tre måneder med hårdt sårede soldater Sygeplejerske og borgmester Danish Journal of Nursing nr. 1 15. januar 2010 110. årgang Kort nyt Tidligere formand tilbage til patienterne Fyringer på Herlev vil skade patienter primærsygeplejersker kæmper for kræftpatienter Du er nu nummer 18 i køen Væksthus for psykiatrisk sygepleje opgør med vanetænkning på medicinsk afdeling
Kør bil med BAUTA Kør bil med LB Har du styr på din bilforsikring? Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i BAUTA, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9242. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.290 kr. i 2010: Skoda Fabia 1,4 årlig pris = 3.272 kr. Kia Cee d 1,6 diesel årlig pris = 3.518 kr. Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,3 årlig pris = 3.041 kr. årlig pris = 3.272 kr. En bilforsikring hos BAUTA giver dig klare fordele: Forsikringen stiger ikke i pris efter skader Du bliver allerede elitebilist efter fem års skadefri kørsel Tilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning Aldersrabat: Kaskoprisen reduceres med 6, 15 og 20 % når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år. Du skal tegne BAUTA s attraktive Familiens Basisforsikring for at få adgang til den billige bilforsikring. Læs mere om alle vores gode forsikringer på www.bauta.dk. BAUTA FORSIKRING A/S www.bauta.dk - Tlf.: 3315 1545
Gardasil vaccinen mod livmoderhalskræft * der beskytter mod 4 HPV typer. Kan forebygge: Kræft i livmoderhalsen Svære celleforandringer på livmoderhalsen (CIN 2/3) **, i vagina (VaIN 2/3) *** og på ydre kønsdele (VIN 2/3) **** Kondylomer forårsaget af HPV typerne 6, 11, 16, 18. 1 Nye data i gruppen af 15 26 årige kvinder, viser effekt af Gardasil også efter seksuel debut 2 The cervical * cancer vaccine against 4 types of HPV for wide protection and early benefits Se produktinformation andet stedi bladet DK00064_2010 C3/C5 International * der er relateret til HPV 16 og 18 ** CIN 2/3 : Cervikal intraepithelial neoplasi *** VaIN 2/3 : Vaginal Intraepithelial neoplasi **** VIN 2/3 : Vulval intraepithelial neoplasi Ref: 1: Produktresume 2: The FUTURE ll Study Group. Prophylactic efficacy of a quadrivalent human papillomavirus (HPV) vaccine in women with virological evidence of HPV infection. JID 2007;196:1438-46 (15 November) Sanofi Pasteur MSD ApS Parallelvej 12, 2.sal 2800 Kgs. Lyngby
4 Sygeplejersken 1/2010 Indhold Det kan du læse i dette nummer af Sygeplejersken: Mens vi venter på kræftplan iii Det er ikke godt nok, at kræftpatienter skal vente i timevis på medicin, mener hjemmesygeplejerske i Herning, Karen Lintrup. I fremtiden skal palliative kræftpatienter have langt bedre opbakning fra sundhedsvæsenet, mener en række centrale fagfolk forud for Kræftplan III. Læs side 18 forsidefoto: Søren Holm 30 Politik med faglig ballast 37 sygeplejersker har fået plads i regionsråd og kommunalbestyrelser fra nytår 2010. Her fortæller fire af dem, hvad deres faglige baggrund betyder i det politiske arbejde. 32 Patienternes direkte linje Alle henvendelser bliver taget alvorligt, og er der klager, bruger vi dem til læring i organisationen, siger sygeplejerske og vicedirektør på Gentofte Hospital, Torben Laurén. I december havde han vagten i den månedlige Åben direktørtelefon. 34 Sygeplejersker får sundhedsvæsenet til at hænge sammen Dansk Sygeplejeråd skal tættere på medlemmernes hverdag, og der skal skabes resultater med arbejdsgivere og andre organisationer via samarbejde. Det er ifølge formand Grete Christensen nogle af de vigtigste målsætninger i 2010 for Dansk Sygeplejeråd. 36 Argument JA eller NEJ Mange sygeplejersker takker nej til H1N1-vaccinen, og det har bekymret rundt om i det ganske feberramte land. Men er det i orden, at sygeplejerskerne vælger vaccinen fra? Det vigtigste er at hjælpe de sårede soldater. Det kan tilføje soldaten et ekstra psykisk traume, hvis lægen eller sygeplejersken bare siger: Nu skal du høre, du har været ude for en ulykke, fortæller den 32-årige sygeplejerske, Christian Kummerfeldt. I tre måneder har han behandlet hårdt sårede soldater på et felthospital i den afghanske ørken sammen med 46 andre danske sygeplejersker. Læs side 24 foto: thomas tolstrup
indhold 5 Sygeplejestuderende i væksthus Et væksthus med vejledere hjælper jyske sygeplejestuderende i gang med bachelorprojektet. De studerende undersøger konkrete psykiatriske problemstillinger og bidrager dermed til ny indsigt i psykiatrisk sygepleje. Håbet er, at nogle af de studerende efterfølgende har lyst til at blive ansat i psykiatrien. Læs artiklen Væksthus for psykiatrisk sygepleje. Læs side 48 ArkivFoto: istock 54 Opgør med vanetænkning på medicinsk afdeling Ledere af medicinske afdelinger kan i denne artikel hente inspiration til at rekruttere og fastholde sygeplejersker på afdelingen. 60 Danmark-Kina, tur-retur Internationalisering af sygeplejerskeuddannelsen er en vigtig del af sygeplejerskers uddannelsesbaggrund. Artiklen beskriver udveksling af sygeplejestuderende mellem Kina og Danmark. Hvad hypnose dybest set er, eller hvordan det virker, får man aldrig rigtigt at vide. Det er måske noget med at få patienten til at gå i trance, og så alligevel er det bare kommunikation, siges det. Læs Anmeldelserne side 64 www.sygeplejersken.dk Søg i artikelarkivet Find manuskriptvejledninger Skriv en kommentar til noget, du har læst i Sygeplejersken. Men som minutterne bliver til timer og timerne til dage, ændrer billedet sig. Den gamle kan ikke vende og dreje sig, og han ligger på en helt almindelig hospitalsmadras. Hælene er det første, det konstante sengeleje går ud over. I hvert nummer 6 Eftertanker 6 Kort nyt 39 Dansk Sygeplejeråd mener 40 Debat 44 Fagtanker 44 Faglig information 47 Testen 53 Agenda 64 Anmeldelser 66 5 faglige minutter 67 Stillingsannoncer Læs 5 faglige minutter side 66 78 Kurser/Møder/Meddelelser
6 Sygeplejersken 1/2010 eftertanker Et anderledes 2010 I 2009 har Dansk Sygeplejeråd gjort en del ting anderledes. Kalenderen, som alle medlemmer modtog med Sygeplejersken nr. 22/09, har fået nyt look, hjemmesiden er ændret, så en del oplysninger nu er bag log-in og kun kan ses af medlemmer, Dansk Sygeplejeråd er gået på Facebook, og op til jul gik kampagnen Sygeplejersker er guld værd i gang. Tjek evt. kampagnen ud på www.facebook.com/sygeplejersker I 2010 har vi flere ting i støbeskeen. Bl.a. vil vi slå et stort slag for alle Dansk Sygeplejeråds medlemstilbud f.eks. mulighederne for at benytte Forbrugsforeningen, Bauta, DSR Bank og få rabat på fagbøger. Allerede nu kan du undersøge vores medlemstilbud nærmere ved at gå ind på www.dsr.dk Vi er godt klar over, at noget af det, vi gør anderledes, ikke altid falder i god jord hos alle. F.eks. har den nye kalender fået nogle af jer til at kontakte os med kritik. Vi er glade for alle henvendelser positive som kritiske vi tager dem meget alvorligt. F.eks. har vi samlet alle henvendelser vedrørende kalenderen, for at vi senere på året kan tilrette både kalenderdelen og senere omslaget, så kalenderen i fremtiden passer endnu bedre til jeres ønsker. Målet for os er hele tiden at sikre, at så mange som muligt oplever, at det, vi kommer med, er relevant og kan anvendes. Derfor er vi taknemmelige for alle former for ris og ros også af det produkt, du nu sidder med i hånden, Sygeplejersken. Sygeplejersken udkommer fremover 21 gange om året i stedet for 23. Her har vi valgt at spare nogle penge på produktionen af tidsskriftet ved at skære et par numre væk omkring jul og sommerferien. God læselyst med dette første nummer af Sygeplejersken i 2010. Venlig hilsen Kræftplan III Palliativ kræft Af Marianne Bom, journalist Livskvalitet. Der er brug for bedre samarbejde mellem specialister, praktiserende læger og hjemmesygeplejersker, så palliative kræftpatienter kan få optimal behandling og føle, at systemet holder hånden under dem. Otte ud af 10 uhelbredeligt syge kræftpatienter ønsker at dø i eget hjem. Men i Danmark bliver det kun virkeligheden for hver fjerde, som dør af kræft. Den statistik er et praj om, at indsatsen over for palliative kræftpatienter og deres pårørende ikke er god nok, mener Kræftens Bekæmpelse og en række andre centrale kilder, Sygeplejersken har talt med. Der er bred enighed om, at tiden nu er inde til at forbedre den palliative kræftbehandling, og at det bl.a. kan ske i Kræftplan III, som sundhedsministeren har varslet i midten af 2010. Navnlig er der behov for at koordinere medicinering, pleje og støtte langt bedre i den primære sektor, når patienten er i eget hjem. Her oplever patienter og pårørende, at vigtige aktører som egen læge og hjemmesygeplejersker ikke samarbejder bedst muligt. Konsekvensen er dårligere livskvalitet for den syge, mindre tryghed og i nogle tilfælde underbehandling af f.eks. smerter og angst, viser Sygeplejerskens rundspørge. Uacceptabel forskel Formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, opfordrer til større samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og palliative team på sygehusene. Der er et stort behov for at fokusere på at få Sigurd Nissen-Petersen, kommunikationschef, snp@dsr.dk WHO: Hold på Folkesundhed. Sygeplejersker og jordemødre vil forlade deres fag eller hjemland, hvis der ikke er attraktive karrieremuligheder for de unge og goder til den erfarne arbejdskraft. Advarslen kommer fra Verdenssundhedsorganisationen WHO s Europa-region i den seneste status over faglige vilkår for sygeplejersker og jordemødre i Europa. WHO konstaterer samtidig, at der er sket markante fremskridt, hvad angår lovgivning og uddannelse, som understøtter, at sygeplejersker og jordemødre bidrager væsentligt til forbedret folke-
kort nyt 7 -behandling skal styrkes at man har en livstruende sygdom: angst, at det kan være svært at komme i arbejde, træthed, at man skal tage sig af de pårørende, og at man er bange, siger hun. Patienter og pårørende oplever, at vigtige aktører som egen læge og hjemmesygeplejersker ikke samarbejder bedst muligt i primær sektor. Konsekvensen er dårligere livskvalitet for den syge, mindre tryghed og i nogle tilfælde underbehandling af f.eks. smerter og angst. hjemmesygeplejersker og praktiserende læger til at arbejde mere sammen og behov for, at de i højere grad trækker på viden fra specialisterne i de palliative team, og disse team skal se det som en kerneopgave at støtte op om hjemmeplejen og praksis, siger Frede Olesen. Kvaliteten af tilbuddene til de palliative kræftpatienter varierer ifølge Frede Olesen stærkt fra sted til sted, og han finder forskelligheden uacceptabel : Der er en for stor tilfældighed i, hvorvidt man får den rigtige ydelse. Nogle patienter får optimal behandling, og nogle får en elendig behandling, siger han. Lederen af Palliativt Videncenter, Helle Timm, siger, at det er et kæmpe problem, at patienter kan opleve at være overladt til sig selv, når den kurative behandling på hospitalet er slut. Fra de bliver sluppet af hospitalet, til de når det egentlige palliative forløb, er der ofte et slip i tid, og dér er patienterne alene. Der bør være nogen, der har hånd under patienterne undervejs, og som hjælper med alt det, der har at gøre med, arkivfoto: photoalto Livskvalitet skal op Formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Birgitte Grube, mener, at sundhedssystemet bør tilpasse sig det faktum, at mange patienter i dag takket være bedre behandling lever længe med en uhelbredelig kræftsygdom. Man skal selvfølgelig fokusere på behandling, men der skal også være fokus på, at man skal leve med sygdommen, siger Birgitte Grube og opfordrer til skarpere fokus på palliativ behandling altså smertebehandling og lindring hele vejen igennem kræftforløbet for at fremme livskvalitet. Det er der ikke tradition for i Danmark, men det anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO. Sundhedsstyrelsen har for nylig nedsat en arbejdsgruppe om palliation som led i forarbejdet til Kræftplan III. Kræftplanen ventes i øvrigt at handle om forebyggelse, tidlig opsporing, rehabilitering og forbedret behandling. Læs også artiklen Du er nummer 18 i køen på side 18. sygeplejerskerne sundhed i Europa. Rapporten fra WHO er baseret på tilbagemeldinger fra nationale sundhedsmyndigheder og faglige organisationer i 35 af regionens 53 medlemslande. Det stigende antal mennesker med kronisk sygdom er den største sundhedsmæssige udfordring i Europa sammen med problemerne med at rekruttere og fastholde et tilstrækkeligt antal sundhedsprofessionelle. Ifølge WHO peges der i de nationale rapporteringer på, at sygeplejersker og jordemødre har en vigtig rolle i bestræbelserne på at klare disse udfordringer og sikre grundlaget for den nødvendige nationale sundhedspolitik. Et stigende antal lande satser på at give sygeplejersker en grunduddannelse på akademisk niveau. Den stigende anerkendelse af de to faggrupper viser sig også i et stigende lønniveau, konstaterer WHO, men fastslår samtidig, at sygeplejerskers og jordemødres løn i halvdelen af de europæiske lande er under det nationale løngennemsnit. WHO anbefaler bl.a., at medlemslandene udvider sygeplejerskers og jordemødres selvstændige praksisområde, understøtter sygeplejerskers og jordemødres lederrolle og styrker forskningen inden for sygepleje og jordemodervirksomhed. En af rapportens forfattere er den danske sygeplejerske, policy advisor i WHO, Bente Sivertsen. (sp) Kilde: Nurses and Midviwes: a force for health, Survey on the situation of Nursing and Midwifery in the member states of the European region of WHO 2009.
8 Sygeplejersken 1/2010 kort nyt Produktinformation for annonce side 3. Filippinske sygeplejersker udvist af Danmark Af Britta Søndergaard, journalist Forkortet Produktresume. Gardasil Human Papillomavirusvaccine [type 6, 11, 16, 18] (rekombinant, adsorberet). Gardasil er en quadrivalent vaccine, der består af højtoprensede viruslignende partikler (VLP er) af kapsidprotein L1 fra HPV typerne 6, 11, 16 og 18. VLP erne indeholder ikke virus- DNA. De kan ikke inficere celler, reproducere sig eller forårsage sygdom. De fire typer indeholdt i vaccinen er HPV 6 (20 mikrogram), HPV 11 (40 mikrogram), HPV 16 (40 mikrogram) og HPV 18 (20 mikrogram). Indikation: Gardasil er en vaccine til forebyggelse af præmaligne genitale læsioner (cervikal, vulva og vaginal), cancer i livmoderhalsen og udvendige kønsvorter (condyloma acuminata), der er kausalt relateret til HPV typerne 6, 11, 16 og 18. Indikationen er baseret på påvisningen af effekt hos voksne kvinder i alderen fra 16 til 26 år og på påvisningen af Gardasils immunogenicitet hos 9 til 15-årige børn og unge. Gardasil anbefales ikke til børn under 9 år. Dosering og indgivelsesmåde: Den primære vaccinationsserie består af 3 separate 0,5 ml doser, der bliver indgivet i henhold til følgende plan: 0, 2, 6 måneder. Hvis det ikke er muligt at følge den givne tidsplan, skal den anden dosis indgives mindst en måned efter den først dosis, og den tredje dosis skal indgives mindst 3 måneder efter den anden dosis. Alle tre doser skal gives inden for en periode på 1 år. Vaccinen skal gives som intramuskulær injektion. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller de anvendte hjælpestoffer. Indgivelse af Gardasil skal udsættes hos personer, der lider af akut sygdom med feber. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Som med alle injicerbare vacciner skal relevant medicinsk behandling være umiddelbart tilgængelig for det tilfælde, at der opstår anafylaktiske reaktioner efter indgivelse af vaccinen. Synkope kan forekomme ved alle vaccinationer, især hos teenagere og unge voksne. Derfor bør den vaccinerede overvåges nøje i cirka 15 minutter efter indgivelse af Gardasil. Gardasil bør gives med forsigtighed til personer med thrombocytopenia eller koagulationsforstyrrelser, da der kan opstå blødning efter intramuskulær administration. Der findes ikke data vedrørende brug af Gardasil hos personer med svækket immunforsvar. Som med andre vacciner vil vaccination med Gardasil ikke nødvendigvis yde beskyttelse til alle vaccinemodtagere. Graviditet og amning: Data er ikke tilstrækkelige til at anbefale brug af Gardasil under graviditet. Vaccination bør derfor udsættes til graviditeten er afsluttet. Gardasil kan gives til ammende mødre. Bivirkninger: Meget almindelige: pyreksi, og på injektionsstedet: erythem, smerte, hævelse. Almindelige: blødning og kløe på injektionsstedet. Pakning og pris (ESP) 05. 01. 2010: 1 dosispakning indeholdende 0,5 ml suspension i en forfyldt sprøjte og to kanyler. Opbevares I køleskab (2ºC - 8ºC). (Vnr. 098722) kr. 1.149,85. Se dagsaktuel pris på www. medicinpriser.dk. Udlevering A. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Sanofi Pasteur MSD SNC, 8 rue Jonas Salk, F-69007 Lyon, France. Fuldstændigt produktresume kan rekvireres hos den danske repræsentant: Sanofi Pasteur MSD, Parallelvej 12, 2. Sal, DK-2800 Kgs. Lyngby eller på nedenstående internetadresse. Oktober 2009. www.emea.europa.eu/humandocs/humans/ EPAR/gardasil/gardasil.htm Retur. Tre filippinske og syv thailandske sygeplejersker har måttet opgive drømmen om et job i Danmark efter et mislykket rekrutteringsforløb og er nu rejst hjem med stor gæld. Min ambition er at blive Af Britta Søndergaard, journalist Karriereskift. Trekvart år efter at hun sagde farvel til Dansk Sygeplejeråd, tager Connie Kruckow hul på et helt nyt liv som basissygeplejerske på Hillerød Sygehus. Flordeliza Gimarino, Bryan Lleses og Leonora Ligeralde er nu tilbage i Filippinerne efter et mislykket forsøg på at finde arbejde som sygeplejersker i Danmark. Gode venner i Østjylland har forsøgt at hjælpe dem økonomisk med penge til hjemrejsen. Danske hospitaler og ældreplejen mangler mindst 1.500 sygeplejersker. Alligevel er drømmen om at få foden indenfor i det danske sundhedsvæsen nu endegyldigt knust for de tre filippinske sygeplejersker, som kom til Danmark via det danske rekrutteringsbureau Scandinavian Nursing Bureau. Desuden er yderligere syv thailandske sygeplejersker, som bureauet skaffede til Danmark i foråret, rejst hjem uden at få job her i landet. Sygeplejersken har de seneste måneder beskrevet, hvordan de tre sygeplejersker Bryan Lleses, Leonora Ligeralde og Flordeliza Gimarino kom til Danmark i april 2009 sammen med syv thailandske sygeplejersker på tre måneders studieophold organiseret af det danske rekrutteringsbureau Scandinavian Nursing Bureau. Planen var, at opholdet skulle ruste dem til et job på et dansk sygehus. Men det lykkedes ikke bureauet at skaffe praktikpladser, og de tre sygeplejersker rejser nu retur med en gæld på tilsammen 100.000 kr., som de har lånt for at betale for opholdet. Flordeliza Gimarino blev som omtalt i Sygeplejersken nr. 22 udvist i november, og de to sygeplejersker Bryan Lleses og Leonora Ligeralde rejste i midten af december: Bureauets løfter holdt ikke. Jeg vil nok være mere forsigtig og mindre naiv en anden gang. Men samtidig har jeg fået meget hjælp af mine danske venner her, siger den 27-årige Bryan Lleses og henviser til, at private venner i Østjylland har hjulpet I 22 år har Connie Kruckow været på barrikaderne for at skaffe sygeplejersker en bedre løn. Men efter nytår trækker den 56-årige tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd igen i den hvide kittel. 1. februar starter Connie Kruckow som sygeplejerske på gynækologisk obstetrisk afdeling på Hillerød Sygehus i et 11-måneders barselsvikariat. Jeg skal ind og være helt almindelig sygeplejerske og hjælpe kvinder, der er indlagt efter gynækologiske operationer, fødselskomplikationer, sene aborter eller lider af cancer. Jeg glæder mig rigtig meget, fordi jeg for mange år siden har været ansat på den afdeling, og det er mit gamle speciale, jeg vender tilbage til, fortæller Connie Kruckow, som tidligere har arbejdet 11 år i det kliniske felt heraf syv år på en gynækologisk-obstetrisk afdeling. Som sygeplejerske kan man se det konkrete resultat af sit arbejde hver eneste dag. Det er jo noget helt andet som politiker, hvor resultaterne er mere langsigtede. Da jeg søgte jobbet, vidste jeg, at jeg kunne være en kontroversiel ansøger, og jeg er glad for, at kollegerne i Hillerød tager imod mig, siger hun. Der har været andre jobmuligheder på tale. Kort efter Connie Kruckows opsigelse var et headhunterfirma på banen med bud om et muligt direktørjob. Det gik godt, og jeg var med i det allersidste opløb, indtil jeg efter den sidste samtale fandt ud af, at den organisation ikke var det, jeg ønskede. Det gav mulighed for eftertanke og en erkendelse af, at det ikke var endnu et lederjob, jeg havde brug for. Så jeg trak mig. Connie Kruckow har sidst plejet patienter i 1987, og i øjeblikket studerer hun afdelingens introduktions- og vejlednings-
kort nyt 9 Leonora Ligeralde, Bryan Lleses og Flordeliza Gimarino har tilsammen en gæld på 100.000 kr. efter deres mislykkede rekruttering til det danske sundhedsvæsen. med penge til flybilletten og givet gratis logi de seneste måneder. Sprogundervisning Sygeplejersken skrev i efteråret om de tre sygeplejerskers mislykkede rekrutteringsforløb, og i oktober gik Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland ind i sagen for at hjælpe med at finde praktikpladser. materiale og lærebøgerne i gynækologisk og obstetrisk sygepleje for at ruste sig. Jeg har en grundlæggende basisviden, men der er sket en stor udvikling rent fagligt. Jeg tror, det er lidt som at cykle. Har man først lært det, ligger det i benene, men der kan selvfølgelig være brug for støttehjul i begyndelsen. Det skal jeg nok komme efter, og kernen i sygeplejen er jo kontakten til mennesker, og den del af faget har jeg hele tiden holdt ved lige, siger Connie Kruckow. Vant til at arbejde hver søndag De nye arbejdstider med toholdsskift, weekend- og nattevagter er heller ikke uvante for hende: Formandsjobbet i Dansk Sygeplejeråd var ikke et 8-16-job. Efter et aftenmøde havde jeg ikke fri om dagen næste dag. I de lange perioder, hvor vi forhandlede overenskomst, foregik det ofte i døgndrift, og jeg har jo været vant til at arbejde hver søndag. Kredsnæstformand Gert Petersen fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland ærgrer sig over, at regionen ikke er bedre gearet til at modtage udenlandske sygeplejersker, der banker på: Der har været en meget stor velvilje i personaleafdelingerne, men i flere tilfælde har de enkelte afsnit ikke haft ressourcerne til at tage imod en udenlandsk kollega, en knaldgod sygeplejerske Selvom Connie Kruckow har været politiker i Dansk Sygeplejeråd i 22 år, føler hun ikke, at hverdagen på et sygehus er fjern: Jeg har talt med tusindvis af sygeplejersker og altid gjort meget ud af at komme ud på arbejdspladserne. Desuden har jeg gode veninder og en datter, der er sygeplejerske. arkivfoto: søren svendsen arkivfoto: kissen m llen hansen som skal oplæres, siger Gert Petersen. Han finder det trist, at regionernes gode intentioner ikke understøttes af midler til sprogundervisning og praktik på en dansk arbejdsplads. Mangfoldighedskonsulent Anders K. Kristensen fra Region Midtjylland forstår godt ærgrelsen i Dansk Sygeplejeråd. Han fortæller, at regionens forsøg på at ansætte de tre filippinere strandede, fordi deres opholdstilladelse udløb. Samtidig blev det vurderet, at sprogundervisning til de tre sygeplejersker ville beløbe sig til omkring 100.000 kr. pr. person: Vi synes ikke, vi kunne betale omkring 100.000 kr. pr. næse for sprogundervisning. Det ville være ulandshjælp i stedet for hjælp til sundhedsvæsenet og sygeplejerskerne, siger Anders K. Kristensen. Læs også artiklerne i Sygeplejersken nr. 17 og 18/2010 på www.sygeplejersken.dk Men kollegerne i Hillerød skal ikke vente at se den garvede forhandler som tillidsmand: Jeg tror, min ambition er at blive en knaldhamrende dygtig sygeplejerske. Da jeg først havde taget beslutningen om at søge jobbet, var jeg så glad, siger Connie Kruckow. Afdelingssygeplejerske Birgitte Rasmussen fra gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hillerød Hospital har ikke haft betænkeligheder ved at ansætte Dansk Sygeplejeråds tidligere formand: Det er vigtigt at støtte sygeplejersker, der har været ude af faget, i at komme tilbage, og Connie Kruckow er blevet ansat på lige fod med alle andre. Til samtalen var hun rigtig god til at argumentere for, hvorfor hun gerne vil tilbage til plejen. Connie Kruckow er vant til at læse, så rent teoretisk kan hun hurtigt komme på. Og vi er udelukkende sygeplejersker ansat, så der er altid en kollega ved hånden, hvis nye medarbejdere har brug for støtte.
10 Sygeplejersken 1/2010 kort nyt Fyringer vil skade patienterne på Af Britta Søndergaard, journalist foto: Thorkild Amdi Christensen Utak. Sygeplejerskerne på Herlev Hospital har knoklet for at få flere patienter igennem behandlingen. Nu er budgetterne overskredet, og straffen for den høje produktivitet er en stor fyringsrunde. Vi har knoklet og virkelig gjort det godt. Der kommer mange flere patienter igennem end tidligere, og nu bliver vi straffet. Ordene kommer fra sygeplejerske Majbritt Kjærsgaard fra Stråleterapien på Herlev Hospital. Hun trodsede frosten sammen med flere hundrede andre ansatte, der mødte op med fakler foran hospitalets hovedindgang ugen efter nytår. Fakkeltoget markerede utilfredsheden mod de planlagte nedskæringer på Herlev Hospital, som koster mindst 160 sygeplejersker og andre ansatte jobbet. Det er første gang i flere år, at en så storstilet fyringsrunde rammer et offentligt hospital. Besparelserne skyldes dels store udgifter til kræftbehandling, og dels at sygehuset har skullet omstille sig til nye akutte opgaver. Majbritt Kjærsgaard er ikke i tvivl om, at fyringerne vil forringe behandlingen af kræftpatienter: I dag har vi tid til at tale med patienterne om f.eks. bivirkninger. Jeg frygter, at det i fremtiden bare bliver ud og ind uden tid til pleje og omsorg, og det vil gå ud over patientsikkerheden. Farvel til verdensklasse Også blandt ledende sygeplejersker er der stor bekymring over nedskæringerne. I første omgang kommer det til at gå ud over udviklingen af sygeplejen. Samtidig siger ledelsen, at hospitalet skal give en behandling i verdensklasse. Det hænger ikke sammen, siger afdelingssygeplejerske Birgitte Haugaard Jensen fra Kardiologisk Afdeling, der skal sige farvel til otte ud af 80 medarbejdere. Surrealistisk situation Det er mindre end et år siden, at Region Hovedstaden lancerede en stor kampagne for at rekruttere sygeplejersker, og fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Herlev Hospital, Charlotte Høffding Larsen, betegner situationen som surrealistisk. Sygeplejersker og andre medarbejdere har puklet som små heste for at få flere patienter igennem. Der er helt klart en opfattelse af, at vi bliver straffet for at lave vores arbejde. Jeg frygter, at sygeplejerskerne vil komme til at føle, at de går på kompromis med deres egen faglighed efter besparelserne, lyder det fra Charlotte Høffding Larsen. Næstformand for sygeplejerskerne i Kreds Hovedstaden, Vibeke Schaltz, fremhæver, at patienter og personale på Herlev Hospital betaler prisen for hospitalets og regionens manglende styring af økonomien Flere sygehuse skal fyres Spareplanerne rammer ikke kun Herlev Hospital. Region Midtjylland forudser, at det bliver nødvendigt at fyre personale, fordi sygehusene har brugt mere end budgetteret. Ifølge Dagens Medicin er Bispebjerg og Hvidovre og Frederiksberg Hospital også tvunget til at sige farvel til medarbejdere som konsekvens af et 2009 med økonomisk ubalance.»det er rigtigt, at vi ikke slipper uden om at fyre medarbejdere,«fortæller hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen, Hvidovre Hospital. Hospitalet skal barbere op mod 100 mio. kroner af udgifterne for 2010. Sygeplejerskeuddannelsen bestod eksamen med god karakter Af Susanne Bloch Kjeldsen, journalist Bestået. Landets 19 sygeplejerskeuddannelser er for første gang blevet akkrediteret. 15 steder fik ubetinget positiv kritik, mens fire skoler fik påtaler. Generelt får uddannelserne en fin bedømmelse. Danmarks Evalueringsinstitut giver landets 19 sygeplejerskeuddannelser en god karakter dog ikke topkarakter hele vejen rundt. Alle uddannelser har været igennem den samme bedømmelse af, hvordan de lever op til 17 kriterier fastsat af Undervisningsministeriet. Det handler bl.a. om undervisernes kompetencer, kvaliteten af undervisningen og om praktikopholdet. 15 uddannelser har fået positiv akkreditering, mens fire har fået betinget positiv akkreditering. Uddannelsen i Thisted bliver bl.a. kritiseret for at have for få udviklingsaktiviteter. Uddannelsen i Herlev får bl.a. kritik for, at ikke alle praktiksteder har kliniske vejledere ansat. I Esbjerg og Holstebro får uddannelsen bl.a. påtale for ikke at arbejde systematisk nok med kvalitet. Ét område, som mange skoler bliver kritiseret for, er, at de ikke er gode nok til at holde systematisk kontakt med de nyuddannede sygeplejersker efter uddannelsen for evt. at få input til, hvordan uddannelsen kan forbedres. Formand for sygeplerskeuddannelsens lederforsamling, Aase Holdgaard, er godt tilfreds med akkrediteringsresultatet. Det er enkelte steder, som får kritik på nogle enkelte områder, men samlet set synes jeg, det er tilfredsstillende, siger Aase Holdgaard. Sygeplejerskeuddannelsen er den første uddannelse inden for professionshøjskolerne, der har gennemgået akkrediteringen. Læs mere på www.sygeplejersken.dk
kort nyt 11 Herlev Hospital Sygeplejersker frygter, at besparelserne på Herlev Hospital vil gå ud over patientsikkerheden. Et par hundrede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter gik derfor i fakkeltog den 7. januar som protest mod fyringerne. og en underfinansiering af Region Hovedstadens sygehusvæsen. I økonomiaftalen fra sidste sommer har regeringen haft meget fokus på, at der skal ske en økonomisk udligning mellem hovedstaden og Jylland, siger Vibeke Schaltz. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktøren for Herlev Hospital, Helge Kjersem. Men hospitalets informationsmedarbejder Lars Normann siger til Sygeplejersken, at ledelsen har fuld forståelse for medarbejdernes frustration: Det er rigtigt, at sygeplejerskerne og det øvrige personale har knoklet helt specielt hårdt de seneste to år, og nu kommer gaven, nemlig at hospitalet skal indhente et budgetunderskud på 195 mio. kr. 20 ud af 21 irakiske asylbørn har alvorlige psykiske problemer Traumer. Udviklingsforstyrrelser, hukommelsesbesvær, depression og selvmordstanker præger børnene til de afviste irakiske asylansøgere, viser ny undersøgelse. Ni speciallæger i børne- og ungepsykiatri har undersøgt samtlige 21 afviste irakiske asylbørn. Undersøgelsen viser, at på nær et etårigt barn så lider alle de øvrige 20 børn i alderen 0-18 år af psykiske problemer. De ældste børn har det værst. Kun to af børnene modtager behandling, men ifølge speciallæge Lene Lier har de alle akut brug for hjælp. Undersøgelsen er offentliggjort i Ugeskrift for Læger og citeret af dagspressen. Den angst og stress, der præger børnene nu, vil ikke blive mindre i Irak. Børnene har brug for at være i et roligt miljø, siger Lene Lier i Kristeligt Dagblad den 11. januar 2010. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) svar på undersøgelsens resultater lyder i samme dagblad: Hvis familierne var rejst hjem med det samme, da de fik afslag på asyl, ville børnene ikke være blevet bragt i den situation. Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen opfordrer ministeren til at undersøge, om der er sket ændringer i de berørte familiers situation, som kan berettige til humatitær opholdstilladelse. Den nyudnævnte formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, siger til Berlingske Tidende, at Danmark overtræder FN s Børnekonvention, hvis ikke de syge børn får humanitært ophold. (sbk) Det skrev pressen bygger på, hvad andre medier har skrevet om det aktuelle emne og ikke på redaktionens egen research.
12 Sygeplejersken 1/2010 kort nyt Min df uln ess og proces Efterlysning Det kiksede kontor Er I nødt til at kravle halvt op i håndvasken, når I holder møder, eller må I sidde med computertastaturet i skødet, fordi der mangler skriveborde eller plads på jeres kontor? Så vil vi gerne høre om jeres trængsler på kontoret til en kommende artikel om de fysiske rammer. Skriv en mail til journalisterne Susanne Bloch Kjeldsen, sbk@dsr. dk eller Britta Søndergaard på bso@dsr.dk. Vedhæft gerne et foto, der illustrerer problemet. 1. Det er nok nu! Den sorteste plet i Danmarks hospitalssektor er vokset. Vi vil bede politikerne på Christiansborg deriblandt sundhedsminister Jacob Axel Nielsen - om at rette op på hospitalsforholdene. Det her får konsekvenser for de allersvageste patienter i landet, og det vil skabe grov overbelægning på hospitalet. Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup i Ekstra Bladet 8. januar som kommentar til, at Herlev Hospital skal spare 195 mio. kr. heraf antagelig 17 mio. kr fra medicinske afdelinger. Frivillige sygeplejersker Sygeplejerskerne i Hjemløsehuset på Nørrebro har brug for nogle flere kolleger, der har lyst til at arbejde frivilligt og ulønnet et par timer om måneden. Hjemløsehuset har en sygeplejeklinik der er bemandet med ulønnede sygeplejersker. Klinikken har åbent ca. 2-3 timer i husets åbningstid, hverdage fra kl. 8-15. Vi har et godt og tæt samarbejde med sundhedsteamet i københavnskommune. De sygeplejemæssige opgaver er primært: sårskift, opfølgning på skader, observation af sygdomme, tilsyn og forbinding af vridskader og brud, forebyggelse, vejledning m.m. Der er ingen opgaver der ligner hinanden og arbejdet stiller derfor krav til sygeplejerskernes kreativitet og evne til at samarbejde med andre instanser. For at kunne matche brugerne af Hjemløsehuset og for at kunne yde den optimale sygepleje er det vigtigt, at du er tolerant, rummelig og kan handle og tænke utraditionelt. Avistillæg om professionen med de mange muligheder Uanset hvilken arbejdsplads sygeplejersker arbejder på, kommer deres engagement, kompetence og faglige stolthed til udtryk. Også selv om vilkårene for at udøve sygepleje kan være vanskelige. Gør en forskel hver dag Det fastslår sygeplejerskernes formand Grete Christensen i et avistillæg, der fulgte med dagbladet B.T. den 14. januar 2010. Tillægget er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd, som fortæller avisens læsere om sygeplejens mange muligheder og sygeplejeprofessionens store bredde. I avistillægget interviewes sygeplejersker med mange forskellige arbejdsområder om det arbejde, de brænder for. Læs også Grete Christensens leder i dette nummer af Sygeplejersken. (sp) Sande helte Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk En avis om SyGEplEjEfaGEt For Anja Rahr Madsen er arbejdet på en neonatalafdeling et ønskejob. Her får hun afløb for sit behov for at yde omsorg i et højintensivt miljø, der altid er meningsside 4 5 fuldt. Fag med mange muligheder Hjemløsehuset er etableret af Hovedstadens røde kors som et fristed for byens hjemløse og andre socialt udsatte. Her kan brugerne komme og få den medmenneskelige omsorg og pleje de har brug for som udsatte. Hjemløsehuset har åbent på hverdage fra kl. 8 til kl. 15. Hvis du er interesseret i at høre mere så ring til Sussi på tlf. 5133 6927 eller sygeplejerske Dorte Bærentzen på tlf. 5133 6927 Uanset hvilken type arbejdsplads jeg har besøgt, har sygeplejerskernes engagement altid været enormt, siger DSR s formand Grete Christensen. SIDE 2 Distribueres i BT den 14. januari 2010 Sygeplejerskerne reddede mig I 14 forfærdelige dage lå Brian Holm på hospitalet efter han havde fået konstateret tarmkræft. Det var sygeplejerskerne, der gjorde opholdet tåleligt. SIDE 10 11 Sygeplejeråd
Århus Kommune kort nyt 13 Hjemmesygeplejersker kan nu få lov at foretage undersøgelser selv Af Søren Palsbo, journalist Ansvarsdeling. En ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen giver kommunale sygeplejersker mulighed for at foretage undersøgelser uden at spørge en læge om lov. For første gang kan kommunale læger eller en repræsentant for de praktiserende læger give en forhåndstilladelse til hjemmesygeplejersker til at foretage undersøgelser på egen hånd. Denne delegering af ansvar fra læge til sygeplejerske den såkaldte rammedelegation fremgår af Sundhedsstyrelsens nye vejledning om lægers brug af medhjælp. Hidtil har en sådan generel forhåndstilladelse til at foretage f.eks. en blodprøve været ukendt land i det kommunale sundhedsvæsen, selv om de har fungeret i mange år på sygehusene. I første omgang dækker rammedelegationen kun undersøgelser, f.eks. blod- og urinprøver, men Dansk Sygeplejeråd håber, at ordningen bliver udbredt endnu mere. Skridt på vejen Den nye vejledning fra Sundhedsstyrelsen får disse ord med på vejen fra Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen: Vi har længe arbejdet for, at hjemmesygeplejerskerne ikke skal vente unødigt i telefonkøen hos den praktiserende læge eller en vagtlæge for at få lov til at foretage selv de mest banale undersøgelser. Derfor er jeg godt tilfreds med, at vi nu er kommet et skridt på vejen. Men jeg mener også, at sygeplejerskerne i nogle tilfælde skal have mulighed for selvstændigt at følge op på undersøgelsesresultaterne. Derfor er det ikke nok, at vejledningen kun lægger op til, at rammedelegationerne kan fungere i undersøgelsesøjemed, siger hun. Grete Christensen understreger, at Dansk Sygeplejeråd vil følge op på, om kommunerne bruger mulighederne. Carnegie-fonden belønner psykiatrisk sygeplejerske for heltemod Sidste øjeblik. Sygeplejerske Jacob Regel satte sit eget liv på spil for at redde en patient ud af en stue, fyldt med kvælende røg. Nu har han modtaget 10.000 kr. fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod. Jacob Regel tænkte sig egentlig ikke om, da han i november 2008 gik gennem tyk røg for at redde en psykiatrisk patient under en brand i det skærmede afsnit N6, Århus Universitetshospital, Risskov. Patienten havde sat ild til den kugledyne, hun lå med, og der stod en tyk bølge af røg ud, da personalet åbnede døren. Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne bære, at der skulle ligge et menneske derinde og blive kogt, siger Jacob Regel. Efter episoden blev Jacob Regel indstillet til Carnegies Belønningsfond for Heltemod af sin afdelingsledelse, og i december 2009, et år senere, fik han overrakt et diplom og en check på 10.000 kr. ved en lille ceremoni i afdelingen. Jacob Regel er rigtig glad for hæderen, men især for den anerkendelse, han bagefter mødte fra ledelsen og sine kolleger. Egentlig er det ikke særlig rationelt at gøre sådan noget, når man har to børn. Men en del af vores arbejde er jo også at træde til, når patienter forsøger at strangulere sig selv eller skære pulsårerne over, siger han. Så handler man også hurtigt. Det er et beredskab, man har liggende på rygraden. Når man arbejder i den akutte psykiatri, er man forberedt på, at der kan ske hvad som helst, når man går ind ad den dør. Og som sygeplejerske er det rart at vide, at man har det i sig at man kan handle fremadrettet i akutte situationer. (kb) Tal pænt til møgsygeplejersken Skør film for hele familien! Man tror, det er løgn Hver dag bliver sygeplejersker, sagsbehandlere, p-vagter og buschauffører udsat for psykisk eller fysisk vold, mens de passer deres job. For nogle af disse ansatte bliver oplevelsen til stress og angst, som i værste fald gør det umuligt at arbejde. En kampagne fra Århus Kommune, Region Midtjylland og Midttrafik prøver for tiden at få os alle til at tænke os om en ekstra gang, inden vi hæver stemmen over for hinanden. Kampagnen bygger på en række tv-spots a 30 sekunder, hvor du bl.a. kan møde skuespiller Helle Dolleris i rollen som meget vred skadestuepatient. De tilspidsede situationer i de korte film ses gennem et barns øjne. Se de tankevækkende videoklip på www.tænkførduråber.dk hvor der også er mulighed for at skrive en kommentar. (lha) EN FILM AF HELLE DOLLERIS Den dag Carla mødte en led møgsygeplejerske SE DEN GRATIS PÅ WWW.TÆNKFØRDURÅBER.DK MED STØTTE FRA: PRÆSENTERET AF: A2_poster.indd 1 24/08/09 0:23:20
14 Sygeplejersken 1/2010 kort nyt Her er jeg jævnbyrdig med læreren Af Britta Søndergaard, journalist Foto: Hanne Loop Udsyn. Globalisering fylder mere og mere på sygeplejerskeuddannelsen. 20 studerende fra fem lande har i 10 uger arbejdet på tværs af nationaliteter og fag på Sygeplejeskolen i Slagelse. Jeg har oplevet Danmark som et meget trygt land, hvor folk ikke altid låser deres døre, siger den 20-årige sygeplejestuderende Ceren Bayindir fra Istanbul (forrest tv.), som her ses sammen med den 24-årige fysioterapeutstuderende Debbie van der Heijden fra Holland, den 21-årige sygeplejestuderende Celina Frederiksen fra Sygeplejeskolen i Slagelse og den 21-årige sundheds- og ernæringsstuderende Cecelia Akueson fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, Ankerhus (forrest th.). 10 uger på tværs Det 10 uger lange kursus Interdisciplinary Health Care Provision (tværfaglig sundhedsfremme) udbydes af University College Sjælland to gange årligt. Kurset, der foregår på Sygeplejeskolen i Slagelse, tager afsæt i det obligatoriske tværfaglige modul 5 på de sundhedsfaglige bacheloruddannelser. På dette års hold deltog to spanske ergoterapeutstuderende, en belgisk og tre danske sundheds- og ernæringsstuderende, en hollandsk og tre danske fysioterapeutstuderende, tre tyrkiske og fem danske sygeplejestuderende og to danske bioanalytikerstuderende. Læs mere om kurset på www.ucsj.dk Navneskiltene på skolebordene i klasseværelset er udstyret med flag fra Spanien, Holland, Tyrkiet, Belgien og Danmark. På væggen kører et diasshow med billeder af unge på udflugt i et grønt dansk sommerlandskab. 20-årige Ceren Bayindir fra Istanbul er en af de syv udenlandske studerende, der dette efterår har afsluttet 10 ugers tværfagligt modul på Sygeplejeskolen i Slagelse sammen med 13 danske studerende. Det er kursets sidste dag efter en eksamen, hvor der er blevet givet 15 12- og 10-taller og kun et enkelt 4-tal. Da Ceren Bayindir en varm augustdag trillede kufferten ind på Sygeplejekollegiet i Slagelse, var hendes engelskkundskaber begrænsede. I dag jonglerer hun ubesværet med svære engelske ord som f.eks. interdisciplinary (tværfaglig), og hun har netop afleveret gruppeopgave på engelsk om behandling og forebyggelse af diabetes 2. Undervisningen her er meget forskellig fra den måde, vi lærer på i Tyrkiet. Her arbejder vi i grupper på tværs af fag og er jævnbyrdige med lærerne. Hjemme tiltaler man sin lærer som hr. professor, fortæller Ceren Bayindir, der ikke har prøvet at arbejde tværfagligt før. Satser på udlandet Den 24-årige fysioterapeutstuderende, Debbie van der Heijden, fra Holland fremhæver også, at hun har lært meget af at arbejde sammen med studerende fra andre lande: Jeg har fået en større forståelse for andre landes kulturer og fundet ud af, at det er til patientens bedste, hvis fagene arbejder sammen, siger Debbie van der Heijden, som sammen med danske og tyrkiske studerende har skrevet opgave om fedme. De to danskere, sygeplejestuderende 21-årige Celina Frederiksen fra Sygeplejeskolen i Slagelse og 21-årige sundhedsog ernæringsstuderende Cecelia Akueson fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, Ankerhus, fortæller, at de er kommet ud af de kasser, der normalt er omkring vores uddannelser. Vi har lært at arbejde på engelsk og at Anæstesilæger kåret som topsexede Dagens Medicins afdeling for tant og fjas har i december udnævnt anæstesilægerne til lægestandens mest sexede, velklædte og charmerende. Ortopædkirurgerne er tæt i hælene på anæstesilægerne og tager førstepladsen i enkeltdisciplinerne humor og stort ego. Kåringen er foregået på dagensmedicin.dk hvor 585 personer har stemt, heriblandt 86 sygeplejersker. Mens kirurgerne får point for flirt og charme, dukker medicinerne først op i kategorierne intelligens og hvem ville du helst giftes med. Mest eftertragtede som ægtefæller er, i rækkefølge, almenmedicinere, pædiatere og internmedicinere. Speciallæger i patologi og psykiatri er sørgeligt oversete som charmører og ægtefæller, men skiftes til at indtage første- og andenpladsen inden for kategorierne mest nørdet og kedeligst.
kort nyt 15 arbejde sammen med andre fra f.eks. Tyrkiet, Spanien og Holland, og vi har fået fantastiske venskaber, fortæller Celina Frederiksen. Som tutor har hun været med til at modtage de studerende og haft ansvar for mailkontakten med dem, inden de kom til Danmark. Hun satser på at arbejde som sygeplejerske i udlandet, når hun er færdig med sin uddannelse. Praktik i Namibia Kurset i Slagelse er det første af sin art herhjemme, men generelt bliver international udveksling mere og mere almindeligt på sygeplejeskolerne. Ifølge de to holdkoordinatorer, lektor Birgit Frederiksen fra sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse og britiskfødte Helene Kelly fra sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing/Næstved, er det i dag muligt at komme i praktik i Namibias ørken eller i Londons slum. På det internationale tværfaglige modul oplever eleverne, hvor vigtigt det er at arbejde sammen med andre fag. Og de får en forståelse af andre kulturer, som de kan bruge, fordi verden bliver mere og mere globaliseret, og fordi patienter kommer fra mange forskellige kulturer, siger britiskfødte Helene Kelly. De studerende har været gode til at arbejde på tværs af deres fag og nationalitet. Nogle af de studerende kunne ikke ret meget engelsk i begyndelsen. Men vi lod, som om de kunne, var tålmodige og anstrengte os for at bruge enkle udtryk. Og så har eleverne været gode til at hjælpe hinanden, siger Birgit Frederiksen. Og de internationale erfaringer er ikke bare en eksotisk inspiration, men kan rent faktisk bruges, når de studerende senere skal arbejde i Danmark, mener Helene Kelly: De studerende får et klarere blik på deres egen praksis, når de rejser ud. Vi oplever ofte, at de kommer hjem og siger: Jeg er blevet meget klogere på mig selv og mit eget land, efter at jeg har været i udlandet. En lille trøst for psykiaterne er dog, at de har fået betydelig flere stemmer fra de medicinstuderende, der har stemt, end fra læger og sygeplejersker. Det gråmelerede renommé er åbenbart i bedring. (kb) Midtjylland undersøger Kredsmagasinet DSR midt er frem til 25. januar 2010 skydeskive for ris og ros via en online-undersøgelse. Derfor kan medlemmer i Kreds Midtjylland give deres besyv med via kredsens hjemmeside www.dsr. dk/midtjylland Hvad skal du betale i kontingent? På portalen kan du nu se, hvad du skal betale i kontingent i 2010. Kontingentet er forskelligt, afhængigt af om du er aktiv, studerende eller passivt medlem. Hvis du vil tjekke dit fradrag på selvangivelsen, kan du også se det samlede årskontingent for 2009. Se alle kontingentsatserne og årskontingent for 2009 under www.dsr.dk/kontingent Fridage i 2010 Falder 1. maj på en hverdag? Hvilken dato er Kristi himmelfartsdag? På portalen finder du en oversigt over alle søgnehelligdage og særlige fridage i 2010. Se oversigten på www.dsr.dk/fridage Når du søger på www.dsr.dk Hvorfor viser søgefunktionen på dsr.dk ikke den side, du søger efter? Svaret er, at søgefunktionen på www.dsr.dk er styret af Google. Google kan ikke logge ind på www.dsr.dk og har derfor kun adgang til de offentligt tilgængelige sider. Derfor vil de sider på dsr.dk der kræver log-in, aldrig blive vist, når du leder efter dem via søgefunktionen. Løn og sanselig sygepleje mest populært i 2009 Lønvejledninger, influenza A og overenskomstforbedringer er det, der interesserer brugerne af dsr.dk Det er i hvert fald de tre nyheder fra www.dsr.dk der er blevet vist allerflest gange i 2009. På www.sygeplejersken.dk er det artiklen Kari Martinsen sanselig sygepleje tilbage fra 1997, der fanger læsernes interesse. Ligesom Administrering af intramuskulære injektioner fra 2001 og Evidensbaserede standarder for håndhygiejne fra 2004 har været populære. Blog med Grete Nu har du muligheden for at komme i direkte dialog med din formand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. Siden 1. januar har hun haft sin egen blog Gretes Blog. Jeg vil i tæt dialog med medlemmerne. Og jeg tror, at bloggen kan være med til, at vi sammen får en god og åben debat om sygeplejerskers arbejdsvilkår og sundhedsvæsenets udfordringer, siger Grete Christensen, som vil bruge bloggen til at skrive om forebyggelse, ligeløn, ny arbejdsdeling og meget mere. Hun håber, at rigtig mange medlemmer vil bruge bloggen og komme med kommentarer. Jo flere der giver deres meninger til kende, jo bedre. Jeg kan bruge alle input til at danne mig det bedste billede af, hvad sygeplejersker har brug for, siger Grete Christensen. Se Gretes Blog på www.dsr.dk/gretesblog www.dsr.dk
16 Sygeplejersken 1/2010 kort nyt Nyt fra Dansk Sygeplejeråd Arbejdsløshed og klager ramte sygeplejersker i 2009 Af Nana Vogelbein, journalist Medlemsservice. Knap 1.000 sygeplejersker mistede i løbet af 2009 jobbet, og der skete en væsentlig stigning i klager over faggruppen. Det fortæller Dansk Sygeplejeråds juridiske konsulenter, der har haft travlt med at bistå medlemmerne. Finanskrisen kastede i 2009 lange skygger over Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Sådan lyder meldingen fra Anne Hjortskov, chefkonsulent og cand. jur. i DSR s Medlemsservice, der tager sig af juridiske spørgsmål og tvister på vegne af medlemmerne. For første gang i mange år oplevede vi i 2009 konkurser på det private område, hvor flere vikarbureauer måtte dreje nøglen om. Vi så også en stigning i opsigelser i det private, hvor 75-100 privatansatte mistede jobbet. Generelt er det blevet meget sværere at få arbejdsgiverne til at udbetale vores medlemmers berettigede tilgodehavender, og fordi mange arbejdsgivere er økonomisk pressede, bliver sagerne mere tidskrævende, fortæller Anne Hjortskov. Knap 800 offentlige fyringer I Medlemsservice har man tydeligt kunnet mærke, at kommuner og regioner langtfra er færdige med at omstrukturere som følge af kommunalreformen. Flere medlemmer er blevet omplaceret og har fået ændret deres arbejdsvilkår, ligesom der også har været en stigning af afskedigelser på grund af besparelser. I forbindelse med kommunalreformen overgik professionsskolerne til staten, og vi har haft et øget antal sager på skoleområder, hvor omplaceringer, nedskæringer og fusioner har ramt DSR s medlemmer, siger Anne Hjortskov. I Medlemsservice har de i 2009 på landsplan registreret ca. 800 opsigelser af overenskomstansatte sygeplejersker, mens omkring 20 tjenestemænd og 50 ledere har mistet jobbet. Klager over sygeplejersker Når krisen kradser, bliver danskerne øjensynligt mere tilbøjelige til at klage. Ifølge Medlemsservice er der sket en væsentlig forøgelse af sager, hvor en patient har klaget over en sygeplejerske til Patientklagenævnet. Anne Hjortskov fastslår: Vores medlemmer har i 2009 i langt højere grad henvendt sig for at få juridisk rådgivning på området. I 2008 var der i Patientklagenævnet 267 afgjorte sager mod sygeplejersker, og selv om den endelige statistik for sidste år endnu ikke er opgjort, tør jeg godt sige, at tallet bliver en del højere. Vi kvinder har en happy ending i hovedet Af Tine Bendixen Foto: Jens Astrup Vi kvinder har en happy ending i hovedet. Tror, at hvis vi finder manden og gi r os hen til hans favn, har vi nok ikke brug for ligestilling alligevel. Latterligt. De to ting udelukker ikke hinanden. Vi mudrer rundt mellem kærlighed og selvstændighed. Vi skal bare gi os hen til favnen hos en mand, der gider stille op til ansvar og børnepasning og selv turde tage værdidiskussionerne med ham. Så skal det nok gå. På hjemmefronten altså, for ligestillingen har det rasende skidt i Arbejdsdanmark, råber skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis: Der SIDDER ikke så mange kvinder i bestyrelser eller på lederposter. Der er noget kulturel arv omkring magt og mænd, og vi kvinder er flinkeskolepiger i et maskulint samfund og vant til at blive diskvalificeret af mænd. At mænd skulle være mere kvalificerede end kvinder, tror jeg bare ikke på. Så vi SKAL have kvoter. Det er heller ikke fair, at man i det offentlige skal arbejde for lavere løn end i det private. Det skal være lige, så vi må kigge på hele økonomien og prøve at hælde noget fra de offentlige luksuskasser med penge til nye motorveje i Jylland over i kasserne med for lidt løn på bunden. Retfærdighed! Og selvfølgelig skal vi have ligeløn. Jeg græmmes! Mænd er sindssygt bange for, at kællingerne tager over. De ser feminisme som en trussel, ikke som retfærdighed. Alle er enige om, at retfærdighed er godt. Men siger man ligestilling, som er udtryk for det samme, ser de rødt og ser kvinder, der ikke gider ha pik. Hvad ville du gøre, hvis du var ligestillingsminister? Så ville jeg lave kvotelov og kæmpe rokering. Ud med nogle mænd. Ind med nogle kvinder. Og ligeløn NU. Læs føljetonen Lige om lidt på www. dsr. dk hvor kendte danskere giver deres bud på, hvor ligestillingen halter.
kort nyt 17 Sygeplejersker strømmer til Forbrugsforeningen Flere og flere sygeplejersker melder sig ind i Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening. Alene i de 11 første måneder af 2009 benyttede 600 nye sygeplejersker sig af medlemsfordelen i Dansk Sygeplejeråd om et medlemskab i Forbrugsforeningen. Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen, der er næstformand i foreningen, forstår godt, hvorfor sygeplejerskerne strømmer til. Der er rigtig mange penge at spare med et medlemskab af Forbrugsforeningen. I mange tilfælde løber bonussen op i flere tusinde kroner årligt. Og det er ikke dårligt specielt ikke under en finanskrise, siger Grete Christensen. I alt er 12.715 sygeplejersker medlemmer af Forbrugsforeningen. Det svarer til 17 pct. af Dansk Sygeplejeråds medlemmer. Et medlemskab af foreningen koster årligt 132 kr., hvilket svarer til 11 kr. om måneden. (mkc) Læs mere på www.forbrugsforeningen.dk Uddannelse til Ernæringsterapeut Forny dit liv med kost Personlig vækst Faglig forandring Holdstart august 2010 Se dato for infomøde på www.cetcenter.dk Center for Ernæring og Terapi Hejrevej 39 2400 København NV Tlf. 38 33 10 99 Foto: søren svendsen Til venstre for Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen sidder Ulrich Thostrup, studierektor for sygeplejerskeuddannelsen Metropol, og ved siden af ham Anne Margrethe Pallesen, direktør for området Sundhed, Pleje og Rehabilitering i Metropol. Professionshøjskolen Metropol fik besøg Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, besøgte umiddelbart inden jul Professionshøjskolen Metropol i København. Besøget bød bl.a. på en rundvisning på sygeplejerskeuddannelsen og møder med de sygeplejestuderende og underviserne. Det var en meget udbytterig dag. Det er altid fantastisk at møde engagerede sygeplejestuderende og dygtige undervisere. Sygeplejeuddannelsen er generelt kendetegnet ved at være en uddannelse af meget høj kvalitet. Det gælder bestemt også Metropol, fortæller Grete Christensen. I besøget deltog også DSR s adm. direktør Anne Granborg, næstformand i DSR Kreds Hovedstaden, Vibeke Schaltz, samt to repræsentanter fra de Sygeplejestuderendes Sammenslutning i hovedstaden. (mkc)
18 Sygeplejersken 1/2010 kræftplan Hjemmesygeplejerske Karen Lintrup er frustreret over, at dialogen mellem de centrale aktører om palliative kræftpatienter kan være vanskelig. Et lægehus i hendes område i Herning har f.eks. kun telefontid til lægerne mellem kl. 8 og 8.30. Du er nu
kræftplan 19 Kræftplan III 2010 er året, hvor Danmark får en ny Kræftplan III, der skal bygge videre på den forrige kræftplan fra 2005. Én af udfordringerne i kræftbehandlingen er, at antallet af kræfttilfælde stiger i Danmark, ligesom de gør i nabolandene. Samtidig overlever flere deres kræftsygdom, og de har brug for hjælp til at genoptage hverdagen. Minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, har annonceret, at Kræftplan III skal foreligge medio 2010 og have fokus på kvalitet og patientforløb samtidig med, at den skal være med til at styrke forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering. Sundhedsvæsenet skal også blive bedre til at inddrage patienterne og anvende udenlandske erfaringer og dokumentation. nummer 18 i køen Lindring. Palliative kræftpatienter er nødt til at leve med deres kræftsygdom. Det skal de i fremtiden have langt bedre opbakning til fra sundhedsvæsenet, mener en række centrale fagfolk. De kommer her med input til en bedre palliativ indsats forud for Kræftplan III. Af Marianne Bom, journalist Foto: Søren Holm Hjemmesygeplejerske Karen Lintrup er i gang med at ringe til en praktiserende læge, inden hun skal cykle ud til dagens første patienter i Herning. Det er nu mellem kl. 8 og 9, det skulle være muligt at tale med en læge. Men første gang lykkes det end ikke at komme i kø. Næste gang er der 17 foran hende. Du er nu nummer 18 i køen, lyder telefonbeskeden. Når opkaldet drejer sig om palliation af en kræftpatient, er det virkelig svært, siger Karen Lintrup. Det er så ubehageligt at have en patient, der ikke er smertedækket, og ikke kunne komme igennem til en læge, der kan ordinere den nødvendige medicin. Men Karen Lintrup har ikke andre muligheder end telefonen. Ingen mails og sjældent et telefonnummer uden om den linje, som alle andre også bruger. Når bare behovet opstår om dagen, så går det endda, siger hun. Om dagen ved man, at lægerne er der, og det er sygehusets palliative team af specialister i lindring og smertebehandling også. De kan være svære at få fat i. Men de er der.
20 Sygeplejersken 1/2010 kræftplan Om aftenen, natten og i weekenden er det hele mere ufremkommeligt. En nat oplever Karen Lintrup en akut udvikling hos en palliativ kræftpatient. Der er brug for ny medicin. Men det findes ikke i hjemmet. Der er heller ikke lagt nogen plan for, hvilken medicin der kan tages i brug i forløbet. Derfor er der heller ikke nogen ordination, som kan skaffes fra det vagthavende apotek. Hvad gør man så? Da det kan tage op til flere timer for vagtlægen at nå frem, og da patienten er meget forpint, vælger hjemmesygeplejersken at ringe til vagtlægen og udbede sig en ordination. Derefter kører hun på sygehuset og får udleveret præparaterne på en afdeling. Er det godt nok? Nej, mener Karen Lintrup, som er medlem af bestyrelsen for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Primærområdet. Der er mange ting, sundhedssystemet burde rette op på i behandlingen af de palliative kræftpatienter, som er i eget hjem. Det gælder især i de akutte situationer. Hvis man står i en akut situation enten med smerter, kvalme, angst eller uro Palliativ behandling så bliver man nødt til at kunne få en rimelig hurtig ordination, siger hun og understreger, at der også er situationer, hvor alt fungerer optimalt. Stor forskel på indsatsen Der er stor forskel på den faglige indsats fra patient til patient i Danmark, fortæller centrale fagfolk inden for palliation. Sygeplejersken har bedt dem om input til næste sommers Kræftplan III, som bl.a. har den smertestillende og lindrende behandling på dagsordenen. Nogle gange får patienten en rigtig god behandling, hvor alle involverede samarbejder fleksibelt, fordeler ansvaret klart, har den rette viden og bruger den til så vidt muligt at forudsige og planlægge forløbet. Og når planerne ikke rækker, kan de få fat på hinanden og gribe til handling. Andre gange bliver patienter og pårørende holdt i utryghed, måske angste og forpinte, fordi praktiserende læger, sygehuslæger, hjemmesygeplejersker og palliative team kører for meget i hver deres cirkler. Særligt slemt er det lige efter udskrivelsen fra hospitalet, hvor patienter kan opleve, at der ikke er nogen, der holder hånden Videreuddannelse Dansk Sygeplejeråd bakker op om et ønske fra Kræftens Bekæmpelse om mere videreuddannelse af hjemmesygeplejersker, mens Kommunernes Landsforening (KL) som udgangspunkt mener, at grunduddannelsen skal være så god, at sygeplejersker kan arbejde i hjemmesygeplejen. Konsulent i Kommunernes Landsforening, Ulla Dybmose, siger, at der kan være behov for øget opkvalificering, også inden for palliation, hvis kommunerne overtager flere og mere komplekse opgaver fra regionerne. F.eks. hvis flere patienter er i eget hjem. Lindrende behandling og pleje skal mindske eller evt. helt fjerne ubehagelige symptomer som smerter, søvnløshed, kvalme og opkastning, åndenød, problemer med afføring og vandladning. Den lindrende behandling kan omfatte forskellig medicin, som er smertestillende, luftgivende, væskereducerende mv. Lindrende behandling er også omsorg, sygepleje og samtale. Desuden kan lindrende behandling være fysioterapi i form af blid massage, afspænding, åndedrætsøvelser og træning. Kilde: Kræftens Bekæmpelse. under dem, når den kurative behandling er slut, fortæller Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse og mangeårig praktiserende læge. På palliationsområdet har vi haft fokus på hospicer og palliative team i nogle år. Det store behov for fokus er nu at hjælpe hjemmesygeplejersker og praktiserende læger til at arbejde mere og bedre sammen og at få de specialiserede team til at understøtte dem effektivt, siger Frede Olesen. Tre dimensioner går ifølge forskningen igen, når patienter og pårørende beskriver, hvad der er godt for palliative kræftpatienter, siger Frede Olesen: Den første er faglighed den lægefaglige og den sygeplejefaglige. Den anden er tillid, at patienten oplever tillid til enkeltpersoner i systemet og ved, hvem de kan bruge i de forskellige situationer. Den tredje er tryghed at der er hjælp at hente på et hvilket som helst tidspunkt, siger han. Frede Olesen mener, at der mangler nogle dimensioner i sundhedssystemet, når kun hver fjerde kræftpatient dør i eget hjem, selv om otte ud af 10 i spørgeundersøgelser siger, at det vil de helst. Hvis man vil fremme tillid og tryghed, skal man indrette sundhedssystemet, så patienten oplever rimelig kontinuitet, rimelige præcise beslutningsgange og en klar placering af ansvar, siger han. Hvad angår faglighed er der ifølge Frede Olesen behov for at kanalisere mere viden ud i primær sektor og for, at aktørerne deler mere viden om patienterne f.eks. ved hjælp af it. Jeg kan interaktivt kommunikere med hele verden, men ikke hjemmeplejen, siger han og klandrer kommunerne for, at de ikke på ansvarlig vis har løftet deres sundhedsopgaver, et eksempel er, at hjemmesygeplejersker ikke får nok efteruddannelse. Det kan ikke være rigtigt, at man kan være røntgensygeplejerske i 20 år og derpå søge ud i primærsektoren og forventes at være kvalificeret til superkomplicerede problemstillinger, siger han. Den måske vigtigste udfordring for pri-