~ Vejdirektoratet. Ringboulevarden i Randers. VVM redegørelse Sammenfattende rapport

~ Vejdirektoratet Ringboulevarden i Randers VVM redegørelse Sammenfattende rapport

Ringboulevarden i Randers VVM-redegørelse Sammenfattende Rapport Teknikerudvalget vedrørende Ringboulevarden i Randers har haft følgende sammensætning: Vejdirektoratet: Trafikdirektør Michael Schrøder (formand) Afdelingsingeniør Ole Kirk Civilingeniør Jens Holm Århus Amt: Vej- og trafikchef AV. Kristensen Sektionsleder Anders Aagaard Poulsen Ingeniør Gitte Smed Ingeniør Jørgen Nielsen Randers Kommune: Teknisk direktør Harald V. Thomsen Vej- og miljøchef Finn Hansen AfdelingsingeniørSv.Aage Jensen Arkitekt John Traasdahl Møller Ingeniør Birgit Berggrein Redaktion: Vejdirektoratet Principskitser: Møller og Grønborg Fotos: Jan Kofod Winther og COWiconsult Indhold Indledning 5 Sammenfatning 7 Baggrund 9 Vejens udformning 11 Trafikale virkninger 15 Omkostninger 16 Natur, landskab og kulturhistorie 17 Øvrige miljøforhold 19 Vejvand 19 Luft 19 Klima 20 Ressourcer 20 Affaldsdepoter 20 Støj 21 Alternativer 23 Alternativ A 23 Alternativ B 25 Rapporter 28 Tryk: lllemann Tryk ISBN: 87 7491 517 7 Oplag: 1000 Pris: 40 kroner Grundkort Udsnit af Kort- og Matrikelstyreisens kort er gengivet med tilladelse (G2-94). Copyright. Vejdirektoratet Vej- og Trafikplanafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K. tlf: 33 93 33 38 mustrationeme i denne rapport kan ikke anvendes som grundlag for vurdering af omfanget af ekspropriationer i det endelige projekt.

4 5 Indledning l...,,,,_" '.. r. :1 - -_,... ~.! z r ''~;:=: i ;J. ). '. Hovedlandevej 462, Randers-Hadsund, fører i dag gennem Randers by ad gader med bebyggelse, der har direkte adgang til vejen. På strækningen er der en del kryds med en betydelig trafik fra sideveje, og der sker en uhensigtsmæssig sammenblanding af gennemkørende og lokal trafik. Det giver både trafikale og miljømæssige gener i byen. Foruden den planlagte Ringboulevard er der undersøgt to alternative linieføringsforslag for en ringvej nord om Randers. De to alternativer er beskrevet på side 23-27. : ~ 'i,. l '" \ r.v ~ H j ":'! l l - 1'1 l ',. ~... r.l -.1! ' -~.,.. ~,J l ~.. \, t l,.. f.!. Vejdirektoratet har i mange år haft planer om at bygge Ringboulevarden for at forbedre de trafikale og miljømæssige forhold i nordbyen, og Randers kommune har siden 1930' erne reserveret et areal til dette formål. Der er gennem årene udarbejdet flere skitseprojekter for Ringboulevarden. De seneste projektbeskrivelser fra 1987 og 1993 danner baggrund for den udformning af vejen, der beskrives her. Projektet omfatter en flytning af hovedlandevej 462 til Ringboulevarden og Vester Boulevard. Beskæftigelsespakken I 1993 vedtog Regeringen en beskæftigelsespakke for perioden 1994-1996. Den giver blandt andet mulighed for at realisere projekter, der sanerer trafikbelastede byer samt gavner miljø og trafiksikkerhed. Ringboulevarden i Randers er et af de projekter, som er taget med i beskæftigelsespakken. Miljø og teknik I forbindelse med planlægningen af vejen er der gennemført en undersøgelse af, hvordan vejen vil påvirke miljøet- en såkaldt VVM-undersøgelse (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet). Undersøgelsen er en del af grundlaget for beslutningen om at bygge vejen. Der er undersøgt tre linieføringer for en ringvej i Randers. Denne rapport sammenfatter de miljømæssige og tekniske undersøgelser af Ringboulevarden i Randers. Mere detaljerede oplysninger om resultaterne af miljøundersøgelserne og de tekniske undersøgelser findes i de rapporter, der er nævnt i litteraturlisten side 28.

7 6 Sammenfatning Hovedlandevejen mellem Randers og Hadsund passerer i dag gennem Randers nordby, hvor der sker en uhensigtsmæssig sammenblanding af den regionale og den lokale trafik. Desuden er der en betydelig gennemkørende trafik i nordbyens boliggader. Det giver såvel trafikale som miljømæssige gener i byen. Vejdirektoratet planlægger at løse disse problemer ved at anlægge en ringboulevard i den korridor, der i mange år har været afsat hertil. Det er planen at bygge vejen i perioden 1994-1996. Prisen for at bygge Ringboulevarden er beregnet til 38 millioner kroner. Der er gennemført undersøgelser af vejens trafikale og miljømæssige virkninger. Disse undersøgelser har omfattet Ringboulevarden og to alternative linieføringer. Undersøgelserne har vist, at Ringboulevarden er trafikalt bedre end de to alternativer, mens påvirkningerne af miljøet vil være ensartede for de tre undersøgte linieføringer. Trafikale virkninger Samtidig med anlæg af Ringboulevarden planlægger Randers Kommune at lave trafikdæmpende foranstaltninger i nordbyens boliggader. De trafikale virkninger af Ringboulevarden vil afhænge af omfanget af disse trafiksaneringer. Trafikken på Ringboulevarden vil blive 6.000-8.500 biler i døgnet beregnet som 1996-tal. Trafikken kan dog nå op over 11.000 biler på en delstrækning afhængigt af, hvordan kommunen vælger at trafiksanere nordbyen. Det meste af denne trafik vil være lokal trafik med både udgangspunkt og mål nord for Randersbro. Det areal, der er reserveret til anlæg af Ringboulevarden. Arealet er setfra Vester Boulevard mod øst. (Foto: Jan Kofod Winther). Trafikken på Vester Boulevard, der forbinder Ringboulevarden med Viborgvej og Den jyske Motorvej, vil stige med 2.000-3.000 biler i døgnet. Her vil således køre 50-70% flere biler, end hvis Ringboulevarden ikke bygges. R..,<(. ~-..ø. <:-..~~'-1 t ;-... ~ ~ ~. f.tb tc -.n r l Ringboulevarden strækker sig fra Vester Boulevard til Hadsundvej. Nørre Boulevard og Rådmands Boulevard, der i dag er en del af hovedlandevejen gennem Randers, vil blive aflastet med 2.000-3.000 biler i døgnet. Det svarer til en nedgang i trafikken på 20-30%. Trafikken på indfaldsvejene Hobrovej, Gl. Hobrovej og Mariagervej vil ikke blive påvirket væsentligt af selve Ringboulevarden. Trafiksaneringen vil dog betyde, at trafikken ændres væsentligt på disse veje.

9 8 Baggrund Natur, landskab og kulturhistorie Ringboulevarden vil ikke medføre væsentlige ulemper for natur, landskab og kulturminder i området. Ringboulevarden vil dog føre igennem et område med selvsået bevoksning af græsser, urter og buske i den vestlige del af det areal, Randers Kommune har reserveret til vejen. Dette område har økologisk betydning som levested for dyr og planter. Områdets økologiske værdi vil kunne forringes, når vejen anlægges. Denne virkning kan reduceres eller eventuelt vendes til en positiv økologisk effekt ved, at restarealerne beplantes med forskellige træer, buske og urter, der naturligt forekommer i Midt- og Østjylland. Der bliver færre boliger, som udsættes for støj, der overskrider Miljøstyrelsen grænseværdier. Den sarnlede støjbelastning af boliger vil falde med 20-30%. Lokalt i bygader vil der dog være strækninger, som vil få en væsentlig forøget støjbelastning som følge af mere trafik. For at mindske støjniveauet i boligområderne langs Ringboulevarden bliver vejen sænket i forhold til det nuværende terræn. Desuden bliver der etableret støjafskærmning ved boligområderne. Alternativer Der er undersøgt to alternative linieføringer for en ringvej i Randers. Begge alternativer ligger nordligere end Ringboulevarden. Rekreative forhold Det areal, Randers Kommune har reserveret til Ringboulevarden, udnyttes i dag som friareal til boligområderne langs den planlagte vej. Det gælder hele strækningen bortset fra en 400 m dyrket strækning vest for Mariagervej. Friarealerne vil blive reduceret ved anlæg af Ringboulevarden. Det er der delvist rådet bod på i projektet, idet vejen er lagt sådan i den 50 m brede korridor, at der bevares størst mulige sammenhængende restarealer, der kan bruges rekreativt. Trafikken på Ringboulevarden vil dog støje og virke forstyrrende for folk, der bruger arealerne. Det vil mindske den rekreative værdi af området. Øvrige miljøforhold Regnvand og smeltet sne fra Ringboulevarden ledes til byens kloaksystem. Det er ikke sandsynligt, at Ringboulevarden vil udgøre nogen risiko for påvirkning af grundvand eller overfladevand. De samlede udslip af luftforurening fra trafikken i Randers vil kun forøges ubetydeligt ved etablering af Ring boulevarden. Ingen af de to alternativer giver så god aflastning af trafikken i nordbyen som Ringboulevarden. Der er ikke forbundet væsentlige ulemper for natur, landskab og fortidsminder med de to alternativer. Ud fra en miljømæssig synsvinkel'er der altså ikke stor forskel på de to alternativer og Ringboulevarden. Hovedlandevej 462 gennem Randers er en del af rute 507 mellem Randers og Aalborg. Hovedlandevejen løber i dag gennem Randers by ad Hadsundvej, Nørre Boulevard, Rådmands Boulevard og den østlige del af Parkboulevarden. På det meste af strækningen er der bebyggelse med direkte adgang til hovedlandevejen. Der er endvidere en del kryds med betydelig trafik fra sidevejene. Herved sker der en uhensigtsmæssig sammenblanding af gennemkørende og lokal trafik. Det medfører en utilfredsstillende afvikling af trafikken gennem byen. Der kører i dag 8.000-10.000 biler i døgnet på Nørre Boulevard og Rådmands Boulevard. Ringvej Vejdirektoratet har i en årrække ønsket at anlægge Ringboulevarden for at mindske de trafikale gener på Nørre Boulevard og Rådmands Boulevard. Trafiksanering af nordbyen Ringboulevarden indgår som et overordnet vejanlæg i kommuneplanen. Som et led i planlægningen af Ringboulevarden udarbejdede Vejdirektoratet, Århus Arnt og Randers Kommune i 1987 et skitseprojekt for vejen. Ringboulevarden er et af de projekter, der er taget med i Regellingens beskæftigelsespakke for 1994-1996. I den forbindelse fremskrev Vejdirektoratet beregningerne af de trafikale og økonomiske konsekvenser af Ringboulevarden, mens vejens udformning var uændret i forhold til projektforslaget fra 1987. Planerne for Ringboulevarden er herefter blevet bearbejdet af et teknikerudvalg med repræsentanter fra Vejdirektoratet, Århus Arnt og Randers Kommune. Udvalgets arbejde har omfattet revurdering og miljøforbedring af skitseprojektet, skitsering af alternative linieføringer, revurdering af trafikale og økonomiske konsekvenser samt undersøgelse af miljøeffekterne af de tre foreslåede alternative veje. Der er en betydelig gennemkørende trafik på nordbyens villa- og boligveje. Randers Kommune har sat mål som at nedbringe denne trafik, så boligvejene kan gøres mere fredelige. Hvis disse mål skal opnås, må der ud over bygning af Ringboulevarden også gennemføres trafikdæmpende foranstaltninger på en række eksisterende veje. Lukninger af veje kan også komme på tale. Skitseprojektet er blevet justeret med henblik på at mindske støjeffekterne og med henblik på at skabe størst mulige sammenhængende friarealer langs Ringboulevarden. Endvidere er vejens tværprofil, udformningen af vejkrydsene og stikrydsningerne blevet revurderet. Planerne for en sådan trafiksanering er delvist gennemført; men kommunen har endnu ikke taget stilling til det endelige omfang af saneringen. De trafikale og miljømæssige virkninger af Ringboulevarden er derfor vurderet i sammenhæng med to forskellige muligheder for sanering af det eksisterende vejnet. Der er lavet skitseprojekter for to alternative linieføringsforslag. Disse projekter er skitseret mindre detaljeret end Ringboulevarden; men dog til et niveau så de trafikale, de økonomiske og de miljømæssige virkninger kan sammenlignes med Ringboulevardens virkninger. Planlægning De trafikale og økonomiske virkninger af vejprojektet er beregnet påny. Dels har Randers Kommune i den mellemliggende periode ændret planerne for trafiksanering af nordbyen, og dels er der sket en udvikling Ringboulevarden har været planlagt siden 1930'erne, hvor Randers Kommune opkøbte stort set alle de nødvendige arealer til anlægget.

lo Il Vejens udformning af Vejdirektoratets beregningsgrundlag, der gør det muligt at forudsige trafikken mere nøjagtigt. Beregningerne af de trafikale og økonomiske virkninger omfatter også de to alternativer. Der er gennemført VVM-undersøgelse af vejprojektet. Undersøgelsen, der omfatter både Ringboulevarden og de to alternativer, belyser projektets virkninger på mennesker, dyr, planter, jord, luft, vand, landskab og fortidsminder. De miljømæssige virkninger er vurderet i forhold til den situation, at der ikke bygges en ringvej i Randers nordby. Vejdirektoratet planlægger at bygge Ringboulevarden i perioden 1994-1996. Ringboulevarden bliver 2,3 km lang. Den bliver anlagt som en 2-sporet vej med 7 meter bred kørebane. På hver side af vejen anlægges 3 meter brede kombinerede cykel- og gangstier med l meters skillerabat til kørebanen. På en kort strækning bliver stierne dog lagt bag en støjvold. Vejen begynder i vest som en forlængelse af Vester Boulevard ved Hobrovej og krydser herefter Gl. Hobrovej og Mariagervej i den korridor, der er afsat hertil. Vejen tilsluttes Hadsundvej i øst. Der planlægges fem kryds på strækningen: Rundkørsel ved Vester Boulevard/Hobrovej, signalreguleret kryds ved Gl. Hobrovej, signalreguleret kryds ved Mariagervej, signalreguleret kryds ved Gl. Jennumvej, og rundkørsel ved Hadsundvej. Den detaljerede udformning af krydsene vil blive vurderet nøje under hensyn til trafiksikkerhed og trafikafvikling. Det anbefales, at Nørrebrogade samt Randers Kasernes hovedadgang, der begge er tilsluttet den nuværende Ryttervej, ikke bliver tilsluttet Ring boulevarden, idet færrest mulige antal kryds vil virke gunstigt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden på Ring boulevarden. Disse lukninger er forudsat i beregningerne og vurderingerne af de trafikale og miljømæssige virkninger af vejen. Det er planlagt at flytte kasernens hovedindgang til Lang vangen. Flytningen af hovedindgangen drøftes med forsvarskommandoen. Rampe Cykel-og gangsti Vejbane Cykel- og gangsti Rampe Tværsnit af Ringboulevarden.

12 13 M hensyn til cyklister og fodgængere anlægges to stibroer over Ringboulevarden: En der forbinder Hjælmevej med Hvedevej/Nyvangsvej, og ~n der forbinder Flyvervej med Infanterivej. Vejen bliver lagt asymmetrisk i den 50 meter brede korridor, så der skabes sammenhængende friarealer der, hvor kommunen har skønnet, at der er mest behov for disse. Ringboulevarden får en skiltet maksimal hastighed på 70 km i timen. Det vil give mulighed for en god trafikafvikling med en grøn bølge gennem de signalregulerede kryds. Støjbegrænsende foranstaltninger Den vejledende grænseværdi for støj i boligområder er 55 db(a). Projektet er derfor planlagt, så der opnås et beregnet udendørs støjniveau på maksimalt 55 db(a) ved boligernes facader. Dette kan dog ikke opfyldes for alle lejligheder på de øverste etager langs vejen. For at opnå et lavere støjniveau bliver vejen sænket mellem krydsene i forhold til det nuværende terræn. Desuden bliver der anlagt ca. 3 meter høje jordvolde langs vejen på de strækninger, hvor der er behov for støj afskærmning. I vejkrydsene er der ikke plads til jordvolde. Her bliver der sat støjskærme op. ~ i Etagebol ger Stojvold Gang- og cykelsti Korebaner Gang eg cykels! S to jvor ~ Sto, sk~ r m Etageboli ger Mellem Gl. Jennumvej og Hadsundvej suppleres støjvolden med en støjskærm, for at dæmpe støjen omkring boligerne. Rundkørslen ved Hobrovej er med til at marker~. at der sker et skift i ringvejens karakter. Ingen bygninger har direkte adgang ud mod Ring boulevarden. Ringboulevarden fortsætter ved denne rundkørsel over i Vester Boulevard, hvor der bdde er tilslutninger af sideveje, samt boliger der har direkte adgang til vejen. Strækningen mellem Gl. Jennumvej og Hadsundvej er støjmæssigt den mest følsomme, fordi der her ligger 4-etages boligblokke med facade ud til Ringboulevarden. Derfor suppleres den sydlige jordvold med en l meter høj støjskærm for at opnå bedre støjafskærmning. I andre etageejendomme, hvor gavlen vender ud mod vejen, og hvor det beregnede udendørs støjniveau bliver over 55 db(a), bliver de nærmeste lejligheder tilbudt en isole ring af facaderne for at nedbringe det indendørs støjniveau. Antallet af lejligheder, der får tilbudt for isolering, er anslået til mellem 30 og 40. Det endelige antal kan først fastlægges ved detailprojekteringen af vejen. Ændringer ved Vester Boulevard Vester Boulevard, der ligger som den vestlige forlængelse af Ringboulevarden, bliver en del af hovedlandevej 462. Sidevejene Frederiksborg All~ og Rosenborg All~ lukkes mod Vester Boulevard, mens de øvrige tilslutninger af sideveje bevares. Langs Vester Boulevard ligger der boliger med direkte adgang til Boulevarden. Det er muligt at flytte adgangene for nogle af disse; men der vil være i størrelsesordenen 20 boliger, som også fremover vil have direkte adgang til Vester Boulevard. Der er ikke planlagt særskilte støjbegrænsende foranstaltninger ved Vester Boulevard. Alternativ placering af stierne Som et alternativ til placeringen af stierne ved Ringboulevarden er det undersøgt at anlægge disse umiddelbart bag støjvoldens top. Stierne kommer på den måde til at ligge 2-3 meter over kørebanens niveau og vil få stigninger og fald ved vejkrydsene, der skal passeres i niveau med kørebanen. Formålet med denne udformning af vejen er at få mere friareal ved at lade stierne indgå som en del af det grønne område langs vejen. Det vil dog få nogle uheldige virkninger for trafiksikkerheden. Dobbeltrettet cykling øge risikoen for, at cyklister vil passerer vejkrydsene i den forkerte side af vejen. Desuden vil nogle cyklister muligvis foretrække kørebanen i stedet for stierne. Begge dele giver en øget risiko for uheld.

15 14 Trafikale virkninger De trafikale virkninger af Ringboulevarden er undersøgt under forudsætning af, at Randers Kommune gennemfører en trafiksanering af det eksisterende vejnet. Formålet med denne sanering er at flytte gennernkørende trafik væk fra boligområderne i nordbyen. Trafikken er beregnet for to situationer: \'. r---o 5900 8200. Trafikken uden Ringbroulevarden og uden trafiksanering Trafikken med Ringbroulevarden og moderat trafiksanering Trafikken med Ringbroulevarden og radikal trafiksanering,, ~.'l 11..:.~ 66 l Ringboulevarden bygges og nordbyen trafiksane res i overensstemmelse med kommunens aktuelle planer ("moderat" trafiksanering, se rapport nr. 6 i litteraturlisten). Ringboulevarden bygges og der gennemføres trafiksanering med flere vejlukninger, som vanskeliggør øst-vest-kørende trafik gennem nordbyens boligområder (,,radikal" trafiksanering, som svarer til et saneringsforslag fra 1987). [h~n Uror De trafikale virkninger er i begge tilfælde set i forhold til situationen uden en ringvej og uden trafiksanering af nordbyen. Ringboulevarden Trafikken på Ringboulevarden vil blive 6.000-8.500 biler i døgnet beregnet som 1996-tal. Trafikken kan nå op over 11.000 biler på en delstrækning af Ringboulevarden afhængigt af, hvordan nordbyen trafiksaneres. Det meste af denne trafik vil være lokal trafik med både udgangspunkt og mål nord for Randersbro. En mindre del vil være biler, der i dag kører gennem byen over Randersbro, men som vil køre ad Ringboulevarden, Vester Boulevard, Viborgvej og Denjyske Motorvej, når Ringboulevarden bygges. Ved den moderate trafiksanering vil det dreje sig om ca. 1.000 biler i døgnet, og ved den radikale sanering om færre. :'f. > l l Trafikale virkninger af Ringboulevarden ( 1996-tal). ' l,. ' /- Ringboulevarden vil således have en meget begrænset virkning på den gennemkørende trafik over Randersbro, hvor der i dag kører omkring 40.000 biler i døgnet. Vester Boulevard Trafikken på Vester Boulevard, der forbinder Ringboulevarden med Denjyske Motorvej, vil stige med 2.000-3.000 biler i døgnet. Her vil trafikken således stige med 50-70%. Nørre Boulevard og Rådmands Boulevard Ringboulevarden vil aflaste Nørre Boulevard og Rådmands Boulevard med 2.000-3.000 biler i døgnet. Det svarer til, at trafikken på disse veje vil falde med 2030%. lndfaldsvejene Trafikken på den sydlige del af Gl. Hobrovej vil falde drastisk som følge af trafikdæmpende foranstaltninger. Bilerne vil i stedet benytte Hobrovej, hvor trafikken vil blive omtrent fordoblet. Trafikken vil her stige med 3.500-5.000 biler i døgnet. Trafikken på Hadsundvej vil stige med 1.000-2.000 biler i døgnet. Det svarer til en stigning på 10-20%. Stigningen i trafikken på Hadsundvej skyldes dog i højere grad trafiksaneringen end selve Ringboulevarden. Trafikken på Mariagervej vil falde med ca. 3.000 biler i døgnet ved den moderate trafiksanering. Det skyldes, at hastighedsgrænsen på Mariagervej sættes ned fra 60 til 50 km i timen, hvilket gør vejen mindre attraktiv for bilisterne. Ved den radikale trafiksanering fastholdes vejens nuværende hastighedsgrænse, og trafikken falder kun svagt.

16 17 Omkostninger Natur, landskab og kulturhistorie Boligkvartererne Ringboulevarden vil opsamle en væsentlig del af den tværgående trafik, der i dag anvender villa- og boligvejene. Eksempelvis vil Glarbjergvej mellem Maciagervej og Hadsundvej blive aflastet for 2.000-2.500 biler i døgnet. Det svarer til, at trafikken vil falde med 60-70%. Trafikarbejde og køretid Ringboulevarden vil bevirke, at der bliver kørt flere kilometer, men at den samlede køretid bliver mindre. Tidsbesparelsen vil være 44.000 timer om året ved en moderat trafiksanering og 38.000 timer om året ved en radikal trafiksanering. Antallet af kørte kilorneter vil stige med l,4 millioner kilorneter om året ved en moderat trafiksanering og med l,5 millioner kilorneter om året ved en radikal trafiksanering. Prisen for at anlægge Ringboulevardeli er beregnet til 38 millioner kroner excl. moms incl. projektering og administration (1994-tal). Vejen vil blive finansieret af staten, da der er tale om en hovedlandevej. Randers Kommune stiller kommunens arealer til rådighed for vej anlægget. Udgifterne i de tre anlægsår anslås til følgende: 1994: 2 millioner kroner. 1995: 17 millioner kroner. 1996: 19 millioner kroner. Ringboulevarden placeres på et areal, der gennem mange år har været reserveret hertil. Dele af strækningen har i dag en selvsået bevoksning af buske og urter; andre dele er udlagt som græsplæne. Endelig bliver en delstrækning i dag dyrket landbrugsrnæssigt. Det giver ifølge VVM-undersøgelsen ikke væsentlige ulemper for natur, landskab og kulturminder at anlægge Ringboulevarden i den planlagte linieføring. Landskab Vejen anlægges i den 50 meter brede korridor, som i dag danner en grøn kile i nordbyen. Der er tilgrænsende boliger langs det meste af strækningen. Nogle steder grænser korridoren op til erhvervsområder, og ved Ryttervej ligger Randers Kaserne op til korridoren. samt srnåtræer. Bevoksningen giver mulighed for, at fugle, smågnavere og insekter kan leve i området, der har en økologisk funktion som levested for vilde dyr og planter i et ellers bebygget område. Hvis der ikke gennemføres trafiksancringer i forbindelse med bygning af Ring boulevarden, bliver tidsbesparelsen 60.000 timer om året, og forøgelsen i trafikarbejdet bliver kun 0,2 millioner kilorneter om året. Til gengæld bliver der ikke flyttet ret mange gennemkørende biler væk fra nordbyens boligkvarterer. l Mellem Randers Kaserne og Hadsundvej er der etageboliger pd begge sider af korridoren for Ring boulevarden. (Foto: COW/consult). Natur Ringboulevardens korridor rummer i den vestlige del en 750 meter lang strækning med en selvsået bevoksning af græsser, flerårige urter, små og større buske Uplejet bevoksning i den vestlige del af korridoren for Ringboulevarden. (Foto: COW/consult). Vejanlægget vil formindske det bevoksede areal, som derved vil blive mindre velegnet som levested for de vilde dyr og planter. Parkanlæg på de tilbageværende arealer kan eventuelt yderligere forringe områdets økologiske funktion, hvis der anvendes en ensidig beplantning med få plantearter, og hvis der anvendes plantearter, der ikke hører naturligt hjemme i den Midt- og Østjyske flora. Der vil blive plantet all~-træer langs Ringboulevarden, og friarealerne vil blive udlagt til grønne områder.

18 19 Øvrige miljøforhold Den økologiske funktion af friarealerne langs Ringboulevarden vil blive forbedret ved at hele strækningen langs vejen beplantes og plejes i overensstemmelse med principperne nedenfor. Rekreativ udnyttelse Det meste af den korridor, der er reserveret til bygning af Ringboulevarden, fungerer i dag som rekrea- tivt friareal for boligområderne langs korridoren. Ud over den direkte kontakt med naturværdier kan vejen have større eller mindre virkninger på andre miljøforhold. Vejvand Den negative effekt for dyrene mindskes ved, at der på de tilbageværende arealer langs Ringboulevarden skabes varierede livsbetingelser for faunaen. Det gøres ved at etablere en artsrig beplantning med mange forskellige typer af træer, buske og urter. Ikke mindst bevoksningen i den vestlige del af korridoren har rekreativ værdi for områdets beboere og bærer præg af udnyttelse til mange formål. Områdets rekreative værdi forøges af, at det i øvrigt er sparsomt med grønne områder i denne del af byen. Når det regner, og når sne og is tør, strømmer der vand af vejen. l dette vejvand er der forurenende stoffer, der stammer fra slid af bilernes dæk, fra udstødningspartikler, fra spild af materiale fra bilerne samt fra stoffer, der falder ned fra atmosfæren. Den negative effekt for floraen mindskes ved at plante arter, der hører hjemme i den lokale flora. Det kan for eksempel være Hvidtjørn, Hassel, Æble, Mirabel, Kirsebær, Slåen, Hunde-Rose, Eg og Brombær. Disse planter bærer alle frugter eller nødder, som vil være attraktivt for især områdets fugle. Det vil yderligere mindske den negative virkning, når dele af arealerne får lov til at henligge uplejet og uslået, så en naturlig bevoksning af urter og græsser kan etablere sig. Området mellem Mariagervej og Hadsundvej er udlagt som græsplæne, bortset fra en mindre del, der optages af Ryttervej. Dette området fungerer som friareal til etageboligerne syd og nord for korridoren. Overfladevand De områder, der i dag anvendes til rekreative formål, vil blive mindre ved anlæg af Ring boulevarden. Desuden vil trafikken på Ringboulevarden virke forstyrrende og mindske værdien af de tilbageværende rekreative arealer. Vejvandet fra Ringboulevarden vil blive ledt til det kommunale kloaksystem, hvor det vil udgøre en meget begrænset del af den samlede mængde spildevand. Grundvand Ringboulevarden fører hen over det store grundvandsmagasin, som ligger nord for Randers Fjord. Der ligger kildepladser og vandværk ved Helsted og Oust Mølle. Kulturhistoriske forhold Ringboulevarden vil ikke berøre fortidsminder eller kulturhistoriske interesser. Den negative betydning for de rekreative interesser kan ikke undgås. Vejen vil imidlertid blive lagt asymmetrisk i den 50 brede korridor for at skabe størst mulige sammenhængende restarealer. Endvidere vil der blive etableret grønne områder langs hele Ring boulevarden. Ringboulevarden ligger i et område, hvor der er mellem 20 og 50 meter beskyttende lerlag ovenpå kalkundergrunden, hvor grundvandsmagasinet er. Vejen ligger godt l km fra den nærmeste kildeplads. Det er derfor ikke sandsynligt, at Ringboulevarden vil udgøre nogen risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten. Luft Miljøstyrelsens beregninger viser, at luftforureningen fra trafikken i Danmark nåede et maksimum i 1990. Siden da er luftforureningen faldet som følge af skærpede krav til bilernes udstødning. I 1996 vil forureningen pr. kørt kilometer således være 80% af 1990 niveauet. Stigningen i transportarbejdet trækker i modsat retning. Trafikprognoserne forudsiger en stigning i vare- og lastbilkørslen på 60% og i personbilkørslen på 40% i perioden 1990 til2010. Motorkøretøjer bidrager tilluftforureningen med en række stoffer: Kvælstofoxider (NO x), kulmonoxid (CO), kulbrinter (HC) herunder polycykliske aromatiske kulbrinter (P AH), partikler, svovldioxid og bly. Den vigtigste forureningskomponent i byluft fra trafikken er kvælstofdioxid (N02). Et ujævnt kørselsmønster øger luftforureningen. Desuden er luftforureningen afhængig af bilens hastighed. Lave hastigheder giver stort udslip på grund af dårlig forbrænding. Med stigende hastighed falder udslippet for at nå et minimum for de fleste forureningskomponenter omkring 70 km i timen. Herefter stiger udslippet igen som følge af et øget brændstofforbrug pr. kørt kilometer. For benzinbiler uden katalysator ligger minimum for NO x-udslippet dog omkring 50 km i timen. Koncentrationen af kvælstofoxiderne NO og N0 2 ved Randersbro blev i 1986 målt til henholdsvis 57 og 32 mikrogram per m3 Disse værdier ligger i samme størrelsesorden som i centrum af andre større, danske provinsbyer. Effekter af Ringboulevarden Tabellen på næste side viser, hvilke virkninger det vil få på luftforureningen at etablere Ringboulevarden. Tallene er beregnet for 1996. Beregningerne omfatter kun den del af trafikken, der ændrer sig i Randers. Det samlede trafikarbejde i Randers er væsentligt større. Det er luftforureningen fra trafikken dermed også. Det samlede udslip af NO xfra trafikken i Randers er i størrelsesordenen 5-600 tons om året.

20 Eksisterende Ringboule- Ringhoulevejnet varden med varden med moderat radikal sanering sanering Trafikarbejde mill. lan/år 163 165 166 28 28 28 NOx tons/år 295 299 299 CO tons/år 1920. 1920 1910 HC tons/år 134 133 133 co2 1000 tons/år Partikler tons/år 8,7 8,8 8,9 Udslip af luftforurenende stoffer fra trafikken med og uden Ringboulevarden Beregningerne omfatter kun den del af trafikken, der ændrer sig ved anlæg af Ringboulevarden. Selv om det samlede trafikarbejde i Randers stiger med ca. 1,5 millioner kilometer om året ved etablering af Ringvejen, vil stigningen i luftforureningen blive meget begrænset. Udslippet af NO x vil således stige med omkring 4 tons om året. Det svarer til en stigning på mindre end l% af det samlede NO x-udslip fra trafikken i Randers. Den begrænsede stigning i luftforureningen skyldes især, at Ringboulevarden og flytning af trafikken ud af boligområderne vil medføre et mere jævnt kørselsmønster i nordbyen. På samme måde vil flytning af gennemkørende, regional trafik fra Randersbro til motorvejen også virke gunstigt på udslippet af luftforurenende stoffer. Klima Klimaet påvirkes indirekte af trafikkens udledning af kuldioxid (C02), der bidrager til drivhuseffekten. Ringboulevarden vil isoleret set forøge C02-udslippet med under l 00 tons om året. Det svarer til mindre end 0,05 promille af Danmarks officielle mål for reduktion afc0 2 fra trafikken. 21 Ressourcer Forbruget af grus til bygning af vejen bliver 20.00025.000 m3 Det svarer til 1-2 promille af den årlige udvinding af grus i Danmark. Udvindingen af grus, der er en ikke-fornyelig ressource, fører sædvanligvis til ændringer i landskabet, forstyrrelse af grundvandet og til øget støj, støv og trafik ved grusgravene. ---1[dækning lf!<-j:z--:,---.beron væg Affaldsdepoter ~~-Mineraluld Mariagervej 175 er en tidligere affaldsplads uden kemikalieaffald, idet den nordlige del har fungeret som fyldplads. Selve depotet ligger l 00 meter nord for Ring boulevarden. Da der ikke vil blive behov for grundvandssænkning i forbindelse med at anlægge vejen, er det ikke sandsynligt, at depotet medfører risiko eller ulemper i forbindelse med vejanlægget På Glarbjervej 39-43 har Randers Kommune registreret forurening af grundene. Grundene ligger ca. 150 meter syd for Ringboulevarden. Det er ikke sandsynligt, at forureningen vil have betydning for Ringboulevarden. På Hobrovej 134, hvor der nu er et butikscenter, var der tidligere en maskinfabrik, som forårsagede forurening af grunden. Forureningen blev fjernet, da butikscenteret blev bygget. I den vestlige del af korridoren for Ringboulevarden er der betydelige ujævnheder i rerrænet. I dette område er der lagt haveaffald og lidt dagrenovation, som jævnligt er blevet fjernet af kommunen. Der kan desuden have været gravet her. Muligheden for forurening af jorden kan ikke helt udelukkes. Ved Mariagervej i nordkanten af korridoren ligger en aflang bunke jord af ukendt oprindelse. Heller ikke her kan muligheden for forurening af jorden helt udelukkes. Disse to områder vil derfor blive undersøgt nærmere for forurening. Pro]i leret, Vejside Der anvendes støjskærme de steder hvor der ikke er plads til støjvolde. Støj Ringboulevarden vil indebære, at den samlede støjbelastning af boliger vil blive mindre. Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi for trafikstøj i boligområder på 55 db(a). Hvis Ringboulevarden ikke bygges, og nordbyen ikke trafiksaneres, vil 1814 boliger udsættes for mere end 55 db(a) støj fra vejtrafikken i 1996. Hvis Ringboulevarden bygges i kombination med moderat trafiksanering af nordbyen, vil 1437 boliger udsættes for støj, der ligger over Miljøstyrelsens anbefalede støjgrænse. Når der også tages højde for støjniveauerne, vil den samlede støjbelastning falde med27%. Ved Ringboulevarden i kombination med den mere radikale trafiksanering, vil 1363 boliger udsættes for trafikstøj over 55 db(a). Den samlede støjbelastning vil blive reduceret med 18%. Den knapt så store reduktion af støjbelastningen skyldes, at antallet af boliger, der udsættes for støj over 70 db(a), vil blive øget. Støjbelastningen vil stige mest på Hobrovej og Hadsundvej, mens de største fald vil ske på Gl. Hobrovej og Glarbjergvej. Afhængigt af omfanget af trafiksanering vil støjbelstningen også falde på Mariagervej, Lervangen og Nørre Boulevard.

22 23 Alternativer l,. - \ '-.1i Der er undersøgt to alternative linieføringer for en ringvej i Randers. Begge alternativer ligger nordligere end Ringboulevarden: Der anlægges jordvolde eller opsættes støjskærme i det omfang, det er nødvendigt for at begrænse støjniveauet til den vejledende grænseværdi på 55 db(a). Alternativ A er 3,3 km lang og går umiddelbart nord om byen fra Hobrovej ved Helsted til Hadsundvej ved Jornfruløkken. Trafikale virkninger ' ', l. Alternativ B er 4,5 km lang og går nord om byen fra Hobrovej ved tilslutningsanlægget til Den Jyske Motorvej til Hadsundvej ved Mosholt. 62 Begge alternativer vil give en ringere aflastning af trafikken i nordbyen end Ringboulevarden., 6t Ligesom Ringboulevarden, medfører ingen af de to alternativer væsentlige ulemper for natur, landskab og fortidsminder i området. Ud fra en miljømæssig synsvinkel er der ikke stor forskel på de tre forslag. Alternativ A Linieføringen for Alternativ A fører fra Hobrovej mod øst parallelt med Fiskergårdsvej og herefter langs nordgrænsen for den nuværende bebyggelse til Skelvangsvej. Herfra følger vejen den eksisterende vej, Nordskellet, til Mariagervej, hvor der etableres en rundkørsel. Fra Mariagervej fører vejen gennem Randers Kasernes øvelsesareal og tilsluttes Hadsundvej ved Jornfruløkken. Vejens udformning '. Vejen bygges som en 2-sporet vej med cykel- og gangstier i begge sider ligesom Ringboulevarden. Kørebanens bredde bliver 7 meter. Den skiltede hastighed vil blive 70 km i timen svarende til en gennemsnitlig hastighed på omtrent 65 km i timen. '., / ( / Trafikale virkninger af Alternativ A ( 1996-tal). Alternativ A vil i princippet løse den samme trafikopgave som Ringboulevarden. De trafikale virkninger vil dog blive væsentligt mindre. Trafikken på Alternativ A vil blive ca. 2.500 biler i døgnet, hvis der samtidig gennemføres en moderat trafiksanering af nordbyen. Ved en radikal trafiksanering bliver trafikken godt 4.000 biler i døgnet. Det svarer til omtrent halvdelen af trafikken på Ring boulevarden. Det meste af trafikken på Alternativ A er lokal trafik. Kun nogle hundrede er gennemkørende biler, der flytter fra Randersbro til Denjyske Motorvej. Ved den moderate trafiksanering vil Alternativ A aflaste Nørre Boulevard og Rådmands Boulevard med ca. 1.000 biler i døgnet. Det svarer til, at trafikken på disse veje vil falde med ca. 10%. Ved den mere radikale trafiksanering vil Alternativ A ikke aflaste Nørre Boulevard og Rådmands Boulevard. Tværtimod vil trafikken på Rådmands Boulevard stige med ca. 1.000 biler i døgnet. Alternativ A vil tiltrække en del trafik fra nordbyens boligkvarterer. Således vil Glarbjervej mellem Mariagervej og Hadsundvej blive aflastet med omkring 1.500 biler i døgnet svarende til, at trafikken vil falde med 40-50%. Alternativ A vil betyde, at der spares 12.000 timers køretid om året, hvis der samtidig gennemføres moderat trafiksanering af nordbyen. Til gengæld vil der blive kørt l,3 millioner kilorneter mere om året.

25 24 Omkostninger Den samlede pris for at bygge ringvejen i linieføringen for Alternativ A er beregnet til44 millioner kroner. Natur, landskab og kulturminder Alternativ A fører gennem nogle få naturområder. Længst mod vest passerer Alternativ A gennem et lille dalstrøg parallelt med Oust Møllebæk med tilhørende våde enge og damme, der også fungerer som regnvandsbassiner. Vejen vil betyde, at Oust Møllebæk må omlægges. I dalstrøget skærer Alternativ A endvidere gennem et lille parti med løvskov. Det vil bli ve nødvendigt at fælde de fleste af træerne, hvis vejen skal bygges. Mod øst passerer Alternativ A gennem Randers Kasernes øvelsesarel. Det meste af området er bevokset med græsser og urter. Herudover er der skovpartier, hegn og grøfter. Øvelsesarealet er et fint levested for fugle og vildt i det bynære miljø, fordi der bortset fra militærets aktiviteter er fred for mennesker og hunde. Vejen vil afskære de sydligste ca. l 0% af øvelsesarealet fra den øvrige del. Områdets værdi som levested for fugle og vildt vil dermed blive mindsket. ''l ~ Egnen nord for Randers er generelt rig på arkæologiske fund. Omkring Skelvangsvej har Randers Kulturhistoriske Museum lokaliseret en boplads fra jemalderen, da der for nogle år siden blev gravet ud til en naturgasledning. Det er sandsynligt, at Alternativ A vil berøre disse arkæologiske interesser. 1 li j,.... '., l' \.' ; Rekreative forhold P.å den vestlige del skærer Alternativ A gennem det planlagte og delvist anlagte parkanlæg ved Oust Møllebæk og fritidsinstitutionen Fiskergårds udendørs arealer. Vejen vil her være i konflikt med lokale rekreative interesser. Vejen vil virke som et forstyrrende teknisk element ved udsigten fra Enghøj Kirke, der er ved at blive bygget. Da linieføringen ligger i udkanten af et planlagt skovrejsningsområde, vil det imidlertid være muligt at tilpasse vejen til landskabet ved beplantning. Øvrige miljøforhold Vejvandet fra Alternativ A villedes til Svejstrup Møllebæk. Århus Amt har målsat, at vandløbet skal være så rent, at laksefisk kåd gyde og deres yngel kan vokse op. Den ekstra tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof med vejvandet vil blive meget beskeden. Det vil imidlertid blive nødvendigt at bygge regnvandsbassinerne til en meget lille afløbsmængde for at minimere risikoen for at tilføre tungmetaller i skadelige koncentrationer til vandløbet. I denne fase af projektets planlægning er der ikke taget stilling til dimensioneringen afregnvandsbassineme. Hvis vejvandet i Trafikale virkninger Alternativ B vil ikke indvirke væsentligt på de trafikale forhold i Randers nordby. Til gengæld vil denne linieføring være fordelagtig for den gennemkørende, regionale trafik på grund af den gode adgang til Den jyske Motorvej. Alternativ B vil således løse en anden trafikopgave end de to øvrige undersøgte linieføringer. Trafikken på Alternativ B vil blive omkring 3.000 biler i døgnet. Heraf vil op mod 2.000 være gennemkørende, regional trafik, der flytter fra Randersbro til motorvejen. Alternativ B vil betyde. at der spares 14.000 timers køretid om året, hvis der samtidigt gennemføres moderat trafiksanering af nordbyen. Til gengæld vil der blive kørt 3, l millioner kilometer mere om året. Omkostninger Den samlede pris for at bygge ringvejen i linieføringen for Alternativ B er beregnet til26 millioner kroner. Miljøforbedring af Alternativ A Konflikten med de rekreative interesser kan afværges ved at flytte den vestlige del af Alternativ A mod nord, således at tilslutningen til Hobrovej sker ved Borup Kirkevejs tilslutning til Hobrovej, og vejen herefter følger den nuværende Skelvangsvej til Nordskellet. Denne variant af Alternativ A vil have færre negative virkninger- både set ud fra en rekreativ og en økologisk synsvinkel. Trafikalt vil den virke nogenlunde som Alternativ A; dog vil den ~ære lidt mere attraktiv for den gennemkørende, regionale trafik. LiniefØringenfor Alternativ A fører i den vestlige del gennem dalstrækningen med Oust Møllebæk. Dalen rummer desuden en park, damme, en lille skov samt et fritidscenter. Disse omrdder vil blive berørt af vejanlægget (Foto: Jan Kofod Winther). stedet ledes til kloaksystemet, vil der ikke være risiko for forurening af vandløbet med vej vandet. Natur, landskab og kulturminder Alternativ B fører gennem et landskab, der i dag er præget af intensiv agerdyrkning og meget få naturelementer. Det gælder især den vestligste del af strækningen. Mulig flytning af den vestlige del af linieføringen for Alternativ A. Alternativ B Randers Kommune har planer om, at et område mellem Den jyske Motorvej og Mariagervej skal være skov i fremtiden. Området er i kommuneplanen udlagt til skovrejsning. Alternativ B vil passere gennem skovrejsningsområdet på en l,5 km lang strækning. Alternativ B fører fra Den jyske Motorvejs tilslutningsanlæg ved Helsted mod øst til Mariagervej ved Høj slet. Herfra fører den videre mod øst omtrent i Højsletvej's nuværende linieføring. Vejen tilsluttes Hadsundvej ved Moshol t. Vest for Mariagervej vil vejen skære gennem et fredet jorddige med levende løvhegn. Jorddiget er omkring l km langt, og det er en del af et sammenhængende net af gamle jorddiger i området. Vejens udformning Vejen bygges som en 2-sporet hovedlandevej uden cykelstier. Kørebanen bliver 7 meter bred, og der bliver 2 meter brede rabatter i hver side af vejen. Alternativ B passerer syd om en stor, fredet gravhøj, der ligger ved gården Højslet Vejen ligger uden for l 00 m beskyttelseslinien for gravhøjen og er dermed ikke i konflikt med denne. Vejen vil få den generelle hastighedsgrænse på 80 km i timen. Det nordlige Randers er som nævnt rigt på fund fra jernalderen. Det er tænkeligt, at Alternativ B vil berøre arkæologiske interesser. Bortset fra nogle enkelte huse, vil der ikke være behov for støjafskærmning ved dette linieføringsforslag.

26 27 Vejen er i konflikt med rekreative interesser, hvor den passerer gennem skovrejsningsområdet Formålet med at plante skov i dette område er nemlig især at skabe nye rekreative arealer for byens beboere..,, '. l _.>' ' '. j Trafikken uden ringvej og uden trafiksanering Trafikken med Alternativ B og moderat trafiksanering i\,... '... L em 62 Alternativ B passerer gennem et dyrket landskab med kun fd naturomrdder. Landskabet er her set fra Moslet mod øst (Foto: Jan Kofod Winter). Rekreative forhold Alternativ B berører ikke arealer, der i dag bruges til fritidsformål af mange mennesker. Det er dog sandsynligt, at en del af arealerne langs linieføringen anvendes til jagt. Øvrige miljøforhold Vejvandet fra Alternativ B villedes til Svejstrup Møllebæk og Borup Møllebæk. Århus Arnt har målsat, at disse to vandløb skal være så rene, at laksefisk kan gyde og deres yngel kan vokse op. Den ekstra tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof med vejvandet vil blive meget beskeden. Det vil imidlertid blive nødvendigt at bygge store regnvandsbassiner med en lille afløbsmængde for at minimere risikoen for at tilføre tungmetaller i skadelige koncentrationer til vandløbene. I denne fase af projektets planlægning er der ikke taget stilling til størrelsen af regnvandsbassinerne. Luftforureningen fra trafikken vil stige ubetydeligt, hvis Alternativ B bygges. NO.-udslippet vil således stige med l O tons om året. Den samlede støjbelastning af boliger falder med 13%. Støjbelastningen falder mest på Mariagervej og Hadsundvej. Ingen gader vil få markante stigninger i støjbelastningen af boliger... ~,,,, RA Trafikale virkninger af Alternativ B ( 1996-tal). / (

28 Rapporter 1. Ringboulevarden i Randers VVM-redegørelse Sammenfattende rapport Vejdirektoratet 1994 Pris 40 kroner Den sammenfattende rapport er udarbejdet på grundlag af nedenstående rapporter, hvor der findes nærmere oplysninger om projektet. 2. Ringboulevarden i Randers Miljøvurdering Vejdirektoratet- COWiconsult 1994 Pris 100 kroner 3. Ringboulevarden i Randers Visualisering og æstetisk vurdering Vejdirektoratet- Møller og Grønborg 1994 Pris l 00 kroner 4. Ringboulevarden i Randers Trafik-og effektberegninger Vejdirektoratet- COWiconsult 1994 Pris l 00 kroner 5. Ringboulevarden i Randers Vejteknisk beskrivelse Vejdirektoratet- Århus Amt 1994 6. Ringboulevarden i Randers Kommuneplan og trafiksanering Randers Kommune 1994 7. Randers Forslag til Ringboulevarden i Randers Projektbeskrivelse, trafik- og effektbereninger Vejdirektoratet 1993 (Denne rapport er erstattet af rapport nr. 4 og nr. 5 ovenfor) Publikationerne kan ses hos Randers Kommune (Teknisk Forvaltning og Kommuneinformationen), på biblioteker i Randers, og hos Vejdirektoratet. Publikationerne l, 2, 3, 4 og 5 kan købes hos Vejdirektoratet. Vejdirektoratet Vej- og Trafikplanafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K. Tlf.: 33 93 33 38 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Tlf.: 86 41 71 ()()