:

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste cancer diagnoser Kan ikke fuldt forklares af prognostiske faktorer Eller livsstilsfaktorer 2

Undersøgelser tyder på. (Obs meget forskellig population) At noget af dette kan skyldes dårligere compliance, self-care og opsøgning af sundhedsydelser grundet manglende kommunikation fordi det er svært at navigere og bede om hjælp grundet manglende viden og netværk fordi de har andre/vigtigere problemer Noget kan også skyldes et system -bias tilbydes mindre relevant pleje og behandling, fordi systemet ikke tror de kan gennemføre 3

Muligt at gøre en indsats i forhold til noget af dette Ideelt set på system-niveau! På individniveau: Navigator projekter Patientuddannelse Psykosocial støtte Ekstra tid Individuelle planer Målrettet kommunikation 4

Målrettet indsats kræver identifikation af socialt sårbare : Kræftens Bekæmpelse Palliativ Medicinsk afdeling Onkologisk klinik Kompetencecenter for Patientoplevelser 5

Udviklede skema til identifikation af socialt sårbare Hvad vil det sige at være socialt sårbar? Baggrundsfaktorer I mødet med systemet Multiple faktorer Udvælgelse på basis af: Journaloplysninger Selvrapportering Personale rapporteret Screening eller opmærksomhed? Et bestemt antal tegn eller et fagligt skøn? 6

7

Potentiel behov for ekstra støtte i Palliativ Medicinsk Afdeling Antal screenet: 170 Potentielt sårbare: 58 Ikke vurderet sårbare: 112 Deltager i intervention: 28 Deltager ikke i intervention: 30 8

Sårbarhedsfaktorer Ikke vurderet sårbare: Median 0, range 0-4 Potentielt sårbare: Median 4, range 0-9 Potentielt sårbare som deltager i intervention: Mean 4, median 4, range 0-9 9

Mest brugte sårbarhedsfaktorer blandt ikke sårbare (n=112): Ægtefælle syg 6% Psykiske problemer 6% Andre kroniske sygdomme 11% 10

Mest brugte faktorer blandt sårbare (n=58): Få støttende relationer 50% Økonomiske problemer i fbm. sygdom 45% Udfordret i dagligdag 38% Støtte kommunikation med personale 34% Støtte i fht. aftaler 33% Kontanthjælp mv 31% Kroniske sygdomme 28% Komplicerede familieforhold 26% 11

Forskel på dem som så deltager vs. Ikke deltager i interventionen Deltagere, n=28 Ikke deltagere, n=30 Støtte kommunikation 14% 53% Støtte aftaler 21% 43% 12 OBS, lille sample!! Eksplorativt!

Forskel på dem som så deltager vs. Ikke deltager i interventionen Deltagere, n=28 Ikke deltagere, n=30 Støtte kommunikation 14% 53% Støtte aftaler 21% 43% Økonomiske problemer i fht sygdom 46% 37% Få støttende relationer 46% 53% 13 OBS, lille sample!! Eksplorativt!

Hvad syntes personalet om at bruge redskabet? Det er meningsfuldt med en støtteindsats til sårbare patienter Identifikationsskemaet er nemt at bruge og sikrer systematik Bare det at have fokus på det i den periode, der er gået, har gjort noget ved os alle sammen. Omvendt: Vi har hele tiden set på socialt sårbare uden skemaet, så det gør ikke en stor forskel på den måde. Patienten sættes i bås, stigmatisering 14

Var de identificerede patienter relevante for indsats? Ifølge sundhedspersonalet: Ja! Mange henvisninger til: Socialrågiver Psykolog Understøttelse af kommunikation og behov Hjælp med medicinlister Støtte til pårørende Afklaring af planer 15

Diskussion Personale opmærksom på system-niveau bias Stigmaticering vs. at blive overset Vigtigt hvordan det italesættes: Sårbarhed er i mødet med systemet potentielt behov for ekstra støtte i sundhedskontekst Individualiserer vi problemet? Personale-udfyldt vs. Selv-rapportering 16

Tak til Bispebjerg Hospitals og Rigshospitalets patienter og personale Projektgruppen Katrina Pitt Winther, Anne-Lene Rye Markussen, Line Lund, Christine Enevoldsen Flink, Kristine Halling Kehlet, Rikke Gut og Bo Andreasen Rix Samarbejdspartnere fra klinikken samt styregruppen Kompetencecentret for Patientoplevelser og Kræftens Bekæmpelse Sundheds- og Ældreministeriet pulje Vidensopsamling om metoder, implementering og udbredelse af indsatser, der understøtter øget patientinddragelse i sundhedsvæsenet 17

Rapporter baseret på projektet Link: https://patientoplevelser.dk/undersoegelser/kortlaegningdanske-initiativer-inddragelse-socialt-saarbare-patienter 18