MAGASINET Nr. 82 September 2012 124. årgang

MAGASINET Nr. 82 September 2012 124. årgang Nyt fra Det Danske Missionsforbund Kærlighed ved første kig Missionsforbundet er missions-forbundet Reportage fra sommerkonferencen Lektiecafé i Birkebjergkirken Lindenborg er et drømmested Father s Home skal hjælpe flere børn Ilden brænder i Grønland Drømmen, der gik i opfyldelse 90-års-jubilæumslejr Crossroadz

MAGASINET leder Missionsforbundet er missions-forbundet Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund (DDM). Det udkommer som indstik i domino og sendes til DDM s menigheder for lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DDM s synspunkter eller teologiske grundlag. domino udkommer 6 gange om året, og kan modtages på privat adresse for 500 kr. Henvendelse til ddm@email.dk Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Bo Lundgaard Redaktion Peter Götz, Peter@goetz.dk, i samarbejde med Forbundsrådet Annoncer Annoncører henvises til domino: Erik Damm, annoncer@domino-online.dk Nyt om navne Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt nyhedsbrev, der sendes til menighederne en gang i kvartalet. Fødselsdage og mærkedage indsendes til ddm@email.dk en gang om året før den 10. december. Meddelelse om dødsfald sendes løbende. Næste udgivelse til afhentning i din menighed Medio november Ekspedition FrikirkeNets Servicekontor: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00 Grafisk design Janie Conrad Riisager, janier@domino-online.dk Tryk Strandbygaard, Skjern Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00 Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700 ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk Forsiden Fra et af sommerstævnets mange mødesteder. Forsidefoto samt fotos fra sommerstævnet er taget af Kurt Bøgsted. I min første lederartikel som missionsforstander må det naturligvis handle om at være Missionsforbundet. De fleste af Magasinets læsere forbinder mange ting med dette ord. Først og fremmest er det navnet på vores kirkesamfund. Det er navnet på det, som binder os sammen i et nationalt fællesskab. Men du forbinder det sikkert også med din lokale menighed. Måske er ordet fuldt af minder. Minder om store livsbegivenheder, som knyttede sig til den lokale missionsforbundsmenighed. Minder om oplevelser med Gud, som satte præg på dit liv. Vores dna Prøver vi at se bag om navnet og analysere ordet, vil vi få øje på vores dna og på vores opgave. Vi er nemlig ikke bare en kirke, som hedder Missionsforbundet, men vi er en gruppe mennesker, som er missions forbundet. Det vil sige mennesker, som er forbundet med hinanden i en fælles mission. Mission er det primære kendetegn i vores dna. Det er det, der beskriver, hvem vi er. Missionsforbundet er derfor ikke bare noget, vi hedder, men noget, vi er. Vi er ikke et kirkesamfund, som opstod på specifikke dogmatiske holdninger. Men med Frederik Franson og andre pionerer opstod en missionsbevægelse. Mission er vores opgave, og mission er vores kaldelse - ja, det er vores identitet. International mission Derfor er vi en kirke, som i dag er dybt engageret i menneskers sociale og åndelige liv i Ghana, Thailand, Burma, Grønland og Rumænien. I sommer deltog jeg på den grønlandske frikirkes landskonference i Ilulissat. Det var en stor inspiration at se en livskraftig kirke med vision for hele Grønland. Fra alle vores missionsfelter modtager vi jævnligt rapporter, som vi har stor grund til at glæde os over. Mission i Danmark I Danmark foregår vores mission gennem de lokale menigheder. Udfordringen her er at forstå os selv og vores identitet som værende menigheder i mission. At være menigheder, som ikke bare er til for sig selv, men som ånder og lever for at nå ud til lokalsamfundet med de gode nyheder om Jesus Kristus. De fleste menigheder oplever imidlertid at have rigeligt at gøre med at holde gang i menighedens eget liv. Samtidig er det en virkelighed, at hver enkelt menighed eksisterer, fordi der engang var nogen, der vovede at tænke i nye baner og at begive sig ud som pionerer i nye områder. Der var nogen, som ikke bare holdt gang i de eksisterende hjul, men som satte nye skibe i vandet. Skal vi fortsat være en missionsbevægelse, og det skal vi naturligvis, har vi brug for, at pionerånden igen bliver synlig iblandt os. Må Gud give os evne og nåde til ikke blot at se på vores egen lille cirkel som vores mission, men at se på vores land som en fælles missionsopgave. Må Gud hjælpe os til at forstå, at vi er forbundet med hinanden for i fællesskab at være i mission i Danmark og ud over verden. Vi er missionsforbundet. John Nielsen Missionsforstander Side 2

Reportage fra sommerstævnet Sommerforelskelse Sommerstævnet i Mariager var både vellykket og velsignet Sammenkoblingen af Det Danske Missionsforbunds sommerkonference og Baptistkirkens sommerstævne mødte naturligvis sine udfordringer i løbet af de mange måneders planlægning. Men resultatet blev langt over forventning. Hvad det helt præcist var, som gjorde denne uge til så stor en succes, er svært at sige, men fordi vi var mange til at betale, kunne vi bruge flere kræfter på gode programmer. Børne-, teenage- og ungdomsprogrammerne var godt fyldt op. De voksne havde hele tiden to spor at vælge imellem, og de udenlandske talere såvel som de danske - gjorde det godt. Vejrmæssigt var det en af sommerens bedre uger og Mariager-skolerne samt den lokale frikirke gav særdeles gode rammer til de 1500 deltagere og de mange, mange aktiviteter. Og så var det faktisk svært at holde armene nede. For vi oplevede det også som en berigelse at mødes fra to kirkesamfund med forskelle nok til, at det var spændende og ligheder nok til, at det var berigende. Guds børns enhed For os med rødder i DDM var det svært ikke at blive bekræftet af sandheden i vores eget motto om Guds børns enhed. Der er altså noget i dette, når vi tør lade os smelte sammen i bøn, tilbedelse og missionsudfordringer. Gud bruger det og han velsigner det. For vores søskende i Baptistkirken var glæden tydeligvis lige så stor. Ja der gik nok lidt sommerforelskelse i det. I hvert fald så meget, at der ved ugens afslutning blev sat meget i gang for at presse de to kirkers ledelse til at gøre det igen og meget gerne i 2013. Det arbejdes der så på og ikke uden visse udfordringer. Blandt andet fordi vi i DDM til næste år glæder os til at indtage Lindenborg som vores nye, kommende konferencested. Men det hører med til overvejelserne, om dette års fællesstævne blev til mere, end vi havde regnet med; nemlig en god og praktisk og fornyende stævnemodel. Åndede kirkens herre på dette stævne, fordi han vil noget med dette fællesskab? Ligger der en fremtid foran os, hvor vi som frikirker ved at finde praktiske samarbejdsflader vil opleve nyt liv og nye missionsmuligheder? Må Gud lede os i hans tempo og hjælpe vores besluttende organer til at finde fælles trav. Side 3

INDLAND Lektiecafé i Birkebjergkirken Siden september 2011 har Birkebjergkirken i Næstved inviteret til lektiecafé, hvor deltagerne benytter kirketorv, aktivitetsrum med bordtennis og billard samt kirkens køkken. Af Leo Hansen Det sker i samarbejde med Sam-x, en forening under Dansk Flygtningehjælp, der yder integrationshjælp til nydanskere. Lektiecafeen om onsdagen kl. 17-19 er en af foreningens aktiviteter, som altså Birkebjergkirken har budt ind på. Fra mange lande Deltagerne i lektiecaféen kommer fra blandt andet Colombia, Eritrea, Afghanistan, Iran, Irak, Syrien, Somalia, Nigeria, Bhutan og Burma. Nogle er kommet hertil som familier, andre som enlige og en hel del som uledsagede børn og unge. Lektiehjælp og meget andet Mange kommer med opgaver fra sprogskolen for at få hjælp til at klare det danske sprog. Det går hurtigt op for både indvandrerne og frivillige hjælpere, at det danske modersmål ikke er verdens letteste at tilegne sig, men så snart cafeen er åbnet, spreder der sig en positiv atmosfære, hvor ugens opgaver gennemarbejdes med godt humør, koncentration og samspil. Humøret bliver ekstra højt, når én af de unge serverer te og kaffe. Madklub og motion Alt imens lektierne er i gang, forbereder tre kokke på skift dagens ret, hvor alle 30-40 deltagere kan købe herlig, krydret, varm aftensmad for kun 10 kroner. Efter maden er der mulighed for at tage i svømmehallen eller deltage i motionsløb. Nogle vælger dog opvasken sammen med lederne. Frivillige Birkebjergkirken har altid været en rollemodel for frivilligt arbejde, hvor frivillige og varme hænder tager ansvar i det daglige arbejde. Det har derfor været naturligt at flere fra kirkens bagland også deltager i lektiecaféen under Dansk Flygtningehjælp. Formanden for foreningen, Grethe Oxenbøll siger: - Som frivillig i Sam-x forpligter du dig til at støtte en flygtning eller en flygtningefamilie både praktisk og socialt. Du skal være klar til at yde løbende hjælp på forskellig vis. Ud over lektiehjælp kan det for eksempel være at forklare breve fra det offentlige og sikre, at eventuelle svardatoer overholdes. Det kan også være at ledsage en ny borger under indkøb, på besøg hos lægen og på sygehus. På hjemmesiden sam-x-naestved.dk kan alle se, hvad vi beskæftiger os med. Næstved er vores by I Birkebjergkirkens arbejde søger vi at gøre Næstved by til et godt og trygt sted at bo. Det gælder ikke mindst Næstved Syd, hvor alle kan finde os på Tommerupvej 4. Kirkens vision er: At være åben for Gud og alle mennesker. Derfor er det vigtigt at udvise glæde og tage ansvar for hinanden. Vi tror, at det gør livet rigere. Hvorfor er det vigtigt at være medarbejder i en lektiecafé for indvandrere? Medarbejdere i caféen giver følgende svar: - Det er godt at opleve indvandrernes tillid, og derfor vil jeg gerne give hjælp tæt på, så alle flygtninge får en oplevelse af nærvær på deres vej ind i det danske samfund. Birgit Rygaard Koordinator og daglig leder af lektiecaféen - Jeg er her hver onsdag, fordi jeg finder det vigtigt at hjælpe indvandrerne ind i det danske sprog, så de på bedste måde kan skabe sig en god fremtid i vores land. Tidl. borgmester Henning Jensen - Jeg kommer i caféen, fordi jeg har mulighed for at hjælpe indvandrerne med lektierne, svare på spørgsmål og være sammen med dem til svømning og motion. Jeg kunne ikke hjælpe dem under krigen, som de flygtede fra, men jeg kan være dem til hjælp her i byen, som de er flygtet til. Sygeplejerske Sten Larsen - Jeg mødes med indvandrerne, fordi jeg i min uddannelse og i mit arbejde i sprogskolen kan medvirke til at gøre en forskel i deres hverdag og fremtid. Underviser/lærer Birgitte Mortensen - Jeg kommer og finder glæde ved at undervise, samtale, rådgive og spille bordtennis med brugerne af cafeen. Selv når jeg taber et spil, kan det være en fornøjelse. Tømrer John Bjørsted Side 4

Nyt fra Danmark Lindenborg er et drømmested Ikke færre end 35 delegerede fra mange af DDM s menigheder og mange, mange flere gæster havde fundet vej til Efterskolen Lindenborg søndag den 12. august for at fejre et nyt kapitel i DDM s efterskoleliv. Med endnu en af de helt store, smukke sommerdage som kulisse blev dette en uforglemmelig dag for de mange fremmødte dagen før 85 nye elever skulle indtage skolen og begynde på en ny epoke i deres liv. Skelsættende begivenhed Ind imellem frokosten, møderne, kaffen og rundvisningerne samt i de mange små samtaler rundt på det enorme areal anede man næsten en ærbødighed: Tænk, at dette nu er vores sted. Tænk, hvad det kan udvikle sig til og tak, fordi der findes handledygtige og visionære personer, som kan se muligheder og tør tænke i fremtid. Af vedtægtsmæssige årsager var det nødvendigt med et lille ekstraordinært repræsentantskabsmøde for at få alle formalia på plads omkring nyt navn og lignende. Men ellers var dagens højdepunkt den officielle indvielse i skolens store sportshal, hvor der blev bragt gode hilsner og kloge ord fra en vifte af personer, der på forskellig måde har eller har haft aktier i vores efterskole. På Guds velsignelse beror alt Særligt bevægende var det at få en hilsen fra Inger Rasmussen, Odder, der desværre et par dage før festdagen måtte erkende, at hun ikke kunne komme af sted til begivenheden. Det havde hun ellers glædet sig meget til. Det var Helge Rasmussen, Ingers nu afdøde mand, der sammen med Chr. Madsen, skolens første forstander, og Erhardt Nielsen stod i spidsen for oprettelsen af skolen, som DDM har haft i Espergærde siden 1956. Inger ønskede som adskillige andre ved afslutningen af sin hilsen Guds rigeste velsignelse over skolen og dens fremtid. Også tidligere forstander gennem 21 år Arne Vestergaard var blandt dagens gratulanter, ligesom vi fik hilsner fra naboer, skolens bestyrelse, lærergruppen, Forbundsrådet og MBU såvel som fra arkitekt Mogens Nielsen, der af forstander Kim Nissen fik en overordentlig stor tak for sin indsats. Vi gjorde det Sidste taler ved indvielsesfesten var skolens nuværende forstander, Kim Nissen. Han mente, at havde han været en vis politiker, så havde han sagt: Vi gjorde det! men med en lille variation var det imidlertid det, der var budskabet. I januar 2010 var alle forberedende øvelser gjort, så salget af skolen i Espergærde kunne finde sted, og købet af Lindenborg kunne blive effektueret. Derefter er det gået slag i slag med mange nødvendige korrektioner undervejs, men med det resultat at der i dag står en ualmindelig funktionel og velindrettet skole på en ualmindelig smuk grund ned til Borrevejle Fjord. Side 5

UDLAND Father s Home skal hjælpe flere børn Ilden brænder i Grønland Den grønlandske frikirke INO holder hvert år konference i en af de byer, hvor der er frikirker. I år var det igen Ilulissats tur, og da det er en stor opgave, havde man bedt Jens og Maria Sørensen om at komme og stå som arrangører. De fik flot hjælp af Lise og Knud Erik Palmelund fra Vejle Frikirke. Efterfølgende sendte de følgende rapport, som vi her bringer et uddrag af: Af Trine Puggaard, ghanaudvalget For nogle måneder siden kom Emanuel til børnehjemmet Father s Home. Emanuel er otte år og havde boet alene sammen med sin far, siden han var halvandet år. Faren var kommet i pengenød, og som en løsning på sine problemer ville han ofre sin søn i et pengeritual. Heldigvis kom Emanuels bedstemor ham til undsætning. Hun kontaktede de sociale myndigheder, og derigennem kom Emanuel til Father s Home. Emanuel er en blandt mange børn på Father s Home, som hver har en historie med sig i bagagen. På Father s Home får de omsorg og støtte, kommer i skole og får et håb om en bedre fremtid. Der bor cirka 30 børn på Father s Home nu. Men med to millioner børn, der bor på gaden eller under andre kummerlige forhold, er der nok at hjælpe. For omkring fem år siden blev der købt en stor grund i landsbyen Annto, som ligger cirka 30 minutters kørsel fra det nuværende børnehjem i Takoradi. Her skal der bygges fire store familiehuse med fire lejligheder i hver og i alt plads til 100 børn plus en skole for landsbyens børn. Det første hus med fire lejligheder er snart klar til indflytning. Her i sommer er der blevet givet nogle gode gaver til projektet; både i den akutte indsamling før ferien og på sommerstævnet i Mariager. Tak for det! Planen er nu, at de mindste børn flytter med ud i de nye lejligheder, hvor de skal bo sammen med et ægtepar og deres børn og være en del af en familie. På det nuværende børnehjem, som ligger tættere på byen og de videregående uddannelsessteder, skal de største børn, som faktisk er store teenagere, blive boende. Her skal de støttes og guides ud i voksenlivet. Det bliver rigtig spændende at følge begge hjem det næste års tid, da det er en helt ny struktur og måde at være børnehjem på, der skal bygges op. Og det bedste af det hele er, at vi kommer til at kunne hjælpe endnu flere børn og unge til en bedre fremtid i Ghana, da der jo bliver plads til lidt flere, når der kommer to huse. Allerede i ugen op til konferencen begyndte deltagerne at ankomme, så det var en af de uforudsete opgaver at skulle sørge for indkvartering flere dage før, konferencen startede! De udenlandske gæster og talere på konferencen var: Clair og Clara Schnupp, Canada; James Arreak, Canada; John Nielsen, Danmark; Gitte Jakobsen, Danmark; Anette H. Larsen, Danmark og Margit Hansen, Danmark. Under konferencens tema, Lad ilden brænde, var der udarbejdet et meget varieret program, der flere dage havde to spor både formiddag og eftermiddag. Her var emnerne blandt andet: Fri fra fortiden, håb for fremtiden, givertjeneste, radio i Grønland, Åndens frugt, evangelisation, Guds børns enhed, kvinder i tjeneste og lovsang. Ud over disse seminarer var der en eftermiddagsgåtur for alle konferencens deltagere til Sermermiut, og INO s årsmøde blev holdt en anden eftermiddag. Børnene blev undervist af Margit Hansen både formiddag og aften. Lørdag var der tre af konferencens deltagere, der blev døbt. Konferencen sluttede lørdag aften med et fakkeltog klokken 22.00. Fakkeltoget startede ved kirken, og deltagerne gik syngende til klippehøjen ved Jørgen Brøndlundskolen, hvor vi stod og sang ud over byen. - Mange i byen stoppede op for at se på optoget, og efterfølgende blev kirkens leder, Josef Mørch, interviewet i lokalradioen. Efter fakkeltoget stillede alle deltagerne sig på brandtrapperne ved kirken, og vi bad en afslutningsbøn for konferencen og velsignede Manitsoq, der næste år skal stå for konferencen. Side 6

International mission DRØMMEN GIK I OPFYLDELSE I året 2008 opstod drømmen om at få en ny kirkebygning på Qupaloraarsuk 22 i Ilulissat. Dels fordi de gamle bygninger var for små til menighedens mange aktiviteter, og dels fordi bygningerne efter næsten 30 års brug var meget nedslidte. I 2009 samlede DDM 500.000 kroner ind, flere fonde gav tilskud på i alt 350.000 kroner, og endelig var der hensat andre midler i DDM-regi. I tro til Gud besluttede grønlandsudvalget i begyndelsen af 2011 sammen med vores samarbejdspartnere i menigheden at igangsætte byggeriet, selv om finansieringen ikke var helt på plads. På kun tre-fire måneder blev tegninger, projektering, materialeberegning og afskibning fra Danmark gjort færdig samt diverse godkendelser indhentet, og byggeriet gik i gang i maj 2011. Takket være en stor indsats fra mange frivillige fra Danmark og Ilulissat blev det til en dejlig nybygning, bygget sammen med de eksisterende bygninger. For lidt over 1,5 million kroner stod en dejlig, ny kirkebygning færdig, men det var grønlands-udvalgets og menighedens håb, at byggeriet kunne færdiggøres uden låneoptagelse med deraf følgende terminsbetalinger. Det skete ikke helt men fra sommerstævnet 2012 til sommerstævnet 2013 er det netop Grønlands tur til at få del i vor landsindsamling til internationale missionsformål, og her kommer du, kære læser, ind i billedet: DER ER BEHOV FOR EN GAVE TIL VORES GRØNLANDSKE VENNER PÅ 300.000 KRONER I DET KOMMENDE INDSAMLINGSÅR! Pengene skal gå til: 1. Tilbagebetaling af et rentefrit lån på 150.000 kroner, som menigheden har optaget, og som forfalder til betaling i august 2013. 2. Nødvendig renovering af den gamle bygningsmasse, hvor nogle lokaler skal bruges til andre formål end hidtil. Prisen herfor udgør 150.000 kroner. Vi synes, at det er fantastisk, at et så stort byggeri på så kort tid og under så vanskelige forhold er kommet så tæt på at være gældfrit, at vi kun kan sige alle glade givere og medarbejdere en stor tak for indsatsen indtil nu. Lad os derfor fortsat stå sammen med vores grønlandske venner i Ilulissat gennem forbøn og økonomisk støtte i det kommende år, så vi når helt i mål: En gældfri, ny kirke i Ilulissat. På grønlandsudvalgets vegne Erik Mogensen Side 7

Reportage fra sommerstævnet Ved Sommerstævnet i Mariager holdt John Nielsen denne inspirerende prædiken med temaet: Lad velsignelsens flamme BRÆNDE I disse dage foregår en stor begivenhed, som har hele verdens opmærksomhed: OL i London. Sidste fredag fulgte én milliard mennesker åbningsceremonien på tv. Højdepunktet var, at den olympiske ild skulle tændes på det olympiske stadion. Inden da havde ilden i to måneder været på vej fra Athen til London. Kronprins Frederik løb en etape med ilden gennem Londons gader, foldboldspilleren David Beckham sejlede med flammen ned ad floden Themsen, og til sidst stod syv teenagere klar til at løbe det sidste stykke med ilden frem til tændingsstedet på stadion. Vi har været vidne til en stor begivenhed med den brændende fakkel som et af OL s store symboler. Her i Mariager har en anden begivenhed fundet sted, idet to kirkesamfund har været sammen en uge omkring temaet Giv velsignelsen videre. I løbet af ugen har vi modtaget meget velsignelse. Nu nærmer vi os stævnets afslutning, og det er tid til at forberede sig på at give velsignelsen videre, når du kommer hjem fra stævnet. Forskellige mennesker har bragt velsignelsen ind på stævnet. Nu er det op til dig at tage velsignelsen med dig og bringe den videre, for der er endnu nogle etaper, der skal løbes med velsignelsens ild. Inspireret af de to begivenheder OL i London, og sommerstævne i Mariager er teamet for min forkyndelse i aften: Lad velsignelsens flamme brænde. Guds velsignelse er en flamme, der er tændt af Gud i dit liv en ild, der brænder i dit hjerte; en flamme, som du skal værne om, så ilden ikke dør ud. Vi skal se på tre flammer, som Gud har tændt og fortsat ønsker at tænde i den enkelte af os. Kaldelsens flamme lev kaldet ud! Den første flamme er kaldelsens flamme, og udfordringen er: Lev kaldelsen ud. Denne flamme møder vi i 2. Mosebog kapitel 3, hvor Moses befinder sig langt ude i ørkenen og er beskæftiget med at vogte sin svigerfars får. Pludselig en dag mødes han af noget højst usædvanligt. En tornebusk, står i flammer. Den brænder, men brænder ikke op. Ilden har tiltrukket sig hans opmærksomhed, så han går nærmere for at se på dette mærkelige syn. Da bliver det endnu mere mærkeligt, for nu er det ikke blot en busk, der brænder, men inde fra busken lyder en stemme Guds stemme. Fra den brændende tornebusk hører Moses sit eget navn. Moses, Moses, tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord. I næste øjeblik giver Gud Moses en opgave. Et guddommeligt kald lægges ned i hans liv: Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne, ud af Egypten. I første omgang argumenterede Moses imod Gud. Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten? Men Gud svarede: Jeg vil være med dig, og selv om Moses i udgangspunktet ikke så sig selv i denne rolle, tændte Gud den dag en kaldelsens flamme i hans indre, og inden længe var han på vej i Guds mission drevet af en indre brand. I aften tænder Gud ikke ild i tornebuske, men han tænder fortsat ild i hjerter. I aften ønsker Gud at tænde kaldelsens flamme i dit liv. I udgangspunktet vil du måske have det ligesom Moses: Du vil argumentere imod Gud, for du kan ikke se dig selv i den rolle. Men når Gud tænder kaldelsens flamme i dit liv, former han dig også til den tjeneste, han kalder dig til. I aften udfordrer jeg dig til at høre Guds kald. Det betyder ikke, at Gud giver dig en detaljeret plan for resten af dit liv. Derimod kalder han dig ind i en livssituation, hvor du må leve i afhængighed af ham. I den afhængighed får du hans velsignelse, så du bliver i stand til at velsigne andre i det, han kalder dig til. Såvel i Baptistkirken som i Missionsforbundet oplever vi præstemangel. I begge kirkesamfundene oplever vi, hvad vi kan kalde en kaldskrise. Der er få, der føler sig kaldet til denne tjeneste. Men på en konference som denne må der lyde et kald. Og måske er der én her i aften, som oplever, at Gud lige nu kalder på dig til denne form for tjeneste. Se det som en Guds velsignelse, og lad velsignelsens flamme brænde i dig i form af en kaldelsens flamme. Vov at gå med Gud, når han kalder. Til et stort fælleskirkeligt møde bøjede jeg mine knæ ved alterringen i en forbønssituation i den store Trefoldighedskirken i Oslo. Jeg var Side 8

dengang 20 år. Med min frikirkelige baggrund var alterringen i den store katedral egentlig et ganske usædvanligt sted for mig at søge forbøn. Og da forbederen spurgte, hvad jeg ville have forbøn for, vidste jeg ikke, hvorfor jeg var gået frem til forbøn. Af en eller anden grund var jeg der bare. Der ved alterringen i Trefoldighedskirken i Oslo mødte jeg billedlig talt min brændende tornebusk, for når jeg ikke kunne definere mit forbøns behov, spurgte forbederen mig: Har du et kald til at blive missionær, evangelist eller noget lignende i Guds rige? Efter lidt eftertænksomhed svarede jeg tøvende: Nej, det tror jeg ikke. Men det, der i virkeligheden skete, var, at Gud dér tændte kaldelsens flamme i mit indre, og mit nej blev til et ja. Når Gud kalder på dig, vil du sikkert - ligesom Moses og jeg og mange andre - i første omgang argumentere imod Gud, men når Gud tænder kaldelsens flamme i dit indre, så vov at gå med Gud, også selv om du kommer til at gå ad veje, du ikke kender. Hør Guds kald, reager på kaldet, og lev det ud. Nu kalder Gud naturligvis ikke kun til præstetjeneste. Han kalder hver enkelt af os til tjeneste for ham. Tag vare på det kald, du har fået, uanset hvilken mission han har betroet dig. Brug dine nådegaver og dine evner. Lev kaldet ud i praksis, så bringer du velsignelsen videre til andre. Kampens flamme tag del i kampen Den anden flamme er kampens flamme, og udfordringen er: Tag del i kampen. Hermed går vi ind i beretningen om Elias og levede i en tid, hvor folket vendte sig væk fra Gud. I stedet dyrkede de Baal. Det var en frafaldstid. I stedet for bare at lade stå til tog Elias kampen op og udfordrede Baals profeter til at bygge et alter og bringe et offer, ligesom han selv ville gøre. Aftalen var, at den Gud, der svarede med ild, han var Gud. Baal forholdt sig tavs. Der kom intet svar, da hans profeter påkaldte ham. Men da Elias påkaldte Herren, svarede han med ild fra himlen. Den dag vendte folket sig på ny til Gud. Den beretning er et godt billede på troens kamp i vor tid. Hvor står kampen i dag? Den mest iøjnefaldende kirkekamp i den seneste tid har naturligvis været homofilidebatten med fokus på den kønsneutrale ægteskabslov. For os er det ikke en kamp imod mennesker. Som kristne kæmper vi ikke imod mennesker, men for mennesker. Vi kæmper for, at Guds velsignelse skal nå det enkelte menneske. Derfor er vi i forhold til den aktuelle debat forkæmpere for Guds skaberordning, sådan som den kommer til udtryk på Bibelens første blade, nemlig at ægteskabet er et pagtsforhold mellem mand og kvinde, og i det pagtsforhold er Guds velsignelse. Den velsignelse vil vi gerne give videre til ethvert menneske. Derfor er vi forkæmpere for Guds skaberordning. En anden kamp i vor tid er religionskampen. Islam fylder mere og mere i vores land, som engang var kendt som et kristent land. Igen er det vigtigt at forstå, at vi kæmper ikke imod mennesker. Vi er ikke modstandere, men vi er mennesker. Hvad er derfor vores svar på den voksende muslimske indflydelse i vores land? Svaret er: Forkynd Kristus. Det er vores opgave. Det er vores mission. Vi er i Elias situation. Vi udfordres af troen på andre guder. Den udfordring tager vi op ved at forkynde Kristus. Når vi gør det, ser vi, at mange muslimer i Danmark møder Kristus. Når vi forkynder Kristus, tænder han sin ild i deres hjerter. Jeg har i min tjeneste i Bethaniakirken i Aalborg stået over for en del muslimer, som meget naturligt for muslimer mente, at Jesus kun var en profet. Men efter et stykke tid har de samme mennesker ønsket at blive døbt og dermed markere deres tilhørsforhold til ham, som de opdagede var og er Guds søn. I de sidste to år har vi i Bethaniakirken døbt 19 muslimer, som har taget imod Kristus. Lad velsignelsens flamme brænde også der hvor vi oplever store udfordringer og kampe for når vi lader den flamme brænde, vil mennesker få øje på den sande Gud. Kraftens flamme lad dig fylde af Ånden En tredje flamme er kraftens flamme, og udfordringen er: Lad dig fylde af Ånden. Hermed får du svaret på, hvordan du kan leve kaldet ud, og hvordan du kan tage del i kampene. Det kan du ved at lade kraftens flamme brænde i dig. Kraftens flamme er Åndens fylde. Apostlenes Gerninger 1:8: I skal få kraft, når kampen på Karmels bjerg. 1. Kongebog, 18. Elias forkæmpere for, at Guds velsignelse skal nå alle Fortsættes på side 11... Side 9

Reportage fra sommerstævnet Vigtige oplevelser for børn og unge Samarbejdet med baptisterne var en succes for børn og unge på årets sommerstævne Kids for de 0-10-årige 270 deltagere Af Ina Christesen, 43 år, Grindsted For mig personligt var højdepunktet dagligt at være sammen med 22 piger i 0. klassesalderen og tale om at bringe velsignelsen videre. Åbne og nysgerrige piger, der deltog aktivt i samtalen. Og som ansvarlig for Kidz at møde glade børn dagen igennem. En eftermiddag ved hoppeborgen mødte jeg en for mig fremmed dreng, der bød mig af hans slikpose, fordi han havde hørt i dagens undervisning, at man skal dele med andre. Noget af det, jeg tror, børnene har fået med hjem, er fællesskabet med jævnaldrende - at være flere, der tror på Gud og sammen have gode og sjove oplevelser. ONE for de 15-20-årige 120 deltagere Af Tobias Nissen, 19 år, Espergærde For deltagerne var højdepunktet aftenmøderne, hvor der var fantastisk stemning og god musik. Her mødte mange af teenagerne Gud, og et par af drengene mødte også en sød pige i caféen bag efter :). Derudover havde vi fredag aften et fedt talentshow, og torsdag nat var cirka 30 mand i Mariager Fjord. Samarbejde med baptisterne Rent organisatorisk har vi lært en masse. Baptisterne gør tingene på en helt anden måde end vi fra Missionsforbundet, når lejren skal forberedes. Det har givet et par udfordringer, men mest af alt har det lært os, hvad der er godt og mindre godt ved den måde, vi selv laver lejr på. Derudover har det været utroligt spændende at møde alle de her nye mennesker og opdage, at man ikke behøver at være mærkelig, bare fordi man er baptist. Rent faktisk er forskellene jo ikke så store. ROCK for de 11-14-årige 120 deltagere Af Jesper Olin Olsen, 24 år, Aarhus Umiddelbart var hele ROCK et stort højdepunkt. Vi oplevede at blive rigt velsignet på vores møder, workshops og diverse aktiviteter. Torsdagsmødet var noget helt særligt, eftersom mange af deltagerne oplevede Guds nærvær for første gang. Vi havde forberedt en mere meditativ aften med stearinlys og bibler. Under mødet blev mange overvældet af Guds Ånd, og flere ønskede forbøn. Samarbejde med baptisterne Samarbejdet med Baptistkirken var til stor gavn for begge parter. Vi var flere ledere og havde flere ressourcer. Ydermere havde det den fordel, at man ikke behøvede at forholde sig til, hvordan man altid havde gjort det, men i stedet kunne man udvikle et nyt program sammen med andre erfarne ledere. Derfor håber jeg, at sommerstævnets samarbejde med Baptistkirken har motiveret Missionsforbundets menigheder til at etablere et samarbejde med Baptistkirken eller andre kirkesamfund i deres lokalområde. Udrustning af teenagere Jeg håber, at undervisningen om forbilleder må have inspireret ROCKdeltagerne til at være det gode forbillede i deres hverdag. Platform 20+ 70 på platforms campingområde og gennemsnitligt 150 til møderne Af Kristian Nielsen, 25 år, København Højdepunktet var, at det lykkedes at skabe et alternativ til den store voksenscene, hvor særligt unge, men også en del ældre, fandt sig til rette og blev udfordret. Samtidig var det et spændende miljø med masser af god dialog om livet og fremtidens kirke. Samarbejde med baptisterne Det var spændende i sig selv at arbejde sammen med nogle nye folk, der gør tingene lidt anderledes end en selv. Samarbejde på tværs af kirkesamfund kan være med til at give kirkerne et løft lokalt, og derfor er det vigtigt med nye relationer på tværs af kirkerne. Udrustning af unge På Platform havde vi blandt andet et intensivt forløb med fokus på nye ideer og nye projekter i kirken. Her fik 14 unge redskaber og ideer til at gå nye veje. Derudover var det generelt dejligt i samtaler at mærke mange unges længsel efter at gøre en forskel. Side 10

90-års-jubilæumslejr for spejdere i Stenum I Kristi himmelfartsferien afholdt MS (Missionsforbundets Spejdere) deres landslejr. Hvert andet år samles MS ere fra hele landet på lejr. I år var det dog noget særligt, da MS kan fejre 90 år i år. Af Lisbeth Christensen Først på aftenen onsdag den 16. maj mødtes vi fra nær og fjern i Stenum. Troppen (de ældste) slog lejr på en plæne ved siden af VesterKirken i Stenum, og flokken sov indenfor i kirkens lokaler. Ud over de danske spejdere havde vi besøg af en patrulje fra Norge og en fra Sverige. Temaet for lejren var Marco Polo. Vi var igennem leg og konkurrence på jagt efter kongens ankus, til persisk marked, til te hos dronningen af Turmenistan og meget andet. Lejrbålene fik hver aften besøg af Minna Svendsen (fru MS) og en flok af hendes venner, der kærligt, men bestemt, satte på dagsordenen, hvad der kan være af problemer, når man ikke er helt ung længere samt satte ungdommen lidt på plads. Højdepunktet var jubilæumslejrbålet lørdag aften, hvor vi havde gæster, både lokale, men også en del gamle spejdere. Ingen god lejr uden alle de mange gode aktiviteter, men hvad ville en lejr være, uden at Gud er med. Både flokken og troppen havde daglige bibeltimer, bøn og sang for at huske hinanden på at være sammen i Guds store kærlighed. Lejrgudstjenesten blev holdt i kirken, hvor loftet næsten lettede af sang og spil. Fortsat fra side 9... Danmark behøver livsrelevante menigheder Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner. Apostlenes Gerninger 2: Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at sige. En ild blev tændt i Athen for to måneder siden og derfra bragt til London. En anden ild blev tændt i Jerusalem for 2000 år siden, og lige siden har den spredt sig ud over verden. Den olympiske fakkel er et af kendetegnene på OL. Åndens ild, som kommer til udtryk i det, vi kalder brændende kristne, er et af kendetegnene på den kristne menighed. Som OL begyndte med, at en ild blev tændt, sådan begyndte den kristne menighed med, at åndens ild blev tændt i disciplene. Når OL er slut, slukkes ilden på det olympiske stadion. Så længe ilden brænder, er den et tegn på, at kampene fortsat foregår på idrætsudøvernes baner. Menighedens flamme har også sin tid. Men endnu brænder den som tegn på, at der fortsat er en kamp for den kristne menighed at kæmpe. Den olympiske ild er en ild, der brænder på stadion i London. Åndens ild er en ild, som Gud har tændt i sin menighed. Det er en flamme, som brænder i menneskers hjerter, og som holdes brændende, når vi lader os fylde af kraftens Ånd. Danmark behøver livsrelevante menigheder, hvor kraftens flamme brænder så stærkt, at de ikke beholder velsignelsen for sig selv Hvorfor er det vigtigt at lade sig fylde af Ånden? Det er det, fordi Danmark behøver menigheder, som brænder for Jesus Kristus, og menigheder, som brænder for vore medmennesker. Når de to ting forenes, bliver det menigheder, som brænder for mission. menigheder, hvori kraftens flamme brænder så stærkt, at menigheden ikke beholder velsignelsen for sig selv, men med en brand i hjertet giver den videre til det lokalsamfund, den er en del af. Lad dig fylde af Ånden, så fyldes du af kraften til at bringe velsignelsen videre. Afslutning Da ilden sidste fredag blev båret ind på det olympiske stadion, stod syv teenagere klar til at løbe det sidste stykke vej med ilden frem til det sted, hvor den olympiske ild holdes brændende, så længe OL pågår. Må det i vor sammenhæng være et billede på en ny og ung generation, som står klar til at modtage ilden fra tidligere generationer, og som dermed står klar til at løbe de næste etaper med velsignelsens flamme. Til os alle, unge og ældre: Udsluk ikke Ånden, men lad velsignelsens flamme brænde. Når kaldelsens flamme, kampens flamme og kraftens flamme brænder i vores indre, da brænder vi for at give velsignelsen videre til vore medmennesker, til vores land og til vores verden. Amen. Side 11

MBU Missionsforbundets Børn og Unge Af Kasper Nissen - lejrchef Crossroadz 2012 var en kanon lejr! Vi har haft en velsignet uge og oplevede et helt specielt fællesskab med plads til alle. Et unikt fællesskab omkring Gud. Det har været en intens uge med fantastisk vejr, dejlige mennesker, masser af sjov, masser af vandkamp og minimalt med søvn. Undervisningen var i år tredelt efter alder for på den måde at møde hver deltager bedst muligt. Aftenmøderne var intime, og mange oplevede et Guds nærvær ud over det sædvanlige. Alt i alt har vi haft en lejr, som sent vil blive glemt. Tak til alle, der var med, eller som bad for lejren. Jacob Muff Pedersen, 21 år, Thisted, leder Hvorfor var du leder på Crossroadz? - Jeg elsker at se teenagere udvikle sig både socialt og åndeligt. Lejrens åndelige grundlag vil jeg rigtigt gerne være en del af, og Crossroadz har en helt speciel stemning og et fællesskab, som jeg brænder for og gerne vil bidrage til. Hvad var din opgave på lejren? - Jeg var i aftenmødegruppen, hvor jeg både lavede en appel og var mødevært. Derudover var jeg gruppeleder for en gruppe seje 12-13-årige deltagere. Hvordan er du blevet udrustet, og hvordan har du udviklet dig i løbet af lejren? - Jeg har været volontør et år på en efterskole, som virkeligt har givet mig mod på at arbejde med teenagere. Jeg oplevede i år, mere end nogensinde før, et intimt fællesskab, både åndeligt og socialt. Dette unikke fællesskab inspirerer og giver mod på mere. Til et af aftenmøderne var der rigtigt mange teenagere, der valgte at tage imod Jesus. At få lov at være en del af det ved at bede til frelse med dem og snakke med dem om beslutningen var en rørende oplevelse, som jeg vil huske lejren for. Julie Hadberg Hansen, 17 år, Osted, leder for første gang Hvorfor var du leder på Crossroadz? Jeg var leder på Crossroadz, fordi jeg gerne ville genopleve og give det videre, jeg selv oplevede som deltager. Hvad var din opgave på lejren? Jeg var en del af cafégruppen, som jeg blandt andet planlagde underholdning og løb med. Derudover var jeg gruppeleder. Det var både grænseoverskridende og udfordrende, men fedt at opleve. Hvordan er du blevet udrustet, og hvordan har du udviklet dig i løbet af lejren? Jeg er lokal leder i Osted og var leder på en børnelejr tidligere på sommeren, så det var ikke helt nyt. Jeg fik meget ud af at dele erfaring med andre ledere. Derudover så var det rart at have en mentor på lejren; én, som havde øje for mig og mit virke. Kommende MBU arrangementer 5.-7. oktober 2012: LEAD-weekend på Efterskolen Lindenborg www.leadlejr.dk 2.-4. november 2012: Børnemedarbejderkonference (BMK) på Brandbjerg Højskole 19. januar 2013: Lederdag for MBU og DDM 25.-27. januar 2013: MS ledertræf En tro, der bygger bro Hvis du har hørt om det norske arbejde Levende tro og venter på, hvordan MBU og Missionsforbundet vil arbejde med trosoplæring, så skal du huske adressen www.trobyggerbro.dk og følge med på den levende hjemmeside, der løbende bringer nyheder om arbejdet og de ressourcer, som menighederne kan få glæde af. Hvorfor er en tro, der bygger bro vigtig for menighederne og Missionsforbundet? Side 12