Byder Gentofte Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Gentofte Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps
Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Gentofte Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Gentofte Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Gentofte Kommunes udbud i 2015... 9 Gentofte Kommunes udbudspolitik... 12 Gentofte Kommune i forhold til landsgennemsnittet... 12 Gentofte Kommune i forhold til nabokommuner... 14 Baggrundsviden... 16 Investeringer pr. indbygger i kommunen... 16 SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder... 17 Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2
Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Gentofte Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3
Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca. 30.000 virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på www.hvr.dk/7bud Metode i analysen af Gentofte Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Gentofte Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden 2012-2015 har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4
Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Gentofte Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Gentofte Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5
OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Gentofte Kommune er der sket en stigning fra godt 79 mio. kr. i 2015 til godt 141 mio. kr. i 2016. Af de i alt 15 udbud i 2016 blev 2 udbudt i fagentreprise. 9 af de 15 udbud på tværs af udbudsformer var på 0-5 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00 / 60 88 89 64. 6
Sådan bliver Gentofte Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Gentofte Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Gentofte Kommune er en SMV-kommune 89 % eller 257 ud af de i alt 289 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Gentoftes kommunegrænse, har under 10 ansatte. 96 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 17). Gentofte Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente og tilrettelægge udbud, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Gentofte Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 1.052 kr. pr. indbygger placerede Gentofte Kommune sig i midterfeltet sammenlignet med andre kommuner med mellem 70.000 og 120.000 indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på 1.587 kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Gentofte Kommune således under dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Gentofte Kommunes udbud I 2015 udbød Gentofte Kommune i alt 9 opgaver, hvoraf 1 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 79 mio. kr. udgjorde denne i alt 4 mio. kr. svarende til 5 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 19 % af den samlede udbudssum brugt på udbud på 0-5 mio. kr. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 15 udbud på tilsammen godt 141 mio. kr. blev 2 udbudt i fagentreprise, og de udgjorde godt 18 % af den samlede udbudssum. 9 af de 15 udbud var på 0-5 mio. kr. og dækkede godt 14 % af den samlede udbudssum. Gentofte Kommunes udbudspolitik Gentofte Kommune har ikke en nedskrevet udbudspolitik og heller ikke erklærede målsætninger om at være SMV-venlig eller om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Selv om Gentofte Kommune i perioden 2012-2015 udbød rammeaftaler på en relativ SMV-venlig facon, er der her basis for en dialog med Gentofte Kommune. (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Fraværet af en nedskrevet udbudspolitik og af en sådan på Gentofte Kommunes hjemmeside tæller sammen med fraværet af en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud på negativsiden. Afholdelse af dialogmøder og det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Gentofte Kommunes eget eventuelle kontrolbud, trækker i den anden retning. Åbenheden og gennemsigtigheden i Gentofte Kommunes udbudspolitik kan således være et emne til en dialog med Gentofte Kommune. (Se tabel 4, s. 12) 7
Sikkerhedsstillelse og klausuler Gentofte Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på beskedne 100.000 kr. godt 520.000 kr. under landsgennemsnittet og langt under de i alt 17 kommuner, der anvender en nedre grænse på 1 mio. kr. eller derover. Gentofte Kommune opererer med en konkret nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene på andre 100.000 kr. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Gentofte Kommune kunne understøtte en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har på det område sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. landsgennemsnittet ligger på 4,2 mio. kr. Samme type fordele kan understøttes ved en høj grænse for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92. Også her er der derfor plads til forbedring og en dialog med Gentofte Kommune. Hvordan gør Gentofte Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Gentofte Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Gentofte Kommunes nabokommuner, går flere temaer igen. Gentofte Kommune har ikke en nedskrevet udbudspolitik og ingen erklæret målsætning om at være SMV-venlig. Nabokommunerne er i varierende omfang mere SMV-venlige på disse områder. Og de nedre grænser i Gentofte Kommune for anvendelse af klausuler i udbuddene og for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger begge på beskedne 100.000 kr. Alle tre nabokommuner ligger højere Lyngby-Taarbæk på 3 mio. kr. for så vidt angår sikkerhedsstillelse, mens alene Gladsaxe Kommune har en grænse vedr. klausuler på 5 mio. kr. (Se tabel 5, s. 14). 8
Gentofte Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 4 1 Hovedentreprise 37 4 Storentreprise 15 1 Totalentreprise 15 1 Ukendt 8 2 Samlet 79 9 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 4 37 15 15 Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Totalentreprise Ukendt Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 79 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 4 mio. kr., hovedentrepriser stod for 37 mio. kr., storentrepriser for 15 mio. kr. og totalentrepriser for andre 15 mio. kr. 8 mio. kr. gik til her ukendte entrepriseformer. 8 79 Figur 2: Entrepriseformer i antal 1 4 1 1 2 Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Totalentreprise Ukendt Figur 2 viser, at 1 af i alt 9 opgaver blev udbudt i fagentreprise, 4 blev udbudt i hovedentreprise, 1 i storentreprise og 1 i totalentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 5% 47% 19% 19% 10% Fagentreprise Hovedentreprise Storentreprise Totalentreprise Ukendt Figur 3 viser, at 5 % af den samlede udbudssum på 79 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise, 47 % gik til hovedentrepriser, 19 % til storentrepriser og andre 19 % til totalentrepriser. 9
0-5 mio. 15 4 5-10 mio. 15 2 10-25 mio. 49 3 Samlet 79 9 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 9 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 79 49 15 15 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 79 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 15 mio. kr. Andre 15 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 49 mio. kr. blev brugt på udbud på 10-25 mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 4 2 3 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 4 entrepriser hver især med en værdi på 0-5 mio. kr., 2 entrepriser på 5-10 mio. kr. og 3 udbud på 10-25 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 19% 19% 62% 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Figur 6 viser, at 19 % af den samlede udbudssum på 79 mio. kr. blev anvendt på udbud på 0-5 mio. kr., 19 % på udbud på 5-10 mio. kr. og 62 % på udbud på 10-25 mio. kr. 10
Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Gentofte Kommunes udbud foretaget i 2015. Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Gentofte navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Vangede og Dyssegård Udbygning af fjernvarmenettet Hovedentreprise 19,10 Ordrup Skole Renovering og udvidelse af skole Totalentreprise 15,00 Campus Gentofte Fase 2 Tilgængelighed Renovering og tilbyg på skole Hovedentreprise 3,20 Det Grå Pakhus Opførelse af kulturhus Ukendt 2,90 Supercykelsti Allerødruten, Gentofte Etablering af cykelsti Hovedentreprise 7,10 Gentofte Kommune Etablering af solcelleanlæg Indkøb 5,00 Gentofte Busfremkommelighed Omlægning af veje Hovedentreprise 8,00 Drosselbo Ombyg til kontorer Fagentreprise 4,00 Rygaards Skole Renovering af skole Storentreprise 15,00 I alt 79,30 11
Gentofte Kommunes udbudspolitik Gentofte Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Gentofte Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Gentofte Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 28% 72% 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% 13 14 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? Kr. Kr. 100.000 4.204.583 100.000 621.212 Tabel 4 viser en oversigt over Gentofte Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. 12
Bemærk indledningsvist, at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Gentofte Kommune har jævnfør spm. 1 ikke en nedskrevet udbudspolitik. Det har ellers 75 % af alle landets kommuner. Gentofte Kommune har jævnfør spm. 2 og 3 heller ikke erklærede målsætninger om at være SMVvenlig eller om i videst muligt omfang at udbyde i fagentreprise. Her er Gentofte Kommune på linje med henh. 42 og 60 % af landets øvrige kommuner. Gentofte Kommune anvendte jævnfør spm. 4 rammeaftaler i perioden 2012-2015 i sine udbud. Det samme gjorde 44 % af landets øvrige kommuner. I Gentofte Kommune opdeltes de jævnfør spm. 5 i fagentrepriser ligesom i 35 % af de øvrige kommuner. Gentofte Kommune opdeltes jævnfør spm. 6 derimod ikke i distrikter. 65 % af de øvrige kommuner opdeltes heller ikke. Gentofte Kommune har logisk nok ikke besvaret spm. 8, idet der ikke foreligger en nedskrevet udbudspolitik. 65 % af landets kommuner har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. I lighed med hele 81 % af landets kommuner har Gentofte Kommune jævnfør spm. 9 ikke en SMSeller mailtjeneste til varsling af kommende udbud, selvom det er noget mange efterspørger. Gentofte Kommune afholder dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder jævnfør spm. 10 her på linje med 94 % af alle kommunerne. Gentofte Kommune har jævnfør spm. 11 i lighed med 42 % af landets kommuner en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. Hvor landsgennemsnittet jævnfør spm. 13 ligger på 4,2 mio. kr., ligger den i Gentofte Kommune på beskedne 100.000 kr. I Gentofte Kommune tildeles en opgave jævnfør spm. 12 altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har afgivet et bedre tilbud end Gentofte Kommunes eget kontrolbud. 77 % af landets kommuner har samme tilgang til dette spørgsmål. Endelig, når det kommer til, ved hvilken beløbsgrænse Gentofte Kommune stiller krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger den jævnfør spm. 14 på 100.000 kr. Landsgennemsnittet er godt 520.000 kr. højere. 17 kommuner sætter deres grænse ved 1 mio. kr. 13
100.000 300.000 500.000 3.000.000 100.000 5.000.000 Gladsaxe København Lyngby-Taarbæk Gentofte Kommune i forhold til nabokommuner Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Gentofte Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Nabokommuner Gentofte Kommunes besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMVvenlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x x x x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x x x x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x x x x 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14
Sigtet med en sammenligning med nabokommuner har været at pege på emner, hvor Gentofte Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 4 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Gentofte Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil være naturlige at tage op i en dialog med Gentofte Kommune. Gentofte Kommune har jævnfør spm. 1 ikke en nedskrevet udbudspolitik, hvad både Gladsaxe og Københavns kommuner har. Heller ikke en erklæret målsætning om jævnfør spm. 2 at være SMVvenlig, som Københavns Kommune har. Som logisk konsekvens af ikke at have en nedskrevet udbudspolitik er en sådan jævnfør spm. 8 heller ikke på Gentofte Kommunes hjemmeside. Alene Gladsaxe Kommune har sin udbudspolitik på sin hjemmeside. Grænsen for, hvornår Gentofte Kommune anvender klausuler i sine udbud, ligger jævnfør spm. 13 på 100.000 kr. I Gladsaxe Kommune hedder grænsen 5 mio. kr. Og hvor grænsen for, hvornår der stilles krav om sikkerhedsstillelse efter AB92, ligger på 100.000 kr. i Gentofte Kommune, er den tilsvarende grænse på 300.000 kr., 500.000 kr. og 3 mio. kr. i henh. Gladsaxe, København og Lyngby-Taarbæk kommuner. I en dialog med Gentofte Kommune om disse temaer kan naturligvis også inddrages de spørgsmål, som de her sammenlignede kommuner samstemmende besvarer i en ikke-smv-venlig retning. Fx vedr. en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at ville udbyde i fagentreprise og om etableringen af en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. 15
Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere 70.000-120.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Silkeborg 90.719 585,10 6.450 Sønderborg 74.737 314,06 4.202 Slagelse 78.140 178,50 2.284 Viborg 95.776 199,60 2.084 Esbjerg 115.748 184,10 1.591 Randers 97.520 119,00 1.220 Herning 87.593 102,20 1.167 Gentofte 75.350 79,30 1.052 Vejle 111.743 115,10 1.030 Roskilde 86.207 85,10 987 Kolding 91.695 66,80 729 Frederiksberg 104.481 69,45 665 Horsens 87.736 32,00 365 Næstved 82.342 12,00 146 Gennemsnit pr. indb. 1.279.787 2.142,31 1.674 Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem 70.000 og 120.000 indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Gentofte Kommune er placeret midt i tabel 6 med en investering på 1.052 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på 1.674 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på 1.587 kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 16
Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Gentofte 2015 100 ansatte og derover 50-99 ansatte 1 0 20-49 ansatte 10 10-19 ansatte 21 5-9 ansatte 39 2-4 ansatte 73 1 ansat 145 0 20 40 60 80 100 120 140 160 Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Gentofte Kommunes i alt 289 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 257 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 89 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 96 %. På landsplan har 87 % af landets ca. 30.000 bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Gentofte Kommunes andel af bygge- og anlægsvirksomheder med under 10 ansatte er således endnu større end landsgennemsnittet. Figur 7 understreger, at ikke mindst i Gentofte Kommune dominerer små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 17