Inddragelse og støtte til socialt sårbare kræftpatienter Hvem er de? Og hvad har de brug for?
|
|
- Anne Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inddragelse og støtte til socialt sårbare kræftpatienter Hvem er de? Og hvad har de brug for? Erfaringer fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet (med afsæt i puljemidler fra Sundhedsstyrelsen) Katrina Pitt Winther, projektchef Enhed for Systematisk Patientinddragelse i Finsencentret Anne-Lene Rye Markussen, klinisk sygeplejespecialist i Onkologisk Klinik på Rigshospitalet Gå-hjem møde KOPA den 8. maj 2018
2 Agenda Baggrund og formål Samlet viden Den viden, vi står på Mellemregningerne fra overordnet viden og til noget, vi kunne arbejde med Modeller og mindset Screening af potentielle patienter En samtale og en personlig plan En vifte af tilbud (katalog) Undervisning Historier fra praksis Det, vi lærer
3 Projektets formål Projektets vision er at øge socialt sårbare patienters muligheder for inddragelse i eget behandlingsforløb og i den organisatoriske tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets aktiviteter for derigennem at skabe større lighed i sundhed. Projektets formål er at opsamle viden samt udvikle og afprøve modeller for patientinddragelse hos socialt sårbare kræftpatienter. Den indsamlede viden og de udviklede modeller formidles til sundhedsvæsenets aktører med henblik på at skabe større lighed i patientinddragelse i sundhedsvæsenet.
4 Et samarbejdsprojekt på tværs af sektorer KB - Kræftens Bekæmpelse, Afd. Patientstøtte & Lokalindsats KOPA - Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden Forskningsenheden ved Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital/ Syddansk Universitet Onkologisk Klinik, Finsencentret, Rigshospitalet Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
5 3 studier 3 kilder til viden og inspiration 1 KOPA 2 KOPA 3 Forskningsenheden v. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg 5
6 Region Hovedstaden Kompetencecenter for Patientoplevelser POINTER omkring begrebet social sårbarhed Individuel - svær at definere - en gråzone Når I kommer ud og har talt med 20 patienter, så vil I kunne se, at I kan godt putte dem i de tre kasser, men der er sådan nogle bobler på kasserne (Navigator) Ikke per definition socialt sårbar sårbarheden kan opstå i mødet med systemet
7 Region Hovedstaden Kompetencecenter for Patientoplevelser Ønsker og behov kan være svært at sætte ord på Forskellige ønsker til dialogen nogle gange svært at sætte ord på hvad patienterne ønsker Personale og navigatorer: Sårbare patienter kan have svært ved at sætte ord på ønsker og behov Patienterne orker eller tør ikke Resonerer det i patienten at tale om behov, ønsker og værdier? Inddragelsesagendaen er vores, og ikke nødvendigvis den vigtigste for hverken patient eller sundhedspersonale Men også patienter, der tager initiativ og giver udtryk for behov og ønsker
8 Bouillonterningen fra efterårets videns opsamling om inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Kendetegn Behov Sprog Relation Personale System Støtte Patienten har også ressourcer Individuelt - Svært at definere Forskellige behov Forskellige forløb Sårbarheden opstår i mødet med systemet Konsekvens => fare for at patienten mistes i systemet Vil forstå, hvad der sker også om hvad der sker med kroppen Vil gerne inddrages Ønsker tydelighed om valg Vil gerne med i beslutninger Går det, som det skal? Svært at stille spørgsmål Bruger andre ord om inddragelse Ønsker at vi taler i patientens sprog Svært at sætte ord på hypotetiske behov Nænsomhed, ærlighed og åbehned Forstå, hvem jeg er Lyt til mig At vi kender hinanden = tryghed Ligeværd Sødt og venligt personale Udviser rummelighed og fleksibilitet Finder alternative løsninger Vil gerne inddrage og føler, at de allerede gør det Samarbejder ud fra tavs viden og fornemmelser TID FLEKSIBILITET Specialisering og silotænkning har mange uhensigtsmæs sige konsekvenser og gør forløbet uoverskueligt for patienten At have én med til samtalerne Adgang til kommunale tilbud Økonomi Psykisk Hjælp til at tale med familien om sygdom og død Transport 8
9 MÅLGRUPPEN: Tegn på potentielt behov for særlig indsats/støtte Tegn der relaterer sig til NETVÆRK og SOCIAL STØTTE: Har få /ingen støttende sociale relationer i sin hverdag Lever med en ægtefælle/familiemedlem som er syg eller på anden vis er sårbar Er enlig forsørgere til hjemmeboende børn Tegn der relaterer sig til SYGDOMSFORSTÅELSE og SAMARBEJDE Kunne have behov for ekstra støtte i forhold til kommunikation med sundhedspersonalet Giver udtryk for nedsat evne til selvstændigt at tage vare på dagligdagen hjemme f.eks. medicinhåndtering, indtagelse af mad, mundpleje etc. Kendt kognitiv svækkelse/lidelse (jf. journal) Tegn der relaterer sig til PERSONLIGE FAKTORER Modtager kontanthjælp, førtidspension eller ingen indkomst Kan have behov for støtte ifht. problemer med fastholdelse af arbejde eller uddannelse Kan have behov for ekstra støtte ifht. de økonomiske udgifter forbundet med sygdom og behandling ( f.eks. medicin, kørsel) Er boligløs eller har en problematisk boligsituation Har flere kronisk sygdomme (jf. journal) Har kendt psykisk problemstilling(fx angst, depression jf. journal) Kan have behov for ekstra støtte pga. sproglige og/eller kulturelle barrierer Har et kendt alkohol eller stofmisbrug (jf. journal) Tegn der relaterer sig til FORLØBET Udeblivelser i forbindelse med behandling og kontrol Indlæggelse indikerer behov for ekstra indsats/støtte (jf. tegn) Andre faktorer der (ud fra et fagligt skøn) giver anledning til særlige refleksioner og udfordringer 9
10 Fra viden til model/handling 2 workshops med MindLab og de 2 lokale projektgrupper
11 Mellemregningen fra viden på metaniveau til en indsats, der giver mening i klinikken Vi fandt frem til: I Onkologisk Kliniks team 2 kan vi lide at samarbejde med socialt sårbare kræftpatienter og ofte med stor fleksibilitet Vi har også rigtige mange fine tilbud til dem og mulighed for at støtte op ved særlige behov Men vi støtter ikke systematisk op om patientgruppen, og vi kender og bruger ikke i tilstrækkeligt omfang de tilbud, der er
12 Forløb for patienter med hovedhalskræft Kurativ behandling 5-6 ugers strålebehandling + evt. medicinske kræftbehandling Palliativ behandling. Medicinske kræftbehandling
13 Løsningsmodeller (projektleverancer) 1 Systematik, der sikrer, at de rette patienter modtager tilbud om ekstra samtale/koordinering Tegn: Netværk og social støtte, Sygdomsforståelse og samarbejde, Personlige faktorer, Forløbet 2 PERSONLIG PLAN Støttesamtale med behovsafdækning og plan (uge 2+ ved indlæggelse) Hvem er du? Bekymringer, muligheder, netværk, særlige behov Projektets Redskaber Registreringsskema Identificering af TEGN + samtale indhold og plan KLØVER /Dokumentation Fælles opmærksomhed gennem dokumentation i SP Støttemuligheder Personlig plan og opfølgning Invitation til samtale inkl. dokumentation af plan til patient og pårørende Samtaleguide Rammesætning og støttespørgsmål Oversigt over muligheder for støtte og hjælp 3 Reflektionslab og tværfaglige undervisning v/ Bo Snedker Boman Undervisning og refleksion på kliniks praksis
14 En systematik, der sikrer, at de rette patienter modtager tilbud om ekstra samtale og koordineringde rette patienter modtager tilbud om ekstra samtale/koordinering
15 Samtale og plan En samtale, der afdækker patientens og evt. pårørendes bekymringer, muligheder, netværk og særlige behov Der lægges en fælles plan for støtte i behandlingsforløbet i amb eller sengeafsnit 5043 FORMÅL: I samarbejde med patienten at bygge bro til og sikres anvendelse af eksisterende tilbud til understøttelse af patientens behov
16 KLØVER Forskellige behov - Forstå, hvem jeg er KLØVER = fælles opmærksomhed gennem dokumentation i SP
17 Viden om henvisnings/støttemuligheder
18 Viden, inspiration og refleksion.. Undervisning og Refleksions lab TVÆRFAGLIGE seancer v/ Psykolog Bo Snedker Boman 1. Hvordan kommunikerer vi? 2. Tilknytningsteori John Bowlby Den grundlæggende tillid, eller mistillid til systemet 3. Dobbelthed i patient- sygeplejeske/læge relationen At opdage egne barrierer og udfordringer i forhold til målgruppen 4. Der er også vilkår, vi ikke kan ændre - patienter vi ikke vil opnå at hjælpe Hvordan håndterer vi vores egen magtesløshed og ansvar 5. Egne patienthistorier Hvad skete der? At være nysgerrig og kunne sætte grænser I relationen - sensitivitet og fagligt skøn
19 Roller og opgaver Sikre et særligt blik for målgruppen Sygeplejersken Ambulatoriet 4252 Spotte /identificere Timeout Registrere + hverve til interview Invitere til - og afholde samtale (P. Plan) Effektuere plan og følge op Deltage i undervisning Sygeplejersken Sengeafsnit 5043 Spotte /identificere Registrere og hverve til interview Invitere til - og afholde samtale v/ start af indlæggelse (P. Plan) Planlægge og afholde udskrivelsessamtale Deltage i undervisning HH lægerne Spotte /identificere (også ved indlæggelse) Timeout Orientere sig via SP specialekommentar Deltage i undervisning Sygeplejersken/ radigraf Stråleterapi afsnit Spotte /identificere Lave aftale med plejeansvarlig sygeplejerske
20 Historier fra praksis
21 Identificering Tegn på potentielt behov for særlig indsats/støtte Allan 65 år Få støttende relationer Lever med en ægtefælle som er syg eller på anden vis sårbar Kan have behov for ekstra støtte ift. de økonomiske udgifter forbundet med sygdom og behandling
22 Samtale med Allan og hans kæreste + plan..som beskrevet ved første samtale er A. s største problem i dagligdagen at han er meget træt, har svært ved at få udført de mange praktiske opgaver hjemme ex. tøjvask, indkøb og rengøring. Han bor alene, men har kæreste S gennem 18 år. De har dgl telefonkontakt og hun er en god støtte til at få dagligdagen til at fungerer, hjælper indimellem med at få vasket tøj etc. Men da S har haft KOL gennem mange år, er hendes kræfter begrænsede, trods de gode intentioner.....a har svært ved at overskue de mange informationer. S vil prøve at komme med til samtalerne i forløbet, så vidt som hun har kræfter til det... A blev folkepensionist i marts 17, bekymret sig meget om økonomien og i tvivl om hvorvidt han er berettiget til medicintilskud, ældrecheck. Har kontaktet kommunen med følte ikke at han blev hjulpet... Føler sig magtesløs og frustreret når S rykker for at han tage action Hjælp i hjemmet aflastning af kæreste Henvisning til socialrådgiver og tid hos diætist Afklaring af ressourcer Klare aftale om informationer, koordinering igennem forløbet
23 Identificering Tegn på potentielt behov for særlig indsats/støtte Mette 56 år Har kendt psykisk problemstilling Problematiske boligsituation
24 Samtale med Mette og hendes søster Information om unge pårørendes behov. Information om Børn, unge og sorg tilbud Fokus på at tider, behandling planlægges med faste tider og overskuelighed Afklaring af ressourcer hos M og familie Fokus og aftaler om at læger/spl forsøger at være proaktive i relation til M og de behov der opstår under behandling
25 Screeningsperiode ( ) AMB ny henviste patienter Projekt registrering Patienter som identificeres som socialt sårbare jf. kriterier Kendetegn som identificeres og giver anledning til en særlig indsats Antal afholdte støttesamtaler Hvilke tilbud/støtteforanstaltninger, planlægges med patient og pårørende med afsæt i en dokumenteret plan 42 ny henviste patienter Heraf 16 med potentielt behov for støtte 8 fik afholdt samtale + plan 5 fik lagt plan uden samtale 3 ønskede ikke samtale
26 Hvad samtalerne fører med sig Planernes indhold er dokumenteret og tematiseret i 12 forskellige temaer Planer og opmærksomhedspunkter Tema for PLANER /aftaler Direkte kommunikation (samarbejde, -verbal /relationel forståelse, forventningsafstemning imellem patient, pårørende og den sundhedsprofessionelle) Eksempler Hvordan skal der spørges? Hvilke informationer ønsker man IKKE Særligt behov for kontinuitet Aftaler vedr. kommunikation til pårørende, plejehjem efter besøg/nye ordinationer etc. Skriftlig kommunikation (+/- behov for skriftlighed - patient, pårørende og den sundhedsprofessionelle) Særligt behov for relationel støtte i mødet med sundhedsprofessionelle +/- behov for brug af medicinlister +/- behov for at tydelige skriftlige planer medgives patient eller pårørende som ikke kan være tilstede Forventningsafstemning af hvem eller hvordan patienten ønsker støtte Hvem er den navngivne støtteperson i forløbet Hvem kan/skal evt. kontaktes og hvilke opgaver skal løftes For patienter med syg ægtefælle, at afklare støttebehov og konkretisere andre ressourcer (hvem kan hjælpe når patienten ikke mere kan pga. sygdom og behandling) Struktur og planlægning af forløbet Behov for kontinuitet/overblik i planlægning Særligt behov for at man tilgodeser patientens/pårørende hverdagsliv i planlægning af ex. behandlingstider.
27 Men hvad syns personalet om det..? SYGEPLEJEFAGLIGHED I FOKUS Stor glæde ved fokus på faglighed og denne patientgruppe Men vi gør det jo i forvejen Sårbarhed opstår i mødet med systemet Måske skulle vi tilbyde en mere åben samtale til ALLE vore patienter? Hvad kalder vi det? Frygt for stigmatisering Sprog og kløver hjælp og barrierer på en gang Fantastisk anledning til pårørendeinddragelse Timing og systematik Kan en præventiv indsats skabe et problem? Og hvordan skabe luft til samtalen i et intensivt forløb? Ønsker mere træning og feedback / mesterlære Er samtalen nok i sig selv? Den mindre styrede samtale.. Hjælp! Hvad kendetegner en plan?
28 Evaluering 1. Kvalitativ interviewundersøgelse Hvordan patienterne oplever sig hjulpet ved hjælp af samtalen (personlig plan) og de afledte aftaler 2. En opsamling af viden om, fra det involverede personale Hvad har vi lært om inddragelse af socialt sårbare patienter? Hvordan fungerer modellens løsningselementer? Forslag til justering og videre udbredelse? 3. Det, vi registrerer Hvad lærer vi om patientgruppen, patienternes behov og det, vi tilbyder dem?
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereHvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?
Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer? Anna Thit Johnsen Lektor, psykolog Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Der er social ulighed i sundhedsvæsenet I forhold til de fleste
Læs mereInddragelse på lige fod Oplevelser med og ønsker til inddragelse blandt socialt sårbare kræftpatienter
Inddragelse på lige fod Oplevelser med og ønsker til inddragelse blandt socialt sårbare kræftpatienter Udarbejdet som del af projektet: Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Viden og praksiserfaringer
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereGuidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis?
Guidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis? Gå-hjem møde, 1. november 2017, KOPA 1 Hvad er Guidet Egen-Beslutning? En metode til fælles beslutningstagning
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereNavigatortilbud til kræftpatienter. - Har du en patient, som har særligt behov for støtte?
Navigatortilbud til kræftpatienter - Har du en patient, som har særligt behov for støtte? Målgruppe for navigatortilbuddet Ingen eller en kort uddannelse Udenfor arbejdsmarkedet (kontanthjælp, fleksjob,
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Praksiserfaringer og evaluering af to inddragelsesindsatser
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Praksiserfaringer og evaluering af to inddragelsesindsatser Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereSådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.
Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereRegion Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET
PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereBrugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv. Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen
Brugerinvolvering set fra mennesker med diabetes perspektiv Kristian Johnsen Faglig direktør Diabetesforeningen Agenda 1. Brugerinddragelse er i Diabetesforeningens DNA 2. Definitioner og erfaringer med
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereDen gode dialog, når noget går galt Region Syddanmark 8. februar Lotte Fonnesbæk Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Den gode dialog, når noget går galt Region Syddanmark 8. februar 2011 Lotte Fonnesbæk Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ingen så Henry Alle gjorde noget, men ingen gjorde nok Berlingske
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs merePolitisk. Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten. Lederens Rolle: Politisk. Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient.
Lederens Rolle: Politisk Ledelse Udvikling Klinikere Pårørend e Patienten Mod Anerkende At turde Nærhed Omsorg Politisk Ledelse Udvikling klinikere Pårørende Patient Tema 9 Patientinddragelse som metode
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereBrugeren som samarbejdspartner
Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereIntegration følge hjem og følge op
Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge
Læs mereTelemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata
Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata May-Britt Højgaard, Devoteam & Bodil Grøn, Fredericia Kommune Indhold
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSamarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN
Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Agenda Lidt om mit udgangspunkt Konkret viden og nogle fakta om pårørende. hvem er de? Hvad laver de? Hvordan
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide
Læs mereSet, hørt - og forstået
Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereOnkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Onkologisk Afdeling, Onkologisk behandling: Strålebehandling, kemoterapi, lindrende behandling og pleje samt kontrolforløb. Vi har centerfunktion i regionen og landsfunktion ved visse sygdomme Ca. 7.500
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereMonitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner
Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mere13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?
12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereAnoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereattitude og derfor behov for mere empati (vurderet ud fra de fokusgruppeinterview, der blev afholdt med patienter og pårørende).
Ambitionen Finsencentret er en patientcentreret organisation, der yder behandling, pleje og service af høj faglig kvalitet. Hvor personalet trives og er stolte af at arbejde, og hvor patienter og deres
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereVivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Vivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Hans Perrild, lektor, Ledende overlæge, Endokrinologisk/gastroenterologisk afd, Bispebjerg Hospital TUE Tværsektoriel
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mere